Skal man ku li ens far?

Maj777

Det med tilgivelse tror jeg også jeg overlader til de højere magter - og nøjes med at have indsigt...forståelse kan man ikke rigtig kalde det .

spider68

Hej maj 777 det helene beskriver ovenfor er sådan mit liv er blevet ødelagt i gennem barndommen og du også . vi får nogle personlighedsforstyrelser og andre symtomer jeg tænker du også har det med det du har været igennem. og det er bedst psykriatre der kan varetage sådanne følsomme mennesker . der ikke tåler alm behandling. Det med at du reagere på svage mennesker og har lyst at gøre noget ved dem . skal du have hjælp til . det er fordi din krop siger nej til flere oplevelser. og du kan ikke rumme mere i dit sind. du trænger til at få ro på . og hjælp . så du må tale med din læge om at blive henvist til psykriatre. Ja jeg forstår det er svært at tilgive. og nogle gange kan man ikke . men som Helene skriver har dine forældre også været ude for omsorgssvigt i deres barndom og på en måde legalt. ikke kan give deres omsorg vidre. til jer. men andre skulle have brudt ind og have hjulpet din bror og dig . da de havde kenskab til det. så dem kan man være vrede på hvorfor de ikke gjorde noget. men dengang passede enhver sit . og det var en del der straffede sine børn. i min barndom vidste læren godt jeg blev drillet i skolen , min mor kom ofte og fortalte lærene at der var problemer i klassen . men ingen gjorde noget. jeg blev blot drillet mere hver gang der havde været forældremøde. for de andre forældre talte der hjemme mens deres børn hørte på. Om du har fået brudt denne ring med dine børn er da at håbe. Trods din kamp har du da formået at have dine børn hos dig og se dem blive store. Det er en sejr for dig. ha det godt

Maj777

Hej Spider,

Ja, sådan "noget" har ødelagt meget for mange ....det kan vi godt blive enige om.Du har ret i det du skriver med at jeg reagerer stærkt på visse ting fordi jeg simpelthen ikke kan klare at opleve det igen.

Hvorfor jeg lige reagerer på svage mennesker der bare irriterer mig helt vildt og det vege beslutninger (når jeg nu selv også kan være sådan) tja det ved jeg ikke....men sku tro jeg havde lidt overbærenhed.

Jeg har en bror, han vil også helst have at alt er godt, og kan slet ikke klare at være alene (han er skilt) konstaant skal han være sammen med andre. Lige så snart han er alene mærker han sig selv og får det dårligt. Han optræder tit hånligt og ironisk ..kan ikke huske hvad man har fortalt ham om hvad man laver, (jeg skal i jobtilbud og det er nederen) "Nå åh troede det var et vikariat ..nå ja .der er snart Skanderborg festival der skal jeg over.."

Sådan nogen samtaler med folk ...der konstant skal have travlt for at undgå at mærke sig selv...som glemmer hvad man siger og som - og det gør han - selv synker ned i et dybt hul når han ikke har travlt. Sådanne samtaler er også anstrengende ...jeg har lyst til at sige (og har sagt) Jamen du hører jo slet ikke efter hvad jeg siger..og knipse med fingrene og sige hallloooo? For man mærker en dyb irritation fra hans side over man lyder ked af det og træt.Han gider ikke engang spørge ind til hvorfor eller noget. "han har ikke tid"..han orker det ikke! Han er glad og nu er der ingen der skal ...jo hans venner dem kan han være der for ..men nej ikke hans søster..ikke nu hvor han har det så godt.

Kommer man på besøg hos ham så er han lige kørt (ha ha) så kan man stå der og vente for der er altid noget han lige skulle ned og købe. Så 15-20 min bagefter kommer han hjem. Det har tit undret mig.Jeg er der da når jeg har får gæster. Sidst jeg var hjemme hos ham villle han have jeg gik på Skype og sagde dav til noget familie fra staterne ...det gad jeg ikke og så blev han sur...! En mærkelig hysterisk opførsel hvor man skal gøre som han vil ...ellers? Det virker ikke særligt befordrende.

Ja der er sgu meget ..vil lige sige at han også kan være sød og sjov .
< og ja jeg har behov for tale om en om det her...for det piner mig ..min bror opførsel min opførsel og ja forældrene...men også andre ting ...og det udmatter mig.

voksennu2011

Hej Maj
.. og i andre.

Jeg er selv "voksenbarn" kender de problemer I slås med, og hvordan det påvirker resten af jeres liv - ofte helt ubevidst.
Og ja! Vi giver det videre til vores børn, hvad enten vi vil eller ej, med mindre vi lærer selv at give os de ting, som vi manglede i vores barndom. At helbrede de mentale sår vi fik som børn.

Til Maj (tror jeg det var): Det er ikke spor underligt, at du ikke kan holde andre "svage" personer ud, Det er bare en udadvendt reaktion på at du har svært ved at holde dig selv ud. Du ser det hos andre, som du har svært ved at forliges med hos dig selv, og det er helt normalt.

Også jeg har søgt lindring hos partnere og venner og prøvet at lave andre om, men det kan man ikke. Den eneste man reelt kan gøre noget ved er sig selv, så brug kræfterne der og accepter, at andre er som de er. Men man har altid et valg som voksen (det havde vi ikke som børn). Vi kan vælge hvordan vi vil reagere på det andre gør mod os - og vi behøver ikke længere finde os i det og stille gode miner til slet spil, selvom det er det vi har gjort hele livet for at overleve. De andre har jo også et valg - hvis de gerne vil se os igen må de behandle os ordentligt.

Men det er svært - meget svært - ikke at lade andre overskride vores grænser. Faktisk er grænserne oftest også uklare for os selv. Men der er hjælp til helbredelse og opbakning af finde - helt gratis - i de grupper, som organisationen ACA (Adult Children Anonymous) har over hele landet. Det er selvhjælpsgrupper, de er fortrolige, og alle der kommer der, er selv "voksnebørn" - børn af alkoholikere eller andre dysfunktionelle familier (og der er mange slags!). I kan finde mødesteder og tider her:
http://www.aca-danmark.dk
Det er ikke et sted man bliver sendt hen, men et sted man kommer, når man erkender at man må prøve at gøre noget andet end det man plejer for at komme ud af den onde cirkel.

Det kan ikke nødvendigvis erstatte professionel behandling, men der er meget støtte og hjælp i at være i et fællesskab, hvor alle andre forstår PRÆCIS hvad det er for følelser du har, hvor INGEN synes du er mærkelig, og hvor man har LOV til at sige alt - også alt det grimme.

Hilsen én der fik hjælp