Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det er så vigtigt, at man har nogen at tale/skrive med, som forstår én. Når man går alene med alle sine tanker og følelser, kommer man let til at tro, at man er den eneste i verden, der har det sådan.
Du ved, du har styrken til at klare det her, for du er sej :-) Nu skal du bare til at lære at bruge din styrke anderledes, end du har gjort før. Selvom det aldrig har været din hensigt, har du kæmpet mod dig selv og ikke for dig selv. Når du bruger din styrke til at kæmpe for dig selv og med dig selv, så begynder der at ske mirakler.
Som jeg skrev i første svar, så bliver tingene ikke mere, som de var før og det er et tab, som man godt kan være ked af. Med tiden begynder du formentligt at få opbygget en tro på og en følelse af, at tingene faktisk kan blive bedre, end de var før, så der reelt ikke er noget tab. For at kunne tro på det, må der først ske nogle forandringer, så du gradvist oplever, at du faktisk får det bedre. Du skal til at skabe nye erfaringer. Det tager selvfølgeligt tid. Så i første omgang må du prøve, om du kan tage mit ord for, at det her faktisk kan føre til, at du får det bedre, end du havde det før.
Jeg vil vove den påstand, at du nok ikke kommer til at leve i nuet, før du har fået løst de problemer, din fortid har skabt. Måske du lever i fremtiden, fordi du flygter fra fortiden og nutiden?
Men det hjælper aldrig at flygte. Når fortiden har givet én en masse ubehagelige følelser, som man har med sig, så har man dem også med sig i nutiden og derfor også i fremtiden – indtil man stopper flugten og får dem bearbejdet og sluppet.
Fortiden har skabt vores nutid og det vi gør i vores nutid skaber vores fremtid. Hvis vi bliver ved med at gøre det samme, som vi altid har gjort, kan vi ikke forvente, at vores fremtid bliver anderledes. Men hvis vi begynder at gøre noget andet (som f.eks. at gå til psykolog), så skaber vi forandringer, der giver mulighed for en anderledes og bedre fremtid.
Ja, det er en uheldig og skræmmende måde, den gamle vrede viser sig på, men det er sådan, det fungerer. Følelser der ikke får afløb overfor de mennesker, der skabte dem, ligger og samler sig sammen. Det kan blive til rigtigt meget gennem tiden. Så det er klart, at vreden er voldsom og skræmmende, for der er sikkert samlet rigtigt meget sammen. Selvfølgeligt er man bange for, at filmen knækker en dag.
Derfor er det så nødvendigt at kigge tilbage og få relateret vreden til de personer, der skabte den og på én eller anden måde få afreageret den med disse mennesker i tankerne.
Du skriver, at du ikke ved, hvor meget erfaring din psykolog har med klienter med angst, fordi hendes spørgsmål virker angstprovokerende. Jeg kan jo ikke vide det, men jeg tror, at alle psykologer har meget erfaring med angst, for det er så almindeligt - ét af de helt grundlæggende symptomer. Problemet er måske mere, at selve det at åbne sig og tale om tingene og få stillet nogle spørgsmål, vækker tanker og følelser, der skaber angst? Men jeg kan se på Spiders svar, at der er psykologer, der arbejder konfronterende, så jeg ved selvfølgeligt ikke, om det er det. Men jeg synes også, at du skal fortælle hende, at hendes spørgsmål skaber angst.
Især stærke kvinder kan bryde ned og bryde sammen!
Forstået på den måde, at når styrken har været en måde at overleve på (en kampenergi), så slipper den før eller siden op og så kommer sårbarheden frem. Den skaber i sig selv angst, fordi det er en 'svag' side af sig selv, man slet ikke kender. Pludseligt bliver man fremmet for sig selv og forstår ikke, hvad der blev af den person, man troede, at man var. Man skal til at lære sig selv at kende forfra igen, som en person, der BÅDE er meget stærk og meget sårbar.
Ægte styrke har man, når man kender alle sine følelser, ikke længere er bange for at mærke dem og ikke længere risikerer at miste kontrollen over dem.
Ligesom al den gamle undertrykte vrede har ophobet sig, så har sårbarheden det også. Derfor er sårbarheden værst i starten. Når overtrykket er taget af, så finder den sit naturlige niveau. Alle mennesker er sårbare. Det er vores sårbarhed, der gør os i stand til at finde styrken til at forsvare og beskytte os selv.
Kærlig hilsen Helene
Endnu engang tak for alle jeres svar:-) Det er virkelig noget der for mig til at tænke over tingene, og det er helt sikkert noget jeg kan bruge til noget det i skriver:-)
Men syntes stadig det er frustrende at der går så lang tid før man for hjælp, og min psykolog er stadig syg så ved ikke hvornår jeg kommer til hende igen. Men det skal hun selvfølgelig have lov til at være, det er bare mig der er utålmodig og selvfølgelig gerne vil i ordentlig behandling med det samme;-)
Jeg kan se nu at alt det her er langsomt bygget op over de sidste par år. Det hele startede med angsten for at kaste op blandt andre mennesker, og eftersom der intet fysisk var galt, så accepterede jeg det var psykisk.. Men desværre for sent tror jeg, for lige pludselig tog angsten voldsomt til og har gjort at jeg er hvor jeg er nu. Men det kan jeg selvfølgelig ikke bruge til noget nu, nu gælder det om nuet og pyha et nu!
Men er sikker på alting nok skal blive godt igen, og måske endda bedre da jeg aldrig vil ned i sådan et hul her igen, for syntes godt nok bakken er stejl at kravle op af igen! Jeg må se sådan på det at jeg trods alt kun har fået medicin i 10 dage, og kun været til psykolog 3 gange, så jeg kan jo trods alt ikke forvente mirakler endnu! Og tingene ER jo blevet bedre, kvalmen er væk og jeg kan igen handle og gøre dagligdagsting som før. Nu er det tankegangen der skal ændres, for nej jeg er selvfølgelig ikke ved at blive sindsyg og miste kontrollen, men for pokker da hvor er det hårdt at ens hjerne prøver at snyde en til at tro man er det:-( Jeg kan blive så ked af det nogengange over at jeg er havnet i stress og angst, men jeg må se det som et wake up call fra mit indre, og arbejde mig selv ud af det igen på bedste vis.
Jeg kan godt se nu at jeg har været alt for sårbar til at starte på social og sundhedsassistent uddannelsen, da det er derefter jeg er knækket og taget samtlige diagnoser på mig selv! Så det kan godt være lærerne siger jeg er en meget dygtig og arbejdsom elev der sætter sig godt ind i tingene, men bare alt for godt skal jeg lige love for!
Mange hilsner
Tullemus
Jeg bliver så glad, når jeg læser optimismen i dine svar.
For ja, du har det virkeligt svært, og det er skide barskt at opleve sådan en hård periode i sit liv.
Men du formår at begynde langsomt at indse, hvad det er, du har brug for. Du er allerede klar over, at det ikke er lige nu, du skal studere. Bare at nå til den erkendelse tog mig halvandet år, hvor jeg endda startede gentagne igen en enkel gang, selv om jeg havde det rigtig skidt, og det gik simpelthen utroligt galt, og jeg endte med at blive indlagt. For ikke alene blev jeg enormt presset, men jeg blev også utroligt ked af det over, at jeg ikke kunne studere. For jeg elsker mit studie rigtig meget, og har altid, som dig, været dygtig til det. Og pludseligt magter jeg ikke engang 4 timers undervisning om ugen...
Du skal helt bestemt sætte din lid til, at det nok skal komme til at gå med psykologen og medicinen. Som jeg skrev sidste gang, så tager tingene tid. Det sværeste i sådan et forløb er (eller har i hvert fald for mig) været at tro på, at jeg får hjælp. At jeg er det sted, der skal hjælpe mig. Selv om du skal videre til angstklinikken, så er der masser hjælp at hente hos psykologen. Men... Det er bare så umådelit vigtigt, at du er ærlig over for hende. Jeg lover dig, at hun ikke vil synes hun er dum. Hvis der er ét sted i verden, hvor man virkeligt roligt kan vise sin følsomhed, sårbarhed og angst, så må det da være hos en psykolog. Og hvis du er ærlig, så kan hun bedre tilrettelægge terapien, så den ikke overvælder dig, og så du får mest muligt ud af den alligevel.
Så du er jo på vej. Prøv at se, om du kan fokusere på de ting, der bliver lidt bedre, som tiden går. Prøv at tænke på, hvad der ved den enkelte dag har været en sejr. Det behøver ikke være ting du laver eller opnår. At sidde og læse en bog, eller give dig selv ro, når angsten er værst i stedet for at race derudad, det kan også være en sejr. Hvis du kan vise angsten, at den ikke kan få dig til at stresse afsted, men at du godt tør forholde dig roligt og prøve at kigge den i øjnene, så vil det være en utrolig sejr. Måske er det slet ikke realistisk endnu, men det er garanteret også derhenad psykologen prøver at arbejde.
Jeg håber du får en fin weekend trods alt.
Kærlig hilsen Trine
Det er MEGET frustrerende at gå så længe, før man kan få hjælp. Når man først mærker behovet, så vil man bare gerne i gang med behandling. Ventetid er en styg ting, især når man lider af angst.
Nej, du kan ganske rigtigt ikke forvente mirakler endnu efter så kort tids behandling. Men med din indstilling til tingene er jeg slet ikke i tvivl om, at miraklerne nok skal indfinde sig :-)
Du skriver, at det er bygget op over de sidste par år og at det startede med angsten for opkastning. Angst kan så at sige fungere som en sikkerhedsventil, så overtrykket i nervesystemet ikke bliver for stort. D.v.s. at da du havde dette symptom, må overtrykket allerede have været der på det tidspunkt. Du har fortalt lidt om din opvækst, så årsagerne til angsten går nok længere tilbage i tiden.
Du har allerede lært noget meget vigtigt om dig selv: Nemlig at du var for sårbar til den uddannelse, du var startet på. Den viden er jo guld værd, for nu ved du mere om, hvor din grænse går, så du ikke gør det samme én gang til.
Ja, det er et wake-up call fra din underbevidsthed og det er så godt, at du er i stand til at mærke det, lytte og reagere på det. Det er ikke alle mennesker, der kan det og gør det. At du gør det, viser din styrke og dit mod.
Kærlig hilsen Helene
Ja tingene tager tid, og har fundet ud af at jeg faktisk allerede har vundet en del sejr eftersom vi har været ude på hyggeture de sidste par dage uden jeg blev skidt tilpas så det er bare SÅ dejligt:-) Jeg har iøvrigt sovet alene i nat med datteren, og vågnede kun 4 gange for at sikre mig at alt var som det skulle være:-) Så igen, et skridt af gangen, og én dag af gangen og med tiden vil de negative 'billeder' forsvinde når jeg har fået ryddet op i mine følelser.
Nu gælder det bare om at bevarer den gode følelse og tro på at tingene rent faktisk går fremaf, istedet for at jeg begynder at tænke at det ikke kan passe at jeg har det bedre, for jeg har været og er lidt af en sortseer nogengange!
Men denne weekend har været god, håber også i har haft en god weekend i det fantastiske flotte sommervejr:-)
Mange hilsner
Tullemus
Supergodt gået :-)
Flot du fokuserer på sejrene - for ja, dem er der allerede nogen af :-)
At tænke at det ikke kan passe, at man har fået det bedre, er en beskyttelse. Så bliver man ikke så skuffet, hvis man får det skidt igen. Desværre er den slags jo en selvopfyldende profeti, for så bremser man sig selv og holder sig selv fast i sortsyn og pessimisme.
Her i livet er det helt normalt, at tingene går op og ned. Der er ingen, der er glade altid og hele tiden. Hvis man prøver at være det, vil enhver dårlig dag føles som en katastrofe. Det behøver det jo ikke at være - det kan bare være en dårlig dag!
Du er begyndt på en udviklingsproces. Det vil sige en fase af dit liv, hvor der sker nogle forandringer. Der er nogen, der siger, at en sådan proces er tre skridt frem og to tilbage. Den oplevelse af det, kommer af, at man oplever det som en tilbagegang, når man har dårlige dage og det gør ondt.
Min proces har varet i 7 år og jeg har aldrig oplevet én eneste dag med tilbagegang. Det har hele tiden været en kontinuerlig, fremadskridende proces, hvor der naturligvis har været opture og nedture. Men det hele har været en del af processen. For udvikling kan aldrig gå baglæns. Det handler om tankemønstret.
Så, som du skriver, én dag af gangen. En dag der er gået godt, kommer ikke skidt tilbage :-)
Kærlig hilsen Helene
Kan se det er lidt lang tid siden, du skrev her inde. Men har nu alligevel lyst til at skrive til dig, i håb om, at du har fået det bedre.
Jeg kender alt til den måde du har/har haft det på! Hvis din situation er uændret, så vil jeg anbefale dig at kontakte en specialiseret hypnotisør.
I mere end 10 år har jeg haft angst og angstanfald, socialfobi ogt depression.
Har taget flere forskellige lykkepiller og angstdæmpende medicin. Været igennem mange mange timers kognitiv terapi hos forskellige psykologer. Intet af det har hjulpet mig. Medicinen ændrede jeg mig meget af. Blev træt, tog 15 kilo på i vægt og havde mistet livslysten og glæden.
Blev tilfældigvis anbefalet (til en familie sammenkomst) at hypnose behandling, havde hjulpet min kusines veninde mod angst. I starten var jeg skæptisk, men hvad havde jeg at miste?
Kontaktede hypnotisøren som holder til i Vejle i Sundhedshuset, som er et godkendt sted for certificerede og autoriserede behandlere, som holder til i samme hus. Det er både nlp coaches, psykologer, akupunktører, massage osv). Stedet er professionelt med stort venteværelse og sød betjening. Faktisk næsten ligesom at gå til lægen.
Var igennem 3 behandlinger hos www.hypnose-behandling.nu rettet mod angst og depression. Man mærker med det samme at man i den afslappede tilstand, arbejder på en helt anden måde, end ved alm. psykolog samtaleterapi.
1. behandling består i en samtale på 1,5 til 2 timer. Hun lærer dig at kende mens man fortæller om sit livsforløb, sin familiemedlemmer, venner og bekendte samt oplevelser som man har i bagagen. Efter samtalen lagde hun mig i hypnose, for at jeg kunne vende mig til det og se hvordan det er og slappe af på den måde. Med lukkede øjne til roligt afslappende musik, mens hendes stemme guidede mig i ca. en halv time mener jeg.
2. behandling (2 uger efter) er den der hjælper. Jeg mærkede allerede bedring to dage efter.
3. behandling (1 til 2 uger efter) snakkede vi om hvordan jeg havde det, og om hvordan det gik med at bruge selvhypnose cd'en, som man får med hjem. Jo mere man høre den, jo mere hjælper man sig selv!
Nu kommer det vilde!!!! Ca. efter 8. uge med og behandlinger, blev jeg medicin fri! Jeg kan ikke takke hende nok, for hun har ændret mit liv. Hun har hjulpet mange mennesker med angst og depression og komme ud af deres medicin/lykkepiller forbrug.
Så en super anbefaling til www.hypnose-behandling.nu.
Mvh Per.
Jeg læste lige dit indlæg og fandt det ret interessant. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tale med dig
Mvh. Kandispigen
Men igår oplevede jeg for første gang
Et angstanfald uden at være påvirket
Af rygning, som skete dagen før.
Det var så ubehageligt og uventet fordi
Jeg ikke regnede med det da jeg jo ikke
Var skæv mere. Men jeg stod ved busstoppestedet
Og ventede på bussen da mit hjerte lige
Pludselig begynder at slå hurtigere, jeg begynder
At se uskarpt og blive lidt svimmel. Da jeg kommer ind i
Bussen er jeg helt sikker på at vi skal køre galt
Og at jeg skal dø. Jeg begynder at ryste helt vildt
På mine hænder og trække vejret helt sindssygt
. Jeg trykkede stop og min mor hentede mig.
Hjem igen og under dynen. Jeg er så sindssygt
Bange for at få angstanfald igen, at jeg føler det næsten
Starter igen, fordi jeg tænker på det. Og ligesom dig, er jeg bange
For at være blandt mennesker jeg ikke kender, hvis nu
Der skulle komme et anfald.
Jeg håber du finder ud af det, og bliver rask