Højt blodtryk: at være fanget i en ond cirkel
Hej alle interesserede
Jeg vil gerne fortælle lidt om mine nyeste erfaringer og overvejelser.
(Forhistorie: jeg er blevet behandlet for forhøjet blodtryk i 19 år, på det seneste med 32 mg Amias og 1 Centyl dagligt. Derudover lider jeg af træthed, og det har jeg gjort i mange år. Oprindelig kom trætheden af langvarig jernmangel, men da det nu er mange år siden, at jeg fik kompenseret for jernmanglen, må den nuværende træthed have andre årsager. Endelig har jeg en tilbøjelighed til få depressioner, og det har betydet, at jeg er nødt til at tage perikon forebyggende mod depression).
I de sidste par år, efter at jeg fik min læge til at udskrive Kaleorid (kaliumtilskud)til mig, fik jeg det gradvis bedre, selv om jeg stadig var træt. Men her i foråret blev jeg mærkbart dårligere. I første omgang troede jeg, at forværringen skyldtes eftervirkninger efter tre forkølelser og en influenza i vinterens løb. For ca. 6 uger siden indså jeg, at min tilstand mindede meget om et sygdomsforløb, som jeg havde i 2006, kort efter at min læge havde udskrevet blodtryksmedicinen Atazid (Atacand med vanddrivende medicin i) til mig.
Dengang fik jeg konstateret kaliummangel, og jeg mente derfor, at jeg var blevet syg, fordi det vanddrivende middel havde givet mig kaliummangel. Men ud over at kompensere for kaliummanglen sørgede jeg også for at bede lægen om at udskrive noget Atacand, som ikke var tilsat vanddrivende medicin.
Siden 2006 har jeg desværre skullet have en større og større dosis Atacand for at holde blodtrykket normalt, og på et tidspunkt foreslog min læge, at jeg skulle have vanddrivende medicin også, i form af Centyl. Det var jeg ikke begejstret for, men jeg gav mig, fordi - som jeg sagde til lægen: Vi kan jo bare kontrollere kaliumtallet meget tit, i hvert fald i begyndelsen.
På et tidspunkt begyndte jeg at få Amias i stedet for Atacand, men det skulle ikke betyde noget, for de to ting er identiske. Der er så yderligere kommet den komplikation, at man ikke længere kan få tilskud til Amias, men jeg har valgt at fortsætte med Amias, fordi jeg ikke lige nu kan overskue at skifte til noget andet.
Her i foråret, da jeg fik det så dårligt (mere træt og svimmel og desuden omtåget) sørgede jeg få at få taget blodprøver, fordi jeg troede, at jeg havde kaliummangel. Det havde jeg ikke! Men jeg blev alligevel dårligere og dårligere.
Og så var det, at jeg for nylig rettede min opmærksomhed mod det vanddrivende, som jeg jo faktisk droppede dengang i 2006. Det er jo muligt, at den vanddrivende medicin laver andre ubalancer end kaliummangel, hvilket jeg jo altså ikke har i denne omgang.
Jeg er derfor trappet ud af Centyl over en lille uge. Jeg har været meget spændt på, hvor meget blodtrykket ville stige. Men det viser sig faktisk, at blodtrykket ikke er steget. I hvert fald ikke endnu. Mit blodtryk ligger på ca. 141/82. Nogle gange viser apparatet nogle lidt sjove tal, f.eks. 156/77 eller 126/90, men gennemsnittet er normalt eller næsten normalt.
Jeg mærker en lille bedring af min tilstand (knap så omtåget), men jeg er slet ikke mig selv endnu.
Jeg er begyndt at fokusere mere på selve ÅRSAGEN til mine sygdomme. Jeg tror, at jeg spænder meget, og det har jeg sådan set altid gjort. Trætheden gør, at jeg er nødt til at tage mig sammen (spænde musklerne). Og når man spænder musklerne, har blodet sværere ved at passere gennem blodårerne, hvilket giver mere pres på blodet (højt blodtryk), og derudover bliver energiens frie strømning i kroppen delvis blokeret (hvilket er depressionsfremkaldende).
Er jeg fanget i en ond cirkel? Forstået på den måde, at de forskellige slags medicin har træthed som bivirkning. Og for at klare mig i hverdagen, selv om jeg er træt, er jeg nødt til at tage mig sammen, hvilket betyder at jeg spænder musklerne, og de spændte muskler får blodtrykket til at stige og øger sårbarheden over for at få depression. Er det i virkeligheden sådan, det hænger sammen?
Under alle omstændigheder er mit nyeste tiltag altså en kombination af en udtrapning af den vanddrivende medicin og afslappende øvelser. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogle, der har erfaringer, der minder om mine – især angående afspænding som middel til at få blodtrykket ned, eller erfaringer om træthed, svimmelhed og omtågethed som bivirkning ved medicin.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg vil gerne fortælle lidt om mine nyeste erfaringer og overvejelser.
(Forhistorie: jeg er blevet behandlet for forhøjet blodtryk i 19 år, på det seneste med 32 mg Amias og 1 Centyl dagligt. Derudover lider jeg af træthed, og det har jeg gjort i mange år. Oprindelig kom trætheden af langvarig jernmangel, men da det nu er mange år siden, at jeg fik kompenseret for jernmanglen, må den nuværende træthed have andre årsager. Endelig har jeg en tilbøjelighed til få depressioner, og det har betydet, at jeg er nødt til at tage perikon forebyggende mod depression).
I de sidste par år, efter at jeg fik min læge til at udskrive Kaleorid (kaliumtilskud)til mig, fik jeg det gradvis bedre, selv om jeg stadig var træt. Men her i foråret blev jeg mærkbart dårligere. I første omgang troede jeg, at forværringen skyldtes eftervirkninger efter tre forkølelser og en influenza i vinterens løb. For ca. 6 uger siden indså jeg, at min tilstand mindede meget om et sygdomsforløb, som jeg havde i 2006, kort efter at min læge havde udskrevet blodtryksmedicinen Atazid (Atacand med vanddrivende medicin i) til mig.
Dengang fik jeg konstateret kaliummangel, og jeg mente derfor, at jeg var blevet syg, fordi det vanddrivende middel havde givet mig kaliummangel. Men ud over at kompensere for kaliummanglen sørgede jeg også for at bede lægen om at udskrive noget Atacand, som ikke var tilsat vanddrivende medicin.
Siden 2006 har jeg desværre skullet have en større og større dosis Atacand for at holde blodtrykket normalt, og på et tidspunkt foreslog min læge, at jeg skulle have vanddrivende medicin også, i form af Centyl. Det var jeg ikke begejstret for, men jeg gav mig, fordi - som jeg sagde til lægen: Vi kan jo bare kontrollere kaliumtallet meget tit, i hvert fald i begyndelsen.
På et tidspunkt begyndte jeg at få Amias i stedet for Atacand, men det skulle ikke betyde noget, for de to ting er identiske. Der er så yderligere kommet den komplikation, at man ikke længere kan få tilskud til Amias, men jeg har valgt at fortsætte med Amias, fordi jeg ikke lige nu kan overskue at skifte til noget andet.
Her i foråret, da jeg fik det så dårligt (mere træt og svimmel og desuden omtåget) sørgede jeg få at få taget blodprøver, fordi jeg troede, at jeg havde kaliummangel. Det havde jeg ikke! Men jeg blev alligevel dårligere og dårligere.
Og så var det, at jeg for nylig rettede min opmærksomhed mod det vanddrivende, som jeg jo faktisk droppede dengang i 2006. Det er jo muligt, at den vanddrivende medicin laver andre ubalancer end kaliummangel, hvilket jeg jo altså ikke har i denne omgang.
Jeg er derfor trappet ud af Centyl over en lille uge. Jeg har været meget spændt på, hvor meget blodtrykket ville stige. Men det viser sig faktisk, at blodtrykket ikke er steget. I hvert fald ikke endnu. Mit blodtryk ligger på ca. 141/82. Nogle gange viser apparatet nogle lidt sjove tal, f.eks. 156/77 eller 126/90, men gennemsnittet er normalt eller næsten normalt.
Jeg mærker en lille bedring af min tilstand (knap så omtåget), men jeg er slet ikke mig selv endnu.
Jeg er begyndt at fokusere mere på selve ÅRSAGEN til mine sygdomme. Jeg tror, at jeg spænder meget, og det har jeg sådan set altid gjort. Trætheden gør, at jeg er nødt til at tage mig sammen (spænde musklerne). Og når man spænder musklerne, har blodet sværere ved at passere gennem blodårerne, hvilket giver mere pres på blodet (højt blodtryk), og derudover bliver energiens frie strømning i kroppen delvis blokeret (hvilket er depressionsfremkaldende).
Er jeg fanget i en ond cirkel? Forstået på den måde, at de forskellige slags medicin har træthed som bivirkning. Og for at klare mig i hverdagen, selv om jeg er træt, er jeg nødt til at tage mig sammen, hvilket betyder at jeg spænder musklerne, og de spændte muskler får blodtrykket til at stige og øger sårbarheden over for at få depression. Er det i virkeligheden sådan, det hænger sammen?
Under alle omstændigheder er mit nyeste tiltag altså en kombination af en udtrapning af den vanddrivende medicin og afslappende øvelser. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogle, der har erfaringer, der minder om mine – især angående afspænding som middel til at få blodtrykket ned, eller erfaringer om træthed, svimmelhed og omtågethed som bivirkning ved medicin.
Mange hilsner
Kameliadamen
Kommentarer
Jeg har ventet på at andre skulle skrive. Jeg håber stadig.
Vi to kan ikke være de eneste, der har det sådan.
Der er mange, der tager blodtryksmedicin uden de store bivirkninger og så er vi nogle, der har bivirkninger.
Hvis der er noget jeg har fortrudt er det, jeg har taget blodtryksmedicin det halve af mit liv uden at stille spørgsmål.
Jeg har været træt og haft hævede ben og det kunne mærkes, men tænkte det måtte jeg finde mig i. Mit blod blev aldrig undersøgt.
Mit liv blev mere eller mindre, ikke ødelagt, men heller ikke godt, jeg troede jo sådan måtte det være.
Den ene gang, hvor jeg var meget syg af centyl og blev indlagt blev min medicin fjernet og overlægen sagde, jeg ikke skulle have medicin.
Der gik tre måneder, hvor følte jeg mig rask og godt tilpas. Vi var en tur i udlandet uden jeg var træt.
Da jeg skulle til kontrol hos min læge sagde hun, jeg skulle have medicin igen. Mit blodtryk var steget.
Jeg stolede på hende dengang og begyndte igen. Blev igen træt. Men mine ben hævede ikke, det var jeg glad for.
Blodtrykket er altid højere hos en læge, hvor jeg ikke kan nå at slappe lidt af først.
I dag er jeg vred over en praktiserende læge på så lille et grundlag deler medicin ud. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag havde jeg sagt stop. Lad os lige være helt sikre først.
Det skulle have været målt i fred og ro og flere gange.
Nu får jeg også mere og mere medicin. Kroppen vil vel have mere og mere, kan intet selv.
Fanden skabte den dag, da jeg fik kopimedicin. Smerter, smerter og lægerne var ligeglade. Det er min erfaring.
citat
Er jeg fanget i en ond cirkel? Forstået på den måde, at de forskellige slags medicin har træthed som bivirkning. Og for at klare mig i hverdagen, selv om jeg er træt, er jeg nødt til at tage mig sammen, hvilket betyder at jeg spænder musklerne, og de spændte muskler får blodtrykket til at stige og øger sårbarheden over for at få depression. Er det i virkeligheden sådan, det hænger sammen?
citat slut
Jeg tror ikke det er trætheden, der er årsagen til musklerne bliver spændte.
Jeg tror kroppen er i en slags konstant, kunstig flugttilstand. Blodtrykket forhøjes derfor. Trætheden, tror jeg, er bivirkninger.
Mine muskler befinder sig i en konstant spændt tilstand. Hvis jeg siger til en muskel, den skal slappe af kan jeg gøre det i to sekunder, så mærker jeg det spænder igen.
Hvis jeg kan finde en dygtig massør vil jeg prøve at få massage en gang om måneden. Havde jeg mange penge ville jeg en gang om ugen.
Afslappende øvelser kan jeg ikke, for jeg spænder.
Jeg har spændt meget den sidste tid på grund af min læge, som ikke gjorde, hvad hun havde lovet.
Mine børn har desværre arvet det. De spænder også. Og nu jeg tænker efter gjorde min mor det også.
Det er altså arveligt og bliver forværret, hvis livssituationen giver grund til det.
Medicin virker ved at blodkarrene slapper af og udvider sig, sådan har jeg forstået det. Måske burde videnskaben tænke lidt på musklerne også.
Der må være en grund til de muskler ikke kan slappe af. Nu jeg sidder her og skriver kan jeg hvordan hele min krop spænder.
Fysioerapeuten, som altid kun behandler et sted, skønt kroppen jo er en helhed, siger til mig mine muskler er spændte.
Fysioterapeuten kender musklerne og ved hvordan de skal behandles. Men desværre er det også noget, der går for stærkt.
15 min massage, et bestemt sted, færdig.
Altså min mening er, at kroppen af en eller anden grund er i en "paniktilstand"
Musklerne spændes, blodtrykket ryger op.
Det er jo udemærket, hvis vi er i fare og skal flygte, men derefter burde kroppen jo slappe af igen. Det kan den bare ikke.
Det kunne være grunden til de tilfælde, hvor blodtryksforhøjelsen ikke kan forklares.
Om blodtryksforhøjelsen kan give depression, tjae, jeg ved det ikke. Jeg tror snarere, det skyldes noget andet.
Måske tager jeg fejl.
Når der ikke er andre Netdoktorbrugere, der har reageret på mit indlæg, skyldes det nok, at der er en meget detaljeret omtale af medicin. Jeg burde nok have delt indlægget op i to dele: en del, hvor jeg skriver om medicinen, og en del, hvor jeg giver udtryk for mine overvejelser om, hvad årsagen til forhøjet blodtryk er i mit tilfælde.
Men tingene hænger jo sammen, og blodtryksproblemet kan ikke skilles fra mine andre helbredsproblemer, altså trætheden og tendensen til at få depressioner. Derfor blev mit indlæg så langt og så detaljeret.
Det kan være, at jeg har udtrykt mig på en måde, der kan misforstås, men jeg tror absolut ikke, at blodtryksforhøjelse kan være årsag til depression, sådan som du har forstået det. Det, jeg skrev, er, at spændinger kan være årsag til både blodtryksforhøjelse og depression!
Du har fuldstændig ret i, at en tilstand, hvor kroppen er i en slags kronisk alarmtilstand eller flugttilstand, er en vigtig årsag til forhøjet blodtryk. Men sådan har jeg det ikke mere. Jeg har haft det sådan i mange år, blandt andet fordi jeg var for syg til at arbejde, men ikke kunne få lægehjælp. Det problem blev løst, da jeg fik førtidspension. Nu er jeg ikke længere kronisk stresset over, hvor pengene skal komme fra, eller trængt op i en krog over at skulle arbejde, uden at være i stand til det.
Du nævner også den vrede, som du føler over for din læge, og at en sådan vrede kan være årsag til spændinger, som igen kan være årsag til forhøjet blodtryk. Den situation kender jeg også til, som jeg før har nævnt i tidligere indlæg. Jeg var i mange år var plaget af en voldsom vrede over fejlbehandling. Men jeg fik psykologhjælp til at få vreden ud af kroppen, så den (næsten) ikke plager mig mere.
Og nu, hvor spændingerne fra alarmtilstanden og fra vreden (næsten) er væk, er det så, at jeg bliver opmærksom på de spændinger, der kommer af, at jeg på grund af den evindelige træthed er nødt til hele tiden at tage mig sammen for i det hele tage at klare mig. Enhver lille opgave kræver, at jeg hanker op i mig selv, og det tror jeg ikke, at man kan gøre uden at spænde.
Summa summarum: Jeg kender altså i høj grad til de to former for spændinger, du omtaler, altså både den, der ligner en flugttilstand, og den, der kommer af vrede. Men nu, hvor de to slags spændinger næsten er væk, er jeg blevet opmærksom på en tredje slags, som tidligere nok blev overskygget af spændingerne fra alarmtilstanden og fra vreden: nemlig de spændinger, der opstår, når man hele tiden er nødt til at tage sig sammen, fordi man er så uendelig træt. Jeg håber, at det vil mindske trætheden, at jeg ikke mere får Centyl.
Ja, jeg synes ligesom dig, at lægerne tidligere var for hurtige til at udskrive blodtryksmedicin. Men sådan tror jeg ikke, at det er mere. Nu er én måling hos lægen ikke nok. Nu skal folk gå med en blodtryksmåler derhjemme i et døgn, før der bliver konstateret for højt blodtryk.
Jeg får faktisk ikke mere målt blodtryk hos lægen. Som jeg siger til hende: ”Der er ingen grund til, at jeg bliver stresset over et tal, der er forhøjet, fordi jeg har anstrengt mig på cykelturen herind!” Jeg måler blodtrykket herhjemme.
Angående afslappende øvelser: Jeg har stakkevis af CD’er med afslappende øvelser, som jeg enten selv har købt eller fået foræret af venlige mennesker. Intet af det har nogen sinde virket! Så jeg forstår dig udmærket, når du skriver, at afslappende øvelser ikke virker.
Men det ser ud, som om jeg har fundet en ”særlig bagdør” til afslapning. Jeg kan pludselig, uden problemer, slappe af i lænden, og når jeg gør det i takt med vejrtrækningen, er det, som om jeg mærker et helt livs træthed vælte ned over mig. Bagefter kan jeg hvile, og jeg har en fornemmelse af, at det hjælper. Når blodtrykket ikke er steget, selv om jeg er holdt op med at tage Centyl, skyldes det formodentlig, at jeg pludselig kan slappe af i lænden.
Nu er spalten vist ved at løbe fuld, så jeg vil slutte med at ønske dig god søndag!
Kameliadamen
Jeg mener bare, at de spændinger man har bliver værre, når man er vred eller oprevet over noget. Jeg kunne lide at vide, hvorfor musklerne spænder. Det var pointen. Der må være noget kemisk galt i kroppen, tænker jeg.
Jeg får heller ikke mere målt mit blodtryk hos lægen, det gør jeg selv.
Det er forfærdeligt svært at få udtrykt sig, så der ikke bliver misforståelser.
Jeg har ikke forstået det, som om du mente at blodtrykket kan give depression.
Jeg må have udtrykt mig forkert. Jeg tvivler bare på at spændinger og blodtrykket kan give depression. Men måske kan det udløse en, hvis man har tendensen.
Du må også have en god søndag.
jeg sover godt om natten ---men om morgenen er jeg lige så træt som når jeg går i seng --og har den største lyst til bare at sove videre ---
jeg er små depremeret hele tiden og troede at der var det der gjorde mig træt ---
men jeg får også det medicin for blodtrykket ----jeg har aldrig hørt at centyl bliver man træt af ---jeg bliver især træt når jeg kan mærke at jeg har vædske i kroppen og det ville jo blive mere hvis jeg ikke fik de vandrivende
jeg får 6 forskelligt slags medicin dagligt ---og min tanke er da at de måske ikke arbejder for godt sammen ---men min læge går meget op i at blodtrykket er så lavt som muligt --jeg har også lidt hjerte flimmer en gang imellem ----
ja det er godt nok iriterende at være slave af det medicin ---men jeg tør ikke selv at regulere på me dicinen
Mulige bivirkninger ved centyl
citat
Meget almindelige (over 10%)
Træthed.
Hovedpine, svimmelhed.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Kvalme, opkastning.
Blodtryksfald - især hvis man rejser sig hurtigt op.
Muskelkramper.
Ændring i hudens følesans.
Hududslæt, overfølsomhed over for lys.
Impotens.
Sjældne (0,01-0,1%)
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Karbetændelse.
citat slut
Jeg er bange for lægerne ikke regner med dem, for der er for mange bivirkninger nævnt ved medicin. Det er vel de færreste der får nogen og så slet ikke dem alle.
Men vi er nogle, der bliver syge og vi ville jo gerne det blev taget alvorligt.
Fordi min daværende læge ikke ville tro på mig blev jeg dødssyg og det var af centyl .
Vores helbredsproblemer er formodentlig kommet som følge af et samspil mellem noget, der er arveligt, og så noget i vores liv, der har belastet os. Og vi er alle sammen forskellige, så den forklaring, der passer på én person, passer ikke nødvendigvis på en anden.
Det er derfor, at jeg undrer mig, når lægerne siger, at de ikke kender årsagen til højt blodtryk. For hvorfor skulle der være kun én årsag? Der må være mange forskellige, alt efter den enkeltes situation.
Sådan som jeg forstår dig, så mener du, at tendensen til at spænde musklerne hos dig er der i forvejen, og at den må skyldes, at der er noget kemisk galt. Og så vidt jeg forstår, mener du, at dette kemiske problem er arveligt, og at det er det, der har ført til blodtryksstigning.
Når du bliver vred eller oprevet, så sker der så det, at en allerede eksisterende spænding forstærkes og gør blodtrykket endnu højere.
Jeg skal jo ikke kunne sige, hvad der gælder for dig. Men jeg har jo oplevet, hvordan det kan lykkes at mindske spændinger ved hjælp af psykoterapi. Men du har selvfølgelig ret på den måde, at stress, spændinger og alarmtilstand i kroppen udløser stresshormoner, og de er jo kemiske i en eller anden forstand. Men jeg tror på, at det er psykiske belastninger, der er den oprindelige årsag. Min psykolog gav mig somme tider en blid massage, og det var helt fantastisk. Desværre virkede det ikke ret længe. Men når hun via psykoterapi arbejdede på at fjerne selve ÅRSAGEN til spændingerne, var virkningen langt større. Det var særlig tydeligt, hvor god virkningen var, da vi arbejdede med min kolossale vrede. Det gav en enorm lettelse at få den ud af kroppen.
Derfor tror jeg grundlæggende på, at spændinger skyldes belastninger, som vi har været udsat for, og at de kan afhjælpes via psykoterapi. Massage kan være udmærket, men det hjælper kun kortvarigt, fordi det ikke fjerner selve årsagen til spændingerne.
Men som sagt: jeg kan jo kun tale ud fra min egen situation
Depression er jo også et meget komplekst fænomen, og det er individuelt, hvordan depression opleves, og individuelt, hvad det kommer af. Grundlæggende kan man sige, at depression kommer af belastninger. I mit tilfælde har der været mange forskelligartede belastninger, lige fra svær jernmangel til det at opleve at miste nogle af mine kære (barn og bror). Man skal også være opmærksom på, at visse blodtrykspræparater er kendt for at kunne udløse depression, og her er betablokkere absolut de værste! Jeg har oplevet det. Det var slemt!
Jeg tror, der findes flere forskellige typer af depressioner. Den type, jeg kender til, er karakteriseret af stærke spændinger i kroppen, som blokerer for, at energistrømmen kan flyde frit.
I min familie er der ingen andre end mig, der har blodtryksproblemer, men hele familien har haft problemer med depression. Sådan som jeg forstår det, så er det ikke selve tendensen til at få depression, jeg har arvet, men derimod en øget følsomhed, som under de rette betingelser kunne have givet et rigere liv. Men med to forældre, der selv havde det svært, fik jeg ikke den støtte, der var nødvendig. Desuden havde især min far denne voldsomme tendens til at tage sig sammen og kræve det umulige af sig selv. Jeg tror på, at man arver meget fra sine forældre – ikke nødvendigvis som genetisk arv, men fordi man efterligner deres måde at opføre sig på. Jeg har også været vældig god til at tage mig sammen, og jeg er det faktisk stadigvæk, fordi det er nødvendigt. Jeg er jo f.eks. nødt til – på trods af min træthed – at få noget at spise og holde rent omkring mig
Så selv om højt blodtryk og depression er meget forskelligartede helbredsproblemer, så er der alligevel et fællestræk: Blokeringer. Ved højt blodtryk er det blodets frie strømning i blodårerne, der er blokeret, og ved depression er det energistrømmens frie strømning i kroppen, der er blokeret. Jeg oplever faktisk, at der er en årsagsmæssig sammenhæng mellem de alt for spændte muskler og begge disse typer af blokering. De alt for spændte muskler gør, at hverken blodet eller energistrømmen kan flyde frit rundt i kroppen.
Mange hilsner
Kameliadamen
6 forskellige slags medicin er meget! Selv om man har databaser, hvor man kan søge oplysninger om, hvorvidt to slags medicin kan påvirke hinanden uheldigt, eller om de faktisk kan tages sammen uden problemer, så er der ikke en mors sjæl, der kan udtale sig om den samlede virkning af at tage 6 forskellige slags medicin dagligt!
Problemet er, hvad du så skal gøre! Din læge har jo ikke udskrevet al den medicin til dig for at være ond ved dig, men fordi han mener, at det er nødvendigt. Og han har jo ret i, at det er en god ide at holde blodtrykket normalt.
Hvis jeg var dig, ville jeg nok spørge en anden end lægen til råds, f.eks. farmaceuten på apoteket. Så vidt jeg har forstået er der på alle apoteker en uddannet farmaceut. Man kan jo ringe til apoteket og spørge, hvornår man bedst træffer farmaceuten. Det gjorde jeg for nylig, fordi jeg havde flere spørgsmål. Jeg fik at vide, at jeg bare skulle komme tidligt på dagen. Så var der ikke så travlt, og farmaceuten kunne give sig god tid til at hjælpe mig. Men jeg har endnu ikke benyttet mig af det, for jeg er for træt og omtåget til at få det gjort.
Du skriver, at du ikke vidste, at Centyl kunne have træthed som bivirkning. Men den er god nok. Jeg kan se, at Persille har citeret en liste med bivirkninger. Træthed og svimmelhed angives som meget almindelige bivirkninger. På Sundhedsstyrelsens produktresumé står der, at ca. 15 % af brugerne kan forvente at få bivirkninger.
Jeg synes, at det er meget mærkeligt, at vanddrivende medicin ofte beskrives som noget, der tåles meget fint. Den blodtryksspecialist, som hører til min bekendtskabsskreds, og som patienterne er så glade for, bruger vanddrivende medicin i stor stil.
Du skriver, at du på grund af væske i kroppen er nødt til at have vanddrivende medicin. Der var for nylig en, der gjorde mig opmærksom på, at der findes andre typer af vanddrivende medicin end Centyl. Der er f.eks. noget, der hedder Sparkal. Måske var det en mulighed? Men det må jo først undersøges, om andre slags vanddrivende kan forenes med den øvrige medicin, som du får. Det kender jeg jo intet til.
Du får da vel ikke blodtryksmedicin af typen betablokker? Betablokkere sælges under navne som Propranolol, Propal eller Selo-Zok og mange andre navne. Betablokkere er de værste til at give depression, og det har jeg oplevet. Det var meget forfærdeligt.
Ved forskellige andre typer af blodtryksmedicin er der også en (lille) risiko for depression. I Sundhedsstyrelsens produktresumé for Centyl står der intet om depression som bivirkning, men underligt nok, står depression ofte angivet som bivirkning til produkter, hvor anden blodtryksmedicin, f.eks. Losartan er iblandet noget vanddrivende, så som Losartankalium/hydrochlorthiazid.
Nej, lægerne tager ofte ikke bivirkninger særligt alvorligt, som Persille skriver. For 5 år siden, da jeg var syg på samme måde som nu (meget omtåget og meget træt), fik jeg Atazid (et produkt bestående af Atacand blandet med vanddrivende medicin).
Lægen gav sig god tid til at undersøge mig. Hun undersøgte mig for demens og depression, men jeg havde ingen af delene. Derefter sagde hun: ”Jeg kender ingen sygdomme, der passer på dine symptomer, så derfor kan jeg ikke hjælpe dig.”
I indlægssedlen til Atazid stod der angivet som bivirkning, at man kunne få kaliummangel og desuden, at man kunne få ”en fornemmelse af at være omtåget”. Jeg havde kaliummangel, og jeg var stærkt omtåget. Alligevel mente lægen ikke, at min tilstand havde noget med medicinen at gøre.
Sådan er det bare. Hvis jeg var dig, ville jeg virkelig spørge en anden til råds, få en såkaldt ”second opinion”.
Mange hilsner
Kameliadamen
blodtrykspræparater er kendt for at kunne udløse depression, og her er betablokkere absolut de værste! Jeg har oplevet det. Det var slemt
citat slut
Du har ret. !!!!!!!!!!!!
Nu, du skriver det, kan jeg huske at have læst det. Ja, jeg tror det hænger sammen på den måde, du beskriver.
Mange hilsener. persille
tak for dit svar ---jeg vil undersøge min medisin lidt nøjere --
jeg får SElo-Zok
Hjertemagnyl
Centyl
Ancozan
Citalopram for min depri men om det hjælper ????
det er min plan at jeg vil af med dem ---for de giver også træthed
men det kan man ikke bare slippe --det skal trappes ned
Du har skrevet navnene på 5 af de 6 forskellige slags medicin, som du skrev, at du får dagligt. Jeg er ikke i stand til at vurdere, om der skulle være noget i den samlede virkning af denne cocktail, der er skadeligt (Desuden kender jeg jo heller ikke navnet på den 6. slags medicin).
Du må åbenbart have hjerteproblemer, siden du får hjertemagnyl, og så vidt jeg ved, gives Zelo-Sok også til visse former for hjerteproblemer, foruden at det virker blodtrykssænkende. Derfor kan der være særlige grunde til, at din læge har valgt Zelo-Sok.
Men hvis du på nogen måde kan få din læge til at erstatte Zelo-Sok med noget andet, så ville det efter min mening være meget gavnligt for dig.
Hvis man kigger på Lægemiddelstyrelsens produktresumé for Zelo-Sok, så vil man se, at ca. 10-20 % af brugerne får bivirkninger. Og der er mange forskellige slags bivirkninger. Men der står, at mellem 1 ud af 100 og 1 ud af 1000 af brugerne får psykiatriske tilstande, så som depression, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, mareridt, hallucinationer.
(Det kan være, at din læge siger, at denne bivirkning står angivet som sjælden, og at det derfor ikke behøver at være Zelo-Sok, der gør dig deprimeret. Men bare det, at du faktisk er deprimeret, bør efter min mening være tilstrækkeligt til, at Zelo-Sok fjernes. At få en medicin-forårsaget depression er meget forfærdeligt, også selv om det ifølge Lægemiddelstyrelsen forekommer ret sjældent. For den, det går ud over, er det slemt! Jeg ved det, jeg har prøvet det!).
Zelo-Sok virker ved at nedsætte virkningen af signalstoffet noradrenalin, som jo er i familie med stress-hormonet adrenalin. Og det giver jo god mening at nedsætte mængden af stress-hormoner, når man vil nedsætte blodtrykket. Problemet er, at mangel på noradrenalin i hjernen kan give depression!
I forbindelse med depression plejer man mest at tale om mangel på signalstoffet serotonin. Cipramil virker ved at øge tilstedeværelsen af serotonin.
Hvis du er deprimeret, fordi Zelo-Sok mindsker tilstedeværelsen af noradrenalin i din hjerne, vil det derfor ikke hjælpe noget, at du tager Cipramil!
Hvis jeg var dig, ville jeg bede lægen om at erstatte Zelo-Sok med noget, som IKKE er kendt for at give depression, hvis det er muligt.
Så er der trætheden:
I forbindelse med Zelo-Sok står der, at træthed forekommer hos mere end 1 ud af 10 af brugerne.
I forbindelse med Centyl står der, at træthed er en almindelig eller meget almindelig bivirkning (forekommer hos mere end 1 ud af 100 brugere).
I forbindelse med Ancozan står der, at træthed forekommer hos 1-10 % af brugerne.
Så du har al mulig grund til at være træt, og så har jeg endda ikke engang tjekket bivirkningsprofilen for Cipramil. Hvis jeg har ret i, at du er deprimeret, fordi du mangler noradrenalin, så hjælper det jo ikke at tage Cipramil, som udelukkende øger tilstedeværelsen af serotonin. Efter min mening skal man under alle omstændigheder ikke gå og tage et antidepressivt middel, hvis det alligevel ikke hjælper. Så er der jo ingen grund til at tage det.
Men du har ret i, at Cipramil skal aftrappes meget langsomt og forsigtigt. Din læge kan hjælpe dig med en nedtrapningsplan.
Hvis du skal trappe ud af Zelo-Sok, så husk, at det også skal trappes gradvist.
Mange hilsner
Kamliadamen
P.S. Jeg husker, at jeg en gang før har givet en anden Netdoktor-bruger det råd at komme af med Zelo-Sok, fordi hun tilsyneladende fik en depression af det og derfor tog antidepressiv medicin, som desværre ikke virkede. Jeg husker, at hun meldte tilbage og sagde, at lægen gav mig ret, og de begyndte på en sanering af medicinen. Men et eller andet gik galt. Hun fik det desværre dårligere og måtte begynde på Zelo-Sok igen. Derfor er jeg nok nødt til at tage et vist forbehold – jeg er jo ikke læge! Men på mig virker det altså fornuftsstridigt at tage Zelo-Sok og Cipramil sammen.