ulddyret's problem!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
hej jeg er ulddyret jeg har et problem
min penis er 7 cm i stiv størrelse og 4 cm når den ikke er stiv
jeg har et problem med fedme og bliver mobbet med det hver dag
de har været efter mig siden de så min penis i omklædningsrummet
min penis er 7 cm i stiv størrelse og 4 cm når den ikke er stiv
jeg har et problem med fedme og bliver mobbet med det hver dag
de har været efter mig siden de så min penis i omklædningsrummet
Kommentarer
HJÆÆLP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Du skal ihvertfald ikke kaste dig over de torturredskaber der findes på markedet som påstås at skulle kunne forlænge penis. Det er helt sikkert.
Jeg bliver så ked af det, når jeg hører om mobning.
Vil du ikke nok prøve at tale med lærerne om det?
Da din penis ikke er vokset efter du er kommet i puberteten, skal du gå til din læge og få en snak om din penis. Det er der ikke noget pinligt i.
Spørg om lægen kan tage nogle blodprøver og se om dine hormoner er på normalt niveau...
Men når det er sagt, så er din penis slet ikke færdig med at vokse. Den har ca. 5 år endnu til at udvikle sig lige som resten af din krop, så det kan være at den lige pludselig i løbet af kort tid vinder nogle centimeter.
Jeg syntes også, at du skal tale med din far. GULP, tænker du nu. Det kan godt være, at det føles pinligt, men din far vil enten være helt afslappet omkring det eller også vil han også syntes det er pinligt, men i sidste tilfælde, så er I da i samme båd *GG*
Grunden til at jeg siger du skal tale med din far er, at du skal spørge hvornår hans penis begyndte at vokse. Hvis din fars penis først begyndte at vokse sent i puberteten, så er det meget normalt at det vil være det samme for dig. Fuldstændig ligesom mange fyre mister håret i en ung alder hvis deres far gjorde det.
Hvis det vil være svært for dig at få sagt sætningen, så kan du skrive den på et stykke papir, spørge din far om I lige kan tale sammen og så give ham den mens du bliver stående/siddende sammen med ham..
Jeg kan lige tilføje en ting:
De andre kan være lige så stolte de vil af deres penisser som er nogle centimeter længere end din i slap tilstand - eller måske endda dobbelt så lange - men ved du hvad?
Der er MEGET stor forskel på, hvor lange penisser er når de er slappe, men det er normalt sådan, at de korteste penisser vokser med langt flere procent når de bliver stive end de lange gør - så ofte ender det med, at den korte slappe og den lange slappe har samme størrelse når de er stive.
MEN du har ret i, at din penis ikke er ret stor i forhold til din alder, og jeg syntes helt klart, at du skal tale med din læge.
Samtidig kan I så tale om din overvægt, så lægen kan hjælpe dig med at lægge en kost- og motionsplan.
OG tale om at du bliver mobbet. Det er EKSTREMT vigtigt, at du taler med nogen om det.
Se du at få ringet til lægen - eller endnu bedre, tal med dine forældre og få dem til at ringe. De skal nemlig også se at komme på banen og hjælpe dig med at tabe dig og støtte dig når du er ked af det pga. mobningen.
Bare lige for at understrege en ting:
Jeg siger ikke at du skal tabe dig, fordi de andre mobber dig med at du er tyk. Jeg siger det, fordi det er usundt at være overvægtig, og det er med at gøre noget ved det nu i stedet for at vente til du bliver voksen, for jo længere tid man er i de samme handlemønstre des sværere bliver de at bryde.
Derfor skal du komme ind i en vane med sund kost og motion. Og det skal lægen og dine forældre hjælpe dig med. Så kan dine forældre jo passende lægge livsstilen om sammen med dig.
Som jeg skrev kan du skrive spørgsmålet til din far. Jeg er helt overbevist om, at han vil hjælpe dig med at komme til lægen hvis du beder ham om det, og det vil være rigtig rart for dig at vide, om hans også var lang tid om at vokse. Ikke?
Lægen ser på tissemænd i tide og udtide. Og du er IKKE den eneste der kommer til lægen med problemer med den.
Der er simpelthen ikke nogen der via internettet kan hjælpe dig med at finde ud af om det er noget der skal gøres noget ved.
Jeg beklager virkelig.
Overvægt har lægen ligeledes stor erfaring med at afhjælpe. Og dét er der ihvertfald ikke noget pinligt i at tale med din far og mor om, vel!?
Jeg vil lige spørge: Trøstespiser du når du er ked af de andre ting?
Mobning er desværre alt for udbredt, og dine lærere har helt sikkert erfaring i at hjælpe elever der bliver mobbede.
Desuden vil lægen kunne hjælpe dig ved at tale med dig om det.
Man må aldrig gå med sådan noget alene og bare prøve at skubbe det væk.
Så kan jeg godt forstå, at du ikke vil tale med ham.
Og så er din far desværre med til at ødelægge dit selvværd, og hans handlemåde i forhold til din spisning, får dig blot til at spise endnu mere.
Det samme gør dem som mobber dig.
Du spiser jo, fordi du er ked af det og frustreret, og forsøger at dæmpe følelserne inden i dig ved at putte noget i munden.
Hvordan er dit forhold til din mor? Kan du tale med hende, så hun kan hjælpe dig med at få det bedre, og hjælpe dig med nogle alternativer til din trøstespisning?
I stedet for at spise slik, chips, kager, kæmpestore portioner mad og drikke sodavand må du prøve at spise gnavegrønt, frugt, knækbrød (fx. et stykke groft med pålægschokolade så du får lidt sødt) m.m.
Altså sundere alternativer.
Prøv også at gå nogle ture. Ud over at motion kan hjælpe til at man taber sig, så er det også rigtig godt for psyken.
Næste gang du får trang til at sætte dig og trøstespise, så kan du prøve at gå en tur. UDEN at have penge med. Prøv det og fortæl mig hvordan det føltes.
Du bliver nødt til at ringe og få en tid hos lægen, så du får en at tale med. Som jeg sagde før, så er det meget vigtigt, at man ikke går med sine problemer alene.
Lægen er vant til at tale med folk som har det dårligt psykisk på den ene eller den anden måde.
Ring til lægen nu. De tager måske ikke telefonen på denne tid af dagen, men så vil telefonsvareren fortælle dig hvad tid man skal ringe for at bestille tid, så du ved det til i morgen.
Går du i folkeskolen?
Efter at have læst debatten igennem, vil jeg foreslå dig, at du i første omgang glemmer den penis og prøver at få hjælp mod den mobning, for den er dit største problem.
Er der en lærer på skolen, du mener at have tillid til? For så skal du spørge ham eller hende, om I kan få en samtale, og der skal du fortælle om, hvordan du har det; fortælle, at du bliver mobbet, at din overvægt er et problem, at din far skælder ud, og bede om hjælp.
Du kan også bestille en tid ved lægen, hvor du fortæller det her.
Du skal have noget hjælp og du skal have det nu, inden der går for meget i stykker inden i dig.
Det er dig, der kender din far, og hvorfor han angriber dig på denne måde, kan ingen her jo fortælle dig, så derfor er det også dig, der skal tænke over, om det kunne være en ide om du simpelt hen skrev et brev til din far. Jeg kan se, du er god til at formulere dig på skrift, så hvordan tror du, han ville modtage et brev fra dig, hvor du skrev, at du er så ulykkelig over at blive mobbet, ulykkelig over, at han skælder dig ud, fordi du trøstespiser - noget du godt ved ikke er det rigtige, men at du er inde i en ond spiral, som du har brug for hjælp til at komme ud af. Det at han skælder dig ud og råber af dig, gør det kun værre, og om han ikke godt vil hjælpe dig i stedet?
Hvad du end føler er det rette, så skal du søge noget hjælp - og du skal gøre det nu.
Når du så er kommet "lidt ud på den anden side", så kan du kigge på din penis, og gad vist om den så ikke er vokset i mellemtiden. Det er ikke den, der er dit største problem lige nu, men du skal nu være glad for den, for det var den, der fik dig til at lukke lidt op.
Og skriv endelig her - der er flere, der gerne vil hjælpe og støtte dig.
Og - Annas indlæg kom på, mens jeg skrev ovenstående.
Man skal ikke bo alene sammen med en forælder der er alkoholiker. Det er meget ødelæggende for et "barn" - uanset alder.
Dertil kommer, at din mor pludseligt døde, og din far gudhjælpemig ikke fortalte det til dig.
Du har her oplevet en stor, stor sorg, som aldrig er blevet bearbejdet.
Dertil kommer, at din fars behandling af dig også sætter sig som en sorg.
Du skal ringe og få en snak med dem her: http://www.bornungesorg.dk/
Jeg er sikker på, at de kan komme med forslag til, hvad du kan gøre for at få hjælp.
Jeg tænker også, at det til en start måske vil være nemmere for dig at tale med nogen i telefonen om det.
Derefter vil det nok være nemmere også at sætte ord på det over for en ansigt til ansigt.
Bor du i eller i nærheden af en af de store byer? Dem man kan ringe til kan man nemlig også komme og snakke med ansigt til ansigt. Men man skal starte med at ringe og snakke.
Du er udsat for det der hedder omsorgssvigt. I det tilfælde, kan kommunen forhåbentlig hjælpe dig.
Jeg ved desværre ikke, hvilke støttemuligheder der er gennem kommunen, men jeg tænker på, at det kunne være rigtig godt for dig at komme på efterskole, og jeg tror, at kommunen kan hjælpe med det.
Der findes faktisk efterskoler for overvægtige unge, hvor man ud over at få almindelig undervisning, også får hjælp til at tabe sig.
Så kommer du væk fra din far og du kommer væk fra de elendige tumper du går i klasse med.
Det kræver dog, at du kommer i kontakt med de sociale myndigheder.
Ud over at tale med dem jeg henviste til ovenover må du også tale med en ansigt til ansigt.
Den kontakt kan en lærer på skolen eller din læge hjælpe dig med.
Den letteste måde for dig at få en dialog i gang med en lærer er måske at printe den her tråd ud - eller ihvertfald de ting DU har skrevet om mobningen, din mor død og din far.
Så kan du tage hen på skolen og gå på lærerværelset og bede om at tale med den lærer du er mest tryg ved.
Kan du ikke få ordene frem, rækker du bare det du har printet ud til vedkommende. Så kan han/hun nemlig starte samtalen.
Det samme kan du gøre ved lægen; altså vise ham/hende det du har skrevet her.
Jeg ved godt, at du føler, at det er fuldstændig umuligt at gøre det.
Men prøv at holde fast i tanken om, at du på den måde vil få hjælp. Det er svært, JA, men gør det!
Du har prøvet at være stærk alt, alt for længe, men den fortvivlelse du føler går ikke væk hvis ikke du får hjælp - og når du har fået hjælp, så vil du få det meget, meget bedre, så du kan gå ind i voksenlivet uden at have det dårligt.
Et rigtig stort kram til dig fra mig!