Ja det har så.
Det hjælper ikke så meget når de ikke vil forstå at det ikke handler om selve akten.
Det handler om at jeg føler mig afvist og om nogen har gode råd til hvordan jeg skal prøve at procesere det.
Ikke om hvordan jeg skal få min kæreste til at gøre noget hun ikke vil.
Håber snart der er nogen der ved hvor jeg vil hen med det her emne og har nogle gode brugbare råd andet end at jeg skal smage min egen sæd, gro op, have respekt eller andet i den dur, for de indlæg passer ikke på mit spørgsmål.
Der er en der sammenligner det med sushi, så bare forestil jer at det er det, i stedet for en seksuel akt.
Jeg tror nu nok, at tiøren efterhånden er faldet hos mig – selv om det bestemt har taget lang tid – og det beklager jeg, men det er bestemt en meget problematisk situation denne her.
Helt fint at vi nu helt flytter fokus fra den sædklat. Det vil sige, at fuldstændigt ligegyldigt hvad din kæreste har gjort i selskab med en tidligere kæreste, så er det en afvisning, hvis ikke hun også vil gøre det med dig?
Hun har måske været i vild forlystelse med en tidligere, og hun brækkede sig i ½ time bagefter, var svimmel resten af dagen. Hvis hun siger til dig; ”Tak, det prøvede jeg med XX, og det gør jeg aldrig mere.” Ja, så vil du føle dig afvist? For hun gjorde det jo med ham.
Hun har måske oplevet en kæreste, der kørte 160 km/timen ud af en mørk landevej – hun frygtede for sit liv, og det første, hun derefter gjorde, da hun stod hel på vejen igen, var at slå op med denne kæreste. Men, hvis ikke hun gør det med dig, så vil du føle dig afvist? (det er sådan set det, jeg har prøvet at forklare dig mht den sædklat – hun kan ret beset have slået op med fyren, fordi hun ikke ville være med til at sluge den længere.)
Eller noget mere stilfærdigt – kæreste YY elskede at spille Sorteper, og hun kedede sig bravt hver gang. Hvis du foreslår at spille Sorteper, og hun siger: ”Helt ærligt – det ville YY spille hele tiden, og jeg finder det dødsygt – jeg gider simpelt hen ikke det åndsvage spil mere.” Ja, så føler du dig afvist. For hun gjorde det jo med ham.
Jeg vil kunne nævne yderligere 25 eksempler med ting, hun eventuelt har prøvet, og ikke vil igen, men ligegyldigt hvad, det vil stadig få dig til at føle dig afvist, hvis ikke hun vil nøjagtigt det samme med dig, som hun har gjort med andre.
Jeg vil bestemt foreslå dig, at søge et par sessioner hos en psykolog, så du kan få nogle værktøjer til at kunne bearbejde, at en afvisning af noget, hun – og eventuelle senere kærester - har prøvet med andre, på ingen måde er en afvisning af dig – og det er nok den, vi andre har haft overmåde svært ved at forstå. Og det her mener jeg dybt alvorligt – for du har tydeligvis brug for hjælp, hvis du i den grad tager alt så personligt, og øjensynligt har meget svært ved at forstå, at det at din kæreste er tro mod sig selv, ikke er ensbetydende med at hun afviser dig.
Og så vil jeg foreslå dig, at du/I måske prøver at gøre nogle ting, som ingen af jer har prøvet før.
Hvorfor synes du, det er så vigtigt, at ting hun har gjort med andre, også skal være en ting i jeres samliv?
Vi får - og vel især med skiftende partnere – netop erfaring i, hvad man godt kan lide, og hvad man ikke kan lide. Hvis man skal foretage sig nøjagtigt de samme ting med hver eneste partner, så er der vel overhovedet ingen grund til af skifte partner, så kan man bare blive sammen med den første hele sit liv.
Og så kan det være, jeg stadig ikke har fattet et suk, men så må jeg jo nøjes med at være en sur kvinde. :-)
Nej du forstår ikke de svar du har fået, godt persille:-) og Lotte har ramt plet.
Nu synes jeg nok, at du Anonym skal søge hjælp, for du er lidt langt ude, og jeg har faktisk ondt af din kæreste.
Vi har prøvet at hjælpe efter bedste evne, men med min erfaring og de evner jeg nu er i besiddelse af, ja så kommer du vist ikke længere, for du vil jo ikke se den faktiske sandhed i øjnene og du piller meget i din egen navle.
Jeg tror godt jeg kender følelsen du taler om. Og kan forstå dig.
Kunne du flytte fokus? Kunne I gøre noget sammen som hun ikke har gjort med en tidligere kæreste? For at få noget modvægt til det der irriterer dig her? Så I får bygget noget unikt op, som kun er jeres?
Jeg har svært ved at forstå, at det er så væsentligt at foretage sig noget med en kæreste, som ingen andre har gjort. Hallo er det her voksne og modne mænd der taler?
jamen hvis du stadig ikke har det godt med det, så afslut det med hende og find en der sluger så er problemet løst for jeg tror ikke at jeres forhold holder hun ender med at droppe dig på et tidspunkt af den grund
Det det drejer sig om er ikke sex, men dig der får ondt i dit selvværd af den her lille ting, som lige så godt kunne være alle andre mulige ting - som lotte kommer med en masse eksempler på...
Ikke?
Det eneste der er at gøre ved det er at du aktivt arbejder med dit selvværd. En rigtig god måde at gøre det på vil være at have et par samtaler med en psykolog (bare rolig, ikke et vildt langvarigt forløb) som kan give dig de værktøjer du skal bruge for at kunne håndtere den mindreværdsfølelse der gnaver i dig.
Det er ikke sjovt at føle sådan, og det er heldigvis forholdsvist let at få sat det i perspektiv, men det kræver at man sidder overfor et menneske som ved hvordan man hjælper en anden til at se indad og få løst op knuderne.
Prøv at tage en snak med din læge om det. Nogle læger er ganske dygtige til at tale med patienterne om sådan nogle ting, og ellers kan de ihvertfald fortælle dig hvor du kan få den hjælp der vil gøre dig godt.
Du vil helt sikkert have gavn af at arbejde med det her - også på den lange bane.
Kommentarer
Det hjælper ikke så meget når de ikke vil forstå at det ikke handler om selve akten.
Det handler om at jeg føler mig afvist og om nogen har gode råd til hvordan jeg skal prøve at procesere det.
Ikke om hvordan jeg skal få min kæreste til at gøre noget hun ikke vil.
Håber snart der er nogen der ved hvor jeg vil hen med det her emne og har nogle gode brugbare råd andet end at jeg skal smage min egen sæd, gro op, have respekt eller andet i den dur, for de indlæg passer ikke på mit spørgsmål.
Der er en der sammenligner det med sushi, så bare forestil jer at det er det, i stedet for en seksuel akt.
Og det er der jo så ikke noget at gøre ved.
Helt fint at vi nu helt flytter fokus fra den sædklat. Det vil sige, at fuldstændigt ligegyldigt hvad din kæreste har gjort i selskab med en tidligere kæreste, så er det en afvisning, hvis ikke hun også vil gøre det med dig?
Hun har måske været i vild forlystelse med en tidligere, og hun brækkede sig i ½ time bagefter, var svimmel resten af dagen. Hvis hun siger til dig; ”Tak, det prøvede jeg med XX, og det gør jeg aldrig mere.” Ja, så vil du føle dig afvist? For hun gjorde det jo med ham.
Hun har måske oplevet en kæreste, der kørte 160 km/timen ud af en mørk landevej – hun frygtede for sit liv, og det første, hun derefter gjorde, da hun stod hel på vejen igen, var at slå op med denne kæreste. Men, hvis ikke hun gør det med dig, så vil du føle dig afvist? (det er sådan set det, jeg har prøvet at forklare dig mht den sædklat – hun kan ret beset have slået op med fyren, fordi hun ikke ville være med til at sluge den længere.)
Eller noget mere stilfærdigt – kæreste YY elskede at spille Sorteper, og hun kedede sig bravt hver gang. Hvis du foreslår at spille Sorteper, og hun siger: ”Helt ærligt – det ville YY spille hele tiden, og jeg finder det dødsygt – jeg gider simpelt hen ikke det åndsvage spil mere.” Ja, så føler du dig afvist. For hun gjorde det jo med ham.
Jeg vil kunne nævne yderligere 25 eksempler med ting, hun eventuelt har prøvet, og ikke vil igen, men ligegyldigt hvad, det vil stadig få dig til at føle dig afvist, hvis ikke hun vil nøjagtigt det samme med dig, som hun har gjort med andre.
Jeg vil bestemt foreslå dig, at søge et par sessioner hos en psykolog, så du kan få nogle værktøjer til at kunne bearbejde, at en afvisning af noget, hun – og eventuelle senere kærester - har prøvet med andre, på ingen måde er en afvisning af dig – og det er nok den, vi andre har haft overmåde svært ved at forstå. Og det her mener jeg dybt alvorligt – for du har tydeligvis brug for hjælp, hvis du i den grad tager alt så personligt, og øjensynligt har meget svært ved at forstå, at det at din kæreste er tro mod sig selv, ikke er ensbetydende med at hun afviser dig.
Og så vil jeg foreslå dig, at du/I måske prøver at gøre nogle ting, som ingen af jer har prøvet før.
Hvorfor synes du, det er så vigtigt, at ting hun har gjort med andre, også skal være en ting i jeres samliv?
Vi får - og vel især med skiftende partnere – netop erfaring i, hvad man godt kan lide, og hvad man ikke kan lide. Hvis man skal foretage sig nøjagtigt de samme ting med hver eneste partner, så er der vel overhovedet ingen grund til af skifte partner, så kan man bare blive sammen med den første hele sit liv.
Og så kan det være, jeg stadig ikke har fattet et suk, men så må jeg jo nøjes med at være en sur kvinde. :-)
Nu synes jeg nok, at du Anonym skal søge hjælp, for du er lidt langt ude, og jeg har faktisk ondt af din kæreste.
Vi har prøvet at hjælpe efter bedste evne, men med min erfaring og de evner jeg nu er i besiddelse af, ja så kommer du vist ikke længere, for du vil jo ikke se den faktiske sandhed i øjnene og du piller meget i din egen navle.
Hilsen Sofie
Kunne du flytte fokus? Kunne I gøre noget sammen som hun ikke har gjort med en tidligere kæreste? For at få noget modvægt til det der irriterer dig her? Så I får bygget noget unikt op, som kun er jeres?
Bare et forslag....
Jeg tvivler!
I er alt for optaget af jer selv…
Hilsen Sofie
Det det drejer sig om er ikke sex, men dig der får ondt i dit selvværd af den her lille ting, som lige så godt kunne være alle andre mulige ting - som lotte kommer med en masse eksempler på...
Ikke?
Det eneste der er at gøre ved det er at du aktivt arbejder med dit selvværd. En rigtig god måde at gøre det på vil være at have et par samtaler med en psykolog (bare rolig, ikke et vildt langvarigt forløb) som kan give dig de værktøjer du skal bruge for at kunne håndtere den mindreværdsfølelse der gnaver i dig.
Det er ikke sjovt at føle sådan, og det er heldigvis forholdsvist let at få sat det i perspektiv, men det kræver at man sidder overfor et menneske som ved hvordan man hjælper en anden til at se indad og få løst op knuderne.
Prøv at tage en snak med din læge om det. Nogle læger er ganske dygtige til at tale med patienterne om sådan nogle ting, og ellers kan de ihvertfald fortælle dig hvor du kan få den hjælp der vil gøre dig godt.
Du vil helt sikkert have gavn af at arbejde med det her - også på den lange bane.