Undskyld på forhånd - for nu bliver jeg en lille smule vred.
Hvorfor i alverden er det vigtigt for dig at vide, hvordan andre mennesker opfatter det pågældende ord?
I din - og muligvis også din mands - verden er det et ord, der udelukkende kan bruges i meget intime situationer, og så kan det da være stjerne ligegyldigt at mange andre ikke opfatter det sådan.
I din verden er brugen af et sådant ord synonym med utroskab, og så må du vel handle ud fra det.
Så hvis I i jeres forhold mener at et sådant ord er utroskab, så ER det utroskab, og så er den vel ikke længere.
Men - jeg synes godt nok, der ind i mellem gøres mange krumspring for at gøre livet besværligt for sig selv.
Der burde da være vigtigere ting, I skulle se på i jeres forhold end et bestemt ordvalg.
Ak ja.
Jeg skal nok holde mig væk fra yderligere deltagelse i denne debat, hvis det kun er det, den skal handle om.
Jeg må også lige kommentere på det du skriver, for jeg synes som Lotte, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad andre, mig selv inklusiv, mener om dette famøse ord.
Du kan spørge herfra og til Nordpolen og du vil få forskellige svar, alt afhængig af hvem der svarer og hvad der er normale ord at bruge for de pågældende.
Mit svar til dig var, at det for mig er et meget intimt ord, og så er den ikke længere.
Ordet er også intimt for dig, og så er det vel det, du skal forholde dig til. Du skriver at din mand ikke har været i seng med en anden, men utroskab er jo meget andet end at gå i seng sammen.
Jeg kan ikke forstå, at dette ene ord har fået så stor en betydning for dig, kom videre og begynd at se på jeres forhold, for der er noget der halter der.
Hvis du ønsker gode råd og hjælp til at rette op på jeres forhold, så skal du stoppe med at blive ved med at køre på det omtalte ord. For ingen svar på dette ord uanset hvor mange du får, vil hjælpe dig videre, tværtimod så ender det med, at ordet bliver en besættelse for dig.
Begynd at tænke i andre baner, og læs lige igen, hvad vi har skrevet til dig, det nemlig som om du ikke reflekterer over andet end et bestemt ord. Hvis du fortsætter med det kommer du ikke videre.
Jeg har vist ikke udtrykt mig godt nok. Det som for mig er det store problem er begrebet. Og ja Sofie, det er dumt hele tiden at focusere på et enkelt ord, det bliver man som du også siger, kun "skør" i hovedet af. Lotte har egentlig sagt hvordan hun ser på det, hvis det var på hendes arbejdsplads det fandt sted. Og det er bare det jeg gerne ville høre andres mening om. Jeg arbejder selv på en pige arbejdsplads, og det ville aldrig kunne ske, at en af de få mænd der er der, ville gå hen og nusse en af os piger i nakken. Derfor er det rart at vide hvordan det foregår på andre arbejdspladser, da jeg jo godt er klar over at man opfører sig forskelligt på forskellige arbejdspladser.
Du har udtrykt dig godt nok og du har nu fået både min og Lottes mening om det ord, og du kan læse at de er forskellige, og sådan vil det blive ved, hvis du får flere svar, og hvad vil du så bruge det til?
Kan du så ikke se, at du ikke kan bruge det til noget, hvad alle vi der skriver her mener om det ord.
Du skal fokusere på forholdet til din mand, og ikke så meget på hvad vi andre mener om ordet. Men din mening om ordet er relevant for jeres forhold, for du synes at det er for intimt, og her er jeg enig med dig.
Tro på dig selv og sig fra overfor, at din mand bruger dette ord overfor en kollega, men det er han sikkert blevet klar over nu.
Jeg ville så gerne åbne dine øjne, for jeg synes, at du skal gøre noget for at få din mand ordentlig i tale, ikke om ordet, men om jeres forhold.
Du eller selvfølgelig jer begge skal begynde at rette op på jeres forhold, for ellers kvæler du meget i forholdet, og det ønsker du jo ikke.
Jeg kan godt forstå, at du er ked af det, men du må videre og der er kun en vej og det er fremad.
Hej Sofie. Du har fuldstændig ret. Men jeg har faktisk prøvet at få min mand til at forstå, hvad jeg lægger i disse tåbelige ord. og han kan ikke forstå, at jeg har noget problem. han har jo bare masseret en i nakken. Og så lige skrevet en mail og sms til hende. Så det er jo nok bare mig der ser forkert på den nussesætning. Jeg må se at komme videre som i siger.
Ja, jeg tror også, det er en god idé, hvis du kan lægge det fra dig.
Men siden det har påvirket dig så meget, så kan det måske være en god idé alligevel at kigge nærmere på Jeres forhold. Er du tilfreds med det? Får du dine behov dækket? Føler du dig elsket?
Jeg tænker, at hvis man har et forhold med tillid til hinanden og mærker kærligheden til og omsorgen for hinanden, samt kan kommunikere, så ville man formentligt ikke være så meget i tvivl om, hvorvidt éns partner kunne finde på at være utro.
Siden du har været så meget i tvivl, må der være noget, der ikke er helt godt og måske er det derfor, du har haft svært ved at slippe det.
vi kan ikke svare dig om han er utro eller ej. du kender din mand bedst du burde kunne se eller mærke at han ikke er som før, om i stadig har et godt sexliv, kysser han dig stadig på samme måde o.s.v sådan nogle ting burde du havde bemærket, er tingene stadig det samme så er han ikke utro. nusning for mig betyder også noget intimt men det kan også godt være at han fedter for sin kollega for at hun kan lave hans arbejd, det kan være en mulighed.
men hvis jeg var dig ville jeg slet ikke fortælle ham det før jeg er 100% sikker på at han er utro, du kunne have ventet lidt med det indtil du har flere beviser på bordet, for ordet nusning er ikke nok til at anklage ham.
Jeg er ligeglad med hvad din mand forstår, men han kommer til at forholde sig til, at du er blevet såret overfor dette ord, og jeg mener ikke, at du er forkert på den.
Du har ret til at blive såret, for det ville jeg også være. Jeg har selv været gift med sammen mand i over 40 år og det ville være utænkeligt at han skulle bruge at nusse en kollega i nakken. Det hører for mig ikke hjemme i et godt, tæt og kærligt forhold, hvis et forhold skal bestå sin prøve.
Men stadig du må videre og få en god snak med din mand om hvad der er galt.
Husk at du ikke er forkert på den, om din mand er det, afhænger af hvad han lægger i ordet.
Men jeg mener. han skal respektere, at du ikke bryder dig om at han nusser andre end dig:-)
Jeg forstår godt du føler dig usikker. Alle de mange tanker, der går gennem dit hoved. Jeg husker stadig, hvordan jeg havde det engang med min første mand.
Du kan godt få min mening om ordet nusser. Jeg ville blive meget vred.
Men, som de andre skriver til dig kommer det jo an på, hvordan man er. Hvad man lægger i ordet. Hvordan man ellers har det sammen.
Hvis min mand sagde/skrev sådan til en anden, faldt jeg ned af stolen. Der ville absolut være noget galt.
Nu har jeg også et par sønner. Den ene tror jeg godt kunne finde på at sige ordet uden der skulle lægges noget som helst i det.
Engang var han i et radioprogram. Og hvad sagde han ikke. !!! Hans kone tog det mere end roligt, hun kender ham. Hun vidste 100 % han ikke mente et eneste ord.
Så du kan se, det drejer sig om, man kender hinanden og ved om der skal lægges noget i det eller ej.
Tilføjer. Jeg mener som Sofie, din mand bør tage hensyn til dig. Du skal da ikke være ked af det og usikker.
Ja, jeg lovede at holde mig væk fra debatten, men jeg er nu så rystet i min grundvold, at jeg alligevel kommer tilbage. :-)
Jeg beklager, at jeg nu kommer til at dreje debatten lidt, men som jeg har læst dette ”utroskabsdrama”, så har jeg altså læst at ca. følgende er foregået:
En gift mand (A) har er arbejde, han er glad for; han har en tæt samarbejdskollega (B), som altså er kvinde. De har en godt, konstruktivt samarbejde – de fungerer godt sammen, hvilket er guld værd – både for de pågældende personer, arbejdspladsen og ikke mindst for de pågældende personers hjemmeliv. Der er intet så nedbrydende for livet i det hele taget, som hvis man har det dårligt på sit arbejde – det går bestemt også ud over privatlivet, hvis man har det dårligt med sit arbejde.
En dag sidder B i frokoststuen og beklager sig over lidt ømme nakkemuskler. A er en flink fyr, han giver hende noget løsnende massage, og så er det den første katastofe indtræffer: B kommer fuldstændigt uforvarende til at bruge det forbudte ord, hun siger, at det da var skønt at blive nusset. Jeg skal lige indskyde at B jo altså ikke har bare så meget som antydningen af viden om, at ”nusse” er et forbudt ord. Jeg kunne sagtens have været B, og derved være kommet til at udløse et ægteskabeligt drama uden at ane, jeg havde gjort noget forkert, og uden at have den mindste interesse i et seksuelt forhold til A.
Kort tid efter laver B et godt stykke arbejde, der måske letter A i hans, måske gør noget nemmere for ham, og så indtræffer katastrofe nummer to: Han takker hende – og går ind på hendes eget sprogbrug og tilbyder en ekstra gang nusning. For mig at se UDELUKKENDE en sød og venlig kollegial handling. Nu interesserer din mand sig for sprog, og derfor ved han også – måske ubevidst – at for at opnå den rette kommunikation, så mødes man altså på midten og accepterer hinandens sprogbrug. Han har altså – og garanteret med et glimt i øjet – netop brugt hendes sprog. Muligvis dette forbudte ord i hans verden ikke er helt så stringent, som det er i din.
For at at tage katastrofe tre med: På et tidspunkt sker der på arbejdet noget, der gør at der øjensynligt går noget galt i en eller anden arbejdssituation – måske A begår en fejl, der giver B et ekstra arbejde, noget mere besvær, og A bliver naturligvis ked af det og sender en besked, hvor han beklager.
Det er – for mig at se – HELE dramaet. Helt ærligt – en så tyndbenet handling gad jeg ikke se en film eller et teaterstykke om.
Men – der hvor jeg er rystet er, at hvor er vi dog på vej hen her i samfundet? Flere melder tilbage, at det din mand har gjort, er virkelig utilgiveligt, og han bør i den grad forklare sig.
Er vi virkelig på vej der hen, hvor vi er blevet totalt sippede, snerpede og fuldstændigt berøringsangste; hvor vi sådan set mener at arbejdspladser bør være strengt kønsopdelte, hvor vi ikke må tale med en kollega af modsat køn, give denne kollega et venskabeligt knus, et ”nus” i nakken, et klap på benet, når man tilfældigvis sidder ved siden af hinanden – uden at det skal opfattes som optakt til en seksuel handling?
Ofelia. Som jeg skrev i mit første indlæg til dig, så må der bestemt være noget andet galt i jeres forhold, siden noget sådant kan få dig helt ud i tovene.
Jeg har fuld forståelse for, at din mand har afvist dette drama.
Ja, undskyld – men det her måtte simpelt hen ud – og jeg kan se, at det åbenbart er mig, der er helt forkert på den. Jeg har talt med min mand om det, og han er åbenbart også helt galt på den – noget sådant ville aldrig, aldrig nogen sinde blive et diskussionsoplæg i vores hjem.
Kommentarer
Hvorfor i alverden er det vigtigt for dig at vide, hvordan andre mennesker opfatter det pågældende ord?
I din - og muligvis også din mands - verden er det et ord, der udelukkende kan bruges i meget intime situationer, og så kan det da være stjerne ligegyldigt at mange andre ikke opfatter det sådan.
I din verden er brugen af et sådant ord synonym med utroskab, og så må du vel handle ud fra det.
Så hvis I i jeres forhold mener at et sådant ord er utroskab, så ER det utroskab, og så er den vel ikke længere.
Men - jeg synes godt nok, der ind i mellem gøres mange krumspring for at gøre livet besværligt for sig selv.
Der burde da være vigtigere ting, I skulle se på i jeres forhold end et bestemt ordvalg.
Ak ja.
Jeg skal nok holde mig væk fra yderligere deltagelse i denne debat, hvis det kun er det, den skal handle om.
Du kan spørge herfra og til Nordpolen og du vil få forskellige svar, alt afhængig af hvem der svarer og hvad der er normale ord at bruge for de pågældende.
Mit svar til dig var, at det for mig er et meget intimt ord, og så er den ikke længere.
Ordet er også intimt for dig, og så er det vel det, du skal forholde dig til. Du skriver at din mand ikke har været i seng med en anden, men utroskab er jo meget andet end at gå i seng sammen.
Jeg kan ikke forstå, at dette ene ord har fået så stor en betydning for dig, kom videre og begynd at se på jeres forhold, for der er noget der halter der.
Hvis du ønsker gode råd og hjælp til at rette op på jeres forhold, så skal du stoppe med at blive ved med at køre på det omtalte ord. For ingen svar på dette ord uanset hvor mange du får, vil hjælpe dig videre, tværtimod så ender det med, at ordet bliver en besættelse for dig.
Begynd at tænke i andre baner, og læs lige igen, hvad vi har skrevet til dig, det nemlig som om du ikke reflekterer over andet end et bestemt ord. Hvis du fortsætter med det kommer du ikke videre.
Hilsen Sofie
Du har udtrykt dig godt nok og du har nu fået både min og Lottes mening om det ord, og du kan læse at de er forskellige, og sådan vil det blive ved, hvis du får flere svar, og hvad vil du så bruge det til?
Kan du så ikke se, at du ikke kan bruge det til noget, hvad alle vi der skriver her mener om det ord.
Du skal fokusere på forholdet til din mand, og ikke så meget på hvad vi andre mener om ordet. Men din mening om ordet er relevant for jeres forhold, for du synes at det er for intimt, og her er jeg enig med dig.
Tro på dig selv og sig fra overfor, at din mand bruger dette ord overfor en kollega, men det er han sikkert blevet klar over nu.
Jeg ville så gerne åbne dine øjne, for jeg synes, at du skal gøre noget for at få din mand ordentlig i tale, ikke om ordet, men om jeres forhold.
Du eller selvfølgelig jer begge skal begynde at rette op på jeres forhold, for ellers kvæler du meget i forholdet, og det ønsker du jo ikke.
Jeg kan godt forstå, at du er ked af det, men du må videre og der er kun en vej og det er fremad.
Hilsen Sofie
Ja, jeg tror også, det er en god idé, hvis du kan lægge det fra dig.
Men siden det har påvirket dig så meget, så kan det måske være en god idé alligevel at kigge nærmere på Jeres forhold. Er du tilfreds med det? Får du dine behov dækket? Føler du dig elsket?
Jeg tænker, at hvis man har et forhold med tillid til hinanden og mærker kærligheden til og omsorgen for hinanden, samt kan kommunikere, så ville man formentligt ikke være så meget i tvivl om, hvorvidt éns partner kunne finde på at være utro.
Siden du har været så meget i tvivl, må der være noget, der ikke er helt godt og måske er det derfor, du har haft svært ved at slippe det.
Hilsen Helene
men hvis jeg var dig ville jeg slet ikke fortælle ham det før jeg er 100% sikker på at han er utro, du kunne have ventet lidt med det indtil du har flere beviser på bordet, for ordet nusning er ikke nok til at anklage ham.
Du har ret til at blive såret, for det ville jeg også være. Jeg har selv været gift med sammen mand i over 40 år og det ville være utænkeligt at han skulle bruge at nusse en kollega i nakken. Det hører for mig ikke hjemme i et godt, tæt og kærligt forhold, hvis et forhold skal bestå sin prøve.
Men stadig du må videre og få en god snak med din mand om hvad der er galt.
Husk at du ikke er forkert på den, om din mand er det, afhænger af hvad han lægger i ordet.
Men jeg mener. han skal respektere, at du ikke bryder dig om at han nusser andre end dig:-)
Kærlig hilsen Sofie
Jeg forstår godt du føler dig usikker. Alle de mange tanker, der går gennem dit hoved. Jeg husker stadig, hvordan jeg havde det engang med min første mand.
Du kan godt få min mening om ordet nusser. Jeg ville blive meget vred.
Men, som de andre skriver til dig kommer det jo an på, hvordan man er. Hvad man lægger i ordet. Hvordan man ellers har det sammen.
Hvis min mand sagde/skrev sådan til en anden, faldt jeg ned af stolen. Der ville absolut være noget galt.
Nu har jeg også et par sønner. Den ene tror jeg godt kunne finde på at sige ordet uden der skulle lægges noget som helst i det.
Engang var han i et radioprogram. Og hvad sagde han ikke. !!! Hans kone tog det mere end roligt, hun kender ham. Hun vidste 100 % han ikke mente et eneste ord.
Så du kan se, det drejer sig om, man kender hinanden og ved om der skal lægges noget i det eller ej.
Tilføjer. Jeg mener som Sofie, din mand bør tage hensyn til dig. Du skal da ikke være ked af det og usikker.
Jeg beklager, at jeg nu kommer til at dreje debatten lidt, men som jeg har læst dette ”utroskabsdrama”, så har jeg altså læst at ca. følgende er foregået:
En gift mand (A) har er arbejde, han er glad for; han har en tæt samarbejdskollega (B), som altså er kvinde. De har en godt, konstruktivt samarbejde – de fungerer godt sammen, hvilket er guld værd – både for de pågældende personer, arbejdspladsen og ikke mindst for de pågældende personers hjemmeliv. Der er intet så nedbrydende for livet i det hele taget, som hvis man har det dårligt på sit arbejde – det går bestemt også ud over privatlivet, hvis man har det dårligt med sit arbejde.
En dag sidder B i frokoststuen og beklager sig over lidt ømme nakkemuskler. A er en flink fyr, han giver hende noget løsnende massage, og så er det den første katastofe indtræffer: B kommer fuldstændigt uforvarende til at bruge det forbudte ord, hun siger, at det da var skønt at blive nusset. Jeg skal lige indskyde at B jo altså ikke har bare så meget som antydningen af viden om, at ”nusse” er et forbudt ord. Jeg kunne sagtens have været B, og derved være kommet til at udløse et ægteskabeligt drama uden at ane, jeg havde gjort noget forkert, og uden at have den mindste interesse i et seksuelt forhold til A.
Kort tid efter laver B et godt stykke arbejde, der måske letter A i hans, måske gør noget nemmere for ham, og så indtræffer katastrofe nummer to: Han takker hende – og går ind på hendes eget sprogbrug og tilbyder en ekstra gang nusning. For mig at se UDELUKKENDE en sød og venlig kollegial handling. Nu interesserer din mand sig for sprog, og derfor ved han også – måske ubevidst – at for at opnå den rette kommunikation, så mødes man altså på midten og accepterer hinandens sprogbrug. Han har altså – og garanteret med et glimt i øjet – netop brugt hendes sprog. Muligvis dette forbudte ord i hans verden ikke er helt så stringent, som det er i din.
For at at tage katastrofe tre med: På et tidspunkt sker der på arbejdet noget, der gør at der øjensynligt går noget galt i en eller anden arbejdssituation – måske A begår en fejl, der giver B et ekstra arbejde, noget mere besvær, og A bliver naturligvis ked af det og sender en besked, hvor han beklager.
Det er – for mig at se – HELE dramaet. Helt ærligt – en så tyndbenet handling gad jeg ikke se en film eller et teaterstykke om.
Men – der hvor jeg er rystet er, at hvor er vi dog på vej hen her i samfundet? Flere melder tilbage, at det din mand har gjort, er virkelig utilgiveligt, og han bør i den grad forklare sig.
Er vi virkelig på vej der hen, hvor vi er blevet totalt sippede, snerpede og fuldstændigt berøringsangste; hvor vi sådan set mener at arbejdspladser bør være strengt kønsopdelte, hvor vi ikke må tale med en kollega af modsat køn, give denne kollega et venskabeligt knus, et ”nus” i nakken, et klap på benet, når man tilfældigvis sidder ved siden af hinanden – uden at det skal opfattes som optakt til en seksuel handling?
Ofelia. Som jeg skrev i mit første indlæg til dig, så må der bestemt være noget andet galt i jeres forhold, siden noget sådant kan få dig helt ud i tovene.
Jeg har fuld forståelse for, at din mand har afvist dette drama.
Ja, undskyld – men det her måtte simpelt hen ud – og jeg kan se, at det åbenbart er mig, der er helt forkert på den. Jeg har talt med min mand om det, og han er åbenbart også helt galt på den – noget sådant ville aldrig, aldrig nogen sinde blive et diskussionsoplæg i vores hjem.