samværsforældre / bopælsforældre

slettet31811

Kære papm0r;)
Tænk at jeg skulle se min egen situation beskrevet så nøjagtigt - så er jeg ALLIGEVEL ikke alene.
Hvor er det synd for jer - det er svære ting og store problematikker at slås med og det er så synd for børnene.
Hos os har det nu stået på i 8 år og der har kun været små små skridt fremad - min mands børn bor dog i nabobyen, ca 2 km her fra os - men det gør ikke situationen mindre grotesk.
Vi har langt om længe fået hans to piger 6 dage hv 2 uge - hvilket har været pigernes ønske de sidste 4 år, den sidste dag får vi aldrig for det betyder at vi ikke skal betale børnebidrag.
Vi har oplevet stort set det samme som dig - tilbagevendende lus, børneeksem og andet som ikke blev behandlet, skolefrihed utallige gange på trods af pigernes store behov dels for undervisningen, men osse det sociale, ingen støtte til lektielæsnng selvom x har været hjemmegående på kontanthjælp de sidste 9 år, skolesamtaler pgra pigerne er så trætte om morgenen at de sider og sover fordi der ikke er nogen struktur, madtid, sengetid. 11 forskellige kærester hvoraf de 9 har børnene boet sammen med...ja jeg kunne blive ved!!
Det værste har været at se børnenes frustration og hvordan den bliver udmøntet i ekstrem sårbarhed og anderledes adfærd. Og så har det været meget svært at tale med nogen om det uden at blive mødt med skepsis vi har i hvert fald lært at pase på hvem vi taler med.
Inden jeg mødte min mand var jeg alene 5 år med mine 3 drenge.
For børn findes der ingen lykkelige skilsmisser, men jeg syns vi taklede det som voksne mennesker og fik sat fokus på børnene der har klaret det ok men ikke uden skrammer. Vi taler sammen og har aldrig nægtet børnene den andens selskab.
Jeg må sige det rystede mig at se min mands pigers situation da vi mødtes - og endnu mere frustrerende at konstatere hvor svært det er at gøre noget ved det. Jeg anede stort set ikke den slags eksisterede og det har været meget svært for mig at følge - og være en del af i de her 8 år.
Jeg er meget glad for min mands piger og det er tydeligt gengældt - jeg håber de lander på begge ben et godt sted i livet for de to meget forskellige verdener de skal bevæge sig mellem må kræve fantastiske kræfter:)

slettet31829

Til endnuenpapmor1

Loven giver da mulighed for, at man ikke skal betale børnepenge, hvis man har børnene 6 ud af 14 dage og hvis barnet tjener mere end 5000 kr. i måneden - altså sikkert ældre børn. Min mands ældste læser nemlig til SSH og det er en lønnet uddannelse. Derfor slipper hendes mor for at betale til hende, selvom hun kun er 17 og udeboende.

Min mand og jeg, har for nylig fået ret i, at vi ikke skal betale til den mindste, fordi vi har datteren fredag til onsdag, hver anden uge og vi betaler halvdelen af udgifterne, ved at hun får tøj, ferier, forsikring osv. hos os.

Måske skulle I prøve sagen i amtet? )

slettet31811

oh mange tak for din oplysning - vi fik for 2 år siden at vide at vi skulle ha børnene 7/7 for at vi ikke skulle betale børnebidrag og at vi skulle dokumentere at vi sørgede for børnene (øhh - det skal x da ikke!!). det er ikke fordi vi ikke vil betale pengene, men vi ser ikke nogen grund til det al den stund vi betaler tøj og andet pigerne har hos os, fritidsaktiviteter, lejrskoler, cykler, medicin osv.
da ingen af børnene har adresse her vil min mands x jo stadig være den der modtager boligsikring og børnetilskud - og derved får dækket de ekstra udgifter hun har ved at være enlig forsørger.
det må vi lige se på - men hver gang det drejer sig om økonomi bliver x ualmindelig ubehagelig og det er spørgsmålet om vi ønsker de konflikter, da det går ud over børnene da hun fortæller dem alt:)

hilsen P