samværsforældre / bopælsforældre
Hejsa.
Jeg er papmor på fuldtid til to dejlige piger først i puberteten og så samværspapmor på en dejlig pige på 9 år.
De har alle sammen samme forældre. Desværre er moren ikke så intreseret i "vores" piger, så hun kontakter os sjældent. vi er derimod meget intresserede i den yngste pige og vil gerne være en større del af hendes liv.
dett modsætter moren sig desværre af hele sin magt.
indenfor de sidste to år har vores piger ikke besøgt deres mor, men vi har deriomd haft den yngste på besøg 4 gange á 10-14 dage.
vi bor langt fra hverandre (ca 2 timers fly), så rejserne er lange og ikke mindst dyre. min kæreste søgte om fuld forældremyndighed, men fik fælles, og var glad for det, da han intet havde i forvejen. vi fik også lov til at have den yngste pige hveranden påske og jul samt 2 uger hver sommer. samtidig skal vores 2 piger holde hveranden jul og påske sammen med mor.
vi mener ikke at den yngste pige har det særlig godt hos moren. hun har altid lus, og vi snakker ikke om 10-20 stykker, men flere hundrede. den første påske hun var hos os havde hun flere 1000 æg. dette konfronterede vi moren med, og resultatet er at hun kæ,mer hende dagen inden hun kommer herop, så det ikke ser ud af så meget. men vi kan jo se alle æggene, og hvor mange der udklækkes hver dag. pigen siger også selv at hun ikke bliver kæmmet eller behandlet hjemme ved moren undtagen lige før hun kommer op til os.
dette ser vi som omsorgssvigt?
også er hun maget bagud i skolen og har været det de sidste to år. pigen går i 3 klasse, er kvik og behøver ikke være bagud. hun siger at mor har ikke tid at lave lektier med hende. samtidig med at hun er så meget bagus tager moren hende ud af skolen i over en uge for at tage på ferie.
hvad synes i om dette?? er det os der er lidt hysteriske, eller er der måske noget om snakken??
næsten hver gang vi ringer for at snakke med den yngste pige er hun enten ikke hjemme, sidder og spiser, er i bad, eller er allerede gået i seng, så vi snakker måske kun med hende hver 10. gang vi ringer ( og der kan vi høre at moren sætter medhør på, og sidder og fortæller pigen hvad hun skal sige) hun vil ikke ringe tilbage eller sende en sms da vi kan ringe, så det er lidt svært.
dette er kun nogle få eksempler...
hvad ville i gøre i sådan en situation?
Jeg er papmor på fuldtid til to dejlige piger først i puberteten og så samværspapmor på en dejlig pige på 9 år.
De har alle sammen samme forældre. Desværre er moren ikke så intreseret i "vores" piger, så hun kontakter os sjældent. vi er derimod meget intresserede i den yngste pige og vil gerne være en større del af hendes liv.
dett modsætter moren sig desværre af hele sin magt.
indenfor de sidste to år har vores piger ikke besøgt deres mor, men vi har deriomd haft den yngste på besøg 4 gange á 10-14 dage.
vi bor langt fra hverandre (ca 2 timers fly), så rejserne er lange og ikke mindst dyre. min kæreste søgte om fuld forældremyndighed, men fik fælles, og var glad for det, da han intet havde i forvejen. vi fik også lov til at have den yngste pige hveranden påske og jul samt 2 uger hver sommer. samtidig skal vores 2 piger holde hveranden jul og påske sammen med mor.
vi mener ikke at den yngste pige har det særlig godt hos moren. hun har altid lus, og vi snakker ikke om 10-20 stykker, men flere hundrede. den første påske hun var hos os havde hun flere 1000 æg. dette konfronterede vi moren med, og resultatet er at hun kæ,mer hende dagen inden hun kommer herop, så det ikke ser ud af så meget. men vi kan jo se alle æggene, og hvor mange der udklækkes hver dag. pigen siger også selv at hun ikke bliver kæmmet eller behandlet hjemme ved moren undtagen lige før hun kommer op til os.
dette ser vi som omsorgssvigt?
også er hun maget bagud i skolen og har været det de sidste to år. pigen går i 3 klasse, er kvik og behøver ikke være bagud. hun siger at mor har ikke tid at lave lektier med hende. samtidig med at hun er så meget bagus tager moren hende ud af skolen i over en uge for at tage på ferie.
hvad synes i om dette?? er det os der er lidt hysteriske, eller er der måske noget om snakken??
næsten hver gang vi ringer for at snakke med den yngste pige er hun enten ikke hjemme, sidder og spiser, er i bad, eller er allerede gået i seng, så vi snakker måske kun med hende hver 10. gang vi ringer ( og der kan vi høre at moren sætter medhør på, og sidder og fortæller pigen hvad hun skal sige) hun vil ikke ringe tilbage eller sende en sms da vi kan ringe, så det er lidt svært.
dette er kun nogle få eksempler...
hvad ville i gøre i sådan en situation?
Kommentarer
Om det er jer eller moderen, der bor i et andet land ved jeg ikke, men det har da også en vis betydning for, hvordan forholdene er i det pågældende land, denne lille pige bor i. Og nej - generelt er det da ulækkert, at hun skal have så mange lus, men direkte omsorgssvigt kan man vel ikke kalde lus, og hvis hun går i skole et sted, hvor der altså er voldsomt mange lus hele tiden, så ved jeg et eller andet sted ikke, om det egentlig er bedre at lade de lus være, frem for at hælde giftige ting i hovedet på barnet hele tiden. Det har jeg ganske enkelt ikke forstand på, men hvad er moderens forklaring på alle de lus?
Og - hvorfor i alverden har I ikke talt med moderen om, at I ikke vil have, at hun lytter med ved telefonsamtalerne, og hvorfor vil pigen selv ikke sende eller modtage en sms? Handler det om en konflikt med hendes mor, eller om at pigen selv ikke har samme behov for jer, som I har med hende? Der burde da forholdsvist nemt være tidspunkter, hvor I kan have aftale om at tale med pigen, når moderen ikke er i nærheden. Jeg mener, hvis der kan sendes en sms, så har barnet en mobiltelefon, hvorfor det burde være muligt at finde egnede tidspunkter.
Men - allerførst - mit forslag er at børnenes forældre bør forsøge at tale sammen.
jamen problemet er jo netop at hun ikke vil tale eller for den sags skyld aftale noget som helst.
vores yngste pige bor i Danmark. Jeg siger ikke at man skal hælde alle mulige giftige midler i børnenes hår; det skal selvfølgelig undgås så vidt muligt. men man kan jo kæmme det med tættekam. hvis ikek man kan blive helt fri, så kan man i det mindste holde bestanden nede på et minimum. moderens holdning til at pigen så godt som er lusefri når hun kommer hjem efter ferie hos os er at det kan være lige meget, for det hele er der igen når hun starter i skolen på mandag. hun gider simpelthen ikke at kæmme hende og synes åbenbart at deter bedre at hun går rundt med en evig kløe samt småsår i hele hovedbunden.
vi synes også det er meget synd for hende at hun hver gang hun er her hjemme ved os skal i lusebehandling. det taget meget tid, og det er selvfølgelig ikke så sjovt at skulel sidde stilel så længe, men vi prøverat gøre det hyggeligt samtidig ved at læse historier og tegne sammen med hende imens.
vi har prøvet at nævne overfor moderen at vi ikke vil have at hun lytter med på samtalerne, men det ignorerer hun fuldstændig. pigen har selv mobiltelefon, men tør ikke give os sit nummer, da moderen så bliver vred og tager telefonen fra hende. moderen nægter blankt at give os hendes mobilnummer, nægter at give hende adgang til skype, msn eller hvad det nu skulle være. det SKAL gå igennem hende hvis vi vil snakke med pigen.
min kæreste har - op til flere gange - prøvet at snakke med moderen, men hun vil simpelthen ikke.
selv om det er kedeligt må hun på luse kur hos jer hver gang hun kommer ---
har hun lang hår må i se om hun ikke vil klippes kort hår ---
det er synd for pigen --at i har det forhold til moderen ---hvad med de større piger hvad siger de til det ---
men der er forståeligt at moderen holder fast på sin yngste pige ---når de andre bor hos deres far ----
savner de deres mor ----eller er det bare plikt de tager til hende ----
har din mand ikke mulighed for at kontakte pigens skole ---så de kan sætte ind over for pigens luse plage ---er der ikke en skole sygeplejerske
hun har ikke så langt hår... skulderlangt, og det er heldigvis ikke så tykt heller
Vi synes også det er meget kedeligt at forholdet mellem min kæreste og børnenes mor er som det er, men det er desværre åbenbart sådan hun vil have det.
moderen flyttede selv for snart 9 år siden, og havde da ikke lyst at tage pigerne med, men var nødt til at tage den yngste, da hun var så lille.
pigerne glæder sig til at shoppe og til et svømmeland der er tæt ved deres mor... ellers snakker de ikke så meget om det... den ældste (hun er 14) snakker om at hun skal i hvert fald have en tætekam med, for hun gider i hvert fald ikke at have lus... og om hun behøver at være der hele ferien... den midterste har ikke rigtig en holdning til det hele... hun glæder sig til at se sin lillesøster samt de to andre søskende hun har dernede, som moderen efterfølgende har fået.
moderen kom ikke engang til vores ældste piges konfirmation, men lovede i stedet en stor fest sidste sommers, da pigerne skulle ned og besøge hende, men da det nærmede sig og vi spurgte efter billetterne gik hun fuldstændig i selvsving og sagde at nu havde de lagt andre planer og hvad ved jeg. så i kan tro at pigerne der blev skuffede.
da moderen blev gift for nogle år siden blev vores piger ikke engang inviteret!
det der med at kontakte skolens sygeplejrske har vi faktisk ikke tænkt på... det kunne vi måske prøve
vi har også tænkt lidt på at søge om at få overført bopælen til os... men ved bare ikke hvor meget forsømmelse det kræver før statsforvaltningen vil gå med til det...
ved de lægger vægt på at den forælder der får bopælen tildelt er den de ser som den forælder der mest sandsynligt vil opretholde børnenes forbindelse til en anden forælder. dertil kan jeg sige at min kæreste har sørget for og betalt alle de gange vores piger har besøgt der mor. og deter ham der da har kontaktet hende og spurgt om hun ikke ville have sine piger nogle dage. det er ham der har sørget for at pigerne regelmæssigt har ringet til der mor etc.
i syv år ringede hun ikke en eneste gang; ikke engang til deres fødselsdage.
Vi var forbi skolen i sidste år og snakkede med lærerne, og der nævnte vi bl.a. at pigen altid havde lus; til det svarede de at desværre gad ikke alle forældre at kæmme deres børn, og at skolen selv i hvert fald var lusefri hver mandag morgen. så der var enkelte af børnene der blev ved med at være smittekilde.
Desuden fortæller pigen at mor har også lus samt de to yngre søskende der næsten intet hår har har også lus!
Vi har allerede været i gang med statsamtet en gang, og skal gennem dem igen, men har tænkt os lige at få det hele med og så søge om at få bopælen flyttet hjem til os, da vi tror at hun vil trives bedre her samt følge med i skolen i stedet for at være bagud fordi ingen gider lave lektier med hende som det er nu.
vi har prøvet at spørge om hun kunne tænke sig at komme hjem til os at bo i f.x. 3 måneder og gå i en skole her, så hun rigtig kan lære vores sprog (hun forstår det meste, men tør ikke rigtig snakke det), og det kunne hun godt tænke sig, men kom så i tanker om at det ville mor aldrig give hende lov til... men hun siger samtidig at når hun er færdig med skolen vil hun flytte hertil (regner med at hun tror at hun da vil bestemme selv, og ikek skal spørge mor om lov) hun elsker at være her og stortrives. deter meget hårdt at tage afsked med hende for hun græder hele tiden og siger at hun vil ikke afsted. ikke det, selvfølgelig glæder hun sig at komme hjem til mor igen og sine yngre søskende, men det er bare så hårdt at se på
det er synd for den pige ---hun bliver splittet i sit sind ----for hun har 2 søskende i danmark og 2 søskende der hvor i bor ---og har sikkert svært ved at vælge ---
hendes to søskende herhjemme er fuldsøskende og de to i danmark er halvsøskende.
ja, pigen blvier nok splittet lidt op, med det er hun i forvejen. hun vil gerne være noget mere her oppe, men det får hun ikke lov til. hun får ikke engang lov til at ringe til hverken sin far eller sine ældre søskende herhjemme, og det synes jeg er rigtig synd! ikke det, vi prøver selvfølgelig at ringe til hende med jævne mellemrum, men som skrevet før er det bare ikke så nemt når moren ikke vil lade os snakke med hende.
vi har spurgt om vi kunne få hende hjem til en lang weekend (hvor skolen har fri fredag) men det kan heller ikke lade sig gøre.