Der er fælles forældremyndighed, og hvis I mener at barnet bliver udsat for omsorgssvigt, så har I en sag, men det skal I kunne dokumentere.
Jeg vil foreslå at faderen kontakter pigens skole, SFO, og hvad hun ellers er tilknyttet og der beder om en professionel vurdering af pigens trivsel.
Med dette i hånden vil I så kunne kontakte Statsamtet med henblik på ændring af forældremyndigheden, men I skal være ret sikre i jeres sag, da I jo kan risikere at tabe sagen og dermed også forældremyndighed og samvær.
Jeg vil bestemt foreslå, I sørger for ordentlig professionel rådgivning, måske en advokat med speciale i familieret i Danmark. Som I beskriver det, lader det jo ikke til at moderen er så interesseret i barnet - og slet ikke i sine ældre børn, men på den anden side, så vil hun ikke uden videre afgive hende, så sagen har har øjensynligt også en anden vinkel, som ikke bliver belyst her, hvilket I naturligvis ikke kan, men I en sådan sag vil moderen naturligvis også blive hørt, og da pigen i forvejen bor hos hende, og det også handler om flytning til et andet land, vil moderens udsagn komme til at veje tungt.
Det er fint nok, I taler med pigen, men hun er for ung til at kunne vælge, da hun naturligvis også er splittet i sin solidaritet - og heller ikke kan vurdere alle aspekter i en sådan sag.
Hej Lotto123 og tak for konstruktivt svar
hvad mener du med at hvis vi taber sagen vil miste samvær?
det kan da ikke være meningen at hvis man er bekymret for sit barn og prøver at gøre noget ved det skal miste de få dage man har?
Vi var i kontakt med skolen, men dette var inden der blev fælles forældremyndighed. der kunne de jo ikke udtale sig om så meget, kun mere generelt. At hun var en glad pige etc hvilket selvfølgelgi er godt!
men jeg tænker på... har de lov til at udtale sig konkret til samværsforælderen? se: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4693
dette er det jeg finder vedr. orientering... der står godt nok ikke rigtig noget om hvis der er fælles forældremyndighed...
selvfølgelig vil vi gerne høre om dette er noget pigen selv kunne tænke sig, men vil selvfølgelig ikke sætte hende i situationen at skulle vælge. Det er hun for ung til og kan derfor heller ikke overskue hvad det indebærer.
Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg ikke helt inde i sådanne sager, men hvis der er fælles forældremyndighed, så er man netop fælles, hvorfor det formodes at parterne selv kan finde løsninger, og man har også ret til at få indsigt.
Det jeg mener med at tabe sag og samvær, handler om at når først sådan en sag kører, så vil der godt nok blive kastet med mudder, og det første, der vil blive slået ned på vil netop være, at forældrene tydeligvis IKKE kan finde ud af at have fælles forældremyndighed, hvorfor sagen vil ende med, at kun den ene af forældrene får den fulde myndighed, og dermed bopælsretten - OG ud fra det skal der så aftales samvær. En sådan sag ender IKKE med, at den fælles forældremyndighed kan fortsætte.
I skal virkelig kunne dokumentere at pigen bliver udsat for omsorgssvigt - og I skal være 100% sikre på, at I selv ikke på nogen måde kan klandres for noget som helst.
Sådanne sager er altid dybt, dybt ubehagelige, der vil blive svinet til på alle tænkelige måder og moderen kan - og vil sikkert - slå på, at faderen bor i et andet land, ikke har den daglige kontakt med pigen, ikke møder op til forældremøder, at det påtænkes at tage barnet væk fra sin dagligdag, osv. osv hvorfor I virkelig skal kunne stå stærkt, og der kan de lus f.eks. godt være et våben, at hun ikke har lov til at have kontakt telefonisk kan også bruges, men det er ikke nødvendigvis nok. Det kan være, I ikke synes, hun tager ordentlig vare på sine børn, men det skal I altså også kunne dokumentere. Jeg læser at skolen har udtalt, at det altså også er en glad og velfungerende pige, og det tyder så ikke på alvorligt omsorgssvigt.
Men - I er nødt til at have gennemtænkt alle aspekter, hvorfor det givet vil være fornuftigt at tale med en advokat med speciale i den slags sager og i første gang undersøge jeres muligheder. Efter en samtale med en sådan advokat, vil I bedre kunne se, hvilke muligheder der vil være for jer og for pigen, men vær opmærksom på at ligegyldigt hvad, så bliver pigen meget nemt et offer.
Hej jeg tænker at i skal hjælpe moren først hun skal tilbydes alt det hjælp der findes til at få det til at fungere med sine børn og pigen så vidtmulig kan blive i skolen hvor hun går og få støttetimer på eller lektie hjælp så hun ikke kommer bagud. moren skal have en chance til at gøre det bedste hun magter. hvis alle hjælpe midler er prøvet og hun ikke magter at passe børnene er sagen en anden , men jeg synes ikke hun skal miste sin forældreret til at med bestemme hvad der skal ske med barnet. hun må frivillig sige hun skal bo hos jer , hvis hun ikke magter opgaven. ellers kommer i til at slås om pigen . i vil blive ireteret på moren og det kan gå ud over pigen . Det er aldrig en god løsning at tvinge nogen med magt . det kommer der ikke noget godt forhold ud af. i kan øve pigen i at bruge en mobil tlf så hun kan ringe til sin far når hun har lyst. tænk på pigen før i tænker på jer selv . hvis i vil hende lidt mere skulle i måske ikke vælge at bo så langt væk fra hende . jeg som mor ville heller ikke være glad for at sende mine børn på flyvetur i 2 timer for at komme til deres far. så du må også se det fra en mors side. med følser til sin datter. og hvad er grunden til at de ikke bor sammen . er der noget du ikke ved om din mand , hun har måske en god grund til hun ikke have han taler med datteren. selvom loven siger noget andet. Det er jo ikke alt der bliver fortalt. når man får nyt parforhold. hej for nu kærligst
Ja, nu er der selvfølgelig gået noget tid siden senest jeg skrev. Det er ikke for at være uhøflig, men mere fordi jeg har haft travlt, og har tænkt rigtig meget over dette.
Vi har siden sidst prøvet at ringe ned til vores yngste pige 5-7 gange og har fået lov til at snakke med hende en enkelt gang. Og denne gang havde moren fået hende at lyve for os. Vi ved at de var på skiferie i januar, men moderen påstår at det først var i vinterferien de skulle på skiferie; dette selvfølgelig efter vi havde spurgt om hun ikke kunne holde vinterferie hos os. Så da min kæreste endelig fik lov til at snakke med hende tirsdagen efter vinterferien kunne man tydeligt høre hvordan hun havde fået/fik instruxer om at hun skulle fortælle at de havde været på skiferie, hvornår de var kommet tilbage og hvem der havde været med. Dette endda uden at vi spurgte ind til det. Og da min kæreste spurgte om hun ikke havde lyst til at komme til os en lang weekend hvor skolen har fri fredag kunne man tydeligt høre hvordan hun begyndte at sige ja. Hvorefter der blev pause mens der blev hvisket af mor, hvorfor pigen svarede nej. Da han så spurgte hvorfor kunne hun kun svare: ”Fordi”.
Jeg ville aldrig i verden bede mit barn om at lyve for sin far! Og jeg er så taknemlig for at farens familie er glad for mit barn, og at mit barn har det godt hos dem.
Jeg går ud fra at grunden til at hun beder pigen om at lyve for os er at vi ikke skal finde ud af at pigen var på ferie i en uge i skoletiden… ikke at vi ville have modsat os det, men vi kan bare ikke forstå hvorfor der skal lyves om det?!
Det skal samtidig siges at moren aldrig har haft et job længere end et par måneder; så hun går for det meste hjemme på kontanthjælp undtagen da hun bliver sendt ud i aktivering eller praktik. Jeg kan ikke se at det er et godt forbillede for børn at lære hvordan man kan nasse på samfundet? Ikke det, hun fungerer fint nok, men gider ikke at arbejde; det har hun vist aldrig gidet…
Samtidig med at moren går hjemme har hun ikke tid til at hjælpe pigen med lektier. Kan ikke helt se hvordan det hænger sammen?
Pigen kan skam sagtens finde ud af at bruge sin mobil; hun må bare ikke bruge den på os for moren. Og jeg vil da sige at vi tænker meget mere på pigen end på os selv. Vi har skam nok børn herhjemme ;o)
Vi har tænkt meget på at flytte lidt nærmere på pigen, men det er bare ikke rigtig en mulighed lige nu. Det skal også lige siges at det er moren der er flyttet herfra, og ikke os der er flyttet derfra.
Hvordan kan hun have så meget imod at pigen snakker med sin far samtidig med at hun lader sine do ældre døtre bo hos ham??
Jeg ved godt hvor du vil hen Spider68 med at ikke alt bliver sagt når man går ind i et nyt parforhold, men jeg kan samtidig fortælle dig at vi var meget gode venner inden vi blev kærester, så jeg kendte historien inden
nu blev det her lidt rodet, men håber da i kan forstå hvad jeg skriver ;o)
Jeg har desværre ikke noget "klogt" at skrive andet end det er forfærdeligt, det du fortæller.
Jeg vil stadig foreslå, at I taler med en advokat med speciale i den slags, men det er en vanskelig sag, det kan jeg desværre sige på forhånd.
I kan naturligvis prøve at kontakte de offentlige myndigheder og forhøre jer, men I vil med overvejende sandsynlighed få at vide, at dens slags vil de ikke bande sig i.
Der er sikkert overhovedet ikke tvivl om, at jeres pige har det dårligt, men samfundet skrider desværre ikke ind, før det hele er gået fuldstændigt galt.
Det er frygteligt, men sådan er det. Det er desværre også en side af den danske samfund, som vi bestemt ikke kan være stolte af.
Bare tage den forfærdelige sag i Tønder - hvor der jo skete nogle meget voldsomme ting. Myndighederne var godt klar over det, men valgte at lukke øjnene.
I kan prøve at appellere til moderen, fortælle hende, at når hun virkelig ikke selv gider tage sig af sit barn, så vil I gerne, fortælle at når hun nu er på kontanthjælp, så vil I gerne spare hende for udgiften til pigen, måske true med at anmelde, at pigen ikke har lov til at tale frit med jer i telefonen, måske få førnævnte advokat til at skrive et "smart" brev til hende med en masse lovparagraffer, osv.
Bed også om at få en fuldstændig og klar redegørelse fra skolen - også omkring de lus.
Ja, vi har tænkt os at tage rigtig kontakt til en dansk advokat, der har speciale i sådan nogle sager; men vil lige have det hele på plads først.
Ja… det kunne være en god ide at prøve at bruge den med at hun så ike skal forsørge pigen også, men samtidig er vi bange for at det netop er en af grundene at hun gerne vil beholde hende. For med at beholde hende får hun jo børnepenge, børnetilskud o.l.
Ved at give slip på hende skal hun jo betale børnepenge i stedet og miste børnetilskuddet.
Hun sende f.eks. vores piger invitation til hendes yngste barns barnedåb, hvilken vi selvfølgelig sagde ja til at pigerne gerne kunne komme til Danmark for at deltage i, men så snart vi sagde at hun altså selv måtte betale deres billetter til Danmark (vi tilbød at betale pigernes billetter hjem igen) så ændrede hun mening og vi hørte ikke et ord igen.
Min kæreste har hidtil betalt for alle billetter tur/retur, men har efter de han fik fælles forældremyndighed kun betalt for pigens rejse hjem, og skal det samme for vores piger når de skal til deres mor.
Så nu er vi meget spændte på om hun gider bruge penge på at få vores piger ned til sig.
Jeg siger det på denne måde fordi jeg ved de rejser land og rige rundt på dyreudstillinger (de har et lille opdræt) og endda også til de andre nordiske lande. Og jeg mener altså at hvis man har råd til det har man også råd til at betale for at få sine piger hjem i ferie… (har kigget lidt rundt, og set hvor meget det koster, og kan så selv regne ud hvor meget der også kommer oveni i transportomkostninger)
Vi har bedt skolen om oplysninger om hvordan hun klarer sig i skolen både fagligt og socialt. Samt om hun har meget fravær. Så det venter vi spændt på
Problemet med transportudgifter i skilsmissefamilier, der bor langt fra hinanden er vel noget der løses yderst individuelt, og står man meget stejlt på sin "ret" i den forbindelse, er der kun et offer - nemlig barnet/børnene. Jeg synes, det er synd, hvis de store piger havde glædet sig til en familiesammenkomst, at det gik ud over dem, at fordi den ene ikke vil, så vil den anden heller ikke. Konsekvensen her kan jo blive, at den yngste aldrig mere kommer til jer, hvis kun den ene vej kan blive betalt. Men - det har jo noget med økonomi og øvrige aftaler at gøre.
Det er vel stadig sådan, at børnebidrag/tilskud er et lavere beløb end det reelt koster at have et barn, så jeg følger ikke helt dette argument, men for at vise jeres tydelige ønske om at ville have den yngste boede, kunne I jo foreslå, at moderen ikke skulle betale bidrag. Hvis hun ofte er på offentlig hjælp, så vil hendes bidrag jo i forvejen være det laveste.
Hvordan hun i øvrigt vælger at bruge sine penge, har I desværre ingen ret til at blande jer i.
Men - fornuftigt af jer at få talt alle disse ting igennem med en advokat, så I ved, hvordan I står juridisk, når/hvis sagen ruller.
Hej igen :-)
Dejligt at se at der er nogen der gider diskutere mine problemer med mig )
De har inde ved statsamtet aftalt, samtidig med fælles forældremyndighed over den yngste, at de skulle deles om udgifterne, så vi betaler rejserne hjem til os og hun betaler rejserne ned til sig.
Ja, vi har egentlig også tænkt på at sige til hende at hun ikke behøver at betale børnebidrag hvis den yngste flytter herop; det er jo ikke for pengenes skyld vi mener hun skal bo her hos os ;o)
Jeg er udmærket godt klar over at vi ingen ret har til at blande os i hvordan hun bruger sine penge, og det har vi skam heller ingen interesse i; men det som jeg mener er, at vi ikke har lyst til at tilbyde at betale for transportudgifter etc. Hvis hun reelt ingen interesse har i det.
synes bare det er så hårdt at skulle "slås" for en far at få lov at se sin datter eller overhovedet at få information om noget som helst.
Kommentarer
Jeg vil foreslå at faderen kontakter pigens skole, SFO, og hvad hun ellers er tilknyttet og der beder om en professionel vurdering af pigens trivsel.
Med dette i hånden vil I så kunne kontakte Statsamtet med henblik på ændring af forældremyndigheden, men I skal være ret sikre i jeres sag, da I jo kan risikere at tabe sagen og dermed også forældremyndighed og samvær.
Jeg vil bestemt foreslå, I sørger for ordentlig professionel rådgivning, måske en advokat med speciale i familieret i Danmark. Som I beskriver det, lader det jo ikke til at moderen er så interesseret i barnet - og slet ikke i sine ældre børn, men på den anden side, så vil hun ikke uden videre afgive hende, så sagen har har øjensynligt også en anden vinkel, som ikke bliver belyst her, hvilket I naturligvis ikke kan, men I en sådan sag vil moderen naturligvis også blive hørt, og da pigen i forvejen bor hos hende, og det også handler om flytning til et andet land, vil moderens udsagn komme til at veje tungt.
Det er fint nok, I taler med pigen, men hun er for ung til at kunne vælge, da hun naturligvis også er splittet i sin solidaritet - og heller ikke kan vurdere alle aspekter i en sådan sag.
hvad mener du med at hvis vi taber sagen vil miste samvær?
det kan da ikke være meningen at hvis man er bekymret for sit barn og prøver at gøre noget ved det skal miste de få dage man har?
Vi var i kontakt med skolen, men dette var inden der blev fælles forældremyndighed. der kunne de jo ikke udtale sig om så meget, kun mere generelt. At hun var en glad pige etc hvilket selvfølgelgi er godt!
men jeg tænker på... har de lov til at udtale sig konkret til samværsforælderen? se: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4693
dette er det jeg finder vedr. orientering... der står godt nok ikke rigtig noget om hvis der er fælles forældremyndighed...
selvfølgelig vil vi gerne høre om dette er noget pigen selv kunne tænke sig, men vil selvfølgelig ikke sætte hende i situationen at skulle vælge. Det er hun for ung til og kan derfor heller ikke overskue hvad det indebærer.
Det jeg mener med at tabe sag og samvær, handler om at når først sådan en sag kører, så vil der godt nok blive kastet med mudder, og det første, der vil blive slået ned på vil netop være, at forældrene tydeligvis IKKE kan finde ud af at have fælles forældremyndighed, hvorfor sagen vil ende med, at kun den ene af forældrene får den fulde myndighed, og dermed bopælsretten - OG ud fra det skal der så aftales samvær. En sådan sag ender IKKE med, at den fælles forældremyndighed kan fortsætte.
I skal virkelig kunne dokumentere at pigen bliver udsat for omsorgssvigt - og I skal være 100% sikre på, at I selv ikke på nogen måde kan klandres for noget som helst.
Sådanne sager er altid dybt, dybt ubehagelige, der vil blive svinet til på alle tænkelige måder og moderen kan - og vil sikkert - slå på, at faderen bor i et andet land, ikke har den daglige kontakt med pigen, ikke møder op til forældremøder, at det påtænkes at tage barnet væk fra sin dagligdag, osv. osv hvorfor I virkelig skal kunne stå stærkt, og der kan de lus f.eks. godt være et våben, at hun ikke har lov til at have kontakt telefonisk kan også bruges, men det er ikke nødvendigvis nok. Det kan være, I ikke synes, hun tager ordentlig vare på sine børn, men det skal I altså også kunne dokumentere. Jeg læser at skolen har udtalt, at det altså også er en glad og velfungerende pige, og det tyder så ikke på alvorligt omsorgssvigt.
Men - I er nødt til at have gennemtænkt alle aspekter, hvorfor det givet vil være fornuftigt at tale med en advokat med speciale i den slags sager og i første gang undersøge jeres muligheder. Efter en samtale med en sådan advokat, vil I bedre kunne se, hvilke muligheder der vil være for jer og for pigen, men vær opmærksom på at ligegyldigt hvad, så bliver pigen meget nemt et offer.
Ja, nu er der selvfølgelig gået noget tid siden senest jeg skrev. Det er ikke for at være uhøflig, men mere fordi jeg har haft travlt, og har tænkt rigtig meget over dette.
Vi har siden sidst prøvet at ringe ned til vores yngste pige 5-7 gange og har fået lov til at snakke med hende en enkelt gang. Og denne gang havde moren fået hende at lyve for os. Vi ved at de var på skiferie i januar, men moderen påstår at det først var i vinterferien de skulle på skiferie; dette selvfølgelig efter vi havde spurgt om hun ikke kunne holde vinterferie hos os. Så da min kæreste endelig fik lov til at snakke med hende tirsdagen efter vinterferien kunne man tydeligt høre hvordan hun havde fået/fik instruxer om at hun skulle fortælle at de havde været på skiferie, hvornår de var kommet tilbage og hvem der havde været med. Dette endda uden at vi spurgte ind til det. Og da min kæreste spurgte om hun ikke havde lyst til at komme til os en lang weekend hvor skolen har fri fredag kunne man tydeligt høre hvordan hun begyndte at sige ja. Hvorefter der blev pause mens der blev hvisket af mor, hvorfor pigen svarede nej. Da han så spurgte hvorfor kunne hun kun svare: ”Fordi”.
Jeg ville aldrig i verden bede mit barn om at lyve for sin far! Og jeg er så taknemlig for at farens familie er glad for mit barn, og at mit barn har det godt hos dem.
Jeg går ud fra at grunden til at hun beder pigen om at lyve for os er at vi ikke skal finde ud af at pigen var på ferie i en uge i skoletiden… ikke at vi ville have modsat os det, men vi kan bare ikke forstå hvorfor der skal lyves om det?!
Det skal samtidig siges at moren aldrig har haft et job længere end et par måneder; så hun går for det meste hjemme på kontanthjælp undtagen da hun bliver sendt ud i aktivering eller praktik. Jeg kan ikke se at det er et godt forbillede for børn at lære hvordan man kan nasse på samfundet? Ikke det, hun fungerer fint nok, men gider ikke at arbejde; det har hun vist aldrig gidet…
Samtidig med at moren går hjemme har hun ikke tid til at hjælpe pigen med lektier. Kan ikke helt se hvordan det hænger sammen?
Pigen kan skam sagtens finde ud af at bruge sin mobil; hun må bare ikke bruge den på os for moren. Og jeg vil da sige at vi tænker meget mere på pigen end på os selv. Vi har skam nok børn herhjemme ;o)
Vi har tænkt meget på at flytte lidt nærmere på pigen, men det er bare ikke rigtig en mulighed lige nu. Det skal også lige siges at det er moren der er flyttet herfra, og ikke os der er flyttet derfra.
Hvordan kan hun have så meget imod at pigen snakker med sin far samtidig med at hun lader sine do ældre døtre bo hos ham??
Jeg ved godt hvor du vil hen Spider68 med at ikke alt bliver sagt når man går ind i et nyt parforhold, men jeg kan samtidig fortælle dig at vi var meget gode venner inden vi blev kærester, så jeg kendte historien inden
nu blev det her lidt rodet, men håber da i kan forstå hvad jeg skriver ;o)
Jeg vil stadig foreslå, at I taler med en advokat med speciale i den slags, men det er en vanskelig sag, det kan jeg desværre sige på forhånd.
I kan naturligvis prøve at kontakte de offentlige myndigheder og forhøre jer, men I vil med overvejende sandsynlighed få at vide, at dens slags vil de ikke bande sig i.
Der er sikkert overhovedet ikke tvivl om, at jeres pige har det dårligt, men samfundet skrider desværre ikke ind, før det hele er gået fuldstændigt galt.
Det er frygteligt, men sådan er det. Det er desværre også en side af den danske samfund, som vi bestemt ikke kan være stolte af.
Bare tage den forfærdelige sag i Tønder - hvor der jo skete nogle meget voldsomme ting. Myndighederne var godt klar over det, men valgte at lukke øjnene.
I kan prøve at appellere til moderen, fortælle hende, at når hun virkelig ikke selv gider tage sig af sit barn, så vil I gerne, fortælle at når hun nu er på kontanthjælp, så vil I gerne spare hende for udgiften til pigen, måske true med at anmelde, at pigen ikke har lov til at tale frit med jer i telefonen, måske få førnævnte advokat til at skrive et "smart" brev til hende med en masse lovparagraffer, osv.
Bed også om at få en fuldstændig og klar redegørelse fra skolen - også omkring de lus.
Ja, vi har tænkt os at tage rigtig kontakt til en dansk advokat, der har speciale i sådan nogle sager; men vil lige have det hele på plads først.
Ja… det kunne være en god ide at prøve at bruge den med at hun så ike skal forsørge pigen også, men samtidig er vi bange for at det netop er en af grundene at hun gerne vil beholde hende. For med at beholde hende får hun jo børnepenge, børnetilskud o.l.
Ved at give slip på hende skal hun jo betale børnepenge i stedet og miste børnetilskuddet.
Hun sende f.eks. vores piger invitation til hendes yngste barns barnedåb, hvilken vi selvfølgelig sagde ja til at pigerne gerne kunne komme til Danmark for at deltage i, men så snart vi sagde at hun altså selv måtte betale deres billetter til Danmark (vi tilbød at betale pigernes billetter hjem igen) så ændrede hun mening og vi hørte ikke et ord igen.
Min kæreste har hidtil betalt for alle billetter tur/retur, men har efter de han fik fælles forældremyndighed kun betalt for pigens rejse hjem, og skal det samme for vores piger når de skal til deres mor.
Så nu er vi meget spændte på om hun gider bruge penge på at få vores piger ned til sig.
Jeg siger det på denne måde fordi jeg ved de rejser land og rige rundt på dyreudstillinger (de har et lille opdræt) og endda også til de andre nordiske lande. Og jeg mener altså at hvis man har råd til det har man også råd til at betale for at få sine piger hjem i ferie… (har kigget lidt rundt, og set hvor meget det koster, og kan så selv regne ud hvor meget der også kommer oveni i transportomkostninger)
Vi har bedt skolen om oplysninger om hvordan hun klarer sig i skolen både fagligt og socialt. Samt om hun har meget fravær. Så det venter vi spændt på
Det er vel stadig sådan, at børnebidrag/tilskud er et lavere beløb end det reelt koster at have et barn, så jeg følger ikke helt dette argument, men for at vise jeres tydelige ønske om at ville have den yngste boede, kunne I jo foreslå, at moderen ikke skulle betale bidrag. Hvis hun ofte er på offentlig hjælp, så vil hendes bidrag jo i forvejen være det laveste.
Hvordan hun i øvrigt vælger at bruge sine penge, har I desværre ingen ret til at blande jer i.
Men - fornuftigt af jer at få talt alle disse ting igennem med en advokat, så I ved, hvordan I står juridisk, når/hvis sagen ruller.
Dejligt at se at der er nogen der gider diskutere mine problemer med mig )
De har inde ved statsamtet aftalt, samtidig med fælles forældremyndighed over den yngste, at de skulle deles om udgifterne, så vi betaler rejserne hjem til os og hun betaler rejserne ned til sig.
Ja, vi har egentlig også tænkt på at sige til hende at hun ikke behøver at betale børnebidrag hvis den yngste flytter herop; det er jo ikke for pengenes skyld vi mener hun skal bo her hos os ;o)
Jeg er udmærket godt klar over at vi ingen ret har til at blande os i hvordan hun bruger sine penge, og det har vi skam heller ingen interesse i; men det som jeg mener er, at vi ikke har lyst til at tilbyde at betale for transportudgifter etc. Hvis hun reelt ingen interesse har i det.
synes bare det er så hårdt at skulle "slås" for en far at få lov at se sin datter eller overhovedet at få information om noget som helst.