Voldsom hoste
Til min meget store overraskelse fik jeg influenza, det er nok mere end 30 år siden sidst.
Følgevirkningerne er en voldsom hoste, som er ved at rive min brystkasse i stykker.
Jeg har drukket varm te og mælk med honning. Ligget med varmepude. Det lindrer, men nu er jeg blevet træt.
Min mand har slimløsende tabletter. Ville det mon være en ide at snuppe en af dem. Ja, jeg mærker intet slim. Kun denne tørre, hårde, hoste.
Alle gode råd modtages med taknemmelighed.
Benylan, læser jeg i et andet indlæg skulle være hostestillende. Det skulle jeg måske prøve, når jeg kan få fat i det. I øjeblikket er vi sneet inde.
Hvis nogen kender dette middel vil jeg meget gerne høre om det.
Følgevirkningerne er en voldsom hoste, som er ved at rive min brystkasse i stykker.
Jeg har drukket varm te og mælk med honning. Ligget med varmepude. Det lindrer, men nu er jeg blevet træt.
Min mand har slimløsende tabletter. Ville det mon være en ide at snuppe en af dem. Ja, jeg mærker intet slim. Kun denne tørre, hårde, hoste.
Alle gode råd modtages med taknemmelighed.
Benylan, læser jeg i et andet indlæg skulle være hostestillende. Det skulle jeg måske prøve, når jeg kan få fat i det. I øjeblikket er vi sneet inde.
Hvis nogen kender dette middel vil jeg meget gerne høre om det.
Kommentarer
Du kan da også lige prøve at ringe til lægen i telefontiden i morgen tidligt - ellers er apoteket et udmærket sted til rådgivning om netop de forskellige slags hoste, når du vel at mærke er kommet fri af snedriverne :-)
Et af mine råd er at tage en god, varm romtoddy: En god klat honning, masser af citronsaft, en sjat mørk rom og så kogende vand. I denne tid kan gløgg også være en god, beroligende drik, bare det er så varmt, som muligt.
Som jeg gerne siger; jeg ved ikke, om det hjælper, men det giver lidt ro og trøster i hvert fald dejligt. :-)
God bedring.
Velkommen i klubben ;o) Jeg tror, at vi er mange, der ligger og hoster. Jeg passede mit lille barnebarn, der var forkølet. Man er jo nødt til at træde til, for forældrene har jo deres arbejde at passe.
Barnebarnet er raskt nu, og det er jo dejligt, men jeg blev meget syg. Jeg har feber, og så er det især halsen, det er galt med. En overgang var jeg helt tilstoppet i næsen, og det var næsten værre. Jeg ved godt, at man nu om dage kan få næsespray, men problemet er at få fat på det, når man ikke kan gå ud på grund af feber.
Hvad angår alle disse husråd, så har jeg mest tiltro til timian-te med honning. Begge dele skulle være slimløsende og desinficerende.
Ellers er jeg stor tilhænger af forkølelsesbolsjer (Vicks med citron). Dem nåede jeg at få købt. Jeg tror ikke, at de virkelig hjælper. De trøster bare, og det er jo også en god ting. Men på én måde hjælper de dog lidt, fordi det lader til, at de kan bremse hosterefleksen, i hvert fald hos mig. Jeg har store mængder af slim i halsen, og jeg synes, at det er udmærket at få det op, men jeg bliver så udmattet af at hoste. For lidt siden tog jeg to bolsjer lige efter hinanden, og nu er min hoste forsvundet for en tid.
Jeg vil tro, at de sugetabletter, du omtaler, vil have samme virkning på dig. Du får noget at bide sammen om, og det vil dæmpe din hosterefleks. Jeg tror i hvert fald ikke, at sugetabletterne vil skade.
Lidt galgenhumoristisk vil jeg lige tilføje min søns sædvanlige bemærkninger om husråd og forkølelse:
Hvis du bruger et godt husråd, vil din forkølelse vare 7 dage. Hvis du bare går i seng og ellers ingenting gør, vil den vare en uge!
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
Ja, det er håndkøbsmedicin.
Den opskrift med te, citronsaft, honning og rom , den tror jeg at jeg vil prøve.
Åh, det er ved at være ganske hårdt at hoste så meget.
Lægen kan jeg aldrig få i tale i telefontiden. Så det er mere end helt håbløst. Der er altid optaget.
Læger burde have et nummersystem, så det gik efter tur.
Måske kan min mand komme på apoteket i morgen. Jeg har ellers ikke den store fidus til alm. hostesaft, men nød bryder alle love.
Ja, det er virkelig hårdt at være syg. Jeg har ikke feber mere, men den hoste , den er sørme streng.
Det er ikke sugetabletter, men nogle der skal opløses i vand. De er slimløsende, så jeg er noget i tvivl. Jeg ved ikke om tør hoste også har gavn af det.
Ja, det er sikkert rigtigt, det tager den tid, det skal tage. Men nu er der gået syv dage.... halsen gør det heldigvis ikke ondt i mere.
Mange hilsener og god bedring til dig også.
Nu er jeg i gang med et stort krus godt fyldt op med cognac, honning, citron og te. Det smager ganske udemærket og det varmer.
Måske er der lidt for meget citron i.
Intet er så galt at det ikke er godt for noget.
Jeg har dog lovet min mand, at stoppe, hvis jeg begynder at synge. Det kan jeg ikke fortænke ham i. Selv katten ville blive bange, tror jeg.
Mit barnebarn har hugget min sangstemme. Men så kan jeg glæde mig over den.
Ja, det løsner hosten og jeg er ved at være fuld. Der skal ikke meget til sammen med blodtryksmedicin. jesg er vsde at vsære svæmmel.
Jeg husker en gang, hvor jeg netop tog sådan en toddy på sengekanten, og fordi jeg jo var syg og mat, gjorde denne grog mig ret døsig, så jeg væltede om og fik en god søvn, og det er jo præcis det, man bliver ved med at være skvattet af - altså at man ikke får sin søvn, hvorfor man bliver ved med at være træt og mat.
Så en ordentlig "hivert" på sengekanten kan altså have virkning til det positive.
Det gjorde du sørme også. Jeg har kun te i hovedet.
Måske skal jeg prøve med vand i stedet for. Det smager måske bedre endnu.
Men det hjalp virkelig. Jeg har hostet meget lidt siden og er både blevet vasket og kommet i tøjet.
Så begynder hosten for alvor igen skal jeg straks have godt med cognac.
Jeg skal jo ikke noget, så bliver jeg fuld kan jeg lægge mig.
Hvem kunne dog tro det hjalp så godt, men det gør det. Det varmer og løsner op for hosten. Det kan anbefales.
Det var dog befriende med din humoristiske sans.
Du må undskylde, at jeg havde læst forkert angående din mands hostepiller. Og det er godt, at disse sjusser virker.
Men min erfaringer er altså, at det hjælper at have noget i munden, f.eks. et bolsje. Selve det at have noget i munden dæmper hosterefleksen. Det er jo ikke sikkert, at du magter at være fuld hele tiden! Så kan du jo skifte lidt.
Jeg brugte også tricket, dengang jeg havde hoste som bivirkning af blodtryksmedicin. Det var jo også en tør, kildrende hoste uden slim. Når jeg var til koncert eller foredrag eller i biografen, havde jeg altid en pakke Gajol med. Hvis der kom et hosteanfald, hvad der tit gjorde, bed jeg sammen om en Gajol og suttede på den, og så kunne jeg normalt forhindre, at hosteanfaldet blev så kraftigt, at jeg var nødt til at forlade salen.
Det er det samme trick, jeg for tiden bruger med disse Vicks forkølelsesbolsjer, når jeg ikke orker at hoste så meget. Jeg tror ikke, at det er aktivstoffer i bolsjet, der hjælper med til at standse hosten. Det er selve det at sutte på noget, og så det at halsen bliver smurt.
Nu må have en god rus!
Kameliadamen
Jeg skal helt sikkert også have en ordentlig dram inden jeg går i seng. Så kan jeg måske få nattero. Min mand er begyndt at blive lidt nervøs, ikke for mig, men cognacen.
Så snart jeg kan komme i byen vil jeg prøve med nogle bolsjer også.
Ellers fortvivler min mand da helt. Hvem kunne også vide cognac smagte så godt.
Tusind tak for jeres hjælp.
Ps. Jeg vil droppe at købe Benylan. Jeg snupper noget cognac i stedet for.