Indstillinger
hjælp mig...
Sagen er den.
Min kæreste og jeg har været sammen i 5½ år. Vi mødte hinanden da jeg var 18 år og han var 20 år.
Vi var meget forelskede og han flyttede hjem til mig hos mine forældre.
Inden jeg mødte X. havde jeg haft et sexuelt forhold til Y. gennem 5½ år. Det var kun sex og det var lige gyldigt hvor.
X. Sejler da jeg møder ham og starter søfartsskole.
Vi får en lejelighed sammen i 2006. Og X. får hyre på et skib hvor han er væk 7 uger af gangen.
Jeg falder i, mens han er væk og har sex sammen med Y.
Den dårlige samvittighed er stor, MEGET STOR! Så jeg vælger at det skal være slut med Y... Det går ikke!
X. kommer hjem og tager ny uddannelse, så han kan komme hjem og være hver dag. Vi har det dejligt sammen og skændes aldrig, i alt den tid vi har været sammen, har vi skændes så få gange at det kan tælles på 1 hånd.
Vi er gode til at få tingene til at fungere.. (Sådan da...)
I 2008 får vi et barn sammen, og flytter i hus. X. bliver arbejdsløs og er hjemme hos mig, som har barsel i 7mdr. Fantastisk!
Så får han job og jeg bliver græsenke i alle hverdage. Han er nu kun hjemme i weekenderne.
Til at starte med var det svært, så blev det rart, nu er det NEMT når han ikke er hjemme.
Nå, men i starten af 2010 får vi endnu et barn sammen. Jeg har været sygemeldt under begge graviditeter og når kun på arbejde 1 mdr. efter barsel med nr. 1. Så jeg har nu gået hjemme i 3 års tid.
I marts 2010 får jeg kontakt med en af X.s kollegaer og vi skriver meget sammen, aftaler sex. Da dagen kommer, får jeg kolde fødder og aflyser.
Måneden efter får jeg kontakt til Y. igen! -Igen får jeg kolde fødder og aflyser.
I oktober 2010, bliver X. og mit forhold simpelthen for kedeligt, eller jeg ved ikke hvad der er .. Men han irriterer mig når han kommer hjem, jeg har min hverdag med to børn under 3 år, vi får tingene til at fungere. Så når X. er hjemme, går alt bare op i hat og briller. Jeg får stress over at have deadline på hans tøjvask inden han kører igen, får handlet ind til hans mad i ugen, og weekenden. Lavet mad til ham osv. Vi har ikke sex mere, for vi er så trætte.. Han knokler for at tjene penge og pengene forsvinder hurtigt.. Weekenderne handler om børn, når de er kommet i seng, så falder vi i søvn på sofaen. Hvis vi ikke kun er hjemme så går tiden for hurtigt, er vi kun hjemme, så keder vi os, skælder ud, brokker os osv..
For 3 uger siden, tog jeg kontakt til Y. endnu en gang.. Sex med Y. har altid været fantastisk!
Men, jeg fik aftalt møde med Y, og vi mødtes i sidste uge, om det var dejligt, ved jeg ikke helt, men jeg er syg for at møde ham igen!
Sex med X. havde vi fredag, for første gang i meget lang tid og det gjorde ondt!?
Jeg ved ikke helt hvor jeg er på vej hen, men jeg føler ikke jeg er færdig med X. faren til vores børn. Jeg føler ikke jeg har lyst til at stoppe vores forhold, alle de ting der skal gøres i forhold til at gå fra hinanden..
MEN, jeg føler heller ikke jeg er færdig med min ungdom? Færdig med Y. ? Selvom Y og jeg ikke har andet end sex sammen.
Hvad skal jeg dog gøre?
Min kæreste og jeg har været sammen i 5½ år. Vi mødte hinanden da jeg var 18 år og han var 20 år.
Vi var meget forelskede og han flyttede hjem til mig hos mine forældre.
Inden jeg mødte X. havde jeg haft et sexuelt forhold til Y. gennem 5½ år. Det var kun sex og det var lige gyldigt hvor.
X. Sejler da jeg møder ham og starter søfartsskole.
Vi får en lejelighed sammen i 2006. Og X. får hyre på et skib hvor han er væk 7 uger af gangen.
Jeg falder i, mens han er væk og har sex sammen med Y.
Den dårlige samvittighed er stor, MEGET STOR! Så jeg vælger at det skal være slut med Y... Det går ikke!
X. kommer hjem og tager ny uddannelse, så han kan komme hjem og være hver dag. Vi har det dejligt sammen og skændes aldrig, i alt den tid vi har været sammen, har vi skændes så få gange at det kan tælles på 1 hånd.
Vi er gode til at få tingene til at fungere.. (Sådan da...)
I 2008 får vi et barn sammen, og flytter i hus. X. bliver arbejdsløs og er hjemme hos mig, som har barsel i 7mdr. Fantastisk!
Så får han job og jeg bliver græsenke i alle hverdage. Han er nu kun hjemme i weekenderne.
Til at starte med var det svært, så blev det rart, nu er det NEMT når han ikke er hjemme.
Nå, men i starten af 2010 får vi endnu et barn sammen. Jeg har været sygemeldt under begge graviditeter og når kun på arbejde 1 mdr. efter barsel med nr. 1. Så jeg har nu gået hjemme i 3 års tid.
I marts 2010 får jeg kontakt med en af X.s kollegaer og vi skriver meget sammen, aftaler sex. Da dagen kommer, får jeg kolde fødder og aflyser.
Måneden efter får jeg kontakt til Y. igen! -Igen får jeg kolde fødder og aflyser.
I oktober 2010, bliver X. og mit forhold simpelthen for kedeligt, eller jeg ved ikke hvad der er .. Men han irriterer mig når han kommer hjem, jeg har min hverdag med to børn under 3 år, vi får tingene til at fungere. Så når X. er hjemme, går alt bare op i hat og briller. Jeg får stress over at have deadline på hans tøjvask inden han kører igen, får handlet ind til hans mad i ugen, og weekenden. Lavet mad til ham osv. Vi har ikke sex mere, for vi er så trætte.. Han knokler for at tjene penge og pengene forsvinder hurtigt.. Weekenderne handler om børn, når de er kommet i seng, så falder vi i søvn på sofaen. Hvis vi ikke kun er hjemme så går tiden for hurtigt, er vi kun hjemme, så keder vi os, skælder ud, brokker os osv..
For 3 uger siden, tog jeg kontakt til Y. endnu en gang.. Sex med Y. har altid været fantastisk!
Men, jeg fik aftalt møde med Y, og vi mødtes i sidste uge, om det var dejligt, ved jeg ikke helt, men jeg er syg for at møde ham igen!
Sex med X. havde vi fredag, for første gang i meget lang tid og det gjorde ondt!?
Jeg ved ikke helt hvor jeg er på vej hen, men jeg føler ikke jeg er færdig med X. faren til vores børn. Jeg føler ikke jeg har lyst til at stoppe vores forhold, alle de ting der skal gøres i forhold til at gå fra hinanden..
MEN, jeg føler heller ikke jeg er færdig med min ungdom? Færdig med Y. ? Selvom Y og jeg ikke har andet end sex sammen.
Hvad skal jeg dog gøre?
Kommentarer
Du kunne jo købe noget sex-legetøj.
Det er bestemt ikke noget jeg ønsker for mine børn at skulle have papmødre eller papfædre.. Det bedste for dem er at mor og far er sammen, MEN mor og far skal jo også have det godt sammen...
Det er ikke "bare" sex.. sexlegetøj har vi massere af og jeg er jo ikke noget sexmonster der bare har brug for det i tide og utide.. slet ikke... Jeg ved bare ikke om jeg føler noget for X. mere.. Jeg ved ikke om jeg tænder på ham mere? Ved ikke om jeg elsker ham 100% mere ?
Vi kysser sjælendt, krammer sjælendt, snakker sjældent sammen om andet end vores børn og hverdag....
jeg synes du skal gøre op med dig selv om du elsker ham eller ej, om det er ham du skal være sammen med eller ej.. og hold dig til dit valg..
det er hverken fair for dig eller din kæreste at du boller udenom.. og hvis han finder ud af det, kan det der kan blive en stille og rolig "skilsmisse", blive en ubehagelig ting fordi han er bitter og sur...
så du skal træffe et valg, og holde det valg... det er mest fair for alle¨..
til Kathinga2: det noget fis du skriver der.. er selv skilsmissebarn, begge forældre gift igen (de blev skilt da jeg var 7).. jeg har aldrig set mine forældre kramme eller kysse eller være glade for hinanden.. og jeg vil langt hellere leve med 2 lykkelige forældre hver for sig, end 2 ulykkelige sammen.. og halvdelen af danske børn er skilsmissebørn, og det er helt op til forældrene hvor nemt det skal være for børnene...
hun skal da hellere gå fra ham og få det godt enten alene eller sammen med en anden mand, end at gå i hverdagene og have det fint, og så være træls i weekenderne fordi manden kommer hjem og det gider hun egentlig ikke..
det bare min mening...
Men hold ud. Idag er jeg glad for, at vi blev gamle sammen. Lisbet Dahl har skrevet i en bog, at hun fortryder, at hun ikke blev hos den første, hun giftede sig jo mange gange. Alt er nemmere med kun een.
I jeres forhold tror jeg, at du bare skal tage initiativ. Bortset fra vasketøjet kan du bare lade alt andet ligge, til han er rejst. Alt. Der skal så lidt til at glæde en mand (det ved jeg nu). Prøv det.
Det er trådstarters mand der har været utro, og skal hun prøve at glæde ham for at få ham til at blive eller hvad?
Håber jeg misforstår noget her.
Jeg hæfter mig ved, at du øjensynligt har haft et forhold fra du var 12-13 år gammel til Y, og det forhold var ”bare” sex? Og det var lige meget hvor? Vil det sige, at når han kaldte, så kom du springende, uden overhovedet at mærke efter, om det her nu også var det, du ville? Det ser jeg faktisk som et meget stort problem. Det kan godt være voksne bilder sig ind, at de sagtens kan håndere at adskille følelser og sex, - hvilket i øvrigt går galt for de fleste - men for et barn i den alder må det da siges at være komplet umuligt. Jeg spekulerer på, om Y er jævnaldrende med dig, eller om han faktisk er noget ældre? Det at have et udelukkende seksuelt forhold gennem længere tid fra så ung en alder, må have været direkte nedbrydende for dig, og jeg vil foreslå dig hurtigst muligt at søge noget professionel hjælp til det, du her har været udsat for. Det kan godt være, du slet ikke selv mener, at det er et problem, men det er faktisk ret så alvorligt, og har givet medvirket til, at du nu ikke føler dig i stand til at leve et ”normalt” familieliv. Jeg læser at det, det handler om for dig, er at du slet ikke føler dig klar til det ansvar og den kærlighed noget sådant skal handle om, og det tror da pokker med den fortid, du har været udsat for. Jeg er tæt på at have følelsen af, at du faktisk har været udsat for et årelangt overgreb, også selv om du tror, at det var lige det, du havde det godt med.
Men – når det er sagt så er det utroligt vanskeligt at have et romantisk kærlighedsliv med to små børn, der kræver meget. De sover måske ikke igennem om natten, de bliver syge – der er 117 ting at forholde sig til med sådan et par størrelser, hvorfor det kræver meget, at få hverdagen til at hænge sammen, og når du samtidig er alene om det de fleste dage i ugen, så bliver det da ekstra svært, når der i week-ender lige pludselig også skal være plads til din mand. Netop dette kan stort set alle småbørnsfamilier sikkert nikke genkendende til, og det kræver noget ekstraordinært at fastholde ”gnisten” de år.
Jeg vil foreslå, at I prøver at holder jer vågne, måske der er nogle bedsteforældre, der kan tage ungerne nogle timer? Og så bør I sætte jer sammen og få talt igennem, hvordan I har det – du skal naturligvis fortælle, at du overvejer at gå, fordi du har det dårligt, fortæl hvordan du har det, han skal lytte – og han skal fortælle, hvordan han har det, og det skal du også lytte efter. Når man har børn, skylder man dem at man prøver alt, før man giver op, men man bør ikke blive sammen for enhver pris – her lyder det bare ikke som om, I har fået talt tingene ordenligt igennem – det er dig, der gerne vil ud og have noget sex. Jeg tror slet ikke, det er sex, du har brug for, det er bare noget, du har lært, skal være en ventil, og ikke noget med følelser, og derfor er din kæreste, som jeg egentlig fornemmer er en rigtig dejlig fyr, nu ved at blive kedelig for dig, for du kan slet ikke takle den kærlighed, hvorfor det er noget, du bør have hjælp til, inden du gør noget, du helt sikkert vil fortryde. Tal med din mand om, at du skal have noget hjælp og bed ham om at hælpe og støtte dig.
Bedste tanker.
Lotte var vågen, at hun fik regnet sig frem til, at du altså var meget seksuelt aktiv som 13 årig. Der er noget, der ikke er godt dér. I den alder bør man ikke være nået meget videre end til små uskyldige kys og kejtet holden i hånd med en jævnaldrende.
Jeg kan følge Lottes tanke om, at det måske ikke har været et ligeværdigt og sundt forhold. Af egen erfaring ved jeg, hvad det kan betýde for éns evne til at skabe dybere relationer også senere i livet. Jeg ved også, at selvom det er et både skævt og usundt forhold, kan man blive afhængig af en mand, der faktisk ikke interesserer sig for én andet end som sexpartner. Samt jeg ved, at man kan tro, at det er det man selv ønsker og har brug for. Hvis man har været vant til at udtrykke sine følelser og dække sine behov gennem sex, kan man tro, at det er sex, man har brug for, mens det i virkeligheden er noget helt andet.
Så jeg vil også råde dig til seriøst at overveje at tale med en terapeut, inden du tager stilling til dit parforhold.
Mange hilsner Helene
jeg sidder her og tuder over din besked, jeg er sikker på du har så meget ret!! Og jeg ville egentlig meget gerne, hvis du vil, skrive privat med dig?
X. er nemlig en dejlig mand, jeg er sikker på jeg aldrig ville finde en der var bedre.. Og ja, jeg har haft et sexuelt forhold til Y. fra jeg var 12½. Og i min verden kom jeg ikke springende, for det var som regel mig der kontaktede ham.
Du må meget gerne skrive til min email, hvis du vil.. fortvivlet@hotmail.com
Også dit indlæg sidder jeg her med tårer med..
Hold op hvor er det hårdt!
Y. har aldrig ville ha andet forhold end sex, og det vil jeg egentlig heller ikke.. Det vil sige, at dengang jeg mødte ham ville jeg gerne.
Idag, som alting er nu, ved jeg at Y. og jeg ikke kunne ha et forhold, jeg vil ikke leve sammen med ham. Og han er jævnalderene sådan cirka. Han er knap 2 år ældre end jeg.
Jeg gik engang til psykolog, som 15-16 årig. Grundet, noget som jeg ikke er sikker på jeg vil skrive, men fordi jeg er anonym, kan jeg godt fortælle at jeg siden jeg var 3 år til jeg var 13, blev jeg udsat for incest, uden samleje.
Men det hjælper mig jo ikke nu.. jeg ville aller, aller helst redde mit forhold til X. min kæreste og faren til drengene!
Og jeg er selv af den opfattelse at man ikek må give op, man skal ikke bare rende fra problemerne, man skal kæmpe! Men som det er lige nu, har jeg bare ikke lyst til det, den eneste grund til jeg holder modet oppe er drengene, de skal have det godt og de skal aldrig lide under mine problemer.
Hvis vi ikke havde børnene sammen, var jeg nok gået for X. fortjener ikke det her.