Depression et helvede.

slettet29406

Tak "annie66"...har du fået det bedre og hvis ja, hvor længe varede din depression? min har stået på i næsten 4 mdr nu, men det værste er overstået...har ikke flere mørke tanker og sover meget bedre...og er langt mere rolig i forhold til en måneds tid siden.,..så jeg håber på at medicinen virker, men lidt langsomt for mit vedkommende..var hos lægen for et par dage siden og hun sagde at medicinen, i nogle tilfælde når den fulde virkning efter 8-10 uger...så jeg håber at jeg snart får lyst til at lave ting som før...på mandag har jeg taget medicinen i 8 uger..

mvh

slettet29406

...selv efter 4 måneder har jeg det svært ved at være sammen med selv de nærmeste venner i mere end 1-2 timer...kan ikke se en ende på denne her tilstand!! er der nogen der har haft det på samme måde??

Hilsen

spider68

Hej dem der lider af sådan en svær depression som du har kan få chok behandling i fuld nakose . det har hjulpet mange ud af svær depression hvor piller ikke virker vent i det minste til du har talt med psykriatren ring til dem og ryk tiden frem og fortæl dem hvordan du har det . eller bliv indlagt på psygiatrisk hospital så de kan hjælpe dig bedre . du har brug for hjælp nu. god bedring

slettet29406

jeg går til psykolog, håber at det hjælper på et tispunkt..det andet lyder for voldsomt...det med elektroshock :-/

slettet29406

Hej Hoptimisten2011. Dejligt for dig at du har fået det så godt efter din depression. Hvor længe har den stået på? og har du også haft det svært ved at være sammen med mennesker - selv de nærmeste? Folk påpeger hele tiden at jeg skal kæmpe og tvinge mig selv til at gå ud mere og være blandt mennesker, men det er hårdt, når ens selvtillid er i bund ..

Elektra75

Hej Depri27

Studsede over, at du skriver, at folk opfordrer dig til at gå ud blandt mennesker, selv om det ikke gør dig godt. Har du ikke fået information fra læge eller psykolog om, at det værste man kan gøre er, at presse et mennneske med depression?
Jeg mener bestemt ikke, at man skal isolere sig og lade være med at se mennesker og gå ud, men det er vigtigt, at du passer på ikke at give dig selv for mange nederlag, når du er syg. Så sidder du jo bare bagefter og straffer dig selv for, at det kunne du heller ikke klare - og det er jo den dårlige spiral uden ende.
Du bliver nok nødt til at erkende og acceptere, at sådan er det lige nu (og ikke for tid og evighed) - du kan ikke klare at forholde dig til andre mennesker, fordi du skammer dig over, at du ikke kan vise, at du har det godt, har styr på det hele osv.
Men når det så er sagt, så bliver du jo nødt til at være sammen med mennesker, for ellers bliver depressionen bare værre. Man sygner hen, hvis man ikke får menneskelig kontakt, og man har masser af tid til at gå og spekulere på og mærke, hvor skidt man har det.
Har du ikke nogle mennesker, du er trygge ved, og som du kan aftale at være sammen med uden at skulle holde på facaden? Bare et par gange om ugen? Nogen som kender til/kan komme til at kende din situation?
Det har hjulpet mig at sænke paraderne på denne måde - har det på samme måde som dig. Kan ikke være sammen med andre mennesker, fordi jeg føler mig utilstrækkelig, kan ikke imødekomme deres krav og hader mig selv, fordi jeg ikke kan klare det samme som dem. Jeg lider også af lavt selvværd, og nogle gange kan jeg blive helt syg ved tanken om, at skulle være sammen med mennesker - selv mine egne børn!! Og det er jo fordi, jeg føler, at jeg overhovedet ikke slår til som mor, fordi jeg ikke er perfekt.
Andre gange har jeg ikke problemer med at hygge mig med familie eller venner, og det er, når jeg har været ærlig og fortalt, hvor skidt jeg har det. Så kan jeg slappe af.
Ved ikke om ovenstående kunne hjælpe dig, men sender dig varme tanker alligevel

KH
Elektra

slettet29406

Hej Elektra!

Tusind tak for dit indlæg! Det lyder som om vi har det på fuldstændig samme måde!! utroligt....jeg troede jeg var den eneste med depression og som har det svært ved at være sammen med andre mennesker, selv de nærmeste, så det er en lille lettelse for mig, selvom vores situation selvfølgelig ikke er så fed at være i. jeg er så småt begyndt at arbejde..stadigvæk er det hårdt, men vha min psykolog har jeg lært at lade være med at fokusere for meget på at jeg ikke er tilstrækkelig og at jeg simpelthen SKAL, med det samme, tilbage til mit gamle jeg! det er hårdt, men jeg er nødt til at være tålmodig for jeg får at vide af psykologen, at det er en hel ny kultur, der skal sættes ind i mig. er du på medicin og hvor længe har du været deprimeret? jeg har taget medicinen i 11 uger på mandag, den har støttet mig, men jeg er stadig langt væk fra mit gamle jeg. Sender også dig mange varme tanker..og atter igen, rigtig mange tak fr dit indlæg...

Venlig hilsen, depri27

slettet29406

...og ja, jeg har 2 veninder jeg mødes med, men har fået nok af at jeg laver det samme og det samme konstant...så jeg vil gerne presse mig selv i nogle situationer, såsom at gå i byen (selvom det lyder mega hårdt at gennemføre), for så vil jeg være stolt af mig selv...og det vil måske hjælpe på at min depression går over.,..det er min psykologs udsagn jeg citerer nu har jeg været "down" i 4 mdr, så nok derfor vil jeg prøve at blive konfronteret med det jeg lige nu mest frygter..og det er at være i kontakt med mennesker...være lidt mere aktiv end jeg var for f.eks. en måneds tid siden..

slettet30863

Hej.

Du siger du har været deprimeret i 3 mdr og at din medicin ikke virker. Du må give det hele lidt tid. Jeg har haft en depression i ca 5 år. Det går op og ned, men nu er jeg kommet i psykolog behandling og får medicin, den 3. slags og endelig har jeg fundet en medicin der duer.
Du må ikke lade dig presse til noget du ikke har lyst til. Hvis dine nærmeste ikke kan forstå, hvor svært du har det, må du gøre dem det klart.
Hvis du har selvmordstanker, synes jeg, som de andre at du skal søge hjælp med det samme. Livet er for værdifuldt at opgive.
Jeg ønsker dig alt det bedste og husk at en dag får du det bedre.

Annie66

Jeg havde det dårligt i rigtig lang til, men ville ikke erkende, at jeg havde en depression....
Jeg er i dag glad for, at jeg tog i mod den behandling, jeg er stadig ikke helt over det, men er begyndt at se lidt lysere på tingene...
Jeg døjer stadig med at være sammen med flere, på en gang.
Der må højst være 2-3 andre og ikke i for lang tid af gangen...

Tak for de pæne ord, det varmer dybt inde )

Og til jer der har det dårligt, hæng i, der er lys for enden, i skal bare lige have tid og overskud til at se det...

Tusinde tak for alle jeres gode råd og skulderklap..

Knuzz Annie.