Depression et helvede.
Jeg er 44 år og fanget i en sværd depression.
Jeg kan ikke længere finde en mening med livet, jeg har prøvet 2 lykkepiller, men kunne ikke tåle dem, så nu venter jeg på en tid ved en psykiater....
Jeg føler, at jeg er fanget i et helvede og det bliver kun værre og værre.
Min hverdag går med at trisse rundt, jeg får ikke lavet noget og kan ikke
være sammen med flere mennesker ad gangen, min mand er der for mig, men han kan ikke gøre andet end at være der, og det er lige som om at han ikke kan nøjes med, at bare være der, han vil gerne komme med gode råd og prøver at kvikke mig op, naturligvis mener han det godt, men jeg kan bare ikke tage imod det lige nu, og jeg kan rigtig godt forstå, at det må være hunde svært for ham, at han ikke kan hjælpe.
Jeg har lavet en aftale med mig selv, at hvis jeg ikke får det bedre inden 14 dage, så vil jeg ikke mere, for jeg kan ikke holde det ud mere, og jeg såre de mennesker der står mig nært, ved at trække mig ind i mig selv, selvfølgelig ved de godt, at det er pga. Depressionen, men det tærrer virkligt meget på dem, og det tænker jeg også meget på, for jeg er jo ikke ude på at såre dem, jeg har ikke selv bestemt, at jeg skal have det sådan her....
Jeg har haft min depression i ca 3 mdr nu, og alle mine krafter og mit overskud er pist væk, jeg er ikke længere det positive menneske, som jeg var engang og det piner mig af H.... til og de venner som vi har, har vi været rigtig meget sammen med, og har nydt deres selskab, men nu kan jeg heller ikke være sammen med dem mere, jeg vil bare være hjemme og helst med nedrullede gardiner, så folk ikke kan se, at jeg er hjemme, jeg orker ikke at se andere.
Jeg håber hjælpen kommer rigtig snart.......
Jeg kan ikke længere finde en mening med livet, jeg har prøvet 2 lykkepiller, men kunne ikke tåle dem, så nu venter jeg på en tid ved en psykiater....
Jeg føler, at jeg er fanget i et helvede og det bliver kun værre og værre.
Min hverdag går med at trisse rundt, jeg får ikke lavet noget og kan ikke
være sammen med flere mennesker ad gangen, min mand er der for mig, men han kan ikke gøre andet end at være der, og det er lige som om at han ikke kan nøjes med, at bare være der, han vil gerne komme med gode råd og prøver at kvikke mig op, naturligvis mener han det godt, men jeg kan bare ikke tage imod det lige nu, og jeg kan rigtig godt forstå, at det må være hunde svært for ham, at han ikke kan hjælpe.
Jeg har lavet en aftale med mig selv, at hvis jeg ikke får det bedre inden 14 dage, så vil jeg ikke mere, for jeg kan ikke holde det ud mere, og jeg såre de mennesker der står mig nært, ved at trække mig ind i mig selv, selvfølgelig ved de godt, at det er pga. Depressionen, men det tærrer virkligt meget på dem, og det tænker jeg også meget på, for jeg er jo ikke ude på at såre dem, jeg har ikke selv bestemt, at jeg skal have det sådan her....
Jeg har haft min depression i ca 3 mdr nu, og alle mine krafter og mit overskud er pist væk, jeg er ikke længere det positive menneske, som jeg var engang og det piner mig af H.... til og de venner som vi har, har vi været rigtig meget sammen med, og har nydt deres selskab, men nu kan jeg heller ikke være sammen med dem mere, jeg vil bare være hjemme og helst med nedrullede gardiner, så folk ikke kan se, at jeg er hjemme, jeg orker ikke at se andere.
Jeg håber hjælpen kommer rigtig snart.......
Kommentarer
Det ER et helvede at have en svær depression.
Det du må prøve at holde fast i er, at det er en sygdom. En sygdom, som kan afhjælpes og kureres. Og du VIL få det bedre. Det er der overhovedet ingen tvivl om.
Det lyder som om, at du har det RIGTIG dårligt, og når selvmordstankerne melder sig på banen, og du ikke er i stand til at holde fast i din viden om, at du vil få det bedre, så vil jeg anbefale dig at opsøge psykiatrisk skadestue.
At være indlagt når alting ser så sort ud som det gør for dig lige nu er en god ting.
På en psykiatrisk afdeling er der ikke nogen opvask der står og stirrer på dig som du kan bebrejde dig selv over ikke at få klaret, du skal ikke forholde dig til at indgå i hverdagen med din mand, maden bliver serveret, og der er sygeplejersker du kan tale med hele døgnet.
Der er tid og plads til at pleje dig selv, og når overskuddet er der, er der aktiviteter at deltage i.
Desuden vil du have tæt kontakt til en psykiater, og du vil være i trygge rammer mens I finder ud af hvilken behandling der vil hjælpe lige præcis dig. Der er ligeledes mulighed for at have tæt kontakt med en psykolog.
Du lyder ikke til at have det sådan at det er hensigtsmæssigt at gå og vente på at komme til psykiater.
Mit råd til dig er derfor, at du og din mand sætter jer ud i bilen og kører til nærmeste psykiatriske skadestue for at få en snak med en psykiater.
At man kommer der, er langt fra ensbetydende med at man SKAL indlægges. Man kan møde op alle døgnets timer, og få en samtale med en psykiater; og mon ikke det vil være meget godt med sådan en samtale frem for at gå og vente på, at du kan komme til den psykiater du nævner...?
Du finder adresser og telefonnumre til alle landets psykiatriske skadestuer her:
http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise/psyk.htm
Jeg har selv haft det som dig, jeg ved hvor svært det er :-(
Du er ikke sat i den rigtige behandling, jeg tænker her på den medicin der skal hjælpe dig over din depression .. Jeg synes heller ikke du skal vente på at komme til en psykiater, men tage på psyk. skadestue. De er meget flinke ...og vil gerne hjælpe dig min søde :-)
Mange knus & tanker til dig og din mand
Jeg mener ikke, at medicin kan stå alene, for det bliver bare symptombehandling. Og da medicinen ikke hjælper dig, er det tegn på, at det ikke er nok med symptombehandling.
Har du overvejet (sideløbende) at prøve at søge noget terapi - samtaler med en psykolog eller en terapeut? Der er altid en grund til, at man udvikler en depression.
Hilsen Helene
Jeg har gået til psykolog (2 forskellige) men syns ikke det hjælper.
ja der er nød til at ske noget nu, det er også min mand det går ud over, han kan snart ikke klare mere, han er naturligvis også ked af det.
Igen mange tak.
Jeg er en pige på 27 år, som for anden gang i sit liv oplever depression.
Det startede med at jeg begyndte på en kandidatuddannelse, efter jeg havde det svært med at finde arbejde med min Bachelorgrad. Startede med at jeg ville gøre det perfekt og det gik fint i starten, men jo sværere stoffet blev jo sværere havde jeg det ved at "forstå det hele". Da begyndte jeg at miste modet, mistede selvtilliden og nu har jeg det som om at jeg har mistet en del af min identitet - den perfekte og den overkloge jeg, som jeg troede jeg var! Har gået til en psykolog 8 gange og det virkede slet ikke. Hun ville have at jeg skal acceptere at jeg er perfektionist og ville ikke hjælpe mig med at ændre den del af min personlighed, da jeg er bange for at det vil hæmme mig meget i livet. Er generelt meget bange for at tage chancer da jeg er bange for at jeg ikke vil kunne gøre det perfekt. For at gøre historien kort, jeg droppede id af uddannelsen, da ideen om at være den bedste fuldstændig tærrede på min energi og jeg blev meget deprimeret. Nu har jeg så lav en selvtillid at jeg ikke kan være mig selv, er i krampe når jeg snakker med folk, så jeg undgår dem helst. Også mine nærmeste - familie og venner. Hvordan får jeg det bedre? har en tid hos en anden psykolog først d.10 januar og har taget cipramil i 14 nu. Er der én der ved om piller kan hjælpe mig inden d.10, så jeg i det mindste kan fejre Nytårsaften med mine venner? Har i forvejen undgået at tage til mange fester og er løbet tør for undskyldninger
Har taget Citalopram i 16 nu..det kan være at de er lidt mere tid om at virke, da jeg ikke har taget dem i så lang tid. kan mærke at de hjælper da jeg ikke har så mange negative tanker mere, men undgår mennesker stadig...min depression har stårt på i 3 måneder nu, er ikke træt som sådan, men har det faktisk svært ved at sove, grundet at jeg bekymrer mig og ikke kan forstå at jeg har så lavt et selvværd nu at jeg ikke kan være sammen med de nærmeste
Er der nogen, der har erfaring med citalopram arrow 20mg?? har taget dem i 5 uger i aften og synes ikke rigtig de hjælper meget...tager dem mod depression
Håber du finder noget der virker...
Hilsen Annie.
Tak for dit indlæg - det er stort, at du finder overskuddet til at skrive - og BEskrive, når du befinder dig i den situation, du her ligger frem.
Ofte kan det at skrive netop være en givtig ting at sætte ind med, når man er i depressionen. Det har jeg selv oplevet. Jeg oprettede en mappe i min PC til formålet, og her ligger idag alle de dokumenter gemt, som jeg fabrikerede i løbet af den monster depression, som jeg idag helt har lagt bag mig. Jeg har ikke læst dokumenterne - jeg gør det måske aldrig - men slettes skal de ikke.
Du KAN ligge depressionen bag dig. Jeg var selv meget svært ramt - og det har haft store menneskelige og økonomiske omkostninger for mig. Men jeg sejrede over sygdommen.
Faktisk har jeg idag i tilbageblikket vendt mit sygdomsforløb til noget positivt. Også fordi jeg har valgt det sådan. Det kan lyde meget mærkværdigt for den som står midt i depressionen - ja, faktisk vil man måske slet ikke kunne forholde sig til sådan en udtalelse. Det kan lyde som en dum floskel, man ikke kan bruge til noget som helst.
Jeg føler mig idag som et stærkere menneske. Jeg har overvundet alle de forhindringer, som depressionen beredte mig. Jeg vandt ... Jeg er kommet ud på den anden side som et klogere menneske og med en personlighed, som jeg langt bedre kan lide, end den jeg var i besiddelse af før mit meget svære sygdomforløb. Jeg er blevet et mere ydmygt menneske - et menneske af langt større integritet og evne til at skænke mine omgivelser og medmennesker opmærksomhed. Jeg er kommet meget tæt på mig selv - og jeg kan lide, den jeg er. Jeg har overskuddet - livet er blevet noget andet og bedre end før.
Dette for at meddele dig, at der er lys forude. Det tager tid, det er hårdt, men du kan - og du vil se, at styrken til at bevældige det også kommer til dig.
Erfaringsmæssigt kan jeg også anbefale sport, som et givtigt middel til at tackle din depression. Start med det du orker - og tag det derfra.
Jeg ønsker dig af hele mit hjerte, alt det bedste. Yes, you can ...
De venligste hilsner
Hoptimisten