Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Der er nok en grund til at man kan få abort frem til uge 12, altså ikke en uge de lige har fundet på, fordi det lige var en sjov uge. Man har sat den grænse, fordi man mener at det er forsvarligt og etisk korrekt at gøre det der.
Jeg synes det er godt valget er der, at folk har muligheden for selv at vælge....self indenfor de 12 uger.
Det er kun den der sidder i situationen, der kan afgøre, hvad der er det bedste for hende....og så hører det ingen steder hjemme, at fraråde abort eller råde til en abort. Det er en stor beslutning, og den kan kun træffes af en person.
Fordi der er sat en regl om abort er tilladt indtil 12. uge, er det ikke ensbetydende med at det er det rigtige. vi har mange regler om alt muligt i dette land, som ikke nødvendigvis er det rigtige. man kan hverisær have sin mening om abort. Men igen, hvis et hjerte slår, og man får det til at stoppe med at slå, ja så kan det altså ikke være anderledes en at man har slået noget ihjel! Om man så syntes det er okay eller ikke er okay at gøre, kan man så være uenige om. men om man har afsluttet et liv, kan altså ikke diskuteres.
Igen meener jeg at det er nødvendigt at man snakker med nogen der kan forholde sig til ens situation. alle 100 gode råd om hvordan ens bedstemor gjorde, eller hvorfor man ikke syntes, eller syntes, kan vedkommene ikke bruge til en beslutning.
Uanset hvad er det vigtigt ikke at gå gennem det alene.
Tal med dine forældre og med veninder og søg rådgivning/støtte. Der nævnes rettentilliv.dk som jeg personligt ikke er spor imponeret over på grund af det religiøse aspekt, så jeg vil i stedet anbefale Abortlinien.dk
Om man vil kalde et befrugtet æg et foster eller et barn må være op til den enkelte, men at sige at man slår en menneske ihjel ved at få en abort før 12. uge er efter min mening forkasteligt.
Sædcelle smutter ind i æg, æggets skal hærder, kromosomerne blandes, cellerne deles og det danner forspiren til et foster (embryon). Når ægget efter et par dage klækkes og sætter sig fast i livmoderen kan vi tale om at fostret så småt begynder at udvikle sig.
Personligt anser jeg det for et foster indtil det får menneskelige træk, hvorefter jeg mener det med rette kan kaldes en baby
Barnet vil med nutidens lægevidenskab kunne overleve uden for livmoderen efter 6. måned.
10-35% af alle graviditeter går til grunde helt uden indgriben fra omverdenen inden 12. uge.
En mulig graviditet kan frit afbrydes ved at
- tage en fortrydelsespille inden for 3 døgn
- få opsat en spiral indenfor 5 døgn
- få "abortpiller" på hospitalet inden 9. uge (medicinsk abort) eller
- få fjernet fostret kirurgisk (sug og skrab) inden 12. uge.
Den eneste forskel på det ene og det andet osv. er samfundspålagte etiske overvejelser.
Uanset hvad man vælger afbrydes det der måske ville blive til en baby (qua 10-35% af alle befrugtninger går til grunde naturligt).
Hvor er det rigtigt det du skriver.
Vi bliver nødt til at forholde os til abort som den er. Ikke noget med at feje noget ind under gulvtæppet. Abort er at forhindre et lille liv i at blive til, ja , det lyder pænere end at slå ihjel, men det er jo det samme. Vi forhindrer et nyt menneske i at blive til.
Jeg ved godt at det er en uoverskuelig situation at blive uønsket gravid, og man synes at hele verden ramler sammen. En abort kan så synes som den eneste mulighed. Ja, symptomet fjernes, men hvad med skyldfølelsen som ingen kan tage fra kvinden.
Hvor er det forfærdeligt at opdage at man har taget den forkerte beslutning, som mange kvinder lever med hver dag. Hvis de kunne gøre det om, så havde de haft et barn i dag.
Ja, det er hårdt at få et barn, mange enlige mødre klarer det alligevel, selvom alting havde set håbløst ud fra starten. Og de ville jo ikke undvære deres børn. Selvfølgelig tænker de nogen gange hvis nu jeg ikke havde haft barnet så havde jeg haft mulighed for det og det, det tror jeg er naturligt, men ikke det samme som at de for alvor ville havde undværet samværet med deres barn.
Og hvis det kun er det bedste for et barn at være ønsket af begge forældre, så er der mange børn, der ikke har det godt.
Hvad med skilsmisse børnene hvor forældrene måske ikke kan snakke sammen.
Hvordan kan vi gå ind og vurdere hvad der er det bedste for et barn.
Er en enlig kærlig mor, ikke bedre end to forældre som måske på grund af karrere eller andre ting, ikke har overskud eller tid til barnet.
Som vi ser mange tilfælde af i dag, med rodløse unge, som ikke føler sig forstået. Var det også bedst hvis de blev aborteret.
Jeg ønsker at vi skal give livet en chance, og jeg græder over de børn som aldrig fik en chance, fordi nogen bestemte over deres liv.
Bortadoption er jo også en mulighed, som kan være svær, men muligheden er der trods alt.
Personer som hende, der sætter lighedstegn mellem at få abort og slå et barn ihjel, er grusomme i deres ordvalg. Hun er åbenbart ikke klar over at et barn og et foster er to forskellige ting og ord, og har intet med hinanden at gøre.
Men at de kvinder som hun kender, har fortrudt, tror jeg gerne, når og hvis hun har fortalt dem, at de har slået et barn ihjel.
Jeg kender personligt også nogle der har fået en abort, bl.a. flere unge, og det valg de tog var et godt og rigtigt valg, og ingen af dem har fortrudt deres valg. I min verden er det meget egoistisk at sætte børn i verdenen, hvis man ikke kan magte barnet og sørge for at det får en sund, kærlig og god opvækst.
At mene at disse kvinder og unge piger bare kan vælge at bortadoptere barnet, fortæller mig endnu engang hvor hjerteløs og kynisk hun er. Det at bortadoptere sit barn er noget jeg meget kraftig vil fraråde, ikke fordi jeg selv har prøvet det, men fordi jeg ved, hvor ondt det vil gøre resten af livet.
Jeg råder ikke Sabrina til at få en abort, men Lisbeth råder hende til uanset konsekvenserne for hende, at hun bare skal få barnet og så ja bortadoptere det, hvis hun alligevel ikke magter det.
Børn skal til verdenen som ønskebørn og ikke som uønskede, så derfor går jeg meget ind for den fri abort.
Hilsen Sofie
Jeg har virkelig tænkt det igennem. og jeg har fået taget en abort. og ja det er rigtig hårdt nu, og er rigtig ked. Men følte at mit barn sku ikk vokse sådan op, og jeg som altid ønske at få børn med en som GERNE VIL have børn med mig.
Og valgt det også fordi faren til barnet han forandret sig fuldstændigt. og lige pludselig betød jeg intet, og var luft for ham.
Men tak alligevel for rådene.. Glæder mig til at blive mor engang, hvor det er planlagt..
-Sabrina
Jeg føler med dig. Det må være meget hårdt.
Men iflg. mit verdensbillede har du handlet meget ansvarligt både overfor barnet og overfor dig selv.
Jeg håber, du har nogen, du kan tale med om det, som kan give dig trøst og forståelse? Det er meget vigtigt, at du får følt, alt hvad der skal føles og ikke lukker af.
Har du en tro, der kan hjælpe dig?
Mange hilsner og et stort kram fra
Helene
Jeg sender dig her mange kærlige tanker og hilsner.
Mener som Helene at du har handlet meget ansvarligt og modent, og jeg håber også, at du har nogle nære venner eller familie, som du kan tale med om alle de følelser, som du har lige nu.
Knus fra Sofie
Hvor er det synd for dig at du følte dig at du blev nødt til at få abort. Og din kæreste virker ikke som den bedste for dig, hvor er det nemt bare at sige at man bare kan få abort.
Det kan man ikke bare lige, det er en meget svær og tung beslutning, som man skal leve med hele sit liv.
Jeg vil også anbefale dig at opsøge nogle mennesker du kan snakke med, hvor du kommer ud med al din smerte.
Og jeg håber også at du får børn engang.
Så vil jeg anbefale dig at være meget meget omhyggelig med præventionen for fremtiden, så du aldrig kommer ud for en uønsket graviditet igen.
Mange Hilsner Lisbeth
Hvor er det synd at du følte at du blev nødt til at få foretaget en abort, fordi din kæreste synes det var den bedste mulighed.
Jeg håber du har nogle som du kan snakke med om din smerte, kan godt forstå at du er rigtig ked af det, det er forfærdeligt at skulle tage sådan en beslutning, fordi man ikke føler at man får den rigtige støtte.
Så husk at være meget meget omhyggelig med præventionen for fremtiden, så du undgår at komme i denne svære situation igen.
Håber det bedste for dig.
Mange hilsner Lisbeth