Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Ved ikke hvad jeg skal gøre,,

Redigeret 16 januar, 2011, 14:48 i Åben debat om abort
Er en kvinde på 22 år. og er igang med uddannelse.
Jeg har været sammen med den her fyr i 3 mdr. og er rigtig glad for ham.
Nu er jeg blevet gravid og han vil ikke have barnet. men hvsi jeg beholder det vil han gerne barnet men ikke mig.
Og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. jeg er meget imod abort. Men alligevel tænker man også kan man tilbyde barnet det her liv, uden far. og kun mig.

Håber virkelig i kan give mig nogle gode råd..
«134

Kommentarer

  • Indstillinger
    Jeg kan godt se, at du har rigtig mange ting du skal overveje lige nu.

    Fakta er, at:

    Hvis du får barnet, kan du ikke bare sige, at du vil være alenemor uden at fyren skal være involveret.

    Han er faren, og hvis han ønsker at være en del af barnets liv, så skal I indgå en aftale om forældremyndighed, barnets bopæl, mængden af samvær med barnet m.m.

    Så du kan IKKE bryde kontakten til ham, og I vil være sammen om at opfostre barnet selvom I ikke bor sammen.

    Kan I ikke blive enige kan sagen ende i retten, og I bliver pålagt en ordning.

    Det lyder ikke som om at du er indstillet på det.

    Eftersom det var et uheld at du blev gravid, kan du måske anse fjernelsen af fostret som det samme som hvis du havde taget en fortrydelsespille?
  • Indstillinger
    Vil jo egentlig gerne have barnet, men kan jeg være bekendt at beholde det?
    Jeg er 1 mdr henne.
  • Indstillinger
    Hej Sabrina

    Du er kun 22 år og er i gang med en uddannelse, du har kendt barnets far i 3 måneder og han vil ikke dig, men vil gerne have kontakt til barnet.

    Meget for mig taler om en abort, da det var en stor fejltagelse, at du er blevet gravid.

    Det er et kæmpe stort ansvar at sætte børn i verden, børn har krav på det bedste af det bedste, og jeg ved ikke om du er i stand til at klare dette alene. Ved ikke om du har et stort familie netværk, der kan støtte og hjælpe dig, men det vil jeg håbe for dig, hvis du beslutter ikke at få abort.

    Med hensyn til barnets far, så ville jeg aldrig oprette fælles forældremyndighed med ham, du er ugift og ikke samboende med barnets far, så du alene har forældremyndigheden.

    I har kendt hinanden alt for lidt til at oprette sådan en fælles forældremyndighed, tænk på hvor ung du er hvor kort tid du har kendt ham, du har faktisk ret til at han ikke skal have noget med barnet at gøre, hvis det er det du ønsker.

    Jeg håber sådan at du har nogle gode forældre, som kan hjælpe dig med den store beslutning du snart skal tage.

    Ønsker for dig at du træffer det rigtige valg, men tænk dig rigtig godt om. Et lille barn kræver bare så meget og ikke kun nu men de næste mange mange år.

    Hilsen Sofie
  • Indstillinger
    Kære Sabrina

    Jeg blev i sin tid selv gravid ved et 'uheld', da jeg kun havde kendt manden i tre måneder. Han fik mig overtalt til at få barnet, selvom han og jeg jo i realtiten ikke kendte hinanden. Jeg fik min datter og hende er jeg bestemt glad for, men hun fik ikke en god start på livet og det har været utroligt hårdt for os alle sammen.
    Børn skal være ønskede af både deres far og mor, der skal have overskud til dem og plads i deres liv. At få barnet fordi man frygter skyldfølelse, hvis man får abort, mener jeg er ret egoisitisk. Det her handler om, hvilket liv du kan tilbyde dit barn - i de næste 18 år.
    Så tænk dig godt om og hav hjertet med i din beslutning.


    Mange hilsner Helene
  • Indstillinger
    Bekendt og bekendt...

    Det er en stor beslutning.

    Personligt syntes jeg, at det er synd for et barn at være kastebold mellem forældre som ikke kan samarbejde.
    Så det er et stort aspekt i denne sammenhæng.

    Jeg er sikker på, at man vokser med opgaven
    Hvis du er klar til at ændre dit liv totalt, skulle være mor 100% døgnets 24 timer, afbryde din uddannelse midlertidigt, ikke længere leve det liv du nu lever, indgå i en god relation med barnets far, har du opbakning fra din familie og har du eller kan du få stabile boligforholder skulle du da kunne give barnet en tryg opvækst.

    Jeg håber, at her er nogle der HAR børn som vil beskrive hvad det indebærer. Det er en gigantisk omvæltning for livstid. Mon ikke du skulle tage at få en rigtig god snak med dine forældre om det her? Og eventuelt med en studievejleder eller en rådgiver i Mødrehjælpen...
  • Indstillinger
    Hej.

    Du skriver at du er meget imod abort, jamen så skal du ikke have abort.

    At få en abort kan være en beslutning man aldrig kommer sig over, og når du siger at du er meget imod, så ser jeg kun en mulighed.
    Tænk ikke på hvad barnets far siger, lige nu handler det om dig. >Det kan også være at alting ændrer sig i løbet af de næste 9 måneder. Måske han ændrer holdning.
    Men lyt til dit hjerte, så du ikke gør noget du fortryder resten af dit liv.

    Rigtig mange kvinder fortryder en abort.

    Pas på dig selv.

    Mange tanker
  • Indstillinger
    Det er rigtigt, at rigtigt mange kvinder fortryder en abort.
    Men endnu værre er det, hvis man får barnet og bagefter fortryder, at man ikke fik en abort!

    Så derfor er det så vigtigt, at du lytter til dit hjerte, dine følelser og fornemmelser og gør det, der FØLES rigtigt for DIG. Spørgsmålet må være: Ønsker du et barn? Føler du dig parat til at få et barn? Har du overskud og kærlighed at give til et barn? Er du indstillet på at dele resten af dit liv med et nyt menneske? Kan du påtage dig ansvaret for et andet menneskes liv?

    Der var engang én der sagde til mig: 'De praktiske problemer løser sig altid' og det er der meget sandhed i. Derfor er det ubetinget følelserne, der er det vigtigste.

    Kærlig hilsen Helene
  • Indstillinger
    Få en abort!! Det er skide synd for barnet, og en lortestart på livet, med et hold forældre der ikke snakker sammen. Ærligt, du er egoistisk hvis du tænker på dig selv i denne situation :)
    Du skal også tænke på faderen. Hvis han ikke er 100% indstille på et barn, så ødelægger du også hans liv lidt, ved at få barnet. ved godt han selv er ude om det, da i ikke har brugt komdom, men anyways..
  • Indstillinger
    Det er overhovedet ikke egoistisk at få barnet. Det er derimod modigt og ansvars bevidst, fordi du er oppe imod en kæreste som ikke ønsker barnet og mange der råder dig til abort.
    Men du har selv nævnt at du synes at abort er forkert, så vil jeg meget kraftigt fraråde dig at få en abort.
    Du vil nemlig altid tænke på det mistede barn. Alle de kvinder jeg kender som har fået abort har fortrudt, og ville have gjort det anderledes hvis de kunne vælge om.

    Det er jo en lille unik skabning, som ikke kan gøre for at det er blevet skabt. Og det er en del af dig.

    Jeg har før snakket om bortadoption, og kan ikke forstå hvorfor man ikke hellere vil give sit barn livet frem for at slå det ihjel. Men mange er uenige med mig. Men jeg håber at bort adoptionen kunne blive aktuel igen for de kvinder som ikke kan overskue det.


    Jeg synes du skal springe ud i det, det er fantastisk at få børn. Det er også hårdt, men de giver så meget til livet.

    Og tænk hvis det viser sig at du ikke kan få flere børn, hvis du får aborten. Det er jo en chance man tager. Kender en der efter en abort aldrig kunne få børn. Så hun har ingen børn, selvom hun brændende ønsker sig.

    Håber det bedste for dig.
  • Indstillinger
    Det er overhovedet ikke egoistisk at få barnet. Det er derimod modigt og ansvars bevidst, fordi du er oppe imod en kæreste som ikke ønsker barnet og mange der råder dig til abort.
    Men du har selv nævnt at du synes at abort er forkert, så vil jeg meget kraftigt fraråde dig at få en abort.
    Du vil nemlig altid tænke på det mistede barn. Alle de kvinder jeg kender som har fået abort har fortrudt, og ville have gjort det anderledes hvis de kunne vælge om.

    Det er jo en lille unik skabning, som ikke kan gøre for at det er blevet skabt. Og det er en del af dig.

    Jeg har før snakket om bortadoption, og kan ikke forstå hvorfor man ikke hellere vil give sit barn livet frem for at slå det ihjel. Men mange er uenige med mig. Men jeg håber at bort adoptionen kunne blive aktuel igen for de kvinder som ikke kan overskue det.


    Jeg synes du skal springe ud i det, det er fantastisk at få børn. Det er også hårdt, men de giver så meget til livet.

    Og tænk hvis det viser sig at du ikke kan få flere børn, hvis du får aborten. Det er jo en chance man tager. Kender en der efter en abort aldrig kunne få børn. Så hun har ingen børn, selvom hun brændende ønsker sig.

    Håber det bedste for dig.
Log in eller Registrér for at kommentere.