Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Måske du har familie og venner som kan støtte dig, i den første tid.
Hvis du ikke har det, kan det være at kirken i din by kan hjælp dig til at finde en person som ville kunne støtte dig i den første tid. Hvis ikke vi har kirken til det, hvad skal vi så bruge den til.
Men spring ud i det.
Alle der venter barn første gang er nervøse og tænker om de nu kan klare det. Så du er ikke alene med de tanker.
håber det bedste for dig.
Jeg kan godt følge dig i det du siger. og omkring din situation. Du havde sikkert ikke meget psykisk overskud da du fik din datter, og der var sikkert ikke nogen til at hjælpe dig og støtte dig. og det er jo så sørgeligt at det skal være så svært at få den rette hjælp. Fordi kommunerne sidder så hårdt på penge kassen.
Men at få en abort kan også blive et traume som kan være så svær at komme sig over. Og synes at det er så tragisk med alle de aborter, det piner mit hjerte.
Måske vi skulle indføre baby sluser i Danmark, så kvinderne ikke behøvede at beslutte sig inden 12. uge, men havde mulighed for at beslutte sig helt op til fødslen. Og det kunne måske forhindre de spædbørn der hvert år bliver forladt af deres mødre.
Men nu hvor du har din datter ville du jo ikke undvære hende for alt i verden, vel.
Lisbeth
Jeg råder ikke trådstarteren til at få en abort men jeg råder hende heller ikke til at få barnet. Jeg råder kun til, at hun meget nøje skal overveje, hvad hun gør og hvad der føles rigtigt for hende selv, for uanset hvad hun vælger, så skal hun leve med konsekvenserne af det resten af livet.
Jeg vil sørme ikke råde nogen til noget i den sammenhæng og kunne risikere at påvirke så vigtig en beslutning, hun kan risikere at fortryde.
Det ansvar synes jeg derimod, at du tager på dig, når du i stærke vendinger fraråder hende abort. For nogen er en abort faktisk det bedste og det rigtigste valg - uanset baggrund. Ja, det kan være traumatiserende, men det kan også være traumatiserende at få et barn, man måske ikke magter eller er klar til at få. Det er ikke en personlig men helt generel betragtning. Derfor må man selv træffe det valg udfra sine følelser.
Meget groft sagt kan man spørge, hvad der er værst: At måtte undvære noget resten af livet, som man kunne have haft? Eller skulle leve med noget resten af livet, som man i realiteten ikke ønsker?
P.S.: Selvfølgeligt er jeg glad for mine børn. Det er slet ikke det, det handler om.
Hilsen Helene
Personer som hende, der sætter lighedstegn mellem at få abort og slå et barn ihjel, er grusomme i deres ordvalg. Hun er åbenbart ikke klar over at et barn og et foster er to forskellige ting og ord, og har intet med hinanden at gøre.
Men at de kvinder som hun kender, har fortrudt, tror jeg gerne, når og hvis hun har fortalt dem, at de har slået et barn ihjel.
Jeg kender personligt også nogle der har fået en abort, bl.a. flere unge, og det valg de tog var et godt og rigtigt valg, og ingen af dem har fortrudt deres valg. I min verden er det meget egoistisk at sætte børn i verdenen, hvis man ikke kan magte barnet og sørge for at det får en sund, kærlig og god opvækst.
At mene at disse kvinder og unge piger bare kan vælge at bortadoptere barnet, fortæller mig endnu engang hvor hjerteløs og kynisk hun er. Det at bortadoptere sit barn er noget jeg meget kraftig vil fraråde, ikke fordi jeg selv har prøvet det, men fordi jeg ved, hvor ondt det vil gøre resten af livet.
Jeg råder ikke Sabrina til at få en abort, men Lisbeth råder hende til uanset konsekvenserne for hende, at hun bare skal få barnet og så ja bortadoptere det, hvis hun alligevel ikke magter det.
Børn skal til verdenen som ønskebørn og ikke som uønskede, så derfor går jeg meget ind for den fri abort.
Hilsen Sofie
Hilsen Helene
Jeg var selv 22 år, da jeg blev gravid. Jeg boede godt nok sammen med min daværende kæreste, og vi havde været sammen i 2½ år da jeg blev gravid. Det kom som et chok ved os begge, men vi valgte at beholde barnet....eller skal vi sige JEG valgte det. For allerede i starten af vores forhold, havde jeg gjort det klart for ham at jeg under ingen omstændigheder ville have en abort, hvis jeg skulle gå hen og blive gravid. Dette havde han så også hele tiden været forstående overfor. Men jeg tror bare at da vi stod i situationen, så fortrød han alt det han havde indvilget i.
Han virkede ikke synderligt interesseret i graviditeten og var meget fraværende i hans blik. Først da vi var til scanning, kunne jeg mærke at han også begyndte at glæde sig.
Men da min søn blev født begyndte alting at gå skævt. Det var godt i starten, hvor alting jo var helt nyt. Derefter stod jeg næsten alene med hele ansvaret. Han gik i byen og festede med vennerne, tog al det overarbejde han kunne, skulle hele tiden noget. Dette stod på i 1½ år, hvor det endte med at vi altså gik fra hinanden.
Heldigvis har vi så kunnet samarbejde om alt omkring vores søn, men det har vi kun kunnet fordi vi har tænkt på vores søn, og ikke vores egne følelser. Det er så enormt vigtigt at man tænker på sit barn først og fremmest. Her mener jeg...barnet har både ret til en far og en mor. Så selvom man er gal på sin x, så skal man absolut ikke vise det overfor barnet....man skal kunne samarbejde.
Udfra dit indlæg synes jeg ikke jeg ser nogen steder, at du ikke vil lade dit barn se sin far. Det jeg tror du mente, var at dit barn kun ville have en mor i dagligdagen. For det er klart, bor man ikke sammen, så vil barnet ikke se sin far nær så meget som sin mor, medmindre man finder en eller anden deleordning. Og her er det så at samarbejdet kommer ind.....det er vigtigt at i når til enighed omkring det, og helst inden barnet bliver født (hvis du da vælger at beholde barnet).
Det kan godt være hårdt at være enlig mor. Det er derfor også en fordel at man har et rigtig godt netværk. Jeg var så heldig at have et stort netværk, og det var virkelig guld værd i starten. Har du ikke en mor eller en god veninde du kan drøfte alt det her med? Jeg synes det er synd og alt for hårdt, hvis du skal sidde helt alene med dine tanker.
Om du vælger en abort eller vælger at få barnet det er din beslutning og kun din. Det kan ingen andre beslutte for dig....heller ikke vi. Jeg ved det kan være en svær beslutning....men du må sætte dig ned og tænke det rigtig godt igennem. Det er en stor beslutning og en svær en, men den skal jo træffes.
Du får lige et kæmpe cyber-knuz herfra med ønsket om at du når frem til den rigtige beslutning for dig, og med ønsket om at du får en rigtig god fremtid :-)
Til dig der ikke ved hvad du skal gøre: Alle har 20 meninger om hvad der er det bedste for dig, men de har ikke noget at have det i, eftersom de ikke kender dig, din situation osv.
Prøv en side der hedder www.hvadnu.dk der kan du få en god rådgivning, fra uddannet sundhedsfolk, som vil rådgive dig til at tage en velovervejet beslutning, ud fra lige netop dig.
Vil også lige sig at alle har en socialrådgiver på kommunen, de kan hjælpe dig med mange praktiske ting, i forhold til at få et barn, økonomi osv, der er mange tilbud de kan knytte dig til.
Ønsker dig alt det bedste. Kh sanne85
Til dig der ikke ved hvad du skal gøre: Alle har 20 meninger om hvad der er det bedste for dig, men de har ikke noget at have det i, eftersom de ikke kender dig, din situation osv.
Prøv en side der hedder http://www.hvadnu.dk der kan du få en god rådgivning, fra uddannet sundhedsfolk, som vil rådgive dig til at tage en velovervejet beslutning, ud fra lige netop dig.
Vil også lige sig at alle har en socialrådgiver på kommunen, de kan hjælpe dig med mange praktiske ting, i forhold til at få et barn, økonomi osv, der er mange tilbud de kan knytte dig til.
Ønsker dig alt det bedste. Kh sanne85
Så stop lige med at gøre det hele sværere for Sabrina, hun har det sikkert svært nok.
Og stop lige med at kalde en abort for at slå ihjel, væmmelig gjort af dig Sanne. Jeg mener at vide, at drab er forbudt i vores land, men abort er tilladt. Så tænk dig lige mere om en anden gang. Men I er så kloge, fordømmende og dobbelt moralske, så det ikke er til at holde ud.
Hilsen Sofie
Når kristendom bliver indblandet, bliver jeg altid meget skræmt og trist til mode, kristendom kan ikke løse verdens problemer eller menneskenes. Det kan kun vi selv ved at bruge vores sunde fornuft.
Hilsen Sofie