Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg var i samme situation som dig, og jeg fortryder BITTERLIGT at jeg ikke fik søgt hjælp og at jeg undlod at fortælle mine forældre hvordan jeg havde det. Det kunne have sparet mig for flere års svær psykisk sygdom hvis der var blevet grebet ind da det først viste sig.
Du skal IKKE klare det her selv.
Prøv lige at ringe til Psykiatrisk Skadestue og skriv så hvad de siger
Velkommen i klubben! Du er også én af os, der tror, at du kan/skal klare alting selv. Men den idé kan du ikke bruge til noget, for det her kan du ikke klare selv. At blive ved med at forsøge betyder kun, at du får det værre. Dine problemer kan ikke løses uden professionel hjælp.
Det er dejligt, at du oplevede, at det hjalp, at du åbnede dig. Åbenhed er meget vigtigt. Du fik nogle gode oplevelser og det betyder meget. Men som du også erfarede, så forsvandt dine symptomer ikke af den grund.
Når man har det, som du har det, så har man også selvværdsproblemer. Også derfor er det vigtigt, at du får noget professionel hjælp, så du kan få bygget dit selvværd op.
Du er tydeligvis bange for dine egne følelser og dem har du jo med dig hele tiden. Altså er angsten konstant, indtil du lærer at holde op med at være bange for dine egne (ubevidste) følelser. Det er en længere proces. Når man er meget bange, bliver det rigtigt svært at finde glæde og mening i livet – og så kan man blive bange for selve livet.
Jeg synes det er vigtigt at finde ud af, hvad eller hvem der har givet dig så lavt selvværd og skabt al den angst eller frygt i dig. Du er ikke født med den. Det er bl.a. også det, du har brug for professionel hjælp til at finde ud af. Hvis ikke du ved, hvad der er skadeligt for dig, kan du uden at vide det blive ved med at udsætte dig selv for noget, der hele tiden ødelægger dit selvværd og skaber mere angst.
Jeg var 43 år, inden jeg var så syg, så jeg kom i gang med et terapiforløb. Først da blev jeg klar over, hvad der havde været årsag til mine problemer. Så længe skal der jo helst ikke gå for dig.
Ja, det er hårdt men det bliver hårdere, jo længere tid du bare lader det fortsætte. Vil du have det bedre, må du gøre noget andet, end du plejer at gøre - også selvom det skaber angst.
Du har fået en tid hos lægen i morgen, så vidt jeg forstod? I så fald er det meget vigtigt, at du forklarer præcist hvor slemt det er og at du går derfra med en henvisning til enten psykolog eller psykiater eller helst begge dele.
Alternativt må du, som Anna foreslår, kontakte psykiatrisk skadestue. Lad være med at tro, at tingene løser sig af sig selv, fordi du har oplevet en pludselig bedring. Det gør de ikke, for problemene, der er årsagen til dine symptomer, er jo ikke løst.
Kærlig hilsen Helene
Det var rigtigt godt, at du kom til læge - men skidt at der er så lang ventetid hos psykiateren.
Godt initiativ at du har fået en veninde til at tage med dig på psykiatrisk skadestue. Jeg håber, at de har kunnet hjælpe dig.
Mange hilsner Helene
Det er godt, at su skriver. Jeg er glad for at høre, at du har talt med nogle psykiatere og at du er blevet meldt til et behandlingsforløb.
Jeg tror dog stadigt, det vil være bedst med egentlig psykoterapi - d.v.s. et forløb hos en psykolog eller en terapeut. Der er en årsag til, at du har det, som du har det - og den form for gruppeterapi du er skrevet op til, tror jeg ikke, tager så meget fat i årsagerne, men jeg kan selvfølgeligt ikke vide det. Udfra det du før har skrevet, er det bare min fornemmelse, at årsagerne går dybere end de belastninger, du har været ude for i det sidste års tid.
Talte du og din læge om, hvorvidt du kan få en henvisning til psykolog?
Jeg håber ikke, at der er for lang ventetid på det behandlingsforløb, du er blevet meldt til?
Jeg går ud fra, at du har fortalt begge psykiatere præcist, hvor slemt du har det. Nævnte du, at du har selvmordstanker?
Jeg går ikke ud fra, at du har mulighed for selv at betale for et terapiforløb?
Jeg kender følelsen af, at man er ved at blive skør. Men jeg kan prøve at forklare dig lidt om, hvad der sker. Jeg håber virkeligt, at du vil prøve at tage det ind og tænke over det:
Kun ca 1/10 af vores viden er bevidst. De 9/10 er gemt i underbevidstheden. Din underbevidsthed er fuldstændigt klar over, hvorfor du har det dårligt. Det får bare ikke lov at komme frem endnu, fordi din underbevidsthed ved, at du ikke kan klare det endnu. Den venter givetvis på, at du først får den hjælp, du behøver.
D.v.s. at indeni dig er der i det ubevidste hobet en masse ting op. Der er overtryk, så det myldrer rundt i dig og kommer ud som ukontrollerede tanker og følelser, uro og angst. Det er faktisk som en løve i et bur, der tumler rundt og prøver for at slippe ud. Men det kan den ikke, den er låst inde og den føler, at den er ved at blive vanvittig over, at blive holdt fanget.
Derfor skal du have hjælp af en løvetæmmer, så din indre løve kan blive sluppet ud - på en måde, så den ikke skræmmer livet af dig.
De ting der ligger i din underbevidsthed prøver i den grad at komme ud og du bliver skræmt over, at de buldrer rundt og trænger sig så meget på.
En god psykolog eller terapeut kan være den løvetæmmer, du har brug for, så løven kan slippes ud under kontrol.
Foreløbig ved du, at du snart får hjælp, når du starter i gruppeterapien. Du er ikke længere alene med din kamp.
Mange tanker og kærlige hilsner Helene
Jeg vil af ren nysgerrighed høre om du har fået det bedre? og hvad du har gjort?
Jeg har haft nogle af det samme tanker som dig og det er skræmmende. Har dog ikke set og hørt noget der ikke er der men er hele tiden men har de seneste 2 uger været bange for at få skizofreni.