Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Pernille: Ja, det kan du have ret i. Jeg er bare så dårlig til, at lytte til min krop nogle gange. Også fordi jeg ikke altid synes, at jeg mærker det lige med det samme og pludselig kan jeg føle, hvad jeg gjorde for flere timer siden eller dagen før.
Hvad gør du for at finde grænserne for, hvad du kan lave? For jeg synes ikke rigtig, at jeg kan lave ret meget, uden det får konsekvenser senere.
Start årsagsbehandling.
En ting er helt sikkert og det er, at piller og operationer ikke vil ændre ubevidste adfærd.
Fibromyalgi og ME skabes af dit autoimmune system som resultat af oplevelser der har aktiveret følelser der ikke er hensigtsmæssige.
Begge symptomer ligger på følelser. Så ja! Det er i høj grad psykisk.
Gigt og Fibromyalgi ligger typisk på grenen af stædighed som går ind til stammen af angst men det er også typisk med depressionsperioder. Alt i alt frustrationer der ikke er hensigtsmæssige.
Svarene til alle ubevidste adfærdsmønstrer, er i hvert enkelt individ!
Personligt har jeg guidet klienter til selv at afhjælpe flere typer Fibromyalgi. Symptomerne kan vise sig på mange måder.
Kender du til årsagsopsøgende hypnoterapi?
Alt i og på et menneske styres i underbevidstheden. Det er logisk!
Årsagsopsøgende hypnoterapeuter guider klienten i underbevidstheden. Så klienten på den måde, er den der selv finder årsagen til fx en Fibromyalgi, angst, depression mv. Og selv ændrer sin ubevidste adfærd.
Få session er typisk rigeligt og ofte rækker en session.
Tjek årsagsopsøgende hypnoterapi!
Opnå perfekt mental balance. Så er du sund og rask!
Go2hypno
Undskyld mig, men det der tror jeg overhovedet ikke hjælper. Jeg er faktisk glad. Jeg er glad trods smerter, jeg er glad trods træthed, jeg er glad trods sygdom. Jeg kender mig selv ud og ind og der er ikke den mindst angst i mig. Jeg har endda fået det endnu bedre i de sidste par måneder, men gæt hvad; sygdommen er ligeså slem, som den plejer at være!
Desuden VED MAN at sygdommen ME/CFS skyldes en særlig virus, og det er jo ikke nogen depression, vel! En virus, der påvirker centralnervesystemet og hæmmer immunforsvaret.
Det kan godt være, at der er en grad af noget psykisk i det, men sjovt nok, så er det ikke noget jeg mærker. Jeg ville til gengæld ønske, at jeg havde brækket et ben eller led af noget andet beviseligt, så folk ikke hele tiden kom med alle mulige psykiske årsager.
Jeg tror på, at nogen kan have fysiske symptomer pga noget psykisk. Men lad være med, at rede alle over en kam. Jeg ved ikke hvor du får det fra, at de sygdomme skulle være psykiske, men det er vist en misforståelse.
Men - jeg er endog meget nysgerrig efter at høre om, hvad du lige præcis står for?
Nu ved jeg ikke om du ser mit svar, når der er gået så lang tid, men jeg havde slet ikke set at du havde svaret...
Jeg vil godt fortælle hvad jeg mener, hvis det var mig, der var "du": Jeg mener godt at stress og psykiske problemer kan udløse fibromyalgi. I nogle fibromyalgi patienter er fundet lav produktion af kortison, hvilket sikkert skyldes stress fra barndommen. Understreger IKKE ALLE med fibromyalgi. Men at en sygdom kan skyldes noget psykisk, gør ikke sygdommen til en psykisk sygdom. Hvis man er psykisk nede kan mange fysiske sygdomme blive forværret. Psoriasis, hvilket tydeligvis er fysisk, kan udløses af stress, depression og andet. Mange får det dog uden psykisk årsag. Fibromyalgi kan opstå som følge af en infektion ligesom ME. ME kan også opstå efter en vaccination. Det værste er nok, at det i den første måneds tid smitter. Dette gør at sygdommen ofte bryder ud i epidemier. Jeg er ret overbevist om, at psykiske problemer fra barndommen ikke smitter.
Det er desværre, har jeg fundet ud af, en udbredt misforståelse om både ME og fibromyalgi, at disse skulle være psykiske lidelser. Det go2hypno skriver lyder uhyggeligt meget som TERM modellen, og den råder jeg helst folk til at passe på, ikke at blive offer for.
Jeg kunne forestille mig, at når man sammen med fibromyalgi også har en psykisk lidelse, eksempelvis depression, som også kan give smerter og træhted, at man ved hjælp af samtaleterapi o.l. kan mærke en bedring i kroppen. Det er jo klart, depressionssymptomerne mindskes, men fibromyalgien er den samme. Det vil føles som om fibromyalgiens symptomer mindskes.
Hjælp fra en fysioterapeut er naturligvis godt, men kun i perioden man går til fysioterapeuten, det har ingen varig effekt, ifølge mig far som har fibromyalgi. Og så kan det altså gå hen og blive en dyr fornøjelse.
Nogle med smerte-lidelser kan sikkert godt få nytte af en slags psykologhjælp, da ens verden ved fysisk såvel som psykisk sygdom, bliver vendt op og ned på. Måske hjælp til hvordan man håndterer hverdagen, hjælp til at se mere lyst på situationen, på fremtiden osv. Men dette vil stadig ikke have effekt på en fysisk sygdom. Den kan ikke tales væk, men man kan da tale sig lidt gladere.
Jeg har været ved reumatologen et par gange og hun tjekkede, om jeg havde tenderpoints, jeg har 16 ud af 18, og så er jeg hypermobil. Men hun skrev også i min journal at det lød til jeg havde noget "infektionsrelateret" - dette sikkert ME. Jeg har nu fundet ud af, at mange med ME har ledsagende fibromyalgi, altså begge sygdomme på en gang. Så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg var forvirret. Jeg har nemlig flere forskellige slags smerter, der er meget stærke, og samtidig ekstrem udmattelse. Men reumatologen mener åbenbart også at fibromyalgi og ME er psykisk sygdomme, for hun anbefalede min læge at henvise mig til at en klinik, hvor disse sygdomme bliver anset for at være en slags hypokondri. Så det hjalp ikke så meget at være ved reumatologen, andet end jeg nu ved jeg har 16 tenderpoints...
Mvh Kelle
Graver man dybt nok i sindet, vil man kunne finde de årsager, der har skabt smerterne, hvad enten de er psykiske eller fysiske. Til dette formål er hypnose særdeles velegnet, for på den måde kan man komme i direte kontakt med underbevidstheden, der ved alt, hvad vi har brug for at vide.
Men man kan også tage udgangspunkt i kroppens følte fornemmelse. Det er det SE-terapi gør. Det er faktisk chok-traumeterapi men selvom man ikke mener at have choktraumer, vil den alligevel være effektiv. Man lærer bl.a. at blive bevidst om og mærke og lytte til det, kroppen fortæller. Det er en meget blid behandlingsmetode, hvor der bruges teknikker, der kan udlade energien i de smerter og spændinger man har.
Naturligvis vil der også blive taget hånd om den psykiske side af sagen men i modsætning til almindelig psykoterapi, er udgangspunktet altså kroppens følte fornemmelse.
SE-terapi er skabt af traumeforsker Peter A. Levine. Han har skrevet bøgerne: 'Væk tigeren' og 'Helbredelse af traumer'. Der kan læses mere om SE-terapi her: http://seforeningen.dk/hvad_er_se/
Ofte (eller altid) er det omstændigheder udenfor os selv, der har skabt spændinger og ubalancer i såvel krop som sind. Desværre fokuseres der ikke på disse ydre årsager - kun på symptomerne.
Men ubalancer i såvel krop som sind har altid en årsag. F.eks. er operationer ekstremt traumatiserende, for kroppen tror, at den skal dø. Især skulle øreoperationer være traumatiserende og tænk, hvor mange børn der f.eks. får lagt dræn ind. Et barn kan traumatiseres af tordenvejr eller høje stemmer. Og det er ligegyldigt, at man som voksen intellektuelt ved, at det ikke var farligt. Hvis barnet har fået et chok og har følt frygt, så blev energien fra det siddende i kroppen og begyndte at lave ravage.
Så årsagerne er der og den kan findes. Med forskellige former for terapi kan man få genskabt balancen i krop og sind - men ikke indenfor det etablerede behandlingssystem.
Hilsen Helene
"Graver man dybt nok i sindet, vil man kunne finde de årsager, der har skabt smerterne, hvad enten de er psykiske eller fysiske."
Med dette siger du jo, at det skyldes psyken - lige meget hvad. At helbredelse af sindet giver helbredelse til kroppen. HVIS der er noget galt med sindet, kan det give problemer med kroppen, det ved jeg, men dette behøver da ikke altid være problemet. Hvis man er fysisk syg, så er terapi eller hypnose da ikke løsningen. At søge i sindet efter en eller anden fortrængt ulykke da man var 10, det gør ikke en fysisk syg rask! Hjælper det så også på en med et brækket ben?! NEJ! Hjælper det hvis man er blevet smittet med malaria?! Nej! Tror du slet ikke på, at der findes sygdomme, der kan komme uden man har "problemer i sindet"?? Men hvis det er sådan, så synes jeg da du skal fortælle om din fantastiske lykkekur til en kræftpatient eller en med amputerede ben, så kan det da være benene bare vokser ud igen!!
"Desværre fokuseres der ikke på disse ydre årsager - kun på symptomerne."
Det er netop dette, der er alt for meget fokus på, mens hjertepatienter dør uden undersøgelser! Problemet er ikke at man adskiller krop og sind, men at man glemmer at der ER forskel på krop og sind, og at alt ikke skyldes psyken! Eftersom der er fundet en lang række fysiske beviser på, at ME er en fysisk sygdom, der ikke skyldes psyken, og fibromyalgi er anerkendt som fysisk sygdom, så kan jeg slet ikke se hvad dit indlæg laver i den her tråd?! Enhver fysisk sygdom kan have psykiske konsekvenser. Eksempelvis en karrierekvinde, hvis liv bare kører derudad. En dag får hun en sygdom, så hun ikke længere kan arbejde og må sidde i kørestol. Forståeligt nok hvis hun bliver lettere deprimeret, men det gør IKKE sygdom til noget psykisk.
Mvh Kelle
Du må føle dig godt og grundigt provokeret, siden du begynder at angribe mig og mine holdninger på den måde.
Du skriver:
Men hvis det er sådan, så synes jeg da du skal fortælle om din fantastiske lykkekur til en kræftpatient eller en med amputerede ben, så kan det da være benene bare vokser ud igen!!
Hvor er det dog noget useriøst vrøvl, du kommer med. Jeg har på ingen måde påstået, at der findes en fantastisk lykkekur. Det må stå helt for din egen regning. Jeg kan love dig for, at det ikke er let eller ikke er nogen lykkekur at arbejde med sin egen psyke i et terapiforløb. Men det kan faktisk helbrede. Til forskel fra symptombehandlingen, du tydeligvis foretrækker. Det er symptombehandlingen, der er den lette løsning, for den bringer ikke én i kontakt med gammel følelsesmæssig smerte - som vi ALLE har.
Du skriver, at jeg skal fortælle om min fantastiske lykkekur til en kræftpatient. Nu har jeg ikke opskriften på lykkekuren, men jeg kan fortælle, at jeg lige har købt en bog med titlen: 'Kræft er ikke nogen sygdom - det er en overlevelsesmekanisme'. Bagsidetekst: 'Kræft gør ikke et menneske sygt; det er det pågældende menneskes sygdom, der er årsag til kræften'. Bogen er skrevet af Andreas Moritz med forord af læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen. Moritz er én af verdens førende indenfor alternativ medicinsk forskning.
Det er ikke mig, der har fundet på, at der er en sammenhæng mellem krop og sind. Den sammenhæng er helt bevislig og du kan læse om den, hvis du ønsker at få seriøs, faglig viden, men det gør du vel næppe?
En virkelig god bog er 'Væk tigeren' af traumeforsker Peter A. Levine. Han har arbejdet med følgerne af traumatisering i over 30 år og kan forklare, hvorfor kroppen udvikler fysiske lidelser og følelsesmæssige problemer som reaktion på et traume (ekstrem overbelastning af nervesystemet). Samt han kan påvise, at alle mennesker er traumatiserede i større eller mindre grad. Ikke mindst har han også mange års erfaring med helbredelsen af lidelserne.
Du skriver: 'At søge i sindet efter en eller anden fortrængt ulykke da man var 10, det gør ikke en fysisk syg rask!'
Det er simpelthen ikke sandt, det du skriver - jeg er selv et levende bevis på, at man netop kan blive fysisk rask af det!! Jeg led af den angiveligt uhelbredelige lidelse Hortons Hovedpine fra jeg var netop 10 år gammel, til jeg var 43. Og jeg blev helbredt. Der er ingen tvivl om, at det var Hortons, det blev diagnosticeret af specialister på området. Jeg er ikke den eneste Hortons patient, der har opnået (variende grader af) helbredelse v.h.a. hypnoterapi.
Det er også helt konkret påviseligt v.h.a. jævnlige blodprøver, at mit lave stofskifte er ved at normalisere sig, efter jeg er startet i SE-terapi (kropsterapi).
Til sidst vil jeg lige sige, at det er helt okay med mig, at vi er uenige. Jeg prøver ikke at overbevise dig om noget eller få dig til at tro på noget, du ikke har lyst til at tro på. Det er jo kun dig selv, det går ud over, når du udelukker muligheder, der måske kunne have medført bedring.
Hilsen Helene
Jeg vil godt indrømme, at jeg overreagerede, og måske misforstod jeg dit indlæg lidt. Jeg vil gerne undskylde for tonen i mit indlæg.
Jeg er faktisk selv imod at symptombehandle og jeg tager ingen medicin - andet end lige nu prøver jeg noget jerntilskud, hvilket faktisk har hjulpet mod trætheden. Jeg vil gerne finde en medicin, fysisk øvelse eller hvad det nu kan være, der kan ordne det hele, men det findes desværre ikke for disse sygdomme.
Men jeg finder det altså temmelig mærkeligt at ALLE sygdomme skulle komme pga sindet og kunne helbredes med terapi. Selvom der er sammenhæng mellem krop og sind, det har jeg sådan set allerede skrevet i tidligere indlæg, at der er. Traumatiseret fra barndommen det er vi alle. Selvfølgelig er vi det mere eller mindre. Men hvad så, når man allerede har gjort op med fortiden, og har talt tingene ud, og snakket om al den mobning, ulykker, vold, eller hvad det kan være, man har været igennem, og det slet ikke er noget, der har grebet om en længere? Når man så, når ens psyke faktisk er bedre end nogensinde, og man har det super godt, er lykkelig, får en sygdom, som flere i ens omgangskreds omkring samme tid bliver ramt af, så kan det jo ikke være pga. sindet. Det har jeg i hvert fald meget svært ved at se. Det er mærkelig timing. Og jeg er forresten stadig lykkelig.
Jeg kan da kun sige, det er godt for dig, at du blev rask efter at have haft Hortons Hovedpine. Så er der nogle fysiske sygdomme, der kan helbredes ved at gøre sindet rask. Jeg siger dig ikke imod. Stress giver også en masse fysiske symptomer og kan være meget farligt at have i længere tid. Så det er slet ikke fordi jeg ikke kan se sammenhængen mellem krop og sind, det er jo begge en del af det hele menneske, men jeg ville ikke sige, at et sundt sind altid giver en sund krop, og en sund krop altid giver et sundt sind, selvom det hjælper hinanden og nogle gange kan helbrede. Jeg løb også for at blive gladere. Og nu sørger jeg for at være glad, så jeg har mere overskud. Men når en sygdom, der opstår i sindet eller pga sindet, bliver til en fysisk sygdom, så kan en sygdom der opstår i kroppen (eller pga noget man har lavet med den - forkerte bevægelser, fald osv) jo også gå ud over sindet, men stadig være en fysisk sygdom, der ikke kan kureres via sindet. Det må vel gå begge veje.
Men jeg har for et par år siden fået det bedre og bedre rent psykisk, ved at tale ud om en masse ting, ført dagbog og nærmest gennemgået hele min fortid. Men jeg er alligevel syg i kroppen, og det er ikke blevet spor bedre. Så det har ikke hjulpet mig på den måde. Selvom jeg da er blevet gladere. Så det er sådan set ikke en mulighed jeg har haft udelukket på noget tidspunkt. Jeg siger bare, den hjælper ikke alle, og den har ikke hjulpet mig. Når man nu taler om sammenhængen mellem krop og sind, så må man vel huske på, at det er lige så meget kroppen, som det er sindet, der kan være årsagen. Og derfor ikke altid sindet, der KUN trænger til helbredelse, for at kroppen får det bedre, det kan også være omvendt. Nogle gange er det kun kroppen der trænger til helbredelse uden at det er gået ud over sindet, andre gange er det kun sindet der trænger til helbredelse uden at det er gået ud over kroppen. Det er i hvert fald min mening.
Venlig hilsen Kelle
Må jeg foreslå en løsning på denne konflikt?
Personligt er jeg så inderlig træt af denne opdeling i fysisk og psykisk. Og det er jeg, fordi jeg selv har været udsat for de problemer, denne skarpe opdeling medfører.
I tre årtier led jeg af talrige depressioner, og alle de læger og psykiatere, jeg havde, lå under for den fordom, at depression kun kan skyldes noget psykisk. Ingen interesserede sig nogen sinde for min blodprocent, som – da den endelig blev målt – viste sig at være uhyggeligt lav. Det er almindeligt kendt, at lav blodprocent kan være (medvirkende) årsag til depression, men det vidste jeg jo ikke, når ingen fortalte mig det.
Jeg ved godt, at du, Helene, kan fortælle den stik modsatte historie, nemlig at alle betragtede din hovedpine som noget fysisk, men at den viste sig at skyldes noget psykisk.
Problemet med denne skarpe opdeling er, for det første at det af en eller anden grund er ”finere” at fejle noget, der har fysiske årsager, og for det andet, at der findes et hav af overfladiske, halvstuderede behandlere, der er ude på at behandle snart sagt alting med en ”du skal bare lære at tænke positivt”-metode. Desværre hopper mange læger også på den.
Mit forslag er, at vi siger, at sygdomme opstår på grund af BELASTNINGER, som organismen ikke kan klare. Punktum.
Om disse belastninger kan karakteriseres som fysiske (f.eks. mangel på bestemte næringsstoffer, infektioner eller fysisk nedslidning) eller psykiske (f.eks. at man har en adfærd, hvor man forlanger alt for meget af sig selv), er efter min mening inderligt ligegyldigt. Hovedsagen er, at årsagen eller årsagerne til sygdommen bliver fundet, og at der bliver gjort noget ved den/dem.
Læg mærke til, at jeg skriver ordet i flertal, altså ”belastninger” og ikke ”belastning”. For der er endnu en mærkelig fordom, der verserer: Folk (også læger!) tror, at en sygdom kun kan have én årsag. Men jeg synes da, at det er mere sandsynligt, at man har større risiko for at blive syg, jo flere belastninger, man er blevet udsat for.
Det er min overbevisning, at opdelingen i fysisk og psykisk ofte er en hindring for, at den virkelige grund til sygdommen bliver fundet, fordi lægen stirrer sig blind på enten fysisk eller psykisk. Desuden er det et stort problem, at der findes denne modetendens, der går ud på at mene, at snart sagt alting skyldes noget psykisk, som efter visse behandleres mening kan helbredes ved positiv tænkning.
Mange hilsner
Kameliadamen