Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg står måske lidt undrende over for at du kan skrive så nedgørende om en mand, du virkelig elsker og som du gerne vil være sammen med, men at jeg aldrig kunne finde på at gøre noget sådant, er jo ikke ensbetydende med, at det ikke fungerer for dig.
At han er veg og konfliktsky, at han har det med at blive "fornærmet", må du jo finde ud af, om du kan leve med - og det lader det da til, at du kan. Så må I to bare finde ud af en god måde at være sammen på, som I begge har det godt med. Og nej, det indebærer så sikkert ikke, at I kan bo sammen, men så nyd dog den facon I har det godt med - og lad være med at lade dig påvirke af, hvad dine venner eventuelt mener.
Selvfølgeligt 'leger du med' i det, der foregår mellem dig og din kæreste. Du er jo den ene halvdel af forholdet.
For mig lyder det som om, at du har mistet kontrollen i forholdet og ikke længere selv kan forstå, hvorfor du handler og reagerer, som du gør og ikke helt kan genkende dig selv. Det behøver ikke nødvendigvis at være negativt (men kan være det). Det kan udvikle nye sider af dig selv. Problemet er, hvis du bliver manipuleret og 'bider på krogen' og derved mister dine egne følelser og egne grænser.
Men problemet kan også være et andet. Det kan lyde som om, at du egentligt mere tænder på en mere handlekraftig, måske mere machoagtig type? Nu har du måske fundet en mere 'blød' mand, der vækker nogle blødere følelser i dig, du ikke tidligere har haft kontakt til og som du ikke er helt er tryg ved. De kan godt virke 'usexede' og betyde, at du ikke føler dig ikke eftertragtet og efterstræbt på samme måde. Men på den anden side er det rigtigt dejligt og varmt og måske bliver du mere respekteret som menneske? Omvendt så får du måske ikke den spænding, de konflikter og det kick, samspillet med en 'stærk' mand, kan give. Er man vant til forhold, hvor følelserne rutscher op og ned, så kan det let komme til at virke kedeligt og 'for sødt', hvis man bare er gode ved hinanden og bare bliver respekteret, som den man er.
Hvis det er dette, der er problemet, er det dog højst tænkeligt, at denne mand faktisk er sundere for dig end en 'hårdere' mand vil være. Men skal du trives med det, så vil det kræve af dig, at du bliver bedre i stand til at acceptere og holde af denne type forhold, hvor du ikke får samme form for modspil men måske i stedet større respekt for dig som menneske, mere følsomhed og dermed også større sårbarhed.
For mig lyder det som om, at du faktisk havde åbnet op for nogle følelser, da han ville flytte sammen. Da han så trak sig, så sårede han dig - men det lyder som om, at du ikke vil kendes ved din sorg og det svigt, du oplevede. Som om du prøver at gøre det til 'ingenting' - for du ved jo, hvordan han er.
Hvis du kan genkende noget af det, jeg har skrevet her, kan du måske have glæde af at læse bogen 'Kvinder der elsker for meget' af Robin Noorwood.
Men jeg har lidt svært ved at fange, hvad der mere præcist er dit problem, så det her er kun nogle tanker udfra det, jeg synes at kunne læse i dine indlæg.
Hilsen Helene
simpelthen lige på kornet!
Også det med at det faktisk sårer mig ..den her slatne opførsel...og jeg ikke kan rigtig kan/kunne se/erkende det!
Og at han på mange måder er god for mig!
Bedre end den anden type...og at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal stille op med ham når jeg får slatten eller intet rigtig modspil.
Det er ligesom jeg prøver at få greb om noget...der så glider ud mellem fingerene på mig...til stor stor irritation og frustration. En frustration jeg omsætter i at bo hvert sit sted og have ham som "noget godt" samtidig med jeg dyrker andre mænd "og noget lidt farligere" ved siden af...i erkendelse af at han er for lidt ..
Det igen gir mig dårlig samvittighed og jeg føler mig skrubbelløs....men jeg kan bare ikke nøjes med ...la la...
Men det er hvad jeg får - åbenbart - medmindre jeg bryder med ham og tar konsekvensen = ingen varme og nærhed. Og hvem har lyst til det.
Når det ramte plet, så kan jeg kun anbefale dig at læse den bog, jeg nævnte tidligere :-)
Jeg ved ikke rigtigt, om du søger hjælp til at løse dit problem… nu svarer jeg dig ialtfald, for du kan jo ikke selv stå inde for den løsning, du har fundet og man skal aldrig gøre noget, man ikke selv kan stå inde for.
Hvorvidt din kæreste er god for dig eller ej, kan jeg selvfølgeligt ikke afgøre. Men jeg synes ikke, at du behandler hverken ham, de andre mænd du dyrker ved siden af eller dig selv med respekt. Du skriver, at du elsker din kæreste – men hvis man elsker et andet menneske, søger man efter min bedste overbevisning ikke andre græsgange samtidigt. Så søger man at arbejde med de ting i forholdet, der ikke fungerer og lader det sig ikke ændre, så tager man konsekvensen, selvom det gør ondt. Det viser respekt - både overfor én selv og overfor partneren.
Du har selvfølgeligt behov for varme og nærhed. Det får du sammen med ham. Men så mangler du det modspil og spænding, som du kan få sammen med en mere machoagtig type. Men så mangler du varme og tryghed. Dine behov er simpelthen modstridende og du finder næppe en mand, der kan opfylde det hele.
Ergo vælger du at få dine behov dækket forskellige steder men derved viser du, at du både vil blæse og have mel i munden – eller du holder fast med den ene hånd og skubber væk med den anden. Du sender modstridende, tvetydige signaler og det er ødelæggende for en relation.
Du sætter dig mellem to stole og vil vælge begge dele. I virkeligheden vælger du ingen af delene – for du engagerer dig jo ikke helhjertet i hverken det ene eller det andet forhold. Det får mig til at tvivle lidt på, om du i det hele taget er særligt meget i kontakt med dine egne følelser overfor de mænd, du er sammen med? Eller er det mere frygten for ensomhed og måske nødvendigheden af at blive bekræftet, det handler om?
Måske der kan være en anden løsning, men den vil kræve en betydeligt større indsats af dig selv.
I stedet for kun at være halvt til stede i dit parforhold, kan du vælge at engagere dig fuldt ud i det. Drop andre mænd og brug din energi på at finde ud af, om dette forhold kan blive, mere som du ønsker, at det skal være. Måske du kan prøve at blive mere åben følelsesmæssigt? Mærke din sårbarhed? Indrømme den? Tag imod det gode, du får i forholdet på hans betingelser i stedet for at ville lave ham om og ønske dig noget andet.
Det vil formentligt kræve en hel del mere af dig selv og det vil formentligt give dig nogle helt nye udfordringer, der kan være svære. Nemlig at rumme dine egne følelser og blive i dem - og tage konsekvensen af dem.
Du skriver, at du ikke 'kan nøjes med…'. Men lige i øjeblikket lader du dig faktisk nøjes med et halvhjertet forhold, der ikke tilfredsstiller dine behov.
Du skriver også, at han er for lidt. Men måske oplever han, at du er for meget? Kræver for meget? Og så trækker han sig mere tilbage?
Du omtaler ham som konfliktsky – men det er du jo også selv.
Måske er han konfliktsky men omvendt: Prøver du selv at skabe nogle konflikter og dramaer, for at få ham til at reagere og træde i karakter og sætte en grænse? I så fald vil det sikkert få ham til at blive endnu mere konfliktsky og trække sig mere tilbage.
Du skriver, at hans opførsel er slatten – men det er din egen vel egentlig også?
Udfra det du skriver, kan jeg ikke vide, om han er en vatnisse (sorry…) eller om han bare er en mand, der ønsker et stille, roligt, fredeligt forhold med gensidig respekt. Føler du dig behandlet respektfuldt? Behandler du ham respektfuldt? Får I det bedste eller det værste frem I hinanden? Føler du dig manipuleret? Manipulerer du med ham?
Som du ser, er der masser af ting, man kan arbejde med. Resultatet skal ikke nødvendigvis være, at I bliver sammen men at du når til afklaring med, hvad du egentligt selv vil og hvad du egentligt selv føler og derved bliver i stand til at tage konsekvensen af og ansvaret for dine egne følelser. For det er ikke fair overfor nogen af Jer, at du bare 'bruger' ham til at få tryghed og varme af. Det behov kunne en hund eller kat også tilfredsstille.
Der er en bog, der hedder 'Kærlighedens Alkymi' af Harville Hendrix og Helen LaKelly Hunt. Undertitlen er 'Giv dig selv lov til at blive elsket'. Jeg har ikke selv læst den endnu, men har hørt, at den er god. Den handler bl.a. om, hvorfor vi vælger de partnere, vi vælger; hvorfor parforholdet kan være så svært og ikke mindst, hvordan man kan afdække og opløse de negative mønstre, der tit genspiller sig i de parforhold, man har.
P.S.: Det er ikke ment som et angreb det her, selvom det måske lyder sådan. Men det er lidt svært at skrive disse ting på en måde, der ikke virker stødende…
Hilsen Helene
Jeg oplever at han behandler mig med respekt og kærlighed...og har gjort det hele vejen i gennem- uanset hvad.
Der har altså været gange hvor han er gået i raseri og skuffelse.
Jeg oplever også mig selv som en der bare ikke kan opføre mig ordenligt og anstændig ...overfor ham. Jeg siger at det er fordi jeg blir frustreret ...men reelt tager jeg aldrig det første skridt til noget som helst.
Da jeg mødte ham var jeg ved at blive skilt ...det tog mig to år næsten 3 at komme ud af den kæmpe sorg over mit ægteskab og min mand...så ondt gjorde det. Så jeg var egentlig som et såret dyr da vi mødtes og ikke istand til at give ret meget endsige at lade som om....
Men han holdt ved mig ..skønt jeg ikke altid har behandlet ham pænt ...og en dag havde jeg det bedre ...og så at jeg elskede ham.
Der er meget at tænke over i det du lige har skrevet...jeg ved ikke hvorfor jeg ikke er istand til at give mere end jeg gør og hvorfor jeg prøvet at lave om på ham...for på mange områder så er han en gave.
Og på andre områder ja ...suk hvor er jeg træt ..ja der er noget at tænke over vil læse det igen.
Grunden til, at du faldt for så blid en mand var måske, fordi du efter et turbulent forhold til din ex-mand og en svær skilsmisse havde brug for de kvaliteter, du kunne finde hos din kæreste? Måske du faldt for ham, fordi han var en modsætning til dem, du hidtil var faldet for og som du på det tidspunkt havde fået nok af? Så måtte deres modsætnng vel være det, du havde brug for?
Men når man svinger mellem to modsætninger, så får man sjældent det, man i virkeligheden har brug for. I så fald handler det mere om, at det andet er et alternativ til det, man har valgt fra. Man er altså låst fast i et dilemma og har ikke noget reelt valg.
Du kunne ikke leve med machotypen i længden. Du kan heller ikke leve med den bløde mand. Helst vil du have noget midt imellem, men han er nok svær at finde. Alternativet er altså at du helt må undvære og det er heller ikke nogen god løsning.
Du skriver, at du er som et barn... det er de fleste af os. For vi har alle i større eller mindre grad barnets følelser med os og det er ofte dem, der ubevidst styrer vores valg af partnere. Det kan næsten ikke undgå at give problemer, for så bliver vi splittet mellem vores voksne behov og barnets behov. Så er vi ikke i et forhold som voksne mennesker.
Derfor kan løsningen på sådanne problemer være, at man arbejder med sig selv, så man bliver mere følelsesmæssigt voksen og afklaret omkring, hvad man egentligt har brug for - og bliver i stand til at søge det de rigtige steder og tage imod det. Det kan være, at der findes en tredje type mand - den helt rigtige for dig. En type som du måske slet ikke kender endnu.
Når man ikke længere har behov for konflikter og følelsesmæssige rutscheture, så er det ikke længere barnets følelser, der styrer én.
I bogen 'Kvinder der elsker for meget', står der bl.a., at når man begynder at tiltrækkes af den type mænd, man tidligere fandt kedelige og intetsigende, så er man nået langt i sin udvikling :-)
Det kan føles som om, at der ingen energi er i et sådant forhold, men der kan være masser af energi. Det er bare en helt anden slags energi, som man først skal være parat til at kunne tage imod. Det kræver følelsesmæssig åbenhed, ærlighed, tillid og evne til at kommunikere sine følelser til hinanden. Ellers vil et sådant forhold kun frustrere én.
P.S.: Jeg vil lige sige, at jeg genkender alt, hvad du skriver. Jeg har selv været turen igennem og også processen med at bryde mønstrene.
KH Helene
Ja må håber der findes en tredje type - men på den anden side så elsker jeg ham jo ..også.
Og ja han er god for mig på mange områder og jeg er god for ham på andre...
Det jeg ser hos ham er også at de kvinder han har været sammen med alle sammen har haft kraftige udsving i deres opførsel. Hans første som han har to børn med ...var kvartalsdranker...og han ...gjorde ikke noget.
Hans næste ..."lå og hyggede med andre" ...han gjorde ikke noget.
Og en til (dem jeg har hørt om) var kun interesseret i at gøre rent ...og havde et par børn der var dårligt opdragede...
Alt i alt har hans forhold været præget af at kvinderne fik en dårlig opførsel for øjnene af ham og "han gjorde intet mod det"...
Jeg går ud fra at de har fået spat af at være sammen med en der konstant render rundt med "klapper for øjenene (hvad er det nu man sige)...
De får en mærkelig opførsel og han reagerer ikke...det er ligesom om han kun kan køre i en rille...og så blir det for kedeligt.
Selv er jeg en tregears ha ha ..
Men Helene du skriver mange ting bla det med at erkende de følelser man har istedet for at (og nu kan jeg ikke gå tilbage uden at lukke mit brev?) spille ikke såret. Den tar jeg til mig...men at forsøge at sætte skub i ham her og få en reaktion...en provokation ...ja det er svært og fører ikke til andet end en pattebarns reaktion fra ham hvor han ikke forstår "at man vil skændes"...det får mig til at tænke "han er en uforbederlig ungkarl der kører i sit spor og i sin trummerum ...han er sød og kærlig javel ...men han er altså også kedelig. Når han taler og møder fremmede så taler han altid om den klub er han er formand for og hvad de laver det og om det og det mærke indenfor bla bal---nu har jeg set og hørt det så mange mange gange så jeg flygter når han går i gang.
Så jeg holder mig til alt det gode han kan og lar ham vandre rundt med skyklapper på. Og så skal jeg vist lige hen og læse det du skrev og som jeg opridneligt ville kommentere. Og det her er ikke for at være nedgørende eller nedladenende for han har masser af gode sider og sider som jeg elsker...men det er altså fact like it ornot. Og ting jeg er nødt til at forholde mig til og erkende...mens jeg undrer mig over at jeg også er så glad for ham og føler varme og kærlighed overfor ham. Men jeg føler måske også jeg må væk og så igen hvorfor dog? Vi kan jo bare fortsætte men dt fører bare ikke til noget...ihvertfald ikk at flytte sammen.
Ja, det er irriterende, at man ikke kan se, indlægget, man svarer på, mens man skriver. Jeg plejer at kopiere dit indlæg ind i Word og skrive mit svar i Word. Når det er færdigt, kopierer jeg det og sætter det ind på Netdoktor.
Det, du skriver, giver mig et meget tydeligere billede af både dig og din kæreste.
Det lader til, at din kæreste har et mønster med at falde for kvinder, der giver ham turbulente, vanskelige forhold. Forhold, hvor han hele tiden bliver sat på en prøve i at sige fra og tage en konsekvens – man han har altså ikke lært det endnu. Så er der en stor sandsynlighed for, at han ikke lærer det. Som du skriver, er det nok højst tænkeligt, at disse kvinder har fået spat af, at han ikke har markeret sig. Hvilket kan have været med til at forstærke deres uhensigtsmæssige adfærd. Modsætninger mødes og det kommer der ikke altid noget godt ud af.
Dog har han markeret sig i Jeres forhold: Han insisterede på, at han ville ryge indendørs...
De eksempler, du kommer med, viser, at han altså er præcist så konfliktsky, som du skrev. Jeg kan sagtens forstå, at han ikke vil skændes. Det er jo bare urealistisk, når man vælger partnere, der skaber konflikter. Så bliver alt skidtet bare fejet ind under gulvtæppet og man får aldrig talt ud om problemerne og kommer ikke videre. Åbne kommunikationslinier er en forudsætning for et sundt forhold.
Jeg læste engang, at både mænd og kvinders egentlige ønske er et roligt, harmonisk forhold. Men mændene prøver typisk at få det ved at ignorere problemerne mens kvinderne typisk prøver at få det ved at ville tale om problemerne. Dermed er grundlaget for konflikten jo indbygget i de fleste forhold. Begge parter er nødt til at lære at tale ærligt sammen om, hvordan de har det, hvis det skal fungere.
For mig lyder det som om, at det havde været dødsdømt, hvis I var flyttet sammen. Han ville jo komme til at drive dig til vanvid. Jeg kan forestille mig, at Jeres modstridende behov ville medføre et hav af konflikter og din frustration ville blive eksplosiv. Hvor ville trygheden og varmen, så være blevet af? Så kunne du komme til at føle dig rigtigt ensom sammen med ham.
Spørgsmålet er derfor: Elsker du din kæreste, fordi han er præcist den person, han er? Eller er det mest trygheden, varmen og stabiliteten, som du elsker? Er du tryghedsnarkoman og afhængig af den tryghed, han giver dig?
Dybest set er problemet måske, at du er bange for at tage konsekvensen af din utilfredshed, for afslutter du forholdet, så står du alene og tomhændet tilbage. Måske frygter du ensomheden alene? Men er ensomheden sammen med en anden bedre?
Jeg kan godt forstå, at du føler, at du også får noget godt fra ham. Du betaler bare en meget høj pris for det. Når prisen er for høj, så må man søge andre steder, hvor man kan få det samme med færre omkostninger. Skal man være virkeligt tilfreds, så tror jeg ikke på, at man skal lade sig nøjes. For mig virker det ialtfald ikke. Så vil jeg hellere undvære.
Det, din kæreste har brug for at lære, er tydeligvis at sige fra og kunne lade tingene få en konsekvens. Han har haft masser af muligheder for at lære det i sine forhold. Spørgsmålet er, om det mon ikke er det samme, du har brug for at lære? Faktisk er det nok noget, langt de fleste mennesker har brug for at lære. Men vi er alle mere eller mindre bange for det. Det gør os sårbare.
Du skriver: '… Men jeg føler måske også jeg må væk og så igen hvorfor dog?…' Hvorfor? Fordi du mistrives. Fordi du ikke kan nøjes med ham. Fordi du er helt klar over, at du ikke bliver tilfreds kun af tryghed og varme. Du er tydeligvis en type, der også har brug for modspil, styrke og energi. Du mærker behovet, du tør bare ikke tage konsekvensen af det. Modspillet og styrken finder du i stedet hos mænd, der ikke er i stand til også at give dig tryghed, varme og stabilitet. Den splittelse gør ikke noget godt for dig – og det ved du jo også.
Den svære (men mest tilfredsstillende og langtidsholdbare) løsning vil være, at du sætter dig for, at du ikke vil nøjes med en partner, der ikke giver dig både tryghed, varme, modspil og energi.
Den største chance for, at en så speciel mand pludseligt dukker op, skaber du, hvis du først får skabt et tilfredsstillende, meningsfyldt liv for dig selv, som du er glad for og at du er glad for dig selv. Det kan kræve en stor udviklings- og forandringsproces. Der er nok nogle mønstre, der skal brydes og det er altid svært.
Når du dertil, vil du sende nogle helt andre signaler, der vil tiltrække den 3. type, jeg nævnte: Mennesker, der kender sig selv og som er tydelige, tillidsvækkende og stærke fordi de rummer deres egne følelser og kan give udtryk for dem, så de er i stand til at sige til og fra. De vil kunne give dig det modspil, du har brug for på en konstruktiv måde.
KH Helene
Har læst dit supergode svar - men må og skal i seng - skal op om 6 timer.
Glæder mig til at læse det igen senere idag
kh