Indstillinger
Så ville han ikke flytte sammen!
Tænk jeg har astma...og har en ven der ih så åh så gerne har villet flytte sammen med mig. Så sagde jeg at jeg syntes det ville være en god ide hvis vi lige talte om hvordan og hvorledes (og gudskelov).
Jeg har jo astma så jeg sagde at han så måtte ryge i sit værksted og i haven men ikke inde i huset.
Så blev han fornærmet ? Han ville da have lov at ryge i eget hus?
Ja ja det forstår jeg da godt men jeg kan ikke tåle det? Så sagde jeg..Nå ja men så kan vi jo ikke flytte sammen godt vi fik det afklaret.
Og så blev han sur.
helt ærlig er den en voksen mand ? Han er 48 år?
Jeg har jo astma så jeg sagde at han så måtte ryge i sit værksted og i haven men ikke inde i huset.
Så blev han fornærmet ? Han ville da have lov at ryge i eget hus?
Ja ja det forstår jeg da godt men jeg kan ikke tåle det? Så sagde jeg..Nå ja men så kan vi jo ikke flytte sammen godt vi fik det afklaret.
Og så blev han sur.
helt ærlig er den en voksen mand ? Han er 48 år?
Kommentarer
Sådan som du beskriver problemet her, så kan du simpelt hen ikke lide ham, så jeg forstår slet ikke, hvordan en tanke om at flytte sammen overhovedet kan være opstået - tobak eller ej.
Men det første han gør når han vågner det er at tænde sig en cigaret ...og det er også det sidste han gør - så han er storryger ...og det kan jeg ganske enkelt ikke tåle. Vil da heller ikke have et hjem der stinker af røg - og røg han kun 5 om dagen ja så var han da velkommen til at ryge i sit eget hus.
Det må du meget undskylde; jeg syntes bare hele dit indlæg osede af foragt for denne mand.
Og ja, jeg forstår det ikke, for når du netop har det problem med tobaksrøg, bør det da være noget, han har kendt til fra dag et i jeres bekendtskab, hvorfor jeg ikke fatter, at det for ham skal være et problem, hvis I flytter sammen.
Jeg har tydeligvis misforstået det hele, og håber andre kan byde ind med med noget brugbart til dig.
Han er en sød og dejlig og yderst kærlig mand og jeg elsker ham - men han har det med at blive "fornærmet" og lige her syns jeg at det egentlig var mig der har ret - det har jeg jo ikke altid.
Men her mener jeg at han opførte sig som det dumt pattebarn uanset at jeg elsker ham og har kendt ham i en årrække.
Jeg forstår godt, at du er vred og såret.
Jeg kan selvfølgeligt ikke vide det, men måske har han mest haft det hele i munden? Da det så blev alvor og mere konkret, at I faktisk skulle til at flytte sammen, kan han have brugt cigaretrygningen som undskyldning for ikke at føre det ud i livet. Nogle gange er det dejligt at drømme men ikke nødvendigvis noget, man virkeligt ønsker skal blive til virkelighed. Ialtfald ikke så meget, så man er villig til at ofre noget for det.
Men det er bare en mulighed. Jeg kan jo ikke vide, hvad han inderst inde tænker eller føler.
I sin tid boede min ex-mand og jeg med vores to små børn i hans hus. Det havde vi slet ikke råd til. Økonomien hang i laser. Langt om længe forstod han alvoren, satte huset til salg og vi flyttede i lejlighed. Så kom kartoffel-kuren og det var umuligt at få solgt huset. Alligevel fik han et tilbud, så han kunne komme ud af det uden tab - men også uden fortjeneste. Det var nærmest et mirakel men alligevel sagde han nej tak til tilbuddet. Han ville have fortjeneste på salget.
Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var en provokation. Det var hans måde at få mig til at tage ansvaret for en skilsmisse, han dybest set også selv ønskede, men ikke ville tage ansvar for. Han vidste godt, at jeg ikke kunne bøje mig på dette punkt uden at miste min integritet og min selvrespekt. Så jeg sagde (som han helt sikkert har forventet), at så måtte vi skilles. Okay... Det tog han helt stille og roligt. Næste eftermiddag fraflyttede han lejligheden og flyttede tilbage i sit hus. Jeg var så alene med to små børn i en alt for dyr lejlighed... Han var 46 år på det tidspunkt.
Ganske som forventet fik jeg i alle årene fremover at vide, at det jo var mig, der ville skilles, hvis jeg klagede over den mindste smule.
P.S.: Min ex-mand var også rigtigt god til at male alting rosenrødt op og få mig til at drømme. Men virkeligheden så som regel anderledes ud.
Hilsen Helene
Jeg er såmænd ikke særlig vred og såret. Det her beviste det jeg hele tiden har vidst ....at han bygger luftkasteller han ikke rigtigt magter og herregud hvis det her slår ham af pinden så er det da godt at vi aldrig flyttede sammen.
...
Nå, men det er da godt, at du ikke er særligt vred eller såret.
Det ville jeg bare have været, hvis jeg elskede manden, som du skrev, at du gjorde. Men sådan er vi jo så forskellige.
Så måske var det faktisk meget godt, at han reagerede, som han gjorde, så I ikke nåede at flytte sammen. Han fik måske fremprovokeret en klarhed over Jeres relation.
KH Helene
Alligevel bliver jeg overrasket over alt det han vil og reelt vil han ingenting da han egentlig ikke magter det.
Du lød bare som om, at du var meget oppe og køre over det i dit første indlæg. Det kan være, at du er blevet mere afklaret og har revurderet din opfattelse af Jeres forhold noget siden da?
Hilsen Helene
For jeg leger jo selv med på det her og så dum er jeg ikke og dog...måske jeg også har brug for at stikke mig selv lidt blår i øjnene ...eller også er jeg nu kommet så langt væk fra hverdagens realiteter...(som jeg havde engang) så jeg nu lar mig pjatte med...på det her.
Og egentlig er jeg jo til en der har styr på huskøb og allllt....og nu har jeg så fundet en der er sød og rar og endda gavmild men specielt mange penge har han ikke - ja han har faktisk lidt og ..så er han et rigtig dejligt menneske.
Men han er bare så sød så sød hele tiden... (og det er for meget) og så er han konfliktsky (og det er for lidt)....og alt det her er jeg jo klar over...og fordi jeg holder af ham og elsker ham ja så ses vi....stadig.
MEN ...mine venner og familie siger at jeg skal sig stop...fordi jeg egentlig ikke vil noget med denne mand....men jeg elsker ham jo? Men jeg kan bare ikke tage ham alvorligt ..på samme måde som jeg i sin tid tog min mand alvorligt. Ganske enkelt fordi han ikke virker som en "jæger" der kan slæbe byttet hjem og beskytte sin kvinde?
Altså han kræver ikke noget (det er usexet) han finder sig i alt...jeg mener en der var virkelig alvorlig ville have sagt: Jeg vil have dig nu...! Nu skal vi flytte sammen og jeg finder et hus eller også kan alt være liget meget.
Det gør ham her ikke...og så er det bare at det er for lidt...?
Og dog er han bare super sød og kærlig og gør alt hvad han kan ...
Den vægelsindede