Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Man kan blive tvangsbehandlet af læger i Danmark

2

Kommentarer

  • Meget apropos så er der et link her til det mere ekstreme.
    http://www.dr.dk/nettv/update/?video={7371969e-c0b8-44f8-b365-8d80f5779d13}
    Der er godt nok ikke nogen lette løsninger.

    Men her bliver det da klokkeklart, at kommunerne ikke har loven bag sig, hvis de kræver medicinering. Det SKAL ordineres af en psykiater, der skal vurdere, at det er til gavn for patienten. At vide det hjælper mig i forhold til min egen sag. For min psykiater har jo skrevet, at det ikke vil hjælpe. Altså bør kommunen ikke kunne forlange, at medicinering skal prøves.

    Hilsen Helene
  • Jeg vil håbe for dig du har ret. Kommunerne har mange "sikkerhedsdøre", de bruger den lovgivning, der tilsyneladende kan bruges. Jeg tror du skal prøve at skimme "aktiveringsloven". Jeg kan ikke huske præcis hvad den hedder, det er flere år siden jeg beskæftigede mig med at hjælpe syge mennesker.

    Man sender syge mennesker i aktivering, trods sygdom hvor de ikke kan forsikres, hvis der sker skade på dem selv eller anden person, og sygdommen er årsagen.
    Det er ikke blevet bedre de senere år, tværtimod.
    Hilsen Linette.
  • Hej Helene

    Du har selvfølgelig ret i, at det er en læge, der skal skrive en recept eller i det hele taget tage stilling til, om en person skal have medicin.

    Men problemet er jo, at lægekonsulenter, der er ansat af kommunen, tilsidesætter speciallægers vurderinger. En lægekonsulent er jo – ligesom psykiateren – uddannet læge og derfor kompetent til at udtale sig om medicin.

    Vi har beskæftigelsesminister Inger Støjbergs ord for, at en lægekonsulent ikke må tilsidesætte en speciallæges vurdering:

    http://www.information.dk/224437 (sidst i artiklen)

    Men det hjælper jo ikke, at lægekonsulenterne ikke må tilsidesætte speciallægernes vurderinger, når de bare gør det alligevel. Og det ved vi jo fra artiklen, at de gør. Den praksis finder sted overalt i landet.

    Man kan selvfølgelig klage over en lægekonsulent – men bare ikke til Patientklagenævnet, som man normalt gør, når man vil klage over læger. Man skal klage til borgmesteren, som er den øverste ansvarlige for folk, der er ansat i det kommunale system. Og det får man som regel ikke noget ud af, for disse lægekonsulenter er ifølge Sundhedsministeriet ikke forpligtet af Lægeloven og behøver derfor ikke overholde Lægelovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed i arbejdet. De er kun forpligtet over for kommunen.

    Så selv om en psykiater har udtalt, at det ikke er nogen god ide at tage medicin, kan en lægekonsulent godt vedtage det modsatte!

    Men lige i din situation er det vel en psykiater, som kommunen har henvist dig til, ikke? Og mon ikke kommunen vil respektere netop hans vurdering?

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Linette og Kameliadamen

    Jeg bliver ikke sendt i nogen form for aktivering eller arb.prøvning igen. Det har jeg min sagsbehandlers ord for både skriftligt og mundtligt. Min læge har givet tilsagn om, at hvis nogen bare nævner ordet arb.prøvning, så skal jeg ringe til ham. Han vil så udfærdige en erklæring om, at det er formålsløst og at det vil være skadeligt for mit helbred. Kommunen har simpelthen en formular til dette brug, for den mulighed ligger i loven. Det har ledelsen af Jobcentret også selv meldt ud, så det er jeg ikke længere bekymret for.

    Kommunen sendte mig til psykiater for at få en speciallægeerklæring m.h.p. afklaring af min arbejdsevne. Jeg kunne selv vælge psykiateren. Psykiaterens erklæring samt min egen læges udtalelser har så foranlediget, at jeg endeligt bliver indstillet til pension. Men kommunallægen underkender jo så på visse områder psykiaterens diagnoser og konklusion.

    Ja, lægekonsulenten er kompetent til at udtale sig om medicin og han kan godt (på trods af en speciallæges ord) vedtage, at medicin skal prøves. Men der vil ikke være nogen lægelige indikationer, der kan berettige en tvangsmedicinering. Hvis dette skulle blive aktuelt, vil jeg naturligvis kræve, at det bliver medtaget i min sag, at der vil være tale om tvangsmedicinering, da det ikke er mit behov men jeg tværtimod føler, at det er et overgreb og til skade for mit helbred.
    Heller ikke kommunens mål, at behandling skal tjene til at gøre én arbejdsdygtig, kan bruges her, for der er intet i lægens eller speciallægens udtalelser, der taler for, at yderligere behandling (hverken medicinsk eller terapeutisk) kan gøre mig arbejdsdygtig. Det ligger endda også lidt mellem linierne i kommunallægens udtalelse.

    Det korte af det lange er, at det er en speciallæge, der i mit tilfælde skal udskrive en recept. Kommunen kan ikke påtvinge mig en psykiater efter deres valg. Så hvis den speciallæge, jeg selv vælger, ikke mener, at medicinering tjener noget formål eller vil være til gavn for mig, vil hun givetvis ikke udskrive den. Så kan kommunallægen jo mene, hvad han vil. Han kan ikke selv udskrive recepten til mig. Hvis hun nægter at imødekomme kravet, så kan han jo ikke gøre noget ved det. Så bliver det bare endnu mere soleklart, at der ikke er noget at komme efter.

    Desuden kan man nok tvinge en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke…

    Så på sin vis har jeg ikke noget at frygte – andet end at sagen bliver trukket mere i langdrag og at der bliver flere meningsløse kampe, jeg skal brug kræfter på.

    P.S.: Jeg ved godt, at jeg kan klage over lægekonsulenten men det vil trække sagen yderligere i langdrag, så det har jeg valgt ikke at gøre. Til gengæld har jeg givet både psykiateren og min læge en kopi af hans udtalelse, så kan de vælge, om de vil klage over, at deres diagnosticering og konklusioner er blevet underkendt.


    Mange hilsner Helene
  • Fint nok, at du er indstillet til pension.
    Jeg ved ikke om det er lavet om, men noter lige den dato ned, hvor indstillingen er gjort.
    Du har, hvis det stadigvæk gælder, ret til at få pension med tilbagevirkende kraft.
    For nogle år siden var fra den dag af, at man blev sygemeldt, på grund af den sygdom, der udløser pension.
    Der var mange der fik lavet sig en god opsparing. I kommunerne rider man ikke den man sadler.
    Nogen fik udbetalt pension for et par år tilbage.
    Når først du får pension får du fred for kommunen.
    Jeg tror det er klogt, at du ikke klager over lægekonsulenten. Det er spild af tid, og du får ikke medhold.
    Hilsen Linette.
  • Hej Linette

    Tak for dine informationer, dem kan jeg nok få brug for.
    Jeg er ikke indstillet endnu - men jeg bliver det. Min sagsbehandler er i gang med ressourceprofilen.
    Den første gang min sagsbehandler på skrift har givet udtryk for, at jeg bliver indstillet til pension er en mail fra 15.02.10. Jeg har så rykket hende nogle gange, hvad der sker, for det er jo ikke nok kun med et tilsagn - så kan de jo stadigt trække sagen i langdrag på ubestemt tid. Nu har jeg så fået at vide, at jeg gerne skulle få ressourceprofilen til kommentar sidst i april.

    Hvis de gamle regler stadigt gælder, hvor det er fra den dag, man blev sygemeldt p.g.a. den lidelse, der senere udløser pensionen, så er vi helt tilbage i august 2005! Men det skal jeg nok ikke satse på...

    Men det vil være værd at undersøge, hvordan reglerne er nu, det er helt sikkert.


    Hilsen Helene
  • Læger er vist også ved at være trætte af lægekonsulenter.


    http://www.information.dk/224437
  • Helt sikkert.
    Min egen læge rystede også på hovedet og kneb munden en del sammen, da han spurgte om, hvem af lægekonsulenterne i kommunen, det var, der havde skrevet den erklæring.
    En tidligere psykiater jeg var hos sagde, at hans indtryk var, at de ansatte hos kommunen læste speciallægeerklæringerne, som Fanden læser biblen og at de ikke var det papir værd, som de er skrevet på. For de bliver ikke brugt efter hensigten. Kommunerne bruger uhyrlige summer på at indhente disse speciallægeerklæringer, som de så selv underkender bagefter... og så hører vi, at kommunerne ikke ved, hvordan de skal spare penge...

    Kommunallægerne må da også være en torn i øjet på ordentlige læger, der har faglig integritet og menneskelighed og ønsker det bedste for patienterne. De må vel føle, at deres kommunalt ansatte kollegaer, der er ligeglade med patienternes ve og vel er en skamplet på lægestanden - kunne jeg forestille mig.

    Hilsen Helene
  • Hej

    Problemet er efter min mening de regler, der gælder. Så længe lægekonsulenterne ikke er forpligtet til at overholde Lægeloven med dens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed i arbejdet, så vil vi fortsat høre om disse forfærdelige ting, som folk udsættes for.

    Som der står i Biblen, kan ingen tjene to herrer!

    Lægekonsulenterne er ansat til at varetage kommunens interesser. Jeg opfatter de funktioner, som disse lægekonsulenter varetager, som noget, der kan sammenlignes med advokaters arbejde, sådan som man ser det i amerikanske film. En advokat skal kæmpe for den side i en retssag, som han er ansat til at kæmpe for – og det er tilladt at bruge alle mulige ufine tricks, når bare det ikke bliver opdaget. På samme måde kan en lægekonsulent ved kommunen gøre ting, som strider mod, hvad ministeren siger. Går den, så går den. Og lægekonsulenten bliver ikke beklikket på sin faglighed, hvis han laver tricks, for han er ikke forpligtet på sin faglighed. Han er kun forpligtet over for den ansættende myndighed.

    Som jeg før har skrevet, så har jeg kun været udsat for den slags lægekonsulenter i en klagesag til Patientklagenævnet over min praktiserende læge. Jeg blev RYSTET over den mængde af løgne, og lægefagligt nonsens, som disse lægekonsulenter brugte for at forsvare deres kollega! Og man skulle tro, at en læge ville blive flov over at blive grebet i løgne, når disse løgne kan påvises, sådan som jeg gjorde adskillige gange.

    Men dels er de ligeglade med deres faglige stolthed, for de er slet ikke forpligtet til at udvise samvittighedsfuldhed og omhu ifølge Lægeloven, og dels er der jo ingen, der ser, at deres løgne er blevet afsløret, for mine breve til Patientklagenævnet bliver kun læst af den pågældende lægekonsulent og af en sekretær. Dengang fattede jeg ikke, at en læge kunne få sig selv til at skrive noget, som er lægefagligt nonsens, ikke engang for at redde en kollega!

    Nu forstår jeg, at de er totalt ligeglade, for der kan ikke ske dem noget. Ingen kan anklage dem for at overtræde Lægeloven, for lægekonsulenter er ikke forpligtet til at overholde Lægeloven.

    Det groteske i dette system fremgår af det eksempel, du nævnte, Helene, hvor en borger valgte lægekonsulenten som praktiserende læge. Det kan man selvfølgelig kun gøre, hvis denne læge både arbejder som praktiserende læge og som lægekonsulent for kommunen, men det sker jo. På den måde var lægen nødt ar arbejde FOR borgeren, i stedet for imod borgeren!

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Der er noget, der halter i forklaringen om at lægekonsulenter ikke skal holde lægeløftet. Jeg tror det er en selvopfundet lov.
    Lige som så mange andre ulovligheder, der foregår .




    citat

    Kampen mod lægekonsulenter.


    Det er nu blevet påvist, at lægekonsulenterne arbejder ULOVLIGT. Man har fritaget dem for at stå til ansvar i forhold til lægeloven, og det kan man ikke uden at ændre loven.
    Jeg er selv læge og har undervist de lægestuderende i lægeloven og da jeg fik dissemineret sklerose opdagede jeg al den svindel og humbug, der findes i den offentlige sektor.
    Jeg har beskrevet og dokumenteret overtrædelserne af lægeloven i bogen: "Velfærd eller Svindel?", som I kan læse lidt om på http://www.saxo.dk eller http://www.bod.dk. I kan også søge på Google.
    Jeg har forelagt Line Barfod de pågældende ulovligheder, og da hun også er jurist er de jo skønt, at hun giver mig ret.
    Hun har foreslået, at vi afholder en PRESSEKONFERENCE i næste uge, så vil hun deltage.
    HVEM VIL VÆRE MED?
    Jeg vil så fremlægge:
    1: Hvordan man på Patientklagenævnets hjemmeside fusker med lægeloven, idet man tager noget fra "Lov om Patienters Retsstilling", og sætter ind, som om det tilhører Lægeloven, og vupti, så gælder Lægeloven pludselig kun for lægeligt arbejde, hvor der er tale om behandling!!
    Det er bedrageri, for lægeloven gælder alt lægeligt arbejde.
    2: Man lader lægekonsulenterne arbejde uden at stå til ansvar i forhold til lægeløftet. Det er en overtrædelse af Lægeloven, hvor der præcist står, at for at få autorisation og kalde sig læge, skal man have bestået eksamen OG HAVE AFLAGT LÆGELØFTET. Kun da kan Sundhedsstyrelsen tildele folk en autorisation og kun da må nogen kalde sig læge. Jeg har ringet til Sundhedsstyrelsens afdeling for tildeling af autorisationer, og de siger: "Det betyrder ingenting" og hermed tilsidesætter de lovens bestemmelser.
    3: Lægeforeningen bakker op om alle disse ulovligheder og siger, at lægekonsulenterne heller ikke skal stå til ansvar for lægernes etiske regler.
    I Folketinget har man henvist til et MOMSCIRKULÆRE fra EU, som laver et skel i det lægelige arbejde på netop denne måde: Patientbehandling/andet lægeligt arbejde, idet lægelig behandling ikke er momsbelagt.
    Politikerne har så lavet den studehandel, at sige, at det kun er det momsbelagte, der hører under Lægeloven!! Det er helt volapyk.
    Alt dette er strikket sammen for at man kan undertrykke og snyde de kronisk syge, de ulykkesramte og ofre for arbejdsskader.
    Min bog Velfærd eller Svindel? udkom i august, men ingen medier eller politikere ønsker at tage indholdet frem. Bogen var sat til anmeldelse i Ugeskrift for læger mandag den 29, men anmeldelsen blev udsat foreløbig i 2 uger.
    Hvis magthaverne kan tie dette ihjel er vores kamp forgæves. Derfor ønsker jeg Jeres opbakning ved en pressekonference, vil I være med? Skriv til mig hvis I vil møde op, og også hvis I bare vil bakke op her på siden.
    Jeg er bortrejst 1-5. nov, men følger siden her fra London, hvor min søn bor.
    Mit navn er Jytte Hestbech og det er Benny Gerhard der har hjulpet mig ind her.
    Kh

    citat slut



    Det er længe siden, det er skrevet.

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=4125
Log in eller Registrér for at kommentere.