Indstillinger
Man kan blive tvangsbehandlet af læger i Danmark
Kronik: Man kan blive tvangsbehandlet af læger i Danmark http://www.information.dk/228063
Hvis man er afhængig af overførselsindkomst, har man ikke ret til selv at bestemme, hvilke lægelige behandlinger man vil underkaste sig.
Hvad synes I ?
Hvis man er afhængig af overførselsindkomst, har man ikke ret til selv at bestemme, hvilke lægelige behandlinger man vil underkaste sig.
Hvad synes I ?
Kommentarer
Jeg har på 5-6 år et sagsforløb kørende med kommunen.
I 2006 var jeg hos en psykiater, der ville give mig antipsykotisk (angstdæmpende) medicin. Jeg takkede nej, da jeg gik i terapi og fint kunne arbejde med tingene uden medicin. Jeg havde fået denne type medicin i min ungdom og dengang hjalp det, men min situation i 2006 var en helt anden. Så jeg havde absolut intet behov for medicin - tværtimod. Jeg forstod slet ikke hensigten med at medicinere. Psykiaterens kommentar var: 'Jamen, det er da selvfølgeligt dit eget valg... Men du kan jo nok forstå, at jeg så er nødt til at fortælle kommunen, at du modsætter dig behandling'.
Tak, tak. Så måtte jeg tage imod recepten for, hvis jeg ikke 'samarbejdede' ville jeg miste mine sygedagpenge og så ville jeg ikke have råd til at gå i terapi - som jeg selv betalte.
I december 2009 var jeg så hos en anden psykiater. Hun nævnte også medicinering. Jeg blev meget vred og gik også nærmest i panik. Hun sagde, at det jo var det kommunen ønskede og forventede, når de sendte mig til psykiater. Men nu er jeg fløjtende ligeglad, hvad kommunen ønsker og forventer, for jeg er røget på kontanthjælp og går ikke i terapi mere, så der er ikke mere, de kan tage fra mig. Vi fik så talt om, hvorfor jeg reagerede så kraftigt mod at få medicin. Hun kunne derfor i sin erklæring til kommunen fortælle, at jeg blev blev skrækslagen bare ved at tale om medicin og at selv meget små doser, virkede stærkt angstprovokerende for mig. Og man kan selvsagt ikke behandle bl.a. en angstproblematik med noget, der skaber angst. Desuden var hun heldigvis af den overbevisning, at medicin sjældent hjælper på personlighedsforstyrrelser og PTSD og de årsager, der for mig ligger til grund for disse diagnoser. Hendes vurdering var derfor, at hverken medicin eller yderligere psykiatrisk behandling vil kunne hjælpe.
Så langt så godt. Men så skulle kommunallægen udtale sig om min sag. Han strøg PTSD diagnosen, så jeg 'kun' var personlighedsforstyrret og har en angstproblematik. Her kan medicin og yderligere psykiatrisk behandling være stabiliserende (mener han). Og så er jeg tilbage, hvor jeg startede.
Uagtet kommunallægens udtalelser har min sagsbehandler valgt at indstille mig til pension. Men sagen kan i princippet stadigt risikere at falde på, at der ikke er forsøgt med mecinsk behandling.
Så hvad jeg mener? Jeg mener, at systemet ødelægger menenskeliv. Fratagelse af retten til at have kontrol med sit eget liv, ødelægger én. Retten til at mærke og rette sig efter, hvad der er godt og skidt for én selv, ødelægger éns integritet.
Det er et meget voldsomt overgreb, når man med tvang vil medicinere med psykofarmaka, for det ændrer éns bevidsthedstilstand. Systemet har altså ret til at påføre én et 'indgreb', der simpelthen ændrer ting i éns hjerne. Det er virkeligt uhyggeligt. Det får mig til at føle mig som Jack Nicholson i 'Gøgereden'. Den slags gør næppe syge og uarbejdsdygtige mennesker raske og arbejdsdygtige.
Hilsen Helene
Men bivirkninger, hvor jeg kender til bivirkninger. Endelig efter at have afprøvet, jeg ved ikke hvor mange slags over flere år, har jeg tilsyneladende fundet nogle jeg kan tåle. Jeg har heldigvis kunnet sige fra, når det blev for slemt.
Man kan åbenbart også tvinges til at tage medicin, man ikke kan tåle.
Det er jo ikke så mange læger, der tror på, der kan være alvorlige bivirkninger.
Det er jo forfærdeligt man kan udsættes for den slags. Jeg vil kalde det for tortur af mennesker.
Det burde frem i lyset, hvad der sker af den slags. Jeg mener også at kunne huske, der var noget med kemobehandling, som en ikke ønskede, men skulle have. Ellers havde vedkommende modsat sig behandling og kunne ikke få nogen penge.
Jeg mener, det er lige skrapt nok, at vi tvinger folk til en behandling , som de er rystende bange for og kan mærke, de ikke tåler.
citat
Men så skulle kommunallægen udtale sig om min sag. Han strøg PTSD diagnosen, så jeg 'kun' var personlighedsforstyrret og har en angstproblematik.
citat slut
Det, den læge gør er imod loven. Den læge, som kommunen har ansat til at oversætte lægesprog kan og må ikke ændre på specialistens diagnose.
De gør det, jeg ved det, men det er ulovligt.
Problemet er, at lægekonsulenterne er ansat som kommunale embedsmænd og derfor ikke er underlagt hverken lægeløftet eller lægeloven (se dette link):
http://www.information.dk/224437
De er kort sagt ansat til at spare kommunen penge i form af overførselsindkomster - de er ikke ansat til at hjælpe eller forstå sygemeldte borgere.
Hilsen Helene
Jeg sagde ja. Tænkte slet ikke på lægen kunne have bagtanker.
Naturligvis var jeg bange for, hvad der var galt. Jeg havde to helt små børn, at tage mig af.
Lægen gav mig piller, som jeg pligtskyldigt tog uden at hæfte mig ved noget som helst.
Var jeg ikke syg blev jeg det. Det var noget frygeligt angstdæmpende medicin lægen havde givet mig. Jeg anede intet om den slags.
Og hvorfor havde jeg i det hele taget fået sådan noget.
Det eneste, jeg var bange for var jo, hvad der var galt med mig siden jeg besvimede.
På et tidspunkt blev jeg så syg , at jeg følte det ikke kunne blive ved. Jeg følte mig meget underlig i hovedet.
Jeg fik mistanke til den medicin, som lægen havde givet mig.
Jeg lod være med at tage den og fik det meget, meget bedre.
Jeg mener ikke, man skal kunne tvinge nogen til at tage medicin. Selv om man ikke vil have den behandlig, som læge vil give, skal sygepenge ikke kunne fratages nogen.
Alle vil jo gerne behandles, men man ønsker ikke de frygtelige bivirkninger, som nogle mennesker risikerer. Hvor man bliver endnu mere syg.
Lægerne skal til at tænke meget mere på bivirkningerne af medicin. De skal ikke bare sige: Det tror jeg ikke, det kan være. Det står ikke i mine papirer . De må til at indse, der er mange ting de ikke ved.
Den eneste undtagelse, hvor tvang kan komme på tale er sindssyge mennesker, hvor det kunne være nødvendigt med medicin.
Og så skal man være meget mere på vagt over for bivirkninger, og hvor meget medicin der gives. Huske at tage den gamle medicin væk, hvis der skal bruges en ny.
For et stykke tid siden var det fremme, der var for mange der døde på psykiatriske afdelinger. Og dødsfaldene blev ikke undersøgt.
Døde den snak helt ud. ??
Jeg er glad for at opdage, at der er mange flere, der råber op om bivirkninger ved medicin, end jeg forestillede mig, ved at læse medfølgende link.
Jeg var ved at tro, jeg var den eneste. Det er ligegyldigt, hvilken slags medicin, det drejer sig om. Der kan være forfærdelige bivirkninger og vi må forlange at blive taget seriøst.
Den eneste undtagelse, hvor tvang kan komme på tale er sindssyge mennesker, hvor det kunne være nødvendigt med medicin.
Linnette kommenterer:
Heller ikke her er tvang rimeligt. Mange gange gives der medicin uden, at patienten er undersøgt tilstrækkeligt.
Jeg kender en ung mand, der fungerede meget dårligt allerede i skolen. Det var tydeligt der var noget galt med drengen.
Han blev smidt ud af skolerne, og endte selvfølgelig uden afgangseksamen fra folkeskolen m.m.
Arbejde kunne han ikke passe. Det gik i det hele taget rigtig skidt.
Han blev på et tidspunkt sat i behandling med antidepressiv medicin. Jeg husker ikke, om han på dette tidspunkt kun havde talt med en psykolog, han havde ikke været hos en psykiater.
En dag går han helt amok. Et par unge mennesker holder ham fast og kører ham til et sygehus, hvor han bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.
Han fik førtidspension og kom til at bo i en beskyttet bolig.
Det viste sig at drengen var skizofren, han måtte slet ikke få den medicin han havde fået. Den gjorde ham voldelig og farlig.
I dag har han det godt. Han har accepteret sin sygdom, han er fri for presset "at skulle være normal", han er normal indenfor sit område.
Jeg er af og til sammen med ham, han trives på trods af sin alvorlige sygdom.
Linette
Der kan ske fejltagelser, desværre.
Du skriver han ikke havde været hos en psykiater. En specialist i sindslidelser.
En psykolog må/måtte ikke give medicin. Jeg ved ikke om det er ændret.
Den praktiserende læge kan have udskrevet medicinen, men det er læges fejl og det handler ikke om tvang.
Jeg talte om mennesker, der er sindssyge bl.a. af den sygdom du nævner. Det kan være nødvendigt i visse tilfælde, at give medicin.
Vi kan ikke have farlige mennesker til at gå frit omkring.
Men naturligvis skal det ikke være medicin, der gives som forsøg. Diagnosen skal være der først.
Og man skal passe på de bivirkninger, som gør visse mennesker meget syge, selv om lægerne har svært ved at erkende det.
Derfor er/var der tale om tvang.
Nu må du forstå det rigtigt.
Kun i yderste nødsfald og da er det ikke kommunes folk, men specialister, der skal tage sig af det.
Vi kan aldrig blive enige om, at sindssyge mennesker ikke i nogen tilfælde skal/må tvangsbehandles.
Det kan blive alt for farligt, hvis man lader stå til. Med de forbehold, som jeg har skrevet om bivirkningerne.
Det gjorde den unge mand. Antidepressiver fremkaldte hans skizofreni. Antidepressiv medicin var det der gjorde ham farlig.
Nu får han den rigtige behandling og uden tvang. Han går frit omkring, og virker ikke sindsyg mere.
Kommunerne bruger tvang, om ikke andet, så på den måde, at nægter man at deltage i diverse behandlinger eller foranstaltninger, så fratages man den hjælp man har ret til i henhold til lovgivningen. Det betyder i praksis ofte, at evt. kontanthjælp nedsættes til absolut minimum.
Helene skriver også om, at hun får det rigtig skidt af antidepressiv medicin. Man tillader sig at slette diagnoser, at fastholde et krav om behandling, selvom om borgeren bliver direkte dårlig af det. At true med fratagelse af sygeløn, er det samme som tvang.
Det burde ikke finde sted, men det gør det.
Det finder sted i langt større omfang end de fleste aner.
Hilsen Linette
Vi er jo enige. Jeg forstår ikke, du har så svært ved at forstå det.
Prøv at læse mine indlæg forfra.