Tak fordi du deler din historie. Det er godt at få noget baggrundsviden.
Jeg har tænkt meget over det, du har skrevet… Du vil nok ikke blive ubetinget glad for mit svar. Men jeg prøver at se tingene udefra og undlade at tage parti. Jeg kan ikke bare se din kæreste som 'skurken' og dig som 'offeret'. I har været to om at skabe den nuværende situation og derfor har I begge et ansvar for den.
Du og din ex er røget ud i en magtkamp. I kæmper om magten og kontrollen og giver hinanden ansvaret for, at I hver især ikke har det godt. På den måde giver I hinanden så mange negative følelser. De breder sig som ringe i vandet og I trækker hinanden ned. Derfor har en magtkamp aldrig nogen vindere – kun tabere. Spørgsmålet er, hvordan I kan få vendt den negative udvikling til noget positivt og derved give følelsesmæssigt slip på hinanden.
Det handler i høj grad om, at I ikke forstår og ikke respekterer hinandens følelser og grænser.
Du fandt en udvej og fik det bedre, da du begyndte at skrive på borderline-forumet. Det er klart, at du stritter imod, når din ex vil tage den udvej fra dig. Hun forstår åbenbart ikke, at hun selv har været med til at skabe denne situation, fordi hun ikke selv kunne eller ville give dig de svar, du havde brug for.
Problemet er bare, at du gør hende ondt ved at skrive derinde. Du forstår åbenbart ikke, hvor ubehageligt det må være for hende at læse om sig selv på nettet – og specielt i et forum, der handler om hendes sygdom, som hun jo tydeligvis ikke har haft lyst til at tale med dig om.
Det er jo ikke rimeligt, at du skal få det skidt, for at hun kan få det godt. Men det er heller ikke rimeligt, at din ex skal have det skidt for, at du kan få det godt. I vil begge have det godt på bekostning af den anden. Men man kan aldrig selv få det helt godt, hvis det betyder, at en anden får det dårligt. I stedet kan man prøve at finde nogle andre løsninger, så du får dit behov for åbenhed dækket men ikke påtvinger din ex en åbenhed, hun ikke ønsker.
Der findes altid andre muligheder, det er bare med at få øje på dem. Dette er dem, jeg umiddelbart kan komme i tanke om. Men om du kan bruge nogle af dem, ved jeg jo ikke.
1) Du har haft sendt mig et par private mails. Det er du altid velkommen til, hvis der er ting, du har brug for at dele og 'tale' om, men som din ex nok ikke har brug for at læse om på nettet.
2) Du kan fortsætte med at skrive på borderline-forumet men mere generelt om lidelsen borderline og ikke noget specifikt om din ex-kæreste.
3) Du kan opsøge en psykolog eller en terapeut og få professionel støtte til at komme over tabet og til at forholde dig til de ting, der er sket på en anden måde. Du har jo fundet ud af, hvor meget det kan forandre at få nogle andre indfaldsvinkler og nye in-put fra en udenforstående.
4) Du kan kontakte f.eks. ACA (som din ex har foreslået). Dér vil du ikke kunne tale om hende på samme måde men vil blive nødt til at tale om dig selv og arbejde med dine egne følelser. Dette mener jeg er positivt, for virkelige forandringer kommer altid indefra.
5) Jeg ved ikke, hvordan du har det med at læse bøger? Eller evt. høre lydbøger? Der findes givetvis en masse litteratur omkring borderline, så du kan få mere af den viden, du søger. Der findes både faglig litteratur men også biografier.
Grundlaget for depressionen skabes ofte i barndommen. En 'slumrende' depression kan i voksenlivet udløses af mange ting. Især måske af at blive svigtet eller forladt. Men der findes ingen garantier her i livet og mennesker kan altid komme til at gøre hinanden ondt. Smerte og sorg er en del af livet man ikke kan undgå. Men man kan blive bedre til at rumme disse følelser og få fat i nogle indre ressourcer, så man bliver stærkere og bedre til at håndtere de svære følelser. Du har måske også brug for at lære, hvilken type mennesker der med stor sandsynlighed vil give dig problemer og hvordan du fremover kan spotte dem og beskytte dig selv på en hensigtsmæssig måde.
Din teori om, at det, der kommer af sig selv, også går væk af sig selv, holder vist desværre ikke helt i praksis. For ingenting kommer bare af sig selv og går heller ikke væk af sig selv. Der er tale om årsag-virkning. Så skal man have virkningen til at forsvinde, må man først finde det egentlige problem.
Ikke at handle er også at handle. Når man ikke handler, tager man ikke ansvar og dermed risikerer man meget let at svigte sig selv eller andre. Det er utroligt vigtigt, at man finder ud af, hvordan man selv er med til at skabe sin egen historie.
'Gud hjælper den, der hjælper sig selv' – citat Paulo Coelho i 'Alkymisten'.
Jeg tror som sagt ikke, at du bliver ubetinget glad for dette svar. Men for mig handler det ikke om at undgå de svære ting – det kan man ikke, de er en del af livet. Det handler om at forstå tingene anderledes, så man bliver bedre til at håndtere det, der er svært og blive i stand til at give slip og komme videre.
Nu har jeg gået hele dagen og tænk på hvad det er du har skrevet og læst det flere gange
Ja vi har været to om at skabe den nuværende situation og derfor har vI begge et ansvar for den.
Det er jeg udmærket klar over min tingene kan ikke løses når det kun er den ene der har lyst til
At løse den opgave
Ja mig og min ex er røget ud i en magtkamp. I kæmper om magten og kontrollen det har du
Så inderligt ret i hun har altid ment at hun vidste hvad der var bedst for mig men nu stritter
Jeg imod da jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling mente hun at den skulle være i Ballerup
Hvor mine venner sagde til hende at det kom hun ikke til at bestemme fra min veninde havde
Arbejde på Bispebjerg zyk for her havde jeg været indlagt før og de beder at hun Lader mig
være i fred
min ex siger til dem at de ikke skal tage mig med på bodegaen men hun får at vide at jeg er
over 18 så det kan give ikke bestemme
Du skriver
Spørgsmålet er, hvordan I kan få vendt den negative udvikling til noget positivt og derved give
følelsesmæssigt slip på hinanden.
Jeg har lidt svært ved at se hvordan det kan lade sig gøre jeg har tænkt meget over det
For når kommunikation kun gå den ene vej så bliver det næsten umuligt
så jeg har valgt at Bryde alt forbindelse med hende
Jeg bliver også nødt at tage mere hensyn til mig selv så jeg mener det her den bedste løsning
Nej jeg forstår ikke hvorfor hun reagerer sådan for der er ikke nogen der ved hvem hun er
Der er slet ingen navne som hentyder til at det er hende jeg skriver om men hun var haft en
Stor mulighed for at forklare mig tingene men det har hun ikke ønskede
Det har været lettere for hende at bare forlade forholdet og så bare lade det være ved det
For hun har åbenbart ikke mente at hun var forpligtet til at forklare mig noget som helst
Så var jeg prøvede at forstå hvorfor vores forhold er gået i stykker og jeg har fået mange
Gode forklaringer på hvorfor det her gået så galt som det er
Jeg vil jo også gerne have en chance for at jeg kan komme videre i mit liv og jeg føler
At jeg har lært en masse om hendes sygdom så jeg forstår hende meget bedre nu
Men det er bare så typisk når jeg selv finder på et eller andet så føler jeg at
Det aldrig har været godt nok til hende men hun får igen sin vilje for jeg
Mangler kun at få svar på nogle af de sidste spørgsmål jeg har lagt en i tråden
Du skriver 5 punkter
1) Det er nok det Jeg vil holde mig til
2) Hun får igen sin vilje men mod protest
3) Den kan min økonomi ikke klare
4) Jeg vil give det et forsøg
5)Det er jeg desværre ikke særlig god til
Jeg er meget meget ked af at hun ikke magter at have et fast forhold i længere tid
Jeg synes det er meget trist og sørgeligt at hun lever på den måde det må også
Være meget svært for hende
Jeg tror at jeg er den eneste der har prøvet på at sætte sig ind i hendes sygdom
Og jeg synes jeg har gjort en stor indsats men jeg føler ikke at det har været forgæves
For jeg føler jeg har lært meget af hvordan Man kan leve med en der har borderline
Jeg ved godt at det er for sent
Ps jeg skriver til dig senere men det bliver på mail
Jeg bliver nødt til at slutte nu jeg skal til møde
Kommentarer
Tak fordi du deler din historie. Det er godt at få noget baggrundsviden.
Jeg har tænkt meget over det, du har skrevet… Du vil nok ikke blive ubetinget glad for mit svar. Men jeg prøver at se tingene udefra og undlade at tage parti. Jeg kan ikke bare se din kæreste som 'skurken' og dig som 'offeret'. I har været to om at skabe den nuværende situation og derfor har I begge et ansvar for den.
Du og din ex er røget ud i en magtkamp. I kæmper om magten og kontrollen og giver hinanden ansvaret for, at I hver især ikke har det godt. På den måde giver I hinanden så mange negative følelser. De breder sig som ringe i vandet og I trækker hinanden ned. Derfor har en magtkamp aldrig nogen vindere – kun tabere. Spørgsmålet er, hvordan I kan få vendt den negative udvikling til noget positivt og derved give følelsesmæssigt slip på hinanden.
Det handler i høj grad om, at I ikke forstår og ikke respekterer hinandens følelser og grænser.
Du fandt en udvej og fik det bedre, da du begyndte at skrive på borderline-forumet. Det er klart, at du stritter imod, når din ex vil tage den udvej fra dig. Hun forstår åbenbart ikke, at hun selv har været med til at skabe denne situation, fordi hun ikke selv kunne eller ville give dig de svar, du havde brug for.
Problemet er bare, at du gør hende ondt ved at skrive derinde. Du forstår åbenbart ikke, hvor ubehageligt det må være for hende at læse om sig selv på nettet – og specielt i et forum, der handler om hendes sygdom, som hun jo tydeligvis ikke har haft lyst til at tale med dig om.
Det er jo ikke rimeligt, at du skal få det skidt, for at hun kan få det godt. Men det er heller ikke rimeligt, at din ex skal have det skidt for, at du kan få det godt. I vil begge have det godt på bekostning af den anden. Men man kan aldrig selv få det helt godt, hvis det betyder, at en anden får det dårligt. I stedet kan man prøve at finde nogle andre løsninger, så du får dit behov for åbenhed dækket men ikke påtvinger din ex en åbenhed, hun ikke ønsker.
Der findes altid andre muligheder, det er bare med at få øje på dem. Dette er dem, jeg umiddelbart kan komme i tanke om. Men om du kan bruge nogle af dem, ved jeg jo ikke.
1) Du har haft sendt mig et par private mails. Det er du altid velkommen til, hvis der er ting, du har brug for at dele og 'tale' om, men som din ex nok ikke har brug for at læse om på nettet.
2) Du kan fortsætte med at skrive på borderline-forumet men mere generelt om lidelsen borderline og ikke noget specifikt om din ex-kæreste.
3) Du kan opsøge en psykolog eller en terapeut og få professionel støtte til at komme over tabet og til at forholde dig til de ting, der er sket på en anden måde. Du har jo fundet ud af, hvor meget det kan forandre at få nogle andre indfaldsvinkler og nye in-put fra en udenforstående.
4) Du kan kontakte f.eks. ACA (som din ex har foreslået). Dér vil du ikke kunne tale om hende på samme måde men vil blive nødt til at tale om dig selv og arbejde med dine egne følelser. Dette mener jeg er positivt, for virkelige forandringer kommer altid indefra.
5) Jeg ved ikke, hvordan du har det med at læse bøger? Eller evt. høre lydbøger? Der findes givetvis en masse litteratur omkring borderline, så du kan få mere af den viden, du søger. Der findes både faglig litteratur men også biografier.
Grundlaget for depressionen skabes ofte i barndommen. En 'slumrende' depression kan i voksenlivet udløses af mange ting. Især måske af at blive svigtet eller forladt. Men der findes ingen garantier her i livet og mennesker kan altid komme til at gøre hinanden ondt. Smerte og sorg er en del af livet man ikke kan undgå. Men man kan blive bedre til at rumme disse følelser og få fat i nogle indre ressourcer, så man bliver stærkere og bedre til at håndtere de svære følelser. Du har måske også brug for at lære, hvilken type mennesker der med stor sandsynlighed vil give dig problemer og hvordan du fremover kan spotte dem og beskytte dig selv på en hensigtsmæssig måde.
Din teori om, at det, der kommer af sig selv, også går væk af sig selv, holder vist desværre ikke helt i praksis. For ingenting kommer bare af sig selv og går heller ikke væk af sig selv. Der er tale om årsag-virkning. Så skal man have virkningen til at forsvinde, må man først finde det egentlige problem.
Ikke at handle er også at handle. Når man ikke handler, tager man ikke ansvar og dermed risikerer man meget let at svigte sig selv eller andre. Det er utroligt vigtigt, at man finder ud af, hvordan man selv er med til at skabe sin egen historie.
'Gud hjælper den, der hjælper sig selv' – citat Paulo Coelho i 'Alkymisten'.
Jeg tror som sagt ikke, at du bliver ubetinget glad for dette svar. Men for mig handler det ikke om at undgå de svære ting – det kan man ikke, de er en del af livet. Det handler om at forstå tingene anderledes, så man bliver bedre til at håndtere det, der er svært og blive i stand til at give slip og komme videre.
Mange kærlige hilsner
Helene
Jeg er altid meget glad for dine svar
Nu har jeg gået hele dagen og tænk på hvad det er du har skrevet og læst det flere gange
Ja vi har været to om at skabe den nuværende situation og derfor har vI begge et ansvar for den.
Det er jeg udmærket klar over min tingene kan ikke løses når det kun er den ene der har lyst til
At løse den opgave
Ja mig og min ex er røget ud i en magtkamp. I kæmper om magten og kontrollen det har du
Så inderligt ret i hun har altid ment at hun vidste hvad der var bedst for mig men nu stritter
Jeg imod da jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling mente hun at den skulle være i Ballerup
Hvor mine venner sagde til hende at det kom hun ikke til at bestemme fra min veninde havde
Arbejde på Bispebjerg zyk for her havde jeg været indlagt før og de beder at hun Lader mig
være i fred
min ex siger til dem at de ikke skal tage mig med på bodegaen men hun får at vide at jeg er
over 18 så det kan give ikke bestemme
Du skriver
Spørgsmålet er, hvordan I kan få vendt den negative udvikling til noget positivt og derved give
følelsesmæssigt slip på hinanden.
Jeg har lidt svært ved at se hvordan det kan lade sig gøre jeg har tænkt meget over det
For når kommunikation kun gå den ene vej så bliver det næsten umuligt
så jeg har valgt at Bryde alt forbindelse med hende
Jeg bliver også nødt at tage mere hensyn til mig selv så jeg mener det her den bedste løsning
Nej jeg forstår ikke hvorfor hun reagerer sådan for der er ikke nogen der ved hvem hun er
Der er slet ingen navne som hentyder til at det er hende jeg skriver om men hun var haft en
Stor mulighed for at forklare mig tingene men det har hun ikke ønskede
Det har været lettere for hende at bare forlade forholdet og så bare lade det være ved det
For hun har åbenbart ikke mente at hun var forpligtet til at forklare mig noget som helst
Så var jeg prøvede at forstå hvorfor vores forhold er gået i stykker og jeg har fået mange
Gode forklaringer på hvorfor det her gået så galt som det er
Jeg vil jo også gerne have en chance for at jeg kan komme videre i mit liv og jeg føler
At jeg har lært en masse om hendes sygdom så jeg forstår hende meget bedre nu
Men det er bare så typisk når jeg selv finder på et eller andet så føler jeg at
Det aldrig har været godt nok til hende men hun får igen sin vilje for jeg
Mangler kun at få svar på nogle af de sidste spørgsmål jeg har lagt en i tråden
Du skriver 5 punkter
1) Det er nok det Jeg vil holde mig til
2) Hun får igen sin vilje men mod protest
3) Den kan min økonomi ikke klare
4) Jeg vil give det et forsøg
5)Det er jeg desværre ikke særlig god til
Jeg er meget meget ked af at hun ikke magter at have et fast forhold i længere tid
Jeg synes det er meget trist og sørgeligt at hun lever på den måde det må også
Være meget svært for hende
Jeg tror at jeg er den eneste der har prøvet på at sætte sig ind i hendes sygdom
Og jeg synes jeg har gjort en stor indsats men jeg føler ikke at det har været forgæves
For jeg føler jeg har lært meget af hvordan Man kan leve med en der har borderline
Jeg ved godt at det er for sent
Ps jeg skriver til dig senere men det bliver på mail
Jeg bliver nødt til at slutte nu jeg skal til møde
Mange kærlige hilsner Krølle
Så vil jeg lade være med at besvare dit sidste indæg og vente på din mail :-)
Hilsen Helene