Jeg vender lige tilbage til den første indlæg på skrev i dag
Men jeg har bare lige det her problem jeg skal have ud af hovedet der var en der kom
Med et forslag
Det er et rigtig godt forslag men det desværre ikke lade sig gøre for de har et lille hus ved siden af
Og jeg har skrevet til hende om de ikke ville være søde at skrive hvad det er de ville have men
Hun har ikke svaret mig og jeg tror at det er skifteretten advokat der har bedt hende om at kontakte mig
For at se om de kunne få tingene for jeg har ikke hørt noget som helst fra advokaten men fuck hvor er
Jeg nervøs for hvad der nu skal ske
Jeg troede at det hele var overstået
Og nu har du igen vendt min hjerne 180 grader og det er jo det du er så god til for ja selvfølgelig
Kan jeg klare den for det skal jeg bare men jeg er stadig meget nervøs for at møde Dem for
Jeg har jo ikke mistet mine følelser for dem jeg har trods alt været sammen med dem i fire år
Det er jo deres storebror der har lavet alt balladen så ham ønsker jeg ikke at møde
Jeg har jo betragtet de to piger som var det mine egne og behandlede dem som det var mine
egen børn og jeg er lidt nervøs om de har nogen følelser for mig så tankerne fiser
rundt inden i knolden på mig da hun ringede fik jeg bare hjerte banken og blev helt rundt på gulvet for det var jo deres mors ønske at de skulle blive hos mig
men jeg har også altid haft en tro på at give nok skulle kontakte mig når alt det med skifteretten var overstået
Så nu kan jeg kun vente på at hun skriver eller at jeg får et brev fra advokaten
Forstår jeg det ret: At der er et kolonihavehus ved siden af, du måske kunne købe i stedet for?
Når der sker den slags belastende ting, kan du måske begynde at sige til dig selv: 'Jeg kan godt klare det'. Og helst også se, om du kan finde på én eller anden måde, du selv kan GØRE noget på. Det kan være svært men hold da op, hvor kan det hjælpe, hvis man føler, at man selv kan handle og få lidt kontrol over situationen.
Kan du evt. spørge advokaten, hvornår du kan forvente at høre noget?
Har du og børnene lavet en fast aftale om, hvornår de skal komme? Hvis ikke kan du så tage kontakt og få sat dato og tid på?
Det er jo kun godt, at du ikke har mistet dine følelser for børnene. Hvis I ellers har haft det rimeligt godt sammen, i de 4 år I kendte hinanden, så betyder du givetvis rigtigt meget for dem. Frygter du, at de vil være afvisende overfor dig? Hvorfor skulle de være det?
Det gør ikke noget, hvis de ser, at du er nervøs. Så giver du også dem lov til at vise deres nervøsitet. Det gør heller ikke noget, hvis de oplever, at situationen påvirker dig, så behøver de heller ikke at lade som om, at de bare er helt upåvirkede. Det gør heller ikke noget, hvis de oplever, at du er bange for, at de ville afvise dig. Så kan de også give udtryk for, hvis de har følt sig afvist eller bange for din afvisning og de mærker, at de betyder noget for dig. På den måde kan stemningen blive meget mere naturlig og mindre akavet og svær. I får faktisk en mulighed for at komme tættere på hinanden, få talt om nogle ting og være mere ærlige overfor hinanden. Og det vil vel være godt?
Prøv at finde gaven i mødet - i stedet for forbandelsen :-)
Nu kender jeg jo ikke nogen af Jer… Men jeg tænker på deres storebror… han har vel gjort det, han mener, er bedst for pigerne? Både du og han ønsker jo nok det bedste for dem. I er bare ikke enige om, hvad der er det bedste. Men det er ikke deres bror og det er ikke dig, det her handler om. Det handler om pigerne, der har mistet deres mor. Det vigtigste er, at de har det godt, hvad enten det er hos deres bror eller hos dig.
Jeg forstår udmærket, at det er et stort tab for dig – men de er jo knyttet til deres bror på en helt anden måde og vel også gennem længere tid? Men det betyder jo ikke, at de ikke OGSÅ er knyttet til dig. Jo flere tilknytninger de kan have jo bedre.
Så det bedste for pigerne vil vel være, hvis du kan forlige dig med, at du altså ikke kan have dem hos dig – men at de ved, hvor meget du holder af dem og at de altid er velkomne hos dig.
Igen er det det samme som med din ex-kæreste: Prøv at finde gaven i det, du har fået i stedet for at holde fast i forbandelsen over det, du ikke kan få. Det lyder nok hårdt men det er godt ment :-)
Ja, problemer tapper én for energi. Derfor er man nødt til engang imellem at prøve at skubbe dem fra sig, så de ikke får lov at fylde hele éns liv. Især er ventetid dræbende. Derfor er det så vigtigt, at du bruger ventetiden så positivt som muligt. Bekymring er nok den mest unyttige følelse af alle, for om man har gået og bekymret sig eller om man ikke har, så har det ingen indflydelse på resultatet. Man kan ikke altid undgå bekymringen, men man kan godt prøve at få den til at fylde mindre. Især hvis du hele tiden tænker på: JEG KAN GODT KLARE DET.
Når jeg er bekymret, så tænker jeg på, hvad der er det værste, der kan ske. Derefter prøver jeg at finde ud af, hvad jeg så bedst kan gøre, hvis det værste skulle ske. Når jeg har fundet en plan A og en plan B og helst også en plan C, så har jeg allerede lidt mere kontrol over situationen og knap så meget at bekymre mig om. For så er jeg forberedt og ved, jeg kan klare det nærmest uanset, hvad der måtte ske.
Håber du holder næsen oven vande, selvom det er svært lige nu. Du har haft nogle gode dage - du har oplevet lyset og glæden og du har grinet. Det skal nok komme tilbage.
Det gik rigtigt godt med min kammerat han at komme hjem så det at rart
Ja det har du nok ret i men min selvtillid voksede med at jeg kunne skrive
Her inde og jeg oplevede pludseligt at jeg fik et stort resultat ud at det
Og så følger jeg at jeg har været meget heldige at det var dig der skrev her
Og det er jeg jo bare glad for du vender altid tingene på hovedet så det kan
Trænge ind i knolden på mig
Og som du skriver at jeg skriver inde i borderlineforeningen for at få en forståelse
Hvorfor vil så tit misforstod hinanden og efterhånden har jeg lært en masse
Og det jeg syntes bare at det skylder jeg hende og mig selv fordi så kan jeg
Rigtig sag hvor mange fejl jeg har lavet fordi jeg har misforstået hende og det
Er bare meget trist at jeg først har fået det lært nu men når hun ikke selv kan
Forklarer mig det så føler jeg bare at jeg selv må finde ud af det og jeg forstår
Hvorfor hun har gjort som hun har gjort men hun mener at det kan være lige meget
Når vi ikke er sammen mere men det er det jo ikke for mig for som du skriver
Er det for at jeg ikke laver den samme fejl to gange
Ja og min søster synes at jeg skulle blive ved med at skrive fordi hun kan mærke
På hvordan min selvtillid vokse hele tiden og hun er meget stolt af jeg kan skrive
Selv hun ved jo hvor stort et handikap det har været for mig og du har været og er
en stor støtte for mig
Ja jeg føler at jeg har fået meget mere ud af tale med en udenforstående om tingene
Angående det du skriver om min ex om hvordan hun opfatter tingene har jeg læst
En hel del om så jeg forstår meget bedre hvorfor hun bliver så tosset over at jeg
Er blevet ved med at kontakte hende for i hendes verden at det bare slut for mit
vedkommende og jeg kan godt se nu at nå tror hun jeg kun er ude på at skade
Hende men jeg havde et lille håb at hun ville forstå hvad jeg skrev i brevet og
e-mailen men jeg kan godt se at jeg skulle helt lade være med at kontakte hende
Jeg har et lille citat
Du vil ALDRIG kunne fortælle en borderliner noget, hun ikke har lyst til at vide! Vi kan
dreje tingene så de bliver helt anderledes i vores hoveder
Og det citat rørte mig meget men nu har jeg trods alt lært en hel del om tingene
Så vil jeg skulle komme til at tale med hende så er jeg lidt mere forberedt
Jeg vil selvfølgelig tage så meget hensyn til hende som overhovedet muligt
Men jeg bliver også nødt til at tage hensyn til mig selv
Og som du skriver angående at være ærligt skulle jeg nok lade være med at fortælle
Hende at jeg skrev i borderlineforeningen for det kom der ikke noget positivt ud af
Men gjort er gjort
Nej pigerne har i et lille hus på grunden hvor de stadig har mange ting
Og Kolonihaven blev overdraget i mit navn da hun levede for at der ikke skulle
Komme problemer men hun stod stadigvæk med på kontrakten men det er en
Lang historie og det kan jeg skrive til dig i en anden dag
Det med at spørge advokaten tør jeg simpelthen ikke hun er virkelig en Kælling uden
Lige hun har virkelig negligeret mig fra dag ét hun har simpelthen bare været så grov
Så det skal jeg ikke nyde noget af
Jeg har sendt en sms besked til Dem om hvad det er de gerne vil have fra hovedet huset
Men de har ikke svaret mig i nu jeg skrev at jeg nok skulle pakke det ned til dem
Jer jeg forstår godt hvad du mener den mindste af pigerne har jeg haft et meget godt
Forhold til jeg har måttet adskillige gange kører rundt efter hende når hun ikke kom
hjem om natten og det var altid mig der skulle forsvare hende over for hendes mor
Dig vil jeg sige fuck deres storebror han har aldrig kunnet lide mig han kontaktede
Ingen gang hans mor da hun var dødssyg han har kun været sammen med sin mor
seks gange på fire år han har virkelig været meget meget grov over for sin mor
Så jeg gider faktisk ikke at koncentrere mig om ham
Pigerne har altid været velkommen hos mig men det har de ikke turde på grund af
Balladen om kolonihaven men nu må jeg se hvad der sker
Der jeg læste den anden sidste spalte du skrev begyndte jeg at græde for det var
Nøjagtig som min ekskæreste altid sagde til mig jeg troede ikke at en sætning kunne
Gøre så meget (hvad der er det værste, der kan ske) det gjorde meget ondt så kom sagnet
Op i mig
Ja som du skriver til sidst jeg skal nok komme ovenpå igen men lige nu har jeg
Den meget meget dårlig men jeg skal nok gøre alt hvad jeg kan få ikke at Ryge
ned i det hul igen nu når jeg har fundet et lille lys så kan jeg forhåbentlig gå
udenom
Hvis eller når alle de gamle problemer, du slås med får en afslutning, vil det frigøre SÅ meget energi. Jo mere du kan give slip på problemerne og fortiden, des mere vil problemerne og fortiden give slip på dig. Jo mere du bekymrer dig, desto mere får du at bekymre dig om. Alt hvad man sender ud, får man selv tilbage.
I princippet er der kun én ting, vi skal bruge fortiden til: At lære af den. Når vi har lært det, vi har brug for at lære, kan vi slippe den. Så hvad er det, du mangler at lære? Hvordan får du fortidens uløste problemer til at slippe dig?
Ja, jeg tror også, at det er bedst, at du slet ikke har kontakt med din ex. Forholdet er fra hendes side tydeligvis helt slut. Det er slet ikke rart, når andre bliver ved med at holde fast i én. Hun har givet slip på dig, nu er det op til dig også at få givet slip på hende, så I hver især kan komme videre i Jeres liv. Igen: Hvad skulle du lære af hende, som du mangler at lære?
Det er et godt citat, du kommer med. Nej, man kan ikke få andre til at forstå noget, de ikke vil forstå og man kan ikke få andre til at vide noget, de ikke vil vide.
Det gælder såmænd nok ikke kun borderlinere. Alle kan vende, dreje og manipulere tanker og ord, så tingene blive vendt helt på hovedet. Men nogle er bestemt dygtigere til det end andre… og borderlinere er ofte rigtigt dygtige til det…
Hold da op, det lyder som om, at der har været nogle store problemer i familien. Pigernes storebror må jo have haft sine grunde til i den grad at have cuttet sin mor. Han må virkeligt have følt sig svigtet af én eller anden grund. Det lyder heller ikke særligt trygt, at du måtte ud og lede efter den yngste af pigerne om natten eller forsvare hende mod hendes mor.
Du skriver, at pigernes bror aldrig har kunnet lide dig. Men det er jo tydeligvis gensidigt. Du dømmer ham bl.a., fordi han ikke var god ved sin mor – men hvis han ikke føler, at hun har været en god mor for ham, havde han vel heller ikke nogen grund til at være god ved hende? Omvendt dømmer han sikkert dig, fordi du overhovedet kendte hende og tog hendes parti mod ham.
Grunden til, at jeg skriver dette, er fordi, det igen handler om at se helheden og se tingene fra alle sider, så man ikke bliver så fastlåst i vrede og negative følelser. Det er så let at tage parti og fordømme andre men ingen er fejlfri og alle har deres (gode) grunde til at være som de er og handle, som de gør. Det betyder ikke, at man bare skal acceptere alting – men det er alligevel muligt at prøve at forstå det og respektere den anden persons følelser. Finde med-følelsen.
Der er et indre billede, jeg nogen gange har set for mig.
Billedet af et dybt sort hul. Jeg står oppe på kanten og kigger ned i det. Så prøver jeg at kigge opad. Jeg ser lyset, solen skinner og den varmer mig. Der er smukke blomster og de dufter fortryllende. Dér vil jeg gerne være. Men nogle gange er der nogle mennesker, der prøver at trække mig ned i det sorte hul. Så må jeg bruge alle mine kræfter på at kæmpe imod, for jeg VIL IKKE derned til dem. Jeg vil blive oppe i lyset og varmen.
Engang imellem kan jeg stadigt blive trukket ned i det sorte hul (men det er sjældent efterhånden). Heldigvis er det forsynet med en stige. Ryger jeg derned er der ikke andet at gøre end at begynde at kæmpe imod de mørke kræfter, der vil holde fast i mig og kravle opad igen. For jeg VED jo, at livet, lyset og varmen venter på mig deroppe. Oppe i lyset står der nogle mennesker og rækker deres hænder ud og er klar til at hjælpe med at trække mig op, når jeg kommer tæt nok på. At være nede i det sorte hul er som at være levende begravet. Dér skal jeg bestemt IKKE være ét minut længere end højst nødvendigt.
Det er en af de værste dage jeg har haft i længere tid jeg er røget meget
Tilbage og jeg har det meget meget dårligt jeg har grædt hele natten og dagen
Så jeg kan ingen gang koncentrere mig om at skrive til jer så jeg må vente til jeg
Får det lidt bedre så jeg kan svare
Jeg blev meget overrasket da du skrev jeg troede kun det var helene der svarede
Mine indlæg som jeg troede at det var røget forkert men det kunne jeg læse at den
Ikke var og jeg synes det er fint at der er andre der kommer med nogle indput
Ja Helene er rigtige god til at vende tingene på hovedet så man kan forstå dem
Og det er jeg meget glad for at det er hende der besvarer mine indlæg
Ja som du skriver har jeg flyttet mig meget det kan jeg kun takket helene for
Helene kan dreje tingene rundt så di kan trække in i knolden på mig
Som jeg skrev
Det er en af de værste dage jeg har haft i længere tid jeg er røget meget
Tilbage
Men Helene skrev til mig på mail og fik skubbet som hårdt til mig at
Jeg røg over hullet i stedet for at falde i hullet det var rigtig rart så nu
Skal jeg kun rejse mig op fra jorden i stedet for at jeg skulle Kravle op af
Hullet
Men det er sørme din egen fortjeneste - ikke min.
Det er dig, der gør det hårde arbejde.
Det kan du godt give dig selv et stort klap på skulderen for :-)
Min ex har sendt mail til mig og anmodet mig om at lade være med at skrive i
Borderlineforeningen hun skriver
(Jeg beder dig respektere mig og min familie og stoppe med at omtale os på
nedsættende måde.)
Man den besked forstår jeg ikke for jeg har ikke skrevet nedsættende om hende
Eller hendes familie for vis man gør det så bliver den tråd lukket og du får ti dage
Karantæne
Men jeg kan give dig et af indlæggene jeg har fået
(Hej med dig og velkomme til herfra også
Ordblindhed eller ej og nye programmer eller ej, synes jeg faktisk at du skriver rigtigt godt - og jeg ville næsten ønske at din kæreste kunne læse hvad du skriver, for det er så smukt og så rørende og så ... hudløst og ærligt!
Jeg vil rigtigt gerne skrive mere om de konkrete problemer du ridser op, men lige nu skal jeg ud af døren om et øjeblik, så det må vente lidt - ville bare lige skrive hvor meget dit indlæg berører mig!)
Jeg forstår ikke hvad hun mener det har aldrig været en min hensigt at nedgøre hende
På nogen som helst måde men jeg forstår at man kan tolke ordene som det passer en
Og hun anmoder mig om at gå i aca i stedet for at skrive ene i borderlineforeningen
Men i aca kan man ikke få de svar som jeg har brug for det rette sted mener jeg at det
Må være i borderlineforeningen de kan svare på mine spørgsmål vedrørende at være en
Borderline og jeg har fået mange gode svar på mine spørgsmål
Hun mener det er mig der er noget galt med fordi jeg ikke har kunne forstå hende og
Så mener hun det er mig der er syg men jeg vidste ikke hvad dvs. at være borderline
Men det har jeg jo fået en hel del indsigt i nu
Hun skriver til mig af jeg er opvokset i en dårligt fungerende familie
Så hun mener at jeg kommer fra en dysfunktionel familie
Men den kan der godt være at hun har ret i det men det mener jeg jo ikke
Jeg har klaret mig selv siden jeg var 16 år og jeg synes det har gået godt
Jeg har været gift en gang men det gik ikke så vi blev skilt og jeg bliver
Alene med min søn han var halvt år gammel og der går nogle år før jeg
Finder en ny kæreste og vi er sammen i 17år og vi får to sønner og da vi
Gik fra hinanden efter 17 år kæmpet jeg får at få forældremyndigheden
Over den mindste af vores børn jeg måtte fire retssager igennem før jeg
Fik forældremyndigheden over ham det var i over 2000 og jeg var derefter
Alene i fire år og det var meget hårdt for mig at stå alene med tre drenge
Men jeg mener bare at jeg har gjort det rigtig godt den ældste at min drenge
Han har trods al fået et svendebrev som tømrer selvom han også er ordblind
Det er de alle tre mænd de klarer sig fint i dag
I over 2001 bliver jeg meget syg jeg får en galdeblair betændelse og bliver
Opereret for den men fem dage efter røget i jeg ind igen og blev opereret
Igen og det er efterhånden har jeg haft mange problemer med min mave
Og der får jeg en depression og derefter går jeg hos mange psykiatere
Men det hjælper mig desværre ikke så indimellem bliver den være og være
Men jeg har aldrig været god til at gå til lægen for jeg har altid ment at
Når det kommer at sig selv så går det vel også væk af sig selv og jeg har
Aldrig været god til at huske at tage min medicin men jeg har altid været
Meget stærk psykisk så før i tiden kom de altid til mig og skulle have hjælp
Eller et godt råd men det har desværre sat sig til en kroniske depressionstilstand
I dag
Men som jeg tidligere har skrevet i tråden fik jeg en ny kæreste i 2004 men
Hun blev desværre meget syg i 2007 og gik bort i 2008 den 28 maj men jeg
Kæmpede for at hun kunne være her ude i kolonihaven jeg måtte lære at give
Hende indsprøjtninger hver dag og jeg skulle sørge for at hun fik sin medicin
Hver anden time hele døgnet rundt som i kan jo forhåbentlig forstå mig ret i
Jeg elskede jo hende meget så jeg kunne jo ikke bare stikke af fordi hun blev
Meget syg og jeg havde lovet hende at hun ikke skulle gå herfra alene og det
Holte jeg hun gik herfra i mine arme så hun gik her fra med fred i sindet
Jeg har altid prøvet at kæmpe en for mine forhold for jeg synes bare det der
Så latterligt bare at skride fordi der kommer nogle problemer i stedet for at
Prøve at løse dem
Så det her vel klart når man har en kronisk depression at bryder ud på fulde
Omdrejninger når en kæreste forlader en og man intet kan gøre
Og man ryger ned i en dyb sorg så pludselig har man sin depression og sov
At slås med når så der kommer en og mærker hvordan man har det og vil gerne
hjælpe med at få det bedre så er det klart man tager imod det men hvad fanden
Hjælper det når hun er meget mere syg end jeg er og ikke forklare mig noget
Som helst hvad det er hun fejler så det må jeg selv finde ud af
Og så skrider hun bare ude at forklare hvorfor man det rager jo heller ikke mig
For hvorfor skal man bruge en tid på at løse problemerne når man bare kan skride
Det er jo lettere bare at skride for mand kan jo bare gå ud og finde et nyt offer
Så skide med hvordan den efterladte har det så kan han selv slås med sent sov og
depression
Så pludselig får jeg en sms-besked fra hende og jeg finder det meget underligt at hun begynder at skrive
Til mig for hun har ikke svaret mig på nået som helst i de sidste tre måneder uanset om det har været en
På sms eller midt brev eller mail og hun har ikke kommenteret noget som helst andet at hun skrev at
Hun har hørt pigerne vilde komme og hente deres ting men det må hun have læst inde i borderlineforeningen
Mange kærlige hilsner
Og et stort smil og et kram til dig
Kommentarer
Jeg vender lige tilbage til den første indlæg på skrev i dag
Men jeg har bare lige det her problem jeg skal have ud af hovedet der var en der kom
Med et forslag
Det er et rigtig godt forslag men det desværre ikke lade sig gøre for de har et lille hus ved siden af
Og jeg har skrevet til hende om de ikke ville være søde at skrive hvad det er de ville have men
Hun har ikke svaret mig og jeg tror at det er skifteretten advokat der har bedt hende om at kontakte mig
For at se om de kunne få tingene for jeg har ikke hørt noget som helst fra advokaten men fuck hvor er
Jeg nervøs for hvad der nu skal ske
Jeg troede at det hele var overstået
Og nu har du igen vendt min hjerne 180 grader og det er jo det du er så god til for ja selvfølgelig
Kan jeg klare den for det skal jeg bare men jeg er stadig meget nervøs for at møde Dem for
Jeg har jo ikke mistet mine følelser for dem jeg har trods alt været sammen med dem i fire år
Det er jo deres storebror der har lavet alt balladen så ham ønsker jeg ikke at møde
Jeg har jo betragtet de to piger som var det mine egne og behandlede dem som det var mine
egen børn og jeg er lidt nervøs om de har nogen følelser for mig så tankerne fiser
rundt inden i knolden på mig da hun ringede fik jeg bare hjerte banken og blev helt rundt på gulvet for det var jo deres mors ønske at de skulle blive hos mig
men jeg har også altid haft en tro på at give nok skulle kontakte mig når alt det med skifteretten var overstået
Så nu kan jeg kun vente på at hun skriver eller at jeg får et brev fra advokaten
Så fuck de problemer de tapre mig for energi
Kærlig hilsen Krølle
Forstår jeg det ret: At der er et kolonihavehus ved siden af, du måske kunne købe i stedet for?
Når der sker den slags belastende ting, kan du måske begynde at sige til dig selv: 'Jeg kan godt klare det'. Og helst også se, om du kan finde på én eller anden måde, du selv kan GØRE noget på. Det kan være svært men hold da op, hvor kan det hjælpe, hvis man føler, at man selv kan handle og få lidt kontrol over situationen.
Kan du evt. spørge advokaten, hvornår du kan forvente at høre noget?
Har du og børnene lavet en fast aftale om, hvornår de skal komme? Hvis ikke kan du så tage kontakt og få sat dato og tid på?
Det er jo kun godt, at du ikke har mistet dine følelser for børnene. Hvis I ellers har haft det rimeligt godt sammen, i de 4 år I kendte hinanden, så betyder du givetvis rigtigt meget for dem. Frygter du, at de vil være afvisende overfor dig? Hvorfor skulle de være det?
Det gør ikke noget, hvis de ser, at du er nervøs. Så giver du også dem lov til at vise deres nervøsitet. Det gør heller ikke noget, hvis de oplever, at situationen påvirker dig, så behøver de heller ikke at lade som om, at de bare er helt upåvirkede. Det gør heller ikke noget, hvis de oplever, at du er bange for, at de ville afvise dig. Så kan de også give udtryk for, hvis de har følt sig afvist eller bange for din afvisning og de mærker, at de betyder noget for dig. På den måde kan stemningen blive meget mere naturlig og mindre akavet og svær. I får faktisk en mulighed for at komme tættere på hinanden, få talt om nogle ting og være mere ærlige overfor hinanden. Og det vil vel være godt?
Prøv at finde gaven i mødet - i stedet for forbandelsen :-)
Nu kender jeg jo ikke nogen af Jer… Men jeg tænker på deres storebror… han har vel gjort det, han mener, er bedst for pigerne? Både du og han ønsker jo nok det bedste for dem. I er bare ikke enige om, hvad der er det bedste. Men det er ikke deres bror og det er ikke dig, det her handler om. Det handler om pigerne, der har mistet deres mor. Det vigtigste er, at de har det godt, hvad enten det er hos deres bror eller hos dig.
Jeg forstår udmærket, at det er et stort tab for dig – men de er jo knyttet til deres bror på en helt anden måde og vel også gennem længere tid? Men det betyder jo ikke, at de ikke OGSÅ er knyttet til dig. Jo flere tilknytninger de kan have jo bedre.
Så det bedste for pigerne vil vel være, hvis du kan forlige dig med, at du altså ikke kan have dem hos dig – men at de ved, hvor meget du holder af dem og at de altid er velkomne hos dig.
Igen er det det samme som med din ex-kæreste: Prøv at finde gaven i det, du har fået i stedet for at holde fast i forbandelsen over det, du ikke kan få. Det lyder nok hårdt men det er godt ment :-)
Ja, problemer tapper én for energi. Derfor er man nødt til engang imellem at prøve at skubbe dem fra sig, så de ikke får lov at fylde hele éns liv. Især er ventetid dræbende. Derfor er det så vigtigt, at du bruger ventetiden så positivt som muligt. Bekymring er nok den mest unyttige følelse af alle, for om man har gået og bekymret sig eller om man ikke har, så har det ingen indflydelse på resultatet. Man kan ikke altid undgå bekymringen, men man kan godt prøve at få den til at fylde mindre. Især hvis du hele tiden tænker på: JEG KAN GODT KLARE DET.
Når jeg er bekymret, så tænker jeg på, hvad der er det værste, der kan ske. Derefter prøver jeg at finde ud af, hvad jeg så bedst kan gøre, hvis det værste skulle ske. Når jeg har fundet en plan A og en plan B og helst også en plan C, så har jeg allerede lidt mere kontrol over situationen og knap så meget at bekymre mig om. For så er jeg forberedt og ved, jeg kan klare det nærmest uanset, hvad der måtte ske.
Håber du holder næsen oven vande, selvom det er svært lige nu. Du har haft nogle gode dage - du har oplevet lyset og glæden og du har grinet. Det skal nok komme tilbage.
Kærlig hilsen
Helene
Tak for en hjerne vrider du fik skrevet
Det gik rigtigt godt med min kammerat han at komme hjem så det at rart
Ja det har du nok ret i men min selvtillid voksede med at jeg kunne skrive
Her inde og jeg oplevede pludseligt at jeg fik et stort resultat ud at det
Og så følger jeg at jeg har været meget heldige at det var dig der skrev her
Og det er jeg jo bare glad for du vender altid tingene på hovedet så det kan
Trænge ind i knolden på mig
Og som du skriver at jeg skriver inde i borderlineforeningen for at få en forståelse
Hvorfor vil så tit misforstod hinanden og efterhånden har jeg lært en masse
Og det jeg syntes bare at det skylder jeg hende og mig selv fordi så kan jeg
Rigtig sag hvor mange fejl jeg har lavet fordi jeg har misforstået hende og det
Er bare meget trist at jeg først har fået det lært nu men når hun ikke selv kan
Forklarer mig det så føler jeg bare at jeg selv må finde ud af det og jeg forstår
Hvorfor hun har gjort som hun har gjort men hun mener at det kan være lige meget
Når vi ikke er sammen mere men det er det jo ikke for mig for som du skriver
Er det for at jeg ikke laver den samme fejl to gange
Ja og min søster synes at jeg skulle blive ved med at skrive fordi hun kan mærke
På hvordan min selvtillid vokse hele tiden og hun er meget stolt af jeg kan skrive
Selv hun ved jo hvor stort et handikap det har været for mig og du har været og er
en stor støtte for mig
Ja jeg føler at jeg har fået meget mere ud af tale med en udenforstående om tingene
Angående det du skriver om min ex om hvordan hun opfatter tingene har jeg læst
En hel del om så jeg forstår meget bedre hvorfor hun bliver så tosset over at jeg
Er blevet ved med at kontakte hende for i hendes verden at det bare slut for mit
vedkommende og jeg kan godt se nu at nå tror hun jeg kun er ude på at skade
Hende men jeg havde et lille håb at hun ville forstå hvad jeg skrev i brevet og
e-mailen men jeg kan godt se at jeg skulle helt lade være med at kontakte hende
Jeg har et lille citat
Du vil ALDRIG kunne fortælle en borderliner noget, hun ikke har lyst til at vide! Vi kan
dreje tingene så de bliver helt anderledes i vores hoveder
Og det citat rørte mig meget men nu har jeg trods alt lært en hel del om tingene
Så vil jeg skulle komme til at tale med hende så er jeg lidt mere forberedt
Jeg vil selvfølgelig tage så meget hensyn til hende som overhovedet muligt
Men jeg bliver også nødt til at tage hensyn til mig selv
Og som du skriver angående at være ærligt skulle jeg nok lade være med at fortælle
Hende at jeg skrev i borderlineforeningen for det kom der ikke noget positivt ud af
Men gjort er gjort
Kærlig hilsen Krølle
Nej pigerne har i et lille hus på grunden hvor de stadig har mange ting
Og Kolonihaven blev overdraget i mit navn da hun levede for at der ikke skulle
Komme problemer men hun stod stadigvæk med på kontrakten men det er en
Lang historie og det kan jeg skrive til dig i en anden dag
Det med at spørge advokaten tør jeg simpelthen ikke hun er virkelig en Kælling uden
Lige hun har virkelig negligeret mig fra dag ét hun har simpelthen bare været så grov
Så det skal jeg ikke nyde noget af
Jeg har sendt en sms besked til Dem om hvad det er de gerne vil have fra hovedet huset
Men de har ikke svaret mig i nu jeg skrev at jeg nok skulle pakke det ned til dem
Jer jeg forstår godt hvad du mener den mindste af pigerne har jeg haft et meget godt
Forhold til jeg har måttet adskillige gange kører rundt efter hende når hun ikke kom
hjem om natten og det var altid mig der skulle forsvare hende over for hendes mor
Dig vil jeg sige fuck deres storebror han har aldrig kunnet lide mig han kontaktede
Ingen gang hans mor da hun var dødssyg han har kun været sammen med sin mor
seks gange på fire år han har virkelig været meget meget grov over for sin mor
Så jeg gider faktisk ikke at koncentrere mig om ham
Pigerne har altid været velkommen hos mig men det har de ikke turde på grund af
Balladen om kolonihaven men nu må jeg se hvad der sker
Der jeg læste den anden sidste spalte du skrev begyndte jeg at græde for det var
Nøjagtig som min ekskæreste altid sagde til mig jeg troede ikke at en sætning kunne
Gøre så meget (hvad der er det værste, der kan ske) det gjorde meget ondt så kom sagnet
Op i mig
Ja som du skriver til sidst jeg skal nok komme ovenpå igen men lige nu har jeg
Den meget meget dårlig men jeg skal nok gøre alt hvad jeg kan få ikke at Ryge
ned i det hul igen nu når jeg har fundet et lille lys så kan jeg forhåbentlig gå
udenom
Kærlig hilsen Krølle
Godt at høre, at du får noget at tænke over ;-)
Hvis eller når alle de gamle problemer, du slås med får en afslutning, vil det frigøre SÅ meget energi. Jo mere du kan give slip på problemerne og fortiden, des mere vil problemerne og fortiden give slip på dig. Jo mere du bekymrer dig, desto mere får du at bekymre dig om. Alt hvad man sender ud, får man selv tilbage.
I princippet er der kun én ting, vi skal bruge fortiden til: At lære af den. Når vi har lært det, vi har brug for at lære, kan vi slippe den. Så hvad er det, du mangler at lære? Hvordan får du fortidens uløste problemer til at slippe dig?
Ja, jeg tror også, at det er bedst, at du slet ikke har kontakt med din ex. Forholdet er fra hendes side tydeligvis helt slut. Det er slet ikke rart, når andre bliver ved med at holde fast i én. Hun har givet slip på dig, nu er det op til dig også at få givet slip på hende, så I hver især kan komme videre i Jeres liv. Igen: Hvad skulle du lære af hende, som du mangler at lære?
Det er et godt citat, du kommer med. Nej, man kan ikke få andre til at forstå noget, de ikke vil forstå og man kan ikke få andre til at vide noget, de ikke vil vide.
Det gælder såmænd nok ikke kun borderlinere. Alle kan vende, dreje og manipulere tanker og ord, så tingene blive vendt helt på hovedet. Men nogle er bestemt dygtigere til det end andre… og borderlinere er ofte rigtigt dygtige til det…
Hold da op, det lyder som om, at der har været nogle store problemer i familien. Pigernes storebror må jo have haft sine grunde til i den grad at have cuttet sin mor. Han må virkeligt have følt sig svigtet af én eller anden grund. Det lyder heller ikke særligt trygt, at du måtte ud og lede efter den yngste af pigerne om natten eller forsvare hende mod hendes mor.
Du skriver, at pigernes bror aldrig har kunnet lide dig. Men det er jo tydeligvis gensidigt. Du dømmer ham bl.a., fordi han ikke var god ved sin mor – men hvis han ikke føler, at hun har været en god mor for ham, havde han vel heller ikke nogen grund til at være god ved hende? Omvendt dømmer han sikkert dig, fordi du overhovedet kendte hende og tog hendes parti mod ham.
Grunden til, at jeg skriver dette, er fordi, det igen handler om at se helheden og se tingene fra alle sider, så man ikke bliver så fastlåst i vrede og negative følelser. Det er så let at tage parti og fordømme andre men ingen er fejlfri og alle har deres (gode) grunde til at være som de er og handle, som de gør. Det betyder ikke, at man bare skal acceptere alting – men det er alligevel muligt at prøve at forstå det og respektere den anden persons følelser. Finde med-følelsen.
Der er et indre billede, jeg nogen gange har set for mig.
Billedet af et dybt sort hul. Jeg står oppe på kanten og kigger ned i det. Så prøver jeg at kigge opad. Jeg ser lyset, solen skinner og den varmer mig. Der er smukke blomster og de dufter fortryllende. Dér vil jeg gerne være. Men nogle gange er der nogle mennesker, der prøver at trække mig ned i det sorte hul. Så må jeg bruge alle mine kræfter på at kæmpe imod, for jeg VIL IKKE derned til dem. Jeg vil blive oppe i lyset og varmen.
Engang imellem kan jeg stadigt blive trukket ned i det sorte hul (men det er sjældent efterhånden). Heldigvis er det forsynet med en stige. Ryger jeg derned er der ikke andet at gøre end at begynde at kæmpe imod de mørke kræfter, der vil holde fast i mig og kravle opad igen. For jeg VED jo, at livet, lyset og varmen venter på mig deroppe. Oppe i lyset står der nogle mennesker og rækker deres hænder ud og er klar til at hjælpe med at trække mig op, når jeg kommer tæt nok på. At være nede i det sorte hul er som at være levende begravet. Dér skal jeg bestemt IKKE være ét minut længere end højst nødvendigt.
Kærlig hilsen
Helene
Det er en af de værste dage jeg har haft i længere tid jeg er røget meget
Tilbage og jeg har det meget meget dårligt jeg har grædt hele natten og dagen
Så jeg kan ingen gang koncentrere mig om at skrive til jer så jeg må vente til jeg
Får det lidt bedre så jeg kan svare
Mange kærlig hilsen
Ovenpå en optur følger oftest en nedtur og omvendt.
Håber du snart kommer ovenpå igen.
Jeg er her.
Kærlig hilsen Helene
Tak for dit indlæg det at meget sødt skrevet
Jeg blev meget overrasket da du skrev jeg troede kun det var helene der svarede
Mine indlæg som jeg troede at det var røget forkert men det kunne jeg læse at den
Ikke var og jeg synes det er fint at der er andre der kommer med nogle indput
Ja Helene er rigtige god til at vende tingene på hovedet så man kan forstå dem
Og det er jeg meget glad for at det er hende der besvarer mine indlæg
Ja som du skriver har jeg flyttet mig meget det kan jeg kun takket helene for
Helene kan dreje tingene rundt så di kan trække in i knolden på mig
Som jeg skrev
Det er en af de værste dage jeg har haft i længere tid jeg er røget meget
Tilbage
Men Helene skrev til mig på mail og fik skubbet som hårdt til mig at
Jeg røg over hullet i stedet for at falde i hullet det var rigtig rart så nu
Skal jeg kun rejse mig op fra jorden i stedet for at jeg skulle Kravle op af
Hullet
Hilsen Krølle
Men det er sørme din egen fortjeneste - ikke min.
Det er dig, der gør det hårde arbejde.
Det kan du godt give dig selv et stort klap på skulderen for :-)
Kærlig hilsen Helene
Min ex har sendt mail til mig og anmodet mig om at lade være med at skrive i
Borderlineforeningen hun skriver
(Jeg beder dig respektere mig og min familie og stoppe med at omtale os på
nedsættende måde.)
Man den besked forstår jeg ikke for jeg har ikke skrevet nedsættende om hende
Eller hendes familie for vis man gør det så bliver den tråd lukket og du får ti dage
Karantæne
Men jeg kan give dig et af indlæggene jeg har fået
(Hej med dig og velkomme til herfra også
Ordblindhed eller ej og nye programmer eller ej, synes jeg faktisk at du skriver rigtigt godt - og jeg ville næsten ønske at din kæreste kunne læse hvad du skriver, for det er så smukt og så rørende og så ... hudløst og ærligt!
Jeg vil rigtigt gerne skrive mere om de konkrete problemer du ridser op, men lige nu skal jeg ud af døren om et øjeblik, så det må vente lidt - ville bare lige skrive hvor meget dit indlæg berører mig!)
Jeg forstår ikke hvad hun mener det har aldrig været en min hensigt at nedgøre hende
På nogen som helst måde men jeg forstår at man kan tolke ordene som det passer en
Og hun anmoder mig om at gå i aca i stedet for at skrive ene i borderlineforeningen
Men i aca kan man ikke få de svar som jeg har brug for det rette sted mener jeg at det
Må være i borderlineforeningen de kan svare på mine spørgsmål vedrørende at være en
Borderline og jeg har fået mange gode svar på mine spørgsmål
Hun mener det er mig der er noget galt med fordi jeg ikke har kunne forstå hende og
Så mener hun det er mig der er syg men jeg vidste ikke hvad dvs. at være borderline
Men det har jeg jo fået en hel del indsigt i nu
Hun skriver til mig af jeg er opvokset i en dårligt fungerende familie
Så hun mener at jeg kommer fra en dysfunktionel familie
Men den kan der godt være at hun har ret i det men det mener jeg jo ikke
Jeg har klaret mig selv siden jeg var 16 år og jeg synes det har gået godt
Jeg har været gift en gang men det gik ikke så vi blev skilt og jeg bliver
Alene med min søn han var halvt år gammel og der går nogle år før jeg
Finder en ny kæreste og vi er sammen i 17år og vi får to sønner og da vi
Gik fra hinanden efter 17 år kæmpet jeg får at få forældremyndigheden
Over den mindste af vores børn jeg måtte fire retssager igennem før jeg
Fik forældremyndigheden over ham det var i over 2000 og jeg var derefter
Alene i fire år og det var meget hårdt for mig at stå alene med tre drenge
Men jeg mener bare at jeg har gjort det rigtig godt den ældste at min drenge
Han har trods al fået et svendebrev som tømrer selvom han også er ordblind
Det er de alle tre mænd de klarer sig fint i dag
I over 2001 bliver jeg meget syg jeg får en galdeblair betændelse og bliver
Opereret for den men fem dage efter røget i jeg ind igen og blev opereret
Igen og det er efterhånden har jeg haft mange problemer med min mave
Og der får jeg en depression og derefter går jeg hos mange psykiatere
Men det hjælper mig desværre ikke så indimellem bliver den være og være
Men jeg har aldrig været god til at gå til lægen for jeg har altid ment at
Når det kommer at sig selv så går det vel også væk af sig selv og jeg har
Aldrig været god til at huske at tage min medicin men jeg har altid været
Meget stærk psykisk så før i tiden kom de altid til mig og skulle have hjælp
Eller et godt råd men det har desværre sat sig til en kroniske depressionstilstand
I dag
Men som jeg tidligere har skrevet i tråden fik jeg en ny kæreste i 2004 men
Hun blev desværre meget syg i 2007 og gik bort i 2008 den 28 maj men jeg
Kæmpede for at hun kunne være her ude i kolonihaven jeg måtte lære at give
Hende indsprøjtninger hver dag og jeg skulle sørge for at hun fik sin medicin
Hver anden time hele døgnet rundt som i kan jo forhåbentlig forstå mig ret i
Jeg elskede jo hende meget så jeg kunne jo ikke bare stikke af fordi hun blev
Meget syg og jeg havde lovet hende at hun ikke skulle gå herfra alene og det
Holte jeg hun gik herfra i mine arme så hun gik her fra med fred i sindet
Jeg har altid prøvet at kæmpe en for mine forhold for jeg synes bare det der
Så latterligt bare at skride fordi der kommer nogle problemer i stedet for at
Prøve at løse dem
Så det her vel klart når man har en kronisk depression at bryder ud på fulde
Omdrejninger når en kæreste forlader en og man intet kan gøre
Og man ryger ned i en dyb sorg så pludselig har man sin depression og sov
At slås med når så der kommer en og mærker hvordan man har det og vil gerne
hjælpe med at få det bedre så er det klart man tager imod det men hvad fanden
Hjælper det når hun er meget mere syg end jeg er og ikke forklare mig noget
Som helst hvad det er hun fejler så det må jeg selv finde ud af
Og så skrider hun bare ude at forklare hvorfor man det rager jo heller ikke mig
For hvorfor skal man bruge en tid på at løse problemerne når man bare kan skride
Det er jo lettere bare at skride for mand kan jo bare gå ud og finde et nyt offer
Så skide med hvordan den efterladte har det så kan han selv slås med sent sov og
depression
Så pludselig får jeg en sms-besked fra hende og jeg finder det meget underligt at hun begynder at skrive
Til mig for hun har ikke svaret mig på nået som helst i de sidste tre måneder uanset om det har været en
På sms eller midt brev eller mail og hun har ikke kommenteret noget som helst andet at hun skrev at
Hun har hørt pigerne vilde komme og hente deres ting men det må hun have læst inde i borderlineforeningen
Mange kærlige hilsner
Og et stort smil og et kram til dig