Jeg forstår godt, at det aldrig har været din hensigt at udlevere eller skade hende. Du har jo selvfølgeligt brug for at tale med nogen om det, der er sket. Jeg forstår godt, at du ellers ville ryge helt ned. Det er også utroligt vigtigt at tale med andre, der har grundlaget for at forstå én. Men samtidigt kan jeg godt forestille mig, at hun måske ville blive vred over det, hvis hun har følt sig udleveret. I oplever jo simpelthen tingene forskelligt og har forskellige behov.
Problemet var måske, at du troede, at du kunne presse hende til at svare dig. Der kommer vist aldrig noget godt ud af at presse en anden til noget, den anden ikke kan eller vil. Du må nok indstille dig på, at du ikke får de svar fra hende, som du ønsker dig.
Grunden til, at min terapeut sagde til mig, at jeg aldrig igen måtte lade andre mennesker tage glæden fra mig, var selvfølgeligt fordi, jeg også har oplevet, at nogle mennesker havde slukket lyset i mit liv. Jeg har kæmpet så hårdt for at få det tændt igen, så nu vil jeg aldrig nogensinde lade nogen slukke det igen.
Jeg har lært at være omhyggelig med, hvem jeg involverer mig med. Mennesker der giver mig negative følelser og gør mig vred eller ked af det, prøver jeg at holde mig langt væk fra. I mere nære relationer er det ikke kun vigtigt, at man kan dele de svære ting og kan lytte til hinanden. Det er mindst lige så vigtigt, at man også kan grine sammen.
Jeg forstår godt, at du er blevet meget knyttet til hende, når hun bl.a. har hjulpet dig omkring det med at læse og skrive. Mennesker der har hjulpet én meget, kan det være svært at slippe. Men nu kan du klare dig selv m.h.t. læsningen og skrivningen på en helt anden måde, så på den måde er du ikke længere afhængig af hende. Når et forhold er baseret på afhængighed, så forandres det, når man begynder at blive uafhængig. Det er ikke sikkert, at et forhold kan overleve den forandring. Afhængighed er bare ikke noget særligt godt eller stabilt grundlag at bygge et forhold på. Det bliver ikke ligeværdigt og jævnbyrdigt og det gør det rigtigt svært.
Gaven i Jeres forhold kan jo bl.a. have været, at hun gav dig hjælp til selvhjælp, da du havde brug for det, så du kunne komme videre på egen hånd. Forbandelsen er måske, hvis du ikke kan finde taknemmeligheden over det, du har fået, men vil have mere, som du ikke kan få.
Jeg ved godt, at det ikke helt kan sammenlignes – men jeg gør det alligevel:
Min terapeut hjalp også mig så meget. Selvfølgeligt knyttede jeg mig utroligt meget til ham og var i en periode dybt afhængig af ham. Men fordi han var min terapeut, vidste jeg fra starten, at det ikke var en jævnbyrdig, ligeværdig relation og at den var tidsbegrænset. Jeg havde så meget brug for det, han kunne give mig. Det han gav var egentligt hjælp til selvhjælp. Da jeg havde fået det, måtte jeg give slip. Det gjorde bestemt også ondt men i dag er jeg dybt taknemmelig over, at præcist han blev min terapeut, for han gav mig alt, hvad jeg havde brug for til at komme videre i mit liv. Uden ham – men med mig i resten af mit liv har jeg har alt det gode, han har givet mig og lært mig. Det er blevet en del af mig og mit liv og det er en stor glæde.
Det er så godt at læse, at du føler mere styrke, mere selvtillid og frem for alt – et større håb. Håbet er det vigtigste. Det er det, der får os til at blive ved med at kæmpe os op til overfladen igen og igen.
Kærlig hilsen Helene
P.S.: Tusind tak :-) Jeg har selv haft stor glæde af at skrive med dig. Det er så dejligt at opleve, at du har fundet den kraft og styrke i dig selv, der fik dig op af det sorte hul :-)
Nu har jeg læste alt igennem igen og kan se at jeg ikke har skrevet alt
Til dig på det tidspunkt jeg fik den besked fra hende var min depression
Meget slemt og jeg var helt nede så det var det alder værste tidspunkt hun
kunne skrive den på jeg havde lige fået et brev fra skifterettens advokat at
Kolonihaven skulle vurderes som jeg var meget deprimeret over det
jeg havde en masse papirer som skulle skrives til førtidspensionkontoret angående
Min førtidspension og det var meget svært for mig at skulle gå til nogle andre
For at få udfyldt dem
Men jeg tror bare at hun ikke kunne rumme mere for på det tidspunkt for
Der havde jeg det rigtigt dårligt og havde ikke lyst til noget som helst
Som du skriver at jeg har presset hende til at svare der tror jeg du misforstår mig
Jeg har ikke presset hende til at svare på mine spørgsmål jeg havde kun skrevet
Til hende at jeg skrev in i borderlineforeningen for at hun kunne gå ind og se hvad
jeg har skrevet men der er det hvor hun misforstår mig hvorfor jeg skriver der inde
en ting jeg ved altid man skal ikke presse hende for så bliver hun totalt modsat
det har jeg oplevet et par gange
Jeg tror ikke at hun forstår hvorfor jeg skriver her inde når vi ikke er Sammen mere
så mener hun nok at jeg kun gøre det for at skade hende hun forstår Ikke at jeg gerne
vel lære om hendes sygdom for jeg ved at der ikke nogen andre der ved hvad hun fejler
De kun at hun er syg for hun holder det for sig selv
jeg kan kun takke hende meget for at alt det hun har gjort for mig jeg er meget taknemlig
Nogle af vores fælles venner havde lige fortalt hende at jeg er en meget følsom Sjæl
de havde fortalt hende hvis hun ikke var interesserede i mig så skulle hun holde sig væk
for jeg kunne ikke tåle flere nederlag Jeg havde lige været indlagt på psykiatrisk afdeling
Og de var meget bekymret for mig for di vidste at hun lige var gået fra hendes kæreste som
De også kendte
Men jeg syntes jo at hun er en meget speciel person som jeg holder utrolig meget af
Men jeg synes bare at hun skulle holde det som et venskab for det tror jeg at vi begge to
havde fået meget mere ud at
Men nu ved jeg hvor jeg står for hun har misforstået mig helt og aldeles så nu ved jeg alle
Broerne er brændt og døren er smækket så hårdt i så den ikke er til at åbne igen
Men min selvtillid vokser dag for dag og jo mere jeg skriver for jeg det bedre og jeg stoler
100% på at jeg nok skal blive helt frisk igen
Nej, det kan jo være svært at få det hele med på skrift og man kan let komme til at misforstå noget.
Ja, det er sandsynligt, at det nok havde været lettere, hvis Jeres forhold havde været et egentligt venskab i stedet for.
Det, jeg mente, var, at det måske ikke var det bedste, at du fortalte hende, at du skrev i borderline-forumet. Jeg forstår som sagt udmærket, at du har brug for at skrive derinde, men det forstår hun jo ikke og reagerer negativt på det. Så måske havde det været bedst, hvis du ikke havde fortalt hende det. På den anden side så har du spillet med åbne kort og har ikke holdt noget skjult for hende. Det har jo så ført til, at nu er døren ialtfald helt lukket, som du skriver og det er måske også det bedste.
For det er jo også sådan, at når man lukker en dør, så åbner der sig en ny. Det er jo også præcist det, du oplever nu og det er jo fantastisk positivt.
Jeg synes, det er utroligt dejligt at læse, hvor meget bedre du har fået det siden dit første indlæg. Der er sket en kæmpe forandring på kort tid, så du går jo helt klart den rigtige vej nu :-)
Jeg har jo følt en stor hjælp i dig for du altid venner tingene på hovedet og forklare mig
Det fra en helt anden vinkel og det her jo meget nyt for mig efter som du ikke kender
Nogle af os som forstår jeg det jo lidt bedre fordi jeg føler ikke at du har taget noget
Parti og det synes jeg det giver stor forskel på og det syntes jeg at jeg i en god ting
Og det har også været en stor hjælp at jeg har kunne gå ind og læse det igen og igen
Når jeg har følt at der var noget jeg ikke helt forstod
Jeg har talt en del med min søster og hun siger at det er utrolig hvad det har gjort ved mig
Hun fortæller mig at det er meget meget lang tid siden at hun har set mig så stolt som nu
Og hun fortæller at hun ikke kan huske hvornår jeg sidst har grinede af nåede som helst
så ja det er rart at det går fremad
Men som jeg tidligere har skrevet kan jeg ikke tale med hende om det for hun ved hvad
Det gør ved mig og hun er meget bange for at miste sin store bror så vidt taler aldrig om
Hende men jeg er her fortalte hende at jeg skriver sammen med dig og hun syntes at det
Er meget flot at du kan vende tingene på hovedet så jeg forstår Dem og det er hun meget
Glad for
Jeg er bare meget ked af at hun vælger at misforstå alt hvad jeg skriver men det er jo hendes
Valg men jeg tror desværre at det er hendes sygdom? der gør at hun vælger at misforstå hensigten og det kan jeg jo ikke gøre noget ved
For når hun skriver som hun har gjort så føler hun at jeg er den værste kæreste
hun nogensinde har haft og jeg tror at nu er jeg blevet den største fjende for hende
Nu bliver nødt til at slutte for min bedste kammerat er indlagt og skal opereres
I dag for discusprolaps i nakken på jeg er meget nervøs for hvordan det vil gå
PS jeg har jo altid lært at man skal være ærlig det kommer man længst med
Jeg håber, at din kammerats operation er gået godt.
Tak for dine søde ord :-) Men al hjælp er hjælp til selvhjælp. Du har virkeligt været parat til forandringen og har derfor været meget modtagelig overfor nye in-put. Havde jeg skrevet det samme til dig på et tidspunkt, hvor du ikke havde været parat, så havde du simpelthen ikke kunne bruge det til noget og det havde sikkert været sort snak.
Nej, det løser ingen problemer at tage parti. Det handler tit om at kunne se tingene fra begge sider, så man kan få en større forståelse af helheden. Du har fortalt, at du skriver her og på borderline-forum for at komme til at forstå din ex-kæreste noget bedre. Men dybest set er det vel også for at kunne forstå dig selv og helheden noget bedre. Ved at få en større forståelse af både sig selv og hende, kan du finde ud af, hvorfor tingene gik galt. Det er meget positivt, for det er vel ubevidst et forsøg på at lære af det, der er sket, så noget lignende ikke sker igen.
Det er rigtigt dejligt at høre, at din søster også så tydeligt mærker, at du har fået det bedre. Hvor er det bare skønt, at I har kunnet grine sammen. Det er så utroligt vigtigt. Når man kan grine, begynder der at komme ny energi og mere lys :-) At kunne grine sammen, skaber fællesskab og nærvær. Det er forståeligt, at I vælger ikke at tale om de svære ting. Din søster kan ikke hjælpe dig, hvor gerne hun end vil og så føler I bare begge større afmagt. Nogle gange er det meget bedre at dele de svære ting med en helt udenforstående.
Du spørger, om det er din ex-kærestes sygdom, der får hende til at misforstå dine hensigter og alt, hvad du skriver? Det kan man på en måde godt sige. Borderline er som sagt en personlighedsforstyrrelse – der er altså sket en forstyrrelse i udviklingen af personligheden. Det vil bl.a. sige, at éns følelser og tankemønstre (altså den måde man oplever verden på) vil være anderledes end de flestes.
Nogle mennesker oplever f.eks. alting som et personligt angreb, fordi de kun kan forholde sig til deres egne følelser og har svært ved at sætte sig ind i andres følelser. Hvis din ex f.eks. kommer ud for en sur kassedame i Netto, så vil hun måske tænke, hvorfor kassedamen ikke kan lide hende. Hun tænker nok slet ikke på, at det ikke handler om hende men om kassedamen. Der kan jo være mange grunde til, at kassedamen virker sur: Hun er måske bare ikke en særlig venlig person, eller hun kan måske ikke kan lide sit arbejde, eller hun har bare har en dårlig dag. Når man tror, at alting handler om én selv, fører det helt sikkert til misforståelser. Men det kan hun sikkert ikke forstå, for hun føler jo vitterligt, at det er hende, det handler om.
Mennesker med borderline har typisk en grundlæggende mistillid til sig selv og andre. Derfor kan hun have den overbevisning, at hvis andre gør noget, hun ikke bryder sig om, så er det fordi, de ønsker at skade hende eller er ligeglad med, hvordan hun har det. Så bliver man enten depressiv eller vred, for man føler det som et svigt og mangel på hensyn. Hun forstår stadigt ikke, at det ikke har noget med hende personligt at gøre og at andre handler udfra dem selv. Hun kan derfor have tendens til bevidst eller ubevidst at have negative forventninger til andre. Når andre gør noget, hun ikke bryder sig om, føler hun sig bekræftet i, at hun ikke kan stole på andre og at de ikke tænker på hende og hvordan hun har det.
Det er meget typisk for borderlinere, at alting er sort/hvidt. Der findes ikke nogen nuancer. F.eks. er mennesker enten GODE eller ONDE. Så da du og din ex var sammen, kan du meget vel have været den bedste kæreste, hun nogensinde har haft. Da hun så følte sig svigtet, blev du pludseligt den værste kæreste, hun nogensinde har haft. Hun oplever kun de to yderpunkter og er ikke i stand til at se, at Jeres forhold både har indeholdt noget godt og noget skidt. Hun kan kun forholde sig til én af tingene af gangen. Der er ikke noget både/og – der er kun enten/eller. Det gør verden lettere at forstå og mere overskuelig og tryg.
Så man kan ikke sige, at hun 'vælger' at misforstå og opfatte tingene, som hun gør. Det er hendes personlighed, der har udviklet sig sådan, som følge af den måde hun er blevet præget på.
Du har ganske ret i, at det kan du ikke gøre noget ved. Det bedste, man kan gøre (mener jeg), er at være klar over, at andre kan tænke og føle meget anderledes end én selv og respektere forskellene. Så må man handle ud fra det, der er bedst for én selv men selvfølgeligt med mest mulig hensynstagen til andre.
Du har selvføleligt ret i, at med ærlighed når man længst. Jeg har det sådan, at engang imellem er der noget, jeg undlader at fortælle, fordi jeg ved, at modtageren ikke kan bruge min ærlighed til noget positivt. Andre gange føler jeg så også, at nogle ting er så vigtige, at det er helt nødvendigt, at jeg er fuldstændigt ærlig, selvom det gør ondt på modtageren.
Fuck fuck for en dårlig dag jeg er lige blevet ringet op af min ekskærestes børn som jeg mistede
i maj måned 2008 jeg har ikke talt med dem i de sidste to år pga. slagsmålet om kolonihaven
Og nu kommer det pludselig i tanker om at deres mor har en hel del personlige ting herude og
Nu vil de selvfølgelig have tingene og det er selvfølgelig helt i orden at give for deres mors ting
Men fuck hvor er jeg bange for at møde dem det er lige før jeg ryger helt ned i kulkælderen igen
Og jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det store problem
Lige nu siger du til dig selv, at du ikke ved, hvordan du skal klare det. Egentligt siger du, at du ikke kan klare det.
Prøv i stedet at sige til dig selv: JEG KAN GODT KLARE DET. JEG KAN GODT KLARE DET. Det er svært, det er forfærdeligt hårdt, det gør ondt MEN JEG KAN GODT KLARE DET.
Det er i orden, at du ryger ned i kulkælderen igen - når bare du er klar over, at det går over igen. Ingen kan være ovenpå altid. Vi kan altid ryge ned, når der sker noget hårdt. MEN DU KAN GODT KLARE DET.
Jeg har nu siddet og læst hele denne tråd, skrevet af dig og besvaret af Helene.
Ville gerne bidrage med noget til dig, men nej det kan jeg ikke, for Helene har klaret det til ug med kryds og slange.
Jeg har mange roser til dig Helene, for alle dine svar, ikke kun her men alle steder, hvor du svarer, er både hjertevarme og med en stor indsigt, som jeg beundrer og altid læser med glæde.
Hvordan har du dog fået al den livserfaring, som du så flot deler ud af? Ja min beundring er stor, og dejligt at nogen vil bruge tid og kræfter på at svare mennesker i nød.
Undskyld dette indlæg, for det er ikke for at få tråden over i et andet spor, det er den for alvorlig til.
Til dig Krolle vil jeg sige, at du har flyttet dig meget og du beviser, at det kan hjælpe helt utroligt, at få nogle gode input, råd og indlevelse fra andre.
Selvfølgelig kan du klare at mødes med din ekskærestes børn, og måske går du lidt i kulkælderen men du kommer op igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om for du er meget sej fyr, kan jeg fornemme, du indeholder en masse dejlige egenskaber.
Lige et kort svar: Min viden og forståelse af forskellige ting, har jeg fået igennem et 4 års langt terapiforløb og deraf følgende selvindsigt. Hvis du er interesseret, kan du læse om baggrunden under min profil. Min fortid er mildt sagt temmelig mørk, så at være med til (forhåbentligt) at kunne sprede noget lys for andre, giver bare alting mening og dermed mere lys i mit eget liv :-)
Kommentarer
Jeg forstår godt, at det aldrig har været din hensigt at udlevere eller skade hende. Du har jo selvfølgeligt brug for at tale med nogen om det, der er sket. Jeg forstår godt, at du ellers ville ryge helt ned. Det er også utroligt vigtigt at tale med andre, der har grundlaget for at forstå én. Men samtidigt kan jeg godt forestille mig, at hun måske ville blive vred over det, hvis hun har følt sig udleveret. I oplever jo simpelthen tingene forskelligt og har forskellige behov.
Problemet var måske, at du troede, at du kunne presse hende til at svare dig. Der kommer vist aldrig noget godt ud af at presse en anden til noget, den anden ikke kan eller vil. Du må nok indstille dig på, at du ikke får de svar fra hende, som du ønsker dig.
Grunden til, at min terapeut sagde til mig, at jeg aldrig igen måtte lade andre mennesker tage glæden fra mig, var selvfølgeligt fordi, jeg også har oplevet, at nogle mennesker havde slukket lyset i mit liv. Jeg har kæmpet så hårdt for at få det tændt igen, så nu vil jeg aldrig nogensinde lade nogen slukke det igen.
Jeg har lært at være omhyggelig med, hvem jeg involverer mig med. Mennesker der giver mig negative følelser og gør mig vred eller ked af det, prøver jeg at holde mig langt væk fra. I mere nære relationer er det ikke kun vigtigt, at man kan dele de svære ting og kan lytte til hinanden. Det er mindst lige så vigtigt, at man også kan grine sammen.
Jeg forstår godt, at du er blevet meget knyttet til hende, når hun bl.a. har hjulpet dig omkring det med at læse og skrive. Mennesker der har hjulpet én meget, kan det være svært at slippe. Men nu kan du klare dig selv m.h.t. læsningen og skrivningen på en helt anden måde, så på den måde er du ikke længere afhængig af hende. Når et forhold er baseret på afhængighed, så forandres det, når man begynder at blive uafhængig. Det er ikke sikkert, at et forhold kan overleve den forandring. Afhængighed er bare ikke noget særligt godt eller stabilt grundlag at bygge et forhold på. Det bliver ikke ligeværdigt og jævnbyrdigt og det gør det rigtigt svært.
Gaven i Jeres forhold kan jo bl.a. have været, at hun gav dig hjælp til selvhjælp, da du havde brug for det, så du kunne komme videre på egen hånd. Forbandelsen er måske, hvis du ikke kan finde taknemmeligheden over det, du har fået, men vil have mere, som du ikke kan få.
Jeg ved godt, at det ikke helt kan sammenlignes – men jeg gør det alligevel:
Min terapeut hjalp også mig så meget. Selvfølgeligt knyttede jeg mig utroligt meget til ham og var i en periode dybt afhængig af ham. Men fordi han var min terapeut, vidste jeg fra starten, at det ikke var en jævnbyrdig, ligeværdig relation og at den var tidsbegrænset. Jeg havde så meget brug for det, han kunne give mig. Det han gav var egentligt hjælp til selvhjælp. Da jeg havde fået det, måtte jeg give slip. Det gjorde bestemt også ondt men i dag er jeg dybt taknemmelig over, at præcist han blev min terapeut, for han gav mig alt, hvad jeg havde brug for til at komme videre i mit liv. Uden ham – men med mig i resten af mit liv har jeg har alt det gode, han har givet mig og lært mig. Det er blevet en del af mig og mit liv og det er en stor glæde.
Det er så godt at læse, at du føler mere styrke, mere selvtillid og frem for alt – et større håb. Håbet er det vigtigste. Det er det, der får os til at blive ved med at kæmpe os op til overfladen igen og igen.
Kærlig hilsen Helene
P.S.: Tusind tak :-) Jeg har selv haft stor glæde af at skrive med dig. Det er så dejligt at opleve, at du har fundet den kraft og styrke i dig selv, der fik dig op af det sorte hul :-)
Nu har jeg læste alt igennem igen og kan se at jeg ikke har skrevet alt
Til dig på det tidspunkt jeg fik den besked fra hende var min depression
Meget slemt og jeg var helt nede så det var det alder værste tidspunkt hun
kunne skrive den på jeg havde lige fået et brev fra skifterettens advokat at
Kolonihaven skulle vurderes som jeg var meget deprimeret over det
jeg havde en masse papirer som skulle skrives til førtidspensionkontoret angående
Min førtidspension og det var meget svært for mig at skulle gå til nogle andre
For at få udfyldt dem
Men jeg tror bare at hun ikke kunne rumme mere for på det tidspunkt for
Der havde jeg det rigtigt dårligt og havde ikke lyst til noget som helst
Som du skriver at jeg har presset hende til at svare der tror jeg du misforstår mig
Jeg har ikke presset hende til at svare på mine spørgsmål jeg havde kun skrevet
Til hende at jeg skrev in i borderlineforeningen for at hun kunne gå ind og se hvad
jeg har skrevet men der er det hvor hun misforstår mig hvorfor jeg skriver der inde
en ting jeg ved altid man skal ikke presse hende for så bliver hun totalt modsat
det har jeg oplevet et par gange
Jeg tror ikke at hun forstår hvorfor jeg skriver her inde når vi ikke er Sammen mere
så mener hun nok at jeg kun gøre det for at skade hende hun forstår Ikke at jeg gerne
vel lære om hendes sygdom for jeg ved at der ikke nogen andre der ved hvad hun fejler
De kun at hun er syg for hun holder det for sig selv
jeg kan kun takke hende meget for at alt det hun har gjort for mig jeg er meget taknemlig
Nogle af vores fælles venner havde lige fortalt hende at jeg er en meget følsom Sjæl
de havde fortalt hende hvis hun ikke var interesserede i mig så skulle hun holde sig væk
for jeg kunne ikke tåle flere nederlag Jeg havde lige været indlagt på psykiatrisk afdeling
Og de var meget bekymret for mig for di vidste at hun lige var gået fra hendes kæreste som
De også kendte
Men jeg syntes jo at hun er en meget speciel person som jeg holder utrolig meget af
Men jeg synes bare at hun skulle holde det som et venskab for det tror jeg at vi begge to
havde fået meget mere ud at
Men nu ved jeg hvor jeg står for hun har misforstået mig helt og aldeles så nu ved jeg alle
Broerne er brændt og døren er smækket så hårdt i så den ikke er til at åbne igen
Men min selvtillid vokser dag for dag og jo mere jeg skriver for jeg det bedre og jeg stoler
100% på at jeg nok skal blive helt frisk igen
Mange kærlige hilsner Krølle
Nej, det kan jo være svært at få det hele med på skrift og man kan let komme til at misforstå noget.
Ja, det er sandsynligt, at det nok havde været lettere, hvis Jeres forhold havde været et egentligt venskab i stedet for.
Det, jeg mente, var, at det måske ikke var det bedste, at du fortalte hende, at du skrev i borderline-forumet. Jeg forstår som sagt udmærket, at du har brug for at skrive derinde, men det forstår hun jo ikke og reagerer negativt på det. Så måske havde det været bedst, hvis du ikke havde fortalt hende det. På den anden side så har du spillet med åbne kort og har ikke holdt noget skjult for hende. Det har jo så ført til, at nu er døren ialtfald helt lukket, som du skriver og det er måske også det bedste.
For det er jo også sådan, at når man lukker en dør, så åbner der sig en ny. Det er jo også præcist det, du oplever nu og det er jo fantastisk positivt.
Jeg synes, det er utroligt dejligt at læse, hvor meget bedre du har fået det siden dit første indlæg. Der er sket en kæmpe forandring på kort tid, så du går jo helt klart den rigtige vej nu :-)
Mange kærlige hilsner
Helene
Jeg har jo følt en stor hjælp i dig for du altid venner tingene på hovedet og forklare mig
Det fra en helt anden vinkel og det her jo meget nyt for mig efter som du ikke kender
Nogle af os som forstår jeg det jo lidt bedre fordi jeg føler ikke at du har taget noget
Parti og det synes jeg det giver stor forskel på og det syntes jeg at jeg i en god ting
Og det har også været en stor hjælp at jeg har kunne gå ind og læse det igen og igen
Når jeg har følt at der var noget jeg ikke helt forstod
Jeg har talt en del med min søster og hun siger at det er utrolig hvad det har gjort ved mig
Hun fortæller mig at det er meget meget lang tid siden at hun har set mig så stolt som nu
Og hun fortæller at hun ikke kan huske hvornår jeg sidst har grinede af nåede som helst
så ja det er rart at det går fremad
Men som jeg tidligere har skrevet kan jeg ikke tale med hende om det for hun ved hvad
Det gør ved mig og hun er meget bange for at miste sin store bror så vidt taler aldrig om
Hende men jeg er her fortalte hende at jeg skriver sammen med dig og hun syntes at det
Er meget flot at du kan vende tingene på hovedet så jeg forstår Dem og det er hun meget
Glad for
Jeg er bare meget ked af at hun vælger at misforstå alt hvad jeg skriver men det er jo hendes
Valg men jeg tror desværre at det er hendes sygdom? der gør at hun vælger at misforstå hensigten og det kan jeg jo ikke gøre noget ved
For når hun skriver som hun har gjort så føler hun at jeg er den værste kæreste
hun nogensinde har haft og jeg tror at nu er jeg blevet den største fjende for hende
Nu bliver nødt til at slutte for min bedste kammerat er indlagt og skal opereres
I dag for discusprolaps i nakken på jeg er meget nervøs for hvordan det vil gå
PS jeg har jo altid lært at man skal være ærlig det kommer man længst med
Mange kærlige hilsner
Og et stort smil krølle
Jeg håber, at din kammerats operation er gået godt.
Tak for dine søde ord :-) Men al hjælp er hjælp til selvhjælp. Du har virkeligt været parat til forandringen og har derfor været meget modtagelig overfor nye in-put. Havde jeg skrevet det samme til dig på et tidspunkt, hvor du ikke havde været parat, så havde du simpelthen ikke kunne bruge det til noget og det havde sikkert været sort snak.
Nej, det løser ingen problemer at tage parti. Det handler tit om at kunne se tingene fra begge sider, så man kan få en større forståelse af helheden. Du har fortalt, at du skriver her og på borderline-forum for at komme til at forstå din ex-kæreste noget bedre. Men dybest set er det vel også for at kunne forstå dig selv og helheden noget bedre. Ved at få en større forståelse af både sig selv og hende, kan du finde ud af, hvorfor tingene gik galt. Det er meget positivt, for det er vel ubevidst et forsøg på at lære af det, der er sket, så noget lignende ikke sker igen.
Det er rigtigt dejligt at høre, at din søster også så tydeligt mærker, at du har fået det bedre. Hvor er det bare skønt, at I har kunnet grine sammen. Det er så utroligt vigtigt. Når man kan grine, begynder der at komme ny energi og mere lys :-) At kunne grine sammen, skaber fællesskab og nærvær. Det er forståeligt, at I vælger ikke at tale om de svære ting. Din søster kan ikke hjælpe dig, hvor gerne hun end vil og så føler I bare begge større afmagt. Nogle gange er det meget bedre at dele de svære ting med en helt udenforstående.
Du spørger, om det er din ex-kærestes sygdom, der får hende til at misforstå dine hensigter og alt, hvad du skriver? Det kan man på en måde godt sige. Borderline er som sagt en personlighedsforstyrrelse – der er altså sket en forstyrrelse i udviklingen af personligheden. Det vil bl.a. sige, at éns følelser og tankemønstre (altså den måde man oplever verden på) vil være anderledes end de flestes.
Nogle mennesker oplever f.eks. alting som et personligt angreb, fordi de kun kan forholde sig til deres egne følelser og har svært ved at sætte sig ind i andres følelser. Hvis din ex f.eks. kommer ud for en sur kassedame i Netto, så vil hun måske tænke, hvorfor kassedamen ikke kan lide hende. Hun tænker nok slet ikke på, at det ikke handler om hende men om kassedamen. Der kan jo være mange grunde til, at kassedamen virker sur: Hun er måske bare ikke en særlig venlig person, eller hun kan måske ikke kan lide sit arbejde, eller hun har bare har en dårlig dag. Når man tror, at alting handler om én selv, fører det helt sikkert til misforståelser. Men det kan hun sikkert ikke forstå, for hun føler jo vitterligt, at det er hende, det handler om.
Mennesker med borderline har typisk en grundlæggende mistillid til sig selv og andre. Derfor kan hun have den overbevisning, at hvis andre gør noget, hun ikke bryder sig om, så er det fordi, de ønsker at skade hende eller er ligeglad med, hvordan hun har det. Så bliver man enten depressiv eller vred, for man føler det som et svigt og mangel på hensyn. Hun forstår stadigt ikke, at det ikke har noget med hende personligt at gøre og at andre handler udfra dem selv. Hun kan derfor have tendens til bevidst eller ubevidst at have negative forventninger til andre. Når andre gør noget, hun ikke bryder sig om, føler hun sig bekræftet i, at hun ikke kan stole på andre og at de ikke tænker på hende og hvordan hun har det.
Det er meget typisk for borderlinere, at alting er sort/hvidt. Der findes ikke nogen nuancer. F.eks. er mennesker enten GODE eller ONDE. Så da du og din ex var sammen, kan du meget vel have været den bedste kæreste, hun nogensinde har haft. Da hun så følte sig svigtet, blev du pludseligt den værste kæreste, hun nogensinde har haft. Hun oplever kun de to yderpunkter og er ikke i stand til at se, at Jeres forhold både har indeholdt noget godt og noget skidt. Hun kan kun forholde sig til én af tingene af gangen. Der er ikke noget både/og – der er kun enten/eller. Det gør verden lettere at forstå og mere overskuelig og tryg.
Så man kan ikke sige, at hun 'vælger' at misforstå og opfatte tingene, som hun gør. Det er hendes personlighed, der har udviklet sig sådan, som følge af den måde hun er blevet præget på.
Du har ganske ret i, at det kan du ikke gøre noget ved. Det bedste, man kan gøre (mener jeg), er at være klar over, at andre kan tænke og føle meget anderledes end én selv og respektere forskellene. Så må man handle ud fra det, der er bedst for én selv men selvfølgeligt med mest mulig hensynstagen til andre.
Du har selvføleligt ret i, at med ærlighed når man længst. Jeg har det sådan, at engang imellem er der noget, jeg undlader at fortælle, fordi jeg ved, at modtageren ikke kan bruge min ærlighed til noget positivt. Andre gange føler jeg så også, at nogle ting er så vigtige, at det er helt nødvendigt, at jeg er fuldstændigt ærlig, selvom det gør ondt på modtageren.
Kærlige hilsner
Helene
i maj måned 2008 jeg har ikke talt med dem i de sidste to år pga. slagsmålet om kolonihaven
Og nu kommer det pludselig i tanker om at deres mor har en hel del personlige ting herude og
Nu vil de selvfølgelig have tingene og det er selvfølgelig helt i orden at give for deres mors ting
Men fuck hvor er jeg bange for at møde dem det er lige før jeg ryger helt ned i kulkælderen igen
Og jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det store problem
hilsen Krølle
Jeg har lige læst lidt af dit indlæg så jeg kommer med noget lidt senere men Fuck hvor har
Jeg det meget dårligt nu så jeg vender tilbage
Hilsen Krølle
Prøv i stedet at sige til dig selv: JEG KAN GODT KLARE DET. JEG KAN GODT KLARE DET. Det er svært, det er forfærdeligt hårdt, det gør ondt MEN JEG KAN GODT KLARE DET.
Det er i orden, at du ryger ned i kulkælderen igen - når bare du er klar over, at det går over igen. Ingen kan være ovenpå altid. Vi kan altid ryge ned, når der sker noget hårdt. MEN DU KAN GODT KLARE DET.
Kærlig hilsen Helene
Jeg har nu siddet og læst hele denne tråd, skrevet af dig og besvaret af Helene.
Ville gerne bidrage med noget til dig, men nej det kan jeg ikke, for Helene har klaret det til ug med kryds og slange.
Jeg har mange roser til dig Helene, for alle dine svar, ikke kun her men alle steder, hvor du svarer, er både hjertevarme og med en stor indsigt, som jeg beundrer og altid læser med glæde.
Hvordan har du dog fået al den livserfaring, som du så flot deler ud af? Ja min beundring er stor, og dejligt at nogen vil bruge tid og kræfter på at svare mennesker i nød.
Undskyld dette indlæg, for det er ikke for at få tråden over i et andet spor, det er den for alvorlig til.
Til dig Krolle vil jeg sige, at du har flyttet dig meget og du beviser, at det kan hjælpe helt utroligt, at få nogle gode input, råd og indlevelse fra andre.
Selvfølgelig kan du klare at mødes med din ekskærestes børn, og måske går du lidt i kulkælderen men du kommer op igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om for du er meget sej fyr, kan jeg fornemme, du indeholder en masse dejlige egenskaber.
Kærlig hilsen Sofie
Lige et kort svar: Min viden og forståelse af forskellige ting, har jeg fået igennem et 4 års langt terapiforløb og deraf følgende selvindsigt. Hvis du er interesseret, kan du læse om baggrunden under min profil. Min fortid er mildt sagt temmelig mørk, så at være med til (forhåbentligt) at kunne sprede noget lys for andre, giver bare alting mening og dermed mere lys i mit eget liv :-)
Kærlig hilsen Helene