Ja, undskyld, jeg måtte lige på igen, for jeg har tænkt en del over det her.
Jeg mener stadig ikke, at fordi han er aseksuel, så bliver du også nødt til at være det. Jeg kan forstå, ved gennemlæsning af denne debat endnu en gang, at du sådan set heller ikke mener, der er et problem, for når han nu ikke har behovet, så er der vel heller ikke noget at behandle.
Du har på et tidspunkt spurgt, om der fandtes nogle naturmidler, og det kan jeg love dig for, der gør – I kan købe jer fattige i asiatiske bjergurter og hvad det alt sammen hedder. Virkning skal I dog nok ikke forvente, det meste – hvis ikke det hele - er fup og fidus, og der, hvor der er et problem er altså mellem ørerne og ikke det andet sted.
Du prøver igen og igen at overbevise – vel primært dig selv – om, at det her nok er noget, du skal lære at leve med. I har et fantastisk forhold, og skændes aldrig, hvilket du fortæller, netop beskriver, hvor godt, I har det.
Hey-hey – at man aldrig skændes er bestemt ikke et sundhedstegn, men der i mod et tegn på, at man i den grad bøjer af hele tiden. Selvfølgelig skal man bøje af i et parforhold, men man skal bestemt også holde fast ved sine overbevisninger, også selv om det koster et skænderi.
Min tidligere svigermor gav mig en gang det råd, jeg bare skulle smile og være glad, så gik det hele nok, og så kunne jeg ellers bare finde mig i hendes – fandt jeg ud af efterhånden – dybt egocentriske søn, der i øvrigt mente at to ryk og aflevering en gang om måneden var rigelig sex til ham – så jo, jo jeg kender noget til din problematik, og jeg var bestemt ved at knække på det, fandt mig dog nogle elskere, men det var ikke et tilfredstillende liv for mig, så vi blev skilt – og jeg fandt senere en dejlig mand, med ”normal” sexappetit og forståelse for sine medmennesker.
Nu har du også skrevet, at du ikke regner med, at han vil være med til en psykolog, da han er meget genert.
Det lader tydeligvis til at det her problem er dit og kun dit, og det således er dig alene, der skal løse det.
Derfor vil jeg foreslå dig at kontakte en psykolog og der fremlægge problemet, så DU kan få noget professionel hjælp, til at finde ud af, om det er helt rimeligt, at du skal leve et liv uden sex, med en godt nok fantastisk og sød mand, der altså ”helt naturligt” for ham ikke har lyst, og han altså heller formår at forsøge at gøre noget ved det.
Det her mener jeg helt seriøst, for det er dig, der på et tidpunkt går fuldstændig ned med flaget – ikke ham, der slet ikke kan se, hvad han kræver af dig, eller måske godt kan se det, men altså er for ”genert” til at gøre noget konkret ved det. Jeg er ret overbevist om, at han er opvokset i et hjem, hvor sex/seksualitet var totalt tabuemne, og det nok er der, han har fået udviklet nogle blokeringer, og tænk, hvis han virkelig ville gå ind for det, så tror jeg faktisk også, han kunne få den nødvendige hjælp til at få en noget mere ”normal” lyst. Men – når man nu er genert – så må man hellere byde dig et helt urimeligt liv, ikke?
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare på dit indlæg.. Men jeg skal prøve at besvare det så godt som jeg nu engang kan.
skænderier: vi har ikke behov for at skændes, for det meste er vi meget enige, og er vi ikke enige så diskuterer vi på et sagligt niveau og argumenterer os frem til den bedste løsning.
Vi bøjer os ikke af for hinanden, f.eks. er vi ret uenige omkring politik, men her er vi så blevet enige om at være uenige og kan da godt gå og smådrille hinanden lidt med det ind i mellem, men hvorfor skændes over det?
Vi mener helt sikkert begge to at det er et problem at vi har så forskellig sexdrift, og jeg ved ikke helt hvor du får det der med at han skulle være ligeglad fra, for det er han bestemt ikke. Som han sagde så sent som i går, da jeg faktisk tog mod til mig og foreslog en sexolog/psykolog; "jeg er ikke så vild med at gøre det, men omvendt vil jeg gerne gøre det for dig, for jeg bliver ked af det når du er frustreret, for jeg vil jo så gerne gøre dig glad hele tiden".
Så vi ender nok med at prøve at tale med en sexolog eller lign. Jeg forventer ikke at vedkommende kan ændre hans sexlyst, da jeg stadig ikke mener at det skyldes en blokering eller lign, generelt er han en meget sund og afbalanceret glad mand, som godt kan snakke åbent med mig om alt, han foretrækker nok blot at holde private ting lidt privat, hvilket der vel ikke er noget galt i. Jeg håber dog på at proff hjælp kan give os nogle ideer til hvordan jeg kan få dækket mit sex behov uden at han dog skal føle sig presset til noget han ikke har lyst til. og uden at jeg skal være utro, hvilket jeg ikke har lyst til.
Jeg håber det besvarede dit indlæg, mange tak for dine inputs
Skænderier - som i øvrigt er uvæsentligt i denne debat - jeg mener bare, at det som sådan ikke er et sundhedstegn, at man ikke giver plads til at "proppen ryger af" en gang i mellem. Fint hvis man er saglig og rolig, men bare en anelse temperament giver altså liv i et forhold. Lad det nu ligge.
Nu har du to gange påstået, at jeg har skrevet, at din kæreste er ligeglad! Det har jeg på intet tidspunkt gjort. Jeg har bestemt forstået, at han ikke er ligeglad, men - som du nu igen skriver - så er det bestemt heller ikke noget, han brænder for at få løst. Det her skal ikke kun løses for din skyld - det skal løses til jeres fælles bedste!
Jeg er oprigtig ked af, at der ikke er flere, der har deltaget i denne debat, og jeg opfatter det altså således, at det nok skyldes at andre, der har læst med, egentlig er enig med mig. Jeg mener, hvis nogen var lodret uenig med mig, ville man forhåbentligt have reageret.
Det er godt, hvis I kan få noget professionel hjælp, men din kæreste er altså nødt til at arbejde med sin generthed, så I netop kan få fuldt udbytte af en sådan hjælp, som jo altså også koster nogle penge.
Jeg er i tvivl om en sexolog er det rette sted, måske I ville få mere udbytte hos en psykolog, der dog har en noget længere uddannelse bag sig. Men I må vel forhøre jer lidt omkring, inden I starter et sted.
Det vil i hvert fald være fornuftigt lige at ringe i forvejen og kort fremlægge problemet, og så spørge, om det er noget vedkommende har mulighed for at hjælpe med, eller om vedkommende kan foreslå noget bedre.
Undskyld igen, at jeg er her, men det er pludseligt gået op for mig, hvad det her i al sin gru nok handler om: Det er dig, der vil have fjernet din sunde og naturlige sexlyst ??? Og så ellers leve et hyggeligt bror-søsterforhold? Det handler slet, slet ikke om, at han skal have behandling for denne unaturlige mangel på lyst?
Det beklager jeg, at jeg ikke på noget tidspunkt overhovedet har tænkt, tanken er overhovedet ikke faldet mig ind før nu, men hvis jeg gør det, så kan jeg lige pludseligt godt forstå, at du synes jeg udtrykker at din kæreste er ligeglad, og jeg forstår da også meget bedre din helt utrolige forståelse for din kæreste og hans manglende behov.
Hvis det sådan det er, hvilket jeg under ingen omstændigheder håber, så skal du/I hurtigst muligt søge professionel hjælp. Du kan i hvert fald ikke forvente at klare det med nogle mere eller mindre brugbare råd i et debatforum for lægfolk.
Jeg synes at lotte123 skal stoppe med at lege psykolog og at du skal gå til din læge og snakke med vedkommende. Han/hun ved helt sikkert om man kan mangle et hormon, signalstof eller andet, som kan forhindre seksuel lyst. Et opkald til en sexolog eller sex-linje kunne nok heller aldrig skade.
Hvis jeg "legede psykolog", så ville jeg vel ikke gang på gang opfordre til at søge professionel hjælp.
I øvrigt mener jeg, jeg udtrykkeligt gjorde opmærksom at jeg bestemt håbede at tage fejl mht, min seneste tanke, om hvad det her i grunden handler om.
Det ville jeg vel heller ikke gøre, hvis jeg "legede" så skide klog, vel?
Tvært i mod har jeg en mistanke om, at det her er noget mere alvorligt, og derfor overhovedet ikke hører hjemme i et debatforum for lægfolk, men netop hos professionelle.
Hellere en gang for meget hos professionelle end en gang for lidt.
I øvrigt synes jeg, det er et fornuftigt forslag at komme med - det er da et godt og enkelt sted at starte.
Hej pige81, har læst dit indlæg og andres svar og kom dog til at tænke på en anden grund for "dine" problemer, kan det være at han er homoseksuel ?? Mange af de bøsser jeg kender havde nemmelig haft nøjagtig den slags forhold, et par stykker i flere år + børn inden de kom ud af skabet.
Selvom vi lever i et samfund hvor det bliver mindre og mindre taboo, så er det alligevel en kæmpe forandring i eens liv.
Du kunne måske prøve at foreslå at se bisex-pornofilm sammen med ham, og se om at han bliver mere "medgørlig" imens.
Men held og lykke med det...
1. min kæreste brænder lige så meget som jeg gør for at få gjort noget ved dette problem. Jeg ved ikke hvor du får de ideer fra, men det er altså ikke situationen.
2. Jeg vil på ingen måde af med min seksualitet, jeg vil bare gerne have nogle råd og ideer til hvordan vi kan løse situationen, således at jeg ikke går og er seksuelt frustreret men helt uden at min kæreste føler sig presset til sex når han ikke har lyst. Dette betyder ikke at jeg skal undertrykke min seksualitet, jeg håbede nærmere at nogen kunne give nogle praktiske råd og ideer til hvordan vi håndterer dette, også uden at min kæreste bliver jaloux fordi jeg går ud og finder sex et andet sted, for det vil jeg ikke gøre hvis det sårer ham.
3. Jeg prøver så vidt muligt at være objektiv og analysere hvad du siger, men det lyder lidt for mig som om du allerede fra første post havde noget imod min kæreste og overanalyserer alt hvad jeg skriver, det gør det lidt svært for mig.
4. angående homoseksualitet, jeg har snakket med min kæreste om dette, men han er ikke interesseret i sex overhovedet, heller ikke mandesex, for i så fald ville jeg være åben for en trekant osv hvis det kunne hjælpe ham med at finde sig selv. Jeg vil bare gerne have at han har det godt, og hvis det indebar at han var bøsse, så ville jeg, selvom det naturligvis ville gøre mig rigtigt ked af det, være der for ham og blive hans bedste veninde.
5. Jeg havde egentligt håbet på at høre fra nogen der kender til det ikke at have lyst til sex, men desværre ser det ikke ud til at nogen herinde vil/kan forstå at der findes aseksuelle mennesker som bare ikke har en sexdrift som vi andre. Tiltrods for at 1-2 % af alle mennesker anses for værende aseksuelle.
Er der nogen der har nogle konkrete råd/ideer til hvordan man kan løse det problem jeg har med to forskellige sexdrifter i et forhold? Jeg vil gerne frabede mig mere "psykoanalyse" af årsagen til at han er aseksuel, og flere kommentarer der indikerer at der er noget "galt" med ham eller mig. (her snakker jeg ikke om homoseksualitet, som var nogle gode teorier) Jeg vil gerne bede om at folk forstår mit problem om at han simpelthen bare er aseksuel og ikke interesseret i sex overhovedet.
Jeg har med interesse fulgt hvad du har skrevet om din kærestes og dit forhold, og måske kan disse websider give dig nogen mere viden om det at være aseksuel.
Jeg beklager dybt, at jeg har været for "voldsom" - og især beklager jeg, hvis jeg har misforstået ting, men jeg har faktisk prøvet at forholde mig udelukkende til, hvad du har skrevet - og det har bestemt været forvirrende.
Jeg har læst Sofies henvisning, og naturligvis kan jeg ikke afvise, at det er sådan, det er, men jeg vil stadig hårdnakket påstå, at det kan man altså ikke vide, før alle andre muligheder er undersøgt til bunds.
Derfor fastholder jeg forlaget om, at I kontakter en professionel, så I kan få nogle gode værktøjer til at takle problemet.
Kommentarer
Jeg mener stadig ikke, at fordi han er aseksuel, så bliver du også nødt til at være det. Jeg kan forstå, ved gennemlæsning af denne debat endnu en gang, at du sådan set heller ikke mener, der er et problem, for når han nu ikke har behovet, så er der vel heller ikke noget at behandle.
Du har på et tidspunkt spurgt, om der fandtes nogle naturmidler, og det kan jeg love dig for, der gør – I kan købe jer fattige i asiatiske bjergurter og hvad det alt sammen hedder. Virkning skal I dog nok ikke forvente, det meste – hvis ikke det hele - er fup og fidus, og der, hvor der er et problem er altså mellem ørerne og ikke det andet sted.
Du prøver igen og igen at overbevise – vel primært dig selv – om, at det her nok er noget, du skal lære at leve med. I har et fantastisk forhold, og skændes aldrig, hvilket du fortæller, netop beskriver, hvor godt, I har det.
Hey-hey – at man aldrig skændes er bestemt ikke et sundhedstegn, men der i mod et tegn på, at man i den grad bøjer af hele tiden. Selvfølgelig skal man bøje af i et parforhold, men man skal bestemt også holde fast ved sine overbevisninger, også selv om det koster et skænderi.
Min tidligere svigermor gav mig en gang det råd, jeg bare skulle smile og være glad, så gik det hele nok, og så kunne jeg ellers bare finde mig i hendes – fandt jeg ud af efterhånden – dybt egocentriske søn, der i øvrigt mente at to ryk og aflevering en gang om måneden var rigelig sex til ham – så jo, jo jeg kender noget til din problematik, og jeg var bestemt ved at knække på det, fandt mig dog nogle elskere, men det var ikke et tilfredstillende liv for mig, så vi blev skilt – og jeg fandt senere en dejlig mand, med ”normal” sexappetit og forståelse for sine medmennesker.
Nu har du også skrevet, at du ikke regner med, at han vil være med til en psykolog, da han er meget genert.
Det lader tydeligvis til at det her problem er dit og kun dit, og det således er dig alene, der skal løse det.
Derfor vil jeg foreslå dig at kontakte en psykolog og der fremlægge problemet, så DU kan få noget professionel hjælp, til at finde ud af, om det er helt rimeligt, at du skal leve et liv uden sex, med en godt nok fantastisk og sød mand, der altså ”helt naturligt” for ham ikke har lyst, og han altså heller formår at forsøge at gøre noget ved det.
Det her mener jeg helt seriøst, for det er dig, der på et tidpunkt går fuldstændig ned med flaget – ikke ham, der slet ikke kan se, hvad han kræver af dig, eller måske godt kan se det, men altså er for ”genert” til at gøre noget konkret ved det. Jeg er ret overbevist om, at han er opvokset i et hjem, hvor sex/seksualitet var totalt tabuemne, og det nok er der, han har fået udviklet nogle blokeringer, og tænk, hvis han virkelig ville gå ind for det, så tror jeg faktisk også, han kunne få den nødvendige hjælp til at få en noget mere ”normal” lyst. Men – når man nu er genert – så må man hellere byde dig et helt urimeligt liv, ikke?
skænderier: vi har ikke behov for at skændes, for det meste er vi meget enige, og er vi ikke enige så diskuterer vi på et sagligt niveau og argumenterer os frem til den bedste løsning.
Vi bøjer os ikke af for hinanden, f.eks. er vi ret uenige omkring politik, men her er vi så blevet enige om at være uenige og kan da godt gå og smådrille hinanden lidt med det ind i mellem, men hvorfor skændes over det?
Vi mener helt sikkert begge to at det er et problem at vi har så forskellig sexdrift, og jeg ved ikke helt hvor du får det der med at han skulle være ligeglad fra, for det er han bestemt ikke. Som han sagde så sent som i går, da jeg faktisk tog mod til mig og foreslog en sexolog/psykolog; "jeg er ikke så vild med at gøre det, men omvendt vil jeg gerne gøre det for dig, for jeg bliver ked af det når du er frustreret, for jeg vil jo så gerne gøre dig glad hele tiden".
Så vi ender nok med at prøve at tale med en sexolog eller lign. Jeg forventer ikke at vedkommende kan ændre hans sexlyst, da jeg stadig ikke mener at det skyldes en blokering eller lign, generelt er han en meget sund og afbalanceret glad mand, som godt kan snakke åbent med mig om alt, han foretrækker nok blot at holde private ting lidt privat, hvilket der vel ikke er noget galt i. Jeg håber dog på at proff hjælp kan give os nogle ideer til hvordan jeg kan få dækket mit sex behov uden at han dog skal føle sig presset til noget han ikke har lyst til. og uden at jeg skal være utro, hvilket jeg ikke har lyst til.
Jeg håber det besvarede dit indlæg, mange tak for dine inputs
Nu har du to gange påstået, at jeg har skrevet, at din kæreste er ligeglad! Det har jeg på intet tidspunkt gjort. Jeg har bestemt forstået, at han ikke er ligeglad, men - som du nu igen skriver - så er det bestemt heller ikke noget, han brænder for at få løst. Det her skal ikke kun løses for din skyld - det skal løses til jeres fælles bedste!
Jeg er oprigtig ked af, at der ikke er flere, der har deltaget i denne debat, og jeg opfatter det altså således, at det nok skyldes at andre, der har læst med, egentlig er enig med mig. Jeg mener, hvis nogen var lodret uenig med mig, ville man forhåbentligt have reageret.
Det er godt, hvis I kan få noget professionel hjælp, men din kæreste er altså nødt til at arbejde med sin generthed, så I netop kan få fuldt udbytte af en sådan hjælp, som jo altså også koster nogle penge.
Jeg er i tvivl om en sexolog er det rette sted, måske I ville få mere udbytte hos en psykolog, der dog har en noget længere uddannelse bag sig. Men I må vel forhøre jer lidt omkring, inden I starter et sted.
Det vil i hvert fald være fornuftigt lige at ringe i forvejen og kort fremlægge problemet, og så spørge, om det er noget vedkommende har mulighed for at hjælpe med, eller om vedkommende kan foreslå noget bedre.
Det beklager jeg, at jeg ikke på noget tidspunkt overhovedet har tænkt, tanken er overhovedet ikke faldet mig ind før nu, men hvis jeg gør det, så kan jeg lige pludseligt godt forstå, at du synes jeg udtrykker at din kæreste er ligeglad, og jeg forstår da også meget bedre din helt utrolige forståelse for din kæreste og hans manglende behov.
Hvis det sådan det er, hvilket jeg under ingen omstændigheder håber, så skal du/I hurtigst muligt søge professionel hjælp. Du kan i hvert fald ikke forvente at klare det med nogle mere eller mindre brugbare råd i et debatforum for lægfolk.
I øvrigt mener jeg, jeg udtrykkeligt gjorde opmærksom at jeg bestemt håbede at tage fejl mht, min seneste tanke, om hvad det her i grunden handler om.
Det ville jeg vel heller ikke gøre, hvis jeg "legede" så skide klog, vel?
Tvært i mod har jeg en mistanke om, at det her er noget mere alvorligt, og derfor overhovedet ikke hører hjemme i et debatforum for lægfolk, men netop hos professionelle.
Hellere en gang for meget hos professionelle end en gang for lidt.
I øvrigt synes jeg, det er et fornuftigt forslag at komme med - det er da et godt og enkelt sted at starte.
Selvom vi lever i et samfund hvor det bliver mindre og mindre taboo, så er det alligevel en kæmpe forandring i eens liv.
Du kunne måske prøve at foreslå at se bisex-pornofilm sammen med ham, og se om at han bliver mere "medgørlig" imens.
Men held og lykke med det...
2. Jeg vil på ingen måde af med min seksualitet, jeg vil bare gerne have nogle råd og ideer til hvordan vi kan løse situationen, således at jeg ikke går og er seksuelt frustreret men helt uden at min kæreste føler sig presset til sex når han ikke har lyst. Dette betyder ikke at jeg skal undertrykke min seksualitet, jeg håbede nærmere at nogen kunne give nogle praktiske råd og ideer til hvordan vi håndterer dette, også uden at min kæreste bliver jaloux fordi jeg går ud og finder sex et andet sted, for det vil jeg ikke gøre hvis det sårer ham.
3. Jeg prøver så vidt muligt at være objektiv og analysere hvad du siger, men det lyder lidt for mig som om du allerede fra første post havde noget imod min kæreste og overanalyserer alt hvad jeg skriver, det gør det lidt svært for mig.
4. angående homoseksualitet, jeg har snakket med min kæreste om dette, men han er ikke interesseret i sex overhovedet, heller ikke mandesex, for i så fald ville jeg være åben for en trekant osv hvis det kunne hjælpe ham med at finde sig selv. Jeg vil bare gerne have at han har det godt, og hvis det indebar at han var bøsse, så ville jeg, selvom det naturligvis ville gøre mig rigtigt ked af det, være der for ham og blive hans bedste veninde.
5. Jeg havde egentligt håbet på at høre fra nogen der kender til det ikke at have lyst til sex, men desværre ser det ikke ud til at nogen herinde vil/kan forstå at der findes aseksuelle mennesker som bare ikke har en sexdrift som vi andre. Tiltrods for at 1-2 % af alle mennesker anses for værende aseksuelle.
Er der nogen der har nogle konkrete råd/ideer til hvordan man kan løse det problem jeg har med to forskellige sexdrifter i et forhold? Jeg vil gerne frabede mig mere "psykoanalyse" af årsagen til at han er aseksuel, og flere kommentarer der indikerer at der er noget "galt" med ham eller mig. (her snakker jeg ikke om homoseksualitet, som var nogle gode teorier) Jeg vil gerne bede om at folk forstår mit problem om at han simpelthen bare er aseksuel og ikke interesseret i sex overhovedet.
Jeg har med interesse fulgt hvad du har skrevet om din kærestes og dit forhold, og måske kan disse websider give dig nogen mere viden om det at være aseksuel.
http://www.aseksuel.org/om-aseksualitet/
Måske har I læst på disse sider, men så kan andre få en bedre forståelse for, hvad det vil sige at være aseksuel.
Hilsen Sofie
Jeg har læst Sofies henvisning, og naturligvis kan jeg ikke afvise, at det er sådan, det er, men jeg vil stadig hårdnakket påstå, at det kan man altså ikke vide, før alle andre muligheder er undersøgt til bunds.
Derfor fastholder jeg forlaget om, at I kontakter en professionel, så I kan få nogle gode værktøjer til at takle problemet.