Indstillinger
ingen lyst?
Hej.
Jeg tillader mig at skrive herinde på "mændenes" domæne da mit problem vedrører min kæreste.
Min kæreste har aldrig haft lyst til sex. Han siger han altid har haft det sådan, og at det ikke ville genere ham hvis han aldrig fik sex igen, han har simpelthen bare ikke det behov. Det skal måske lige tilføjes at han heller aldrig onanerer. Han er nok det man kalder aseksuel.
Han fungerer 100% dernede, og når vi en sjælden gang har sex (en gang hver 2.-3. måned) så er det også godt, til vores begges tilfredsstillelse. Jeg har naturligvis prøvet alt hvad jeg kunne komme i tanke om med blowjobs osv for at "lokke" hans lyst frem.
Vi har nu været sammen i fire år, og da jeg sagtens kunne have sex 4-5 gange om ugen frustrerer det naturligt nok mig en del. Jeg føler også at når vi endeligt har sex så er det altid fordi jeg har lagt pres på ham, og ikke fordi han har lyst på den måde.
Jeg vil ikke være ham utro, og han ville heller ikke bryde sig om at jeg fandt en bolleven (vi har snakket om det).
Omvendt er jeg så desperat at jeg nærmest er klar på at hoppe på den første den bedste mand i bussen snart >.<
Det skal lige siges at han er mit livs kærlighed, og jeg vil ikke droppe ham på grund af manglende sex, men omvendt føles det som ret lang tid at skulle gå uden sex resten af livet.
Er der nogen der har gode ideer til hvad man kan gøre?
hilsen
den desperate pige
Jeg tillader mig at skrive herinde på "mændenes" domæne da mit problem vedrører min kæreste.
Min kæreste har aldrig haft lyst til sex. Han siger han altid har haft det sådan, og at det ikke ville genere ham hvis han aldrig fik sex igen, han har simpelthen bare ikke det behov. Det skal måske lige tilføjes at han heller aldrig onanerer. Han er nok det man kalder aseksuel.
Han fungerer 100% dernede, og når vi en sjælden gang har sex (en gang hver 2.-3. måned) så er det også godt, til vores begges tilfredsstillelse. Jeg har naturligvis prøvet alt hvad jeg kunne komme i tanke om med blowjobs osv for at "lokke" hans lyst frem.
Vi har nu været sammen i fire år, og da jeg sagtens kunne have sex 4-5 gange om ugen frustrerer det naturligt nok mig en del. Jeg føler også at når vi endeligt har sex så er det altid fordi jeg har lagt pres på ham, og ikke fordi han har lyst på den måde.
Jeg vil ikke være ham utro, og han ville heller ikke bryde sig om at jeg fandt en bolleven (vi har snakket om det).
Omvendt er jeg så desperat at jeg nærmest er klar på at hoppe på den første den bedste mand i bussen snart >.<
Det skal lige siges at han er mit livs kærlighed, og jeg vil ikke droppe ham på grund af manglende sex, men omvendt føles det som ret lang tid at skulle gå uden sex resten af livet.
Er der nogen der har gode ideer til hvad man kan gøre?
hilsen
den desperate pige
Kommentarer
Han er dit livs kærlighed. Er du egentlig også hans livs kærlighed?
Ja, jeg spørger, for jeg har ikke fornemmelse af, at han overhovedet er interesseret i at forsøge at gøre noget som helst ved det her problem?
Hvis han virkelig elsker dig, så vil han da slet ikke kunne magte, at du så skal leve et liv uden sex, fordi HAN ikke har lyst, og HAN ikke en gang vil forsøge at gøre noget ved det.
Han vil heller ikke bryde sig om, at du så finder en "bolleven". Sådan en indstilling kan han da overhovedet ikke tillade sig at have. Men jeg kan sagtens følge, at det da ikke er et liv, at man skal ud og finde den slags, dog hvis du skal et sådant liv, så må du nødvendigvis ind i mellem blive fristet ud over evne, og det er der da ikke noget at sige til.
Du skal ganske enkelt finde ud af, om du vil leve et liv uden sex, men med ham ved din side, eller om du i det lange løb ikke vil være bedre stillet, ved at stoppe et liv med en mand, der ikke har lyst til at gøre noget ved at så vitalt problem.
Er han lige så uinteresseret i at løse andre problemer, der naturligt dukker op her i tilværelsen?
For mig at se, lader det til at være en ualmindelig blød pose vat, du har fundet dig, men de kan bestemt også være rare og behagelige mennesker.
Jeg kommer til at tænke på; har han ikke en eller anden interesse, som måske ikke lige interesserer dig, men som han selvfølgelig alligevel går op i?
Hvad med om du fortæller ham, at det der ikke interesserer dig, og det i sig er begrundelse nok til, at det så heller ikke skal interessere ham, så det kan han godt holde op med? Det kunne være, at noget sådant måske ville få ham til at forstå, hvad det er, han byder dig.
Jeg er ikke i tvivl overhovedet om at han elsker mig, han er meget kærlig og opmærksom, og generelt en fantastisk kæreste. Vi nusser meget, ligger i ske, holder om hinanden og der går ikke en dag uden at vi siger "du er bare dejlig" til hinanden mindst 4 gange :P
Problemet er jo nok egentligt at vi ikke ved hvad man kan gøre, hvis han ikke har sexdrift og jeg har en naturligt sund stor sexdrift.
Findes der nogle naturmidler man kan bruge?
Det er jo nemt nok at sige at han er blød og ligeglad, det mener jeg nu ikke, han ejer blot simpelthen ikke sexlyst, hvilket også er årsagen til at jeg benævner ham som asexuel. Det siges at 1-2 % af alle mænd er aseksuelle, så håbede lidt på at finde nogen herinde med samme erfaringer.
Han ville gerne gøre alt hvad han kan for at gøre mig glad, men det er jo ikke vildt ophidsende at have sex når man ved at kæresten kun gør det for at gøre mig glad.
Det skal også siges at vi har snakket meget om problemet, og jeg kan klart nok forstå at han ikke bryder sig om at jeg finder en "bolleven", og da han ærligt har sagt dette, vil jeg da heller ikke gøre ham jaloux ved at gøre det.
Vi har også diskuteret hvorvidt der var et eller andet han tændte på, men han har simpelthen ikke sexfantasier, og tænker aldrig på sex.
Som sagt er han en fantastisk kæreste, og jeg har da indstillet mig på at jeg nok ikke får meget sex resten af livet.. men skriver herinde for at høre om nogen kender til et eller andet der evt. kunne hjælpe.
Selvfølgelig er I da glade for hinanden, ellers havde du da ikke holdt til det i så lang tid; jeg synes bare ikke, man så skal sætte sig tilbage og sige at sådan er det.
Jeg har klart fået indtrykket af, at han overhovedet ikke føler at have et problem, og det er da der, jeg mener, at der der kan være et problem i, hvor meget han så elsker dig. Jeg har ikke påstået, at det handler om ligegyldighed, men naturligvis en manglende forståelse fra ham om, hvad han på den måde byder dig.
Jeg vil da foreslå jer/ham at i første omgang kontakte en sexolog, muligvis en psykolog, for der i gennem at finde ud af, om der er nogle blokeringer hos ham, der gør, at han har denne manglende lyst. Det kan muligvis være en barsk affære, hvis der netop sidder sådanne blokeringer, men på den anden side, så kan han komme "hel" ud på den anden side. Og bare lige for at slå fast; man "behøver" ikke at have haft en slem barndom med overgreb, for at have nogle blokeringer.
Du skal dog hele tiden være klar på, at det ikke er dig, der er noget galt med, det er altså ham. Kvinder er frygtelig gode til at påtage sig skyld.
Men -hvis du helt inderst inde virkelig mener, at du godt kan leve et helt liv uden sex, og nøjes med at ligge i ske, så er det selvfølgelig det, du skal, men det kommer du med stor sandsynlighed til at fortryde på et tidspunkt, og som jeg har skrevet som rettelse i mit første indlæg; på et tidspunkt bliver du fristet over evne, og så kan "lavinen" rulle ret så voldsomt.
Jeg håber, - men tror det desværre ikke - at nogle "aseksuelle" mænd vil skrive og fortælle, hvad de har gjort.
Jeg tror absolut ikke han er ligeglad eller uinteresseret i dette problem, han er nok bare lidt mere sky end jeg, og derfor er det mig der tager problemet op herinde.
Men det frustrerer da klart også ham at han kan mærke at jeg har lyst til ham men at han ikke har noget specielt behov den anden vej.
Hvad angår homoseksualitet, så har jeg selv tænkt tanken og også snakket med ham om det, i et forsøg på at finde årsagen.
Han er ikke homofobisk på nogen måde, men er heller ikke interesseret i mænd. Har da også foreslået en trekant både med to piger eller med to mænd i den, men det interesserer ham heller ikke.
Hvis han var homoseksuel ville han vel også stadig have sexlyst? om ikke andet så ville han vel vælge lidt masturbation og porno? det er han heller ikke interesseret i.
Generelt har jeg nærmest forsøgt alt.. spurgt om han kunne tænke sig en trekant, swinger klub, blid bondage, romantisk ferie osv osv. Men han har ikke specielle ønsker i den retning. (Nu lyder jeg som om vi er helt vildt avancerede, det er vi altså ikke, jeg har bare udspurgt ham for at finde frem til hvad der tændte ham )
Omvendt forsøger jeg også ikke at lægge for meget pres på ham, for jeg vil ikke presse ham til sex hvis han ikke har lyst.
Generelt vil jeg mene at min kæreste er meget velafbalanceret og har det godt, som sagt nyder han vores sex når vi en sjælden gang har det, men han har bare ikke de lyster på samme måde som de fleste andre af os har.
Så - bare lige kort; man kan godt undertrykke egne vitale behov i kortere eller længere tid, men hvis du skal gøre det et helt liv, så går du på et eller andet tidspunkt i stykker. Bare det at du, som du beskriver, nogen gange er så frustreret, at du er ved at hoppe på den første den bedste mand i bussen, fortæller da at det nok ikke varer forfærdelig længe, før din grænse er nået.
Det er da sødt af dig, at du ikke vil lægge for meget pres på ham, men omvendt så presser han jo dig den anden vej. Er det egentlig rimeligt, at du skal føle, at det er ham, der gør dig en helt ekstraordinær, og måske endda urimelig tjeneste en sjælden gang?
Nu ved jeg ikke, om det var tilfældigt, men jeg bemærkede da, at du ikke havde nogen kommentar til netop det at søge professionel hjælp.
Hmm.. vi har snakket om sexolog, men jeg ved ikke om de kan hjælpe hvis han ikke har behovet?
Jeg mener.... Jeg tror ikke der er noget "galt" med ham, han har bare ikke sexlyst fra naturens hånd, og så er der vel ikke så meget at fikse?
Men det kunne da godt være det var det vi skulle forsøge alligevel. Om ikke andet kan de vel evt give nogle værktøjer til hvordan vi kan løse problemet alternativt.
Jeg havde en kæreste i æsten tre år og jeg elskede ham meget højt. Det første års tid havde vi et helt vildt og utroligt sexliv, men de sidste to år havde vi kun sex ca en gang om måneden - jeg havde ikke lyst. Jeg følte mig i de år meget asexuel og det bedste svar jeg kunne give ham på "problemet" var, at jeg bare ikke havde lyst og ikke vidste hvorfor.
Det var meget hårdt for ham, han følte sig meget afvist.
Jeg fandt senere ud af hvad problemet var; han var en mand med meget temperament og kort lunte, det gik alt for ofte ud over mig. Jeg blev klar over at det ikke var manglende sexlyst jeg led af, det var bare utryghed.
Engang imellem eksperimenterede vi med forskellige ting, og så længe det var nyt og spændene var min lyst klart større.
For det meste blev jeg simpelthen ikke tændt og derfor ikke våd. Det førte også til helt fysiske problemer fordi det så gjorde meget ondt på mig.
Han var meget sød og prøvede alt muligt for at gøre mig kåd, men jeg følte bare ingen lyst - og jeg blev uhyggeligt hurtigt vant til det og affandt mig fint med det.
Jeg troede ikke at sex og manglen på samme var noget der betød så meget for mig, men da jeg til sidst endte forholdet (dog ikke p.ga. dette) og var single igen, gik det op for mig hvor meget jeg elskede sex og hvor meget jeg havde savnet det; jeg troede jeg havde mistet lysten, men jeg havde faktisk kun mistet lysten til ham.
Jeg holdt meget af ham og vi er venner den dag i dag. Men jeg er glad for at jeg ikke levede længere i en selvindbildt asexualitet.
Det havde nok hjulpet os meget at tale med en sexolog (det havde nok hjulpet min kæreste generelt at tale med en psykolog) så havde vi måske kunnet redde vores forhold.
Jeg ved ikke om der var noget af det her du kan kan bruge eller relatere til, men jeg følte at jeg kendte emnet lidt for godt til ikke at skrive
Jeg håber I finder ud af noget, jeg er sikker på at han er en sød fyr der elsker dig højt! Og han er heldig at du ikke har været ham utro, så heldig var jeg lykkeligvis også!
Mvh. Xenia
Jeg har også tidligere været i et dårligt forhold, men mit nuværende forhold er ret trygt og vi har det rigtigt godt med hinanden bortset fra dette problem.
Jeg tror nærmest aldrig vi har skændes i disse fire år. måske en enkelt gang.. det siger lidt om hvor godt vi har det sammen.
Det kan godt være jeg skal have ham overbevist om at vi skal til sexolog eller psykolog, men han er nok ikke ret meget for at skulle snakke om sex med en fremmed, han er ret genert.