Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Ingen har påstået, at du er udsat for vold, men det kan desværre ofte være videreudviklingen af de krav, der bliver stillet til dig nu. Du er ikke udsat for vold nu, og din kæreste forestiller sig garanteret heller ikke, at I nogen sinde kommer der til, men det er derfor du nu skal afvise alt, du ikke bryder dig om, for bøjer du først af igen og igen, så vil han også kræve mere og mere urimelige ting af dig, og det kan bestemt sagtens eskalere i vold på et tidspunkt. Læs AnneMaries indlæg igen og igen – og jeg vil tro, der der er ting, du genkender, hvorfor du også bør være opmærksom på den videre udvikling.
Jeg er bestemt enig i, at man naturligvis skal afprøve ting, men hvis det så viser sig ikke at være sagen for den ene part, så er jeg bestemt ikke enig i, at han så på nogen måde har ret til at surmule. Hvad med at respektere din indstilling? Hvorfor afviser han i øvrigt din ”leverpostejmad”??
Jeg beklager at jeg ikke lige forstår den med ”de store sko”. Mener han således, at det handler om, at du har haft andre før ham?
Jeg håber virkelig for dig, at du får ”kridtet” de grænser særdeles tydeligt op – at du ikke bøjer dig for krav fra hans side for at undgå, at han ”surmuler” eller giver sig ud i højlydte diskussioner. Dette er bestemt emner, du skal have med til den parterapi, som jeg håber, du fastholder I kommer til.
Jeg kan jo slet, slet ikke fatte, hvordan han på den ene side kan elske dig, og på den anden side bliver fornærmet over, at du ikke står til rådighed overfor ham på den måde, han vil have det, uden hensyn til, om du synes om det. Det er dog en meget speciel form for kærlighed fra hans side, ikke??
Og jeg fatter heller ikke, hvordan han kan tillade sig at fortælle om en tidligere kærestes fantastiske evner, som han gerne vil have, du lever op til. Hvorfor i alverden er han ikke i det forhold mere? Hvis det er en kopi, han vil have, så er det jo så heller ikke dig som person, han elsker, eller hvad??
Hold da op, hvor der må kime nogle heftige alarmklokker hos dig.
Håber, I får alt mulig hjælp, og der kommer noget godt ud af det her. Lov mig, - nej selvfølgelig ikke mig, men i allehøjeste grad dig selv - at du glemmer alt om familiforøgelse - i hvert fald nogle år, til du er fuldstændigt afklaret om, hvad alt der her handler om.
Det du siger med at du skriver herinde fordi dine venner skal kunne lide ham kender jeg godt..jeg gjorde det samme i starten fordi at alle skulle se den søde, charmerende, sjove kæreste jeg havde..For det var han skam også! Vi havde mange fantastiske tider sammen med sjov og ballade, romantiske nætter på dyre hoteller osv..Men hvorfor tror du? Fordi det hele tiden skal vejes op så man glemmer alle tanker om at forlade ham og hey, fra imorgen af bliver alting meget bedre og han er ked af at han kom til at råbe lidt! Og det tror man på for man elsker ham jo, han er en del af ens liv!
Den holder bare ikke! Dog er det da dejligt du har fået ham overtalt til parterapi, det er da godt hvis det kan løse problemet hvilket jeg håber det kan!
Noget andet er...Har du overvejet om denne elskerinde stadig er en del af hans liv? Bor hun i samme by som jer? Da jeg kom ud af mit forhold havde min "kæreste" 2 elskerinder..Den ene viste sig at bo i opgangen ved siden af os!! Jeg har følt mig klam i rigtig lang tid efter, bare tanken om at han har haft sex med dem og derefter med mig!! Siden er jeg blevet tjekket for alle mulige seksulle sygdomme for hvad hvis han ikke bruger beskyttelse? Hvis han hele tiden bringer hendes fantastiske evner op har du så konfronteret ham med om hvorvidt han stadig ser hende? Han længes jo tydeligvis efter hendes seksuelle ydelser!
Du elsker din kæreste, og det må gøre ondt på dig at læse alle disse indlæg, jeg blev utrolig ked og sur når folk prøvede at forklare mig hvad min kæreste havde gang i og selvfølgelig troede jeg ikke på et ord af det!
..Og jeg er ked af at du får læsset alle disse kommentare på dig omkring din kæreste for du holder selvfølgelig af ham og ingen tvivl om at hans bedre side også holder af dig! Det er desværre bare ikke godt nok..
Der er altså bare nogle alarmklokker der ringer her..Måske kan det løses med parterapi..måske ikke..Og hvis ikke, så håber jeg virkelig at du kommer ud hurtigere end jeg gjorde! Vi snakkede faktisk også om børn..nok mere ham end jeg, og så havde han da virkelig haft mig i hans net!
Men tag et skridt af gangen, kom afsted til parterapi, få snakket ud om tingene og se hvordan det går derfra! Bare hold øje med hvordan tingene udvikler sig..Både for din og din families skyld, men også for hans skyld!
Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så er det da en start at han godt selv kan se problemet. Og endnu bedere er det da at han er gået med til at søge prof. hjælp. Det er første skridt på vejen.
Nu skal vi jo heller ikke skære alle os mænd over én kam! Fordi at man har temperament behøver det ikke at udlede i vold.
Ikke at jeg skal negligere dem som har været udsat for en voldlig kæreste eller mand.
Vold er absolut "no go", og totalt uacceptabelt i et hvert forhold, uanset hvem det går ud over!
Jeg vælger da også forholde mig til det du skriver, om at han ikke kunne finde på det.
Bare at du hele tiden holder hovedet over vandet, og passer på dig selv.
Nej, man kan jo ikke vide at man ikke kan lide maden, før end at man har smagt den!
Men som du skriver, så har du smagt leverpostejsmaden, og du kan stadig ikke lide den. Så jeg vil da sige at du har været inde i kampen.
Det lyder som om at han siger at det er ok, men at han i virkeligheden ikke mener det, siden at han surmuler bagefter. Givet vis fordi at han ikke har fået sin vilje.
Det virker for mig til at han stadig sammenligner dig med sin elskerinde siden at han nævner at det jo også er nogle store sko som du skal udfylde, og at det kan du jo ikke.
Det lyder lidt til at han fra barn af, har været vant til hele tiden at få sin vilje, og at han ikke er kommet ud over dette stadie endnu.
Og ja, det er sgu barnligt!
Men håber da at han lærer at samarbejde når at I kommer i parterapi.
Du skriver også at du har sat dit præg på jeres hjem og på hans tøjsmag.
Det er jo nok temmelig atypisk for kvinder. Sådan har det vel været igennem årtusinder ;o)
I dominerer jo nok lidt på hver jeres område. Men det er jo stadig ikke at sammenligne hans seksuelle krav med dine krav til eks. møbelvalg.
Så med mindre at din kæreste decideret væmmes ved at side i den sofa du har valgt, og at du ligefrem vil tvinge ham til det. Ja så ka han vist ikke bruge det argument i hans "mudderkastningskamp"!
Men lad mig da lige referere punkt nr. 6 fra "kvinders 10 værste fejl" (epn.dk).
"Du overskrider hans grænser".
"Nogle kvinder er slemme til at rette på hans tøj, børste usynligt støv af hans jakke, omrokere hans frisure. Endnu værre er det, hvis du roder i hans tøj for at finde en T-shirt at sove i eller barberer dine ben med hans skraber. Han er ikke noget barn. Hvordan han klæder sig, er ikke dit ansvar. Og jeres forhold giver dig ikke ret til at rode i hans skuffer eller ret til at bruge hans redskaber".
Moralen er jo nok den, at vi i sidste ende skal lære at respektere hindanden.
Men jeg må som mand sige at jeg ikke finder at hans argument helt holder vand. Også selv om du dominere på valg af møbler og des lige, og måske nok her har fået gennemtrumfet din vilje!
Så helt urimelig er du nu ikke.
Men håber at I finder ud af det!
Jeg kan godt se at i alle sammen har fat i noget, men jeg bilder mig ind at jeg er stærk og han kommer ikke nemt omkring de her ting, jeg bliver gal og siger fra overfor ham, når han siger ting eller forlanger for meget. Og for det meste lytter han og han er blevet meget bedre til roligt at kunne diskutere.
Men så som f.eks idag, hvis han føler sig trængt op i en krog og hvis han kan mærke jeg har fat i den lange ende, smider han noget helt andet på bordet, som omhandler mig.. Typisk noget jeg har fortaget mig med en tidligere kæreste inden jeg mødte ham naturligvis, så kan han rigtigt skælde ud.. Og vupti så er fokus på mig.
Jeg prøvede mig jo med nogle af alle de gode argumenter jeg har fået herinde.. at jeg ikke vil overskride mine grænser og at vi skal bygge vores forhold på gensidig respekt og at man må indgå kompromier og mødes på midten.
Men det gik helt galt og nu er vi rigtig uvenner og jeg har givet udtryk for at jeg er utilfreds med sådan som nolge få problemer fylder for meget og at jeg ikke syntes han er fair osv..
Ja jeg har ofte spurt til hvornår han sidst har set hende elskerinden, og spurt lidt ind til dt og dirakte spurt om han har været sammen med hende imens vi har kendt hinanden - og svaret er jo nej, men uanset om han ser hende eller ej, vil svaret jo altid være nej!! Men jeg bliver jo også nød til at vise han tillid, hvis vi skal have et forhold - jeg ønsker jo han skal vise mig tillid og ikke bekymre sig om hvem jeg har været sammen med før jeg mødte ham, og så må jeg jo også selv gøre det samme, selvom jeg ville hade at opdage at der er forgået noget bag min ryg. Det må være det uudholdeligt at opdage.
Jeg vil starte og se om terpi ikke kan hjælpe os.. Det bliver jeg nød til for jeg kan ikke leve uden ham. Jeg ved også at han elsker mig - ubetinget..
Men ja tror det er Nielsen som nævner det - han har været virkelig forkælet som barn og er det forsat, han er opvokset i en familie kun med kvinder, og de syntes alle at alt hvad han siger og gør er vidunderligt. Derudover ved jeg at den kvinde han havde som elskerinde var meget forelsket i ham, men at han ikke var interesseret i et forhold, så jeg kan forstille mig at hun har gjort alt for ham - det fortæller han jo!!!
Øhhh, hvorfor er der så så mange betingelser i hans krav til dig??? Det virker ikke specielt "ubetinget". Er det "ubetinget" at blive fornærmet og sur, når han ikke lige får sin vilje med dig?
Jeg synes, det lyder som en rigtig god ide med den parterapi, men så må både du og I huske at få det hele med - også alle de fuldstændigt urimelige krav, han stiller til dig, og hvad det gør ved dig. Måske når en trediepart hører det, vil det også gå op for dig, at det er uacceptabelt, og forhåbentligt vil det så også gå op for din kæreste.
Og husk - jeg er også inde i denne debat i bedste, bedste mening, og jeg ønsker af hele mit hjerte, at det er alle os andre, der tager fejl, men som du har beskrevet tingene, er det meget svært at tro - desværre.
Super at høre at du føler dig stærk, og at du er parat til at give ham kamp til stregen!
Så skal du nok klare dig så længe at du tror på dig selv.
Din kæreste reagere jo ganske klassisk.
Han føler sig træng op i en krog, hiver paraderne op, og reagerer negativt.
Drejer så samtalen over på dig for at flytte fokus fra sig selv.
Tja... sådan reagere de fleste mennesker faktisk hvis de føler sig trængt op i en krog. Det er vel noget der ligger i os, at vi "bider fra sig", når vi føler os træng op eller truet.
Hvad hans forkælelse angår, ja så er der da vist en del at arbejde med for hans eget vedkommende.
Med det du skriver så er han jo blevet forkælet, bekræftet og ophøjet til særstatus hele sit liv, så den bliver sgu svær at pille ned på jorden igen.
Han er jo vant til at sole sig i lyset af familien og den (forhåbentligt) tidligere elskerinde.
Men bare du er vedholdende, så skal det forhåbentligt nok gå.
Held og lykke med parterapien.
Jeg mener at jeg er stærk nok til at det ikke løber af sporet for mig.
Det skal nok også nævnes at vi begge er stærke og stædige personer som begge vil have ret og hader at tabe - både i diksutioner og sådan helt generalt.
Det er rigtigt nok at jeg måske er ved at overskride mine egne grænser, men jeg har sagt klart og tydeligt stop nu og kan bruge en alle de gode argumenter som i har bidraget med, så det bliver nemmere for mig at holde fast.
Som Nielsen nævner er det jo rigtigt at man altid vil forsvare sig selv, når man føler sig trængt op i en krog - sikkert særligt hvis man ved at modparten har ret, og det modparten har ret i, er at man er uretfærdig.. - så måske er det et tegn på at jeg trænger igennem?! - måske ikke..
Mht at han er forkælet, det ved han godt - han ved også godt at jeg forkæler ham på rigtig mange måder, men der må være grænser for hvad man kan tillade sig at bede om og det nytter ikke noget at være sur og dum når man ikke får sin vilje.. Ved ikke lige hvordan jeg griber det an, men det kan man jo også bringe op i terapi.. Hold da op, det bliver en længere sektion;-)
Jeg er faktisk ikke bange for at han ser hende pigebarnet mere, men jeg er da nervøs for at han falder i på et tidspunkt. Der har jeg klart meldt ud, at finder jeg ud af det, så er jeg ude af forholdet inden han kan nå at tælle til ti - til det har han svaret at han ikke har lyst til se hende mere, at han ved det er forkert og har fortrudt at han har været utro tidliger og at han ikke vil risikere at miste mig!! Det må jeg jo forholde mig til, andet kan jeg jo ikke gøre.
Mit forsvar var så stærkt, at det til sidst var mig, der fik skylden. Alle tog ham i forsvar, da jeg begyndte at køre træt.
Ak ja, vi må alle gøre vores erfaringer, det er meget sjældent man lytter.