Min kæreste har andre seksuelle behov end jeg har.
Min kæreste har andre seksuelle behov end jeg har.
Min kæreste og jeg har dejlig sex, det sker næsten hver dag - eller flere gange om dagen.
Jeg syntes at det hele fungere fantastisk og at vi passer perfekt sammen, det er frækt og hedt når vi er sammen. Jeg hopper på hans opfordring i stiletter og lækkert undertøj. Jeg føler i det hele taget at jeg gør meget for at opfylde hans fantasier.
Men han er ikke tilfreds og fortæller mig om hvad han har været vandt til tidligere... Og her kan jeg åbenbart ikke følge med.. "jeg kan ikke udfylde hans tidligere elskerindes sko"
Hertil følger forklaringen at han igennem en hel del år har haft et seksuelt forhold til en kvinde, også imens han var i fast forhold.
Men han mener hele tiden at der er noget galt, noget seksuelt som mangler.
Der har været flere ting som han har ment manglet, jeg har givet efter for dem alle. Men nu er der opstået to nye.. eller tilbagevendende problemer.
Han vil gerne komme i munden på mig, det kan jeg ikke rigtigt lide, jeg gør det indimellem, men ellers prøver jeg at få ham til at komme i ansigtet på mig.
Men mest af alt er han træt af at jeg ikke er så meget til anal sex, vi har prøvet det en 5-7 gange, men det fungere ikke rigtigt da det gør ondt på mig og jeg har haft en grim oplevelse tidligere, hvilket gør det ikke `gør noget for mig´.
Han samlinger det med om jeg ville kunne leve med en kæreste som ikke vil kramme og nusse, jeg mener jo ikke jeg nægter ham noget og at jeg giver meget både seksuelt og følelsesmæssigt.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg også acceptere de ønsker han har nu, kommer der så bare flere ønsker?
Er jeg virkelig den eneste kvinde som ikke bryder mig om analsex og at manden får udløsning i min mund??
Når han igennem halvdelen af sit seksuelle liv har haft den samme elskerinde (han er 30 år) med større eller mindre pauser, vil han så søge tilbage til hende, som opfylder alle hans seksuelle behov, når jeg ikke gør det??
Vi elsker hinanden og har talt om at blive gravide - men jeg syntes det fylder meget og bliver ked af det, når min kæreste sammenligner mig med en anden kvinde, som helt tydeligt var meget mere end mig i sengen....
Hvad skal jeg gøre.. Er der nogen som har prøvet det sammen?!
Min kæreste og jeg har dejlig sex, det sker næsten hver dag - eller flere gange om dagen.
Jeg syntes at det hele fungere fantastisk og at vi passer perfekt sammen, det er frækt og hedt når vi er sammen. Jeg hopper på hans opfordring i stiletter og lækkert undertøj. Jeg føler i det hele taget at jeg gør meget for at opfylde hans fantasier.
Men han er ikke tilfreds og fortæller mig om hvad han har været vandt til tidligere... Og her kan jeg åbenbart ikke følge med.. "jeg kan ikke udfylde hans tidligere elskerindes sko"
Hertil følger forklaringen at han igennem en hel del år har haft et seksuelt forhold til en kvinde, også imens han var i fast forhold.
Men han mener hele tiden at der er noget galt, noget seksuelt som mangler.
Der har været flere ting som han har ment manglet, jeg har givet efter for dem alle. Men nu er der opstået to nye.. eller tilbagevendende problemer.
Han vil gerne komme i munden på mig, det kan jeg ikke rigtigt lide, jeg gør det indimellem, men ellers prøver jeg at få ham til at komme i ansigtet på mig.
Men mest af alt er han træt af at jeg ikke er så meget til anal sex, vi har prøvet det en 5-7 gange, men det fungere ikke rigtigt da det gør ondt på mig og jeg har haft en grim oplevelse tidligere, hvilket gør det ikke `gør noget for mig´.
Han samlinger det med om jeg ville kunne leve med en kæreste som ikke vil kramme og nusse, jeg mener jo ikke jeg nægter ham noget og at jeg giver meget både seksuelt og følelsesmæssigt.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg også acceptere de ønsker han har nu, kommer der så bare flere ønsker?
Er jeg virkelig den eneste kvinde som ikke bryder mig om analsex og at manden får udløsning i min mund??
Når han igennem halvdelen af sit seksuelle liv har haft den samme elskerinde (han er 30 år) med større eller mindre pauser, vil han så søge tilbage til hende, som opfylder alle hans seksuelle behov, når jeg ikke gør det??
Vi elsker hinanden og har talt om at blive gravide - men jeg syntes det fylder meget og bliver ked af det, når min kæreste sammenligner mig med en anden kvinde, som helt tydeligt var meget mere end mig i sengen....
Hvad skal jeg gøre.. Er der nogen som har prøvet det sammen?!
Kommentarer
Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg din kæreste lyder til at være temmelig usympatisk. Ja, undskyld min direkte facon, men efter min mening er det udtryk for totalt dårlig stil, at man fortæller sin nuværende partner om sine tidligere gode seksuelle oplevelser. Hvad bilder han sig egentlig ind? Har du fortalt ham om dine sexoplevelser med andre? Sikkert ikke, men måske skulle du prøve.. Han vil helt sikkert IKKE kunne lide!
Jeg tror hans formål med at sammenligne dig bl.a bunder i, at han forsøger at gøre dig jaloux. På den måde sikrer han sig at have magt over dig, ved at du hele tiden skal arbejde på at opnå hans fulde anerkendelse. Samtidig kan han gøre dig ked af det (hvilket han jo godt ved) og give dig følelsen af ikke at være HELT god nok. Det er nedbrydende for din selvtillid i længden.
Kan du ikke selv se hvor væmmeligt det er? Hvor er ligeværdigheden og respekten henne?
En anden ting er, at du er i gang med at overskride dine egne grænser. Det vil du en dag helt sikkert bebrejde dig selv. Du skal selvfølgelig være tro mod dig selv og dine grænser! Ellers mister du selvrespekten og det giver bestemt også ridser i selvtilliden.
Du har allerede givet dig på nogle punkter, hvor du egentlig helst ville have været fri. Nu er det på tide, at du sætter en stopper for hans ideer.
Måske er det i virkeligheden dét han efterlyser: at du simpelthen siger stop. Så ved han hvor han har dig og det kan være med til at skabe den balance i jeres forhold, som jeg ikke kan se eksisterer på nuværende tidspunkt. Jeg tror nemlig du har helt ret i, at han vil blive ved at finde på nye ting du skal gøre for at tilfredsstille ham, hvis ikke du selv siger fra.
Men skulle dine seksuelle grænser (hvis du ellers står fast på dem) drive ham tilbage til den kæreste han hele tiden fremhæver, så er han ikke en pind værd at samle på alligevel. Og undskyld mig, men jeg tror ikke en dyt på, at hun var villig til alt det han siger - han bruger det som afpresning af dig.
At bruge sammenligningen med, at du ikke kan undvære at kramme og nusse er totalt urimelig. Han får jo også noget ud af det, når I krammer og nusser. Det er gensidigt! De seksuelle krav er derimod udelukkende til fordel for ham.
Det du skriver giver mig simpelthen gåsehud. Jeg har selv haft en kæreste der ødelagde vores forhold med krav jeg slet ikke var interesseret i.
Du lyder som en rigtig sød pige, der fortjener en kæreste der værdsætter dig, og ikke en lumpen og egoistisk fyr, der ikke respekterer dig.
Håber det bedste for dig!
Held og lykke!
Det er rart at blive bekræftet dels i at jeg - udfra nogens synspunkt er - aktiv seksuelt og ikke kedelig og at mine grænser er rimelige, så skal jeg bare overbevise min kæreste om det samme.
Derudover vil jeg benytte mig af argumentet, at kram og nus giver os begge og vores forhold noget, hvorimod hans lidt urimelige krav strider imod min natur og udelukkende handler om ham og hans behov..
Som der bliver nævnt er det jo halt galt at man i et forhold skal gøre alt muligt hele tiden for at få anerkendelse fra sin kæreste, for ja - jeg føler mig jo ikke god nok når jeg hele tiden skal gøre ting for at være god nok i hans øjne...
Jeg har tidligere prøvet at vende den om og spørge om han har lyst til at jeg gør tilsvarende ting - ikke at jeg har lyst til det - men for at få ham til at tænke over hvad det er han beder mig om, og det vil han bestemt ikke.. Han filpper helt ud bare jeg for sjov røre ham bagtil;-)
Og ja det er både usymtatisk og dårlig stil, når han fortæller om sin tidligere seksuelle oplevelser, og ja det er helt sikkert for at være "ovenpå", han er nemlig selv MEGET jaloux, han vil ikke så meget som tænke på at jeg har været sammen med andre end ham - og jeg mener, vi er voksne mennesker.
Han har fået vldsomme raseri udbrud (Ikke at han nogen sinde har slået mig - det ved jeg at han aldrig kunne finde på.), hvis jeg er komme til at nævne noget om en tidligere kæreste, så ja du har ret i at han IKKE vil bryde sig om hvis jeg begyndte at sammenligne ham med andre, hvilket jeg heller ikke kunne finde på.... Selvom jeg får lyst til at gøre det - når han såre mig.
Ihhh det er hårdt at erkende at mit ellers så perfekte forhold har ridser i lakken.
Jeg vil godt lige sige til min kærestes forsvar, at han ellers er meget kærlig og bakker mig op i alt - og i det hele tager er meget forkælet på rigtig mange områder.
Men jeg acceptere og elsker ham præcis som ham er og ønsker ikke at ændre noget ved ham, eller få ham til at overskride sine grænser... Og ville det var gensidigt.
For mig lyder det som om han vil nedbryde din selvtillid og have magt over dig, som en anden nævner.
Jeg vil ikke beskrive mine oplevelser, men også jeg får gåsehud.
citat
Jeg vil godt lige sige til min kærestes forsvar, at han ellers er meget kærlig og bakker mig op i alt - og i det hele tager er meget forkælet på rigtig mange områder.
citat slut
Ja, det er en af måderne, hvor man kan få magt over et andet menneske på.
Når man så nedbryder på anden vis. Jeg kan ikke helt finde ord at sætte på det, der foregår. Men jeg ser det klart.
Pas på dig selv.
citat
Er jeg virkelig den eneste kvinde som ikke bryder mig om analsex og at manden får udløsning i min mund??
citat slut
Nej, det er du bestemt ikke.
Bare det, at han slet ikke kan magte det, hvis du - selv om det er aldrig så meget "for sjov" - foreslår noget, som han ikke vil, mens han uden videre forlanger, at du skal gå med til alt, hvad han vil, bør da vise med rød neon foran dig, at noget er helt, helt galt.
Jeg er enig i at han er i fuld gang med at nedbryde dit selvværd.
Jeg tror, at rigtigt mange voldsramte kvinder kan genkende din historie fra starten af deres forhold. Hvad nu, når din kæreste har fået alt, hvad han vil med dig? Ja, så begynder han at kede sig, og vil prøve at få dig til endnu mere, du ikke bryder dig om, og det kan godt være, at han ikke kunne drømme om at banke dig nu, men det kunne jeg bestemt godt frygte ville være en fortsættelse af hans magt over dig. Du skriver også, at han er voldsomt jaloux? Noget sådan vil med det, du beskriver også eskalere, når han har fået din selvtillid helt fjernet.
Jeg tror desværre ikke, han selv er klar over, hvad han har gang i, hvorfor du nok ikke kan få ham til at søge professionel hjælp, men for din egen skyld skal du, selv om du elsker ham aldrig så højt, virkelig have "paraderne" oppe og nægte ham de ting, du ikke bryder dig om. Så vil du nok se en side af ham, som du så ret hurtigt vil finde ud af, at du ikke kan elske, så du kan komme ud af det her med så få skrammer på sjælen som muligt.
Desværre er jeg oprigtigt bange for, at du ikke vil lytte til de her råd, du har fået, før det er for sent.
Bedste, bedste tanker
Han er ikke voldlig!!!
Og jeg er ikke ude i psykisk misbrug.
Slet ikke. Min kæreste råber og skriger og skaber sig når han bliver jaloux,, og det gør han hvis han bliver mindet om at jeg har en fortid med andre mænd. Og han er meget jaloux, ikke hvis jeg snakker med andre mænd eller der er nogen som kigger efter mig på gade - selt ikke, der bliver han derimod lidt stolt over at det er ham som følges med mig, men han kan ikke klare tanken om at jeg har været i seng med andre. - Dvs at hans jalousi aftager, og ikke tiltager!
Ja han er helt sikkert gammedags på den lidt latterlige måde, hvor det er ok at mænd har forhold til kvinder... Men at kvinder er bedst som jomfruer. Hvilket han også selv er klar over ikke er realistisk og virkeligt snæversynet.
Men jeg bliver ikke udsat for vold..
Jeg har måske en lidt mandschauvnistisk og forkælet kæreste-men han er ikke ond og voldlig - blot urimelig på visse områder. Og ganske forstående og kærlig på mange andre områder, hvilket er grunden til at jeg er sammen med ham..
Han har et andet seksuelt behov end mig - det er vores problem, og at han prøver at presse mig til at give efter for at hans behov bliver opfyldt. Hvilket jeg syntes er forkert. Og som er et problem, men det andet med at det fører til vold - hvilket det sikkert har gjort for andre og er ganske forfærdeligt, men det er heldigvis ikke mit tilfælde!..
Da jeg læste de første linier i dit første indlæg, tænkte jeg at din kæreste er ekstremt priviligeret, at have en kæreste som dig.
Af de forhold jeg kender til, incl. mit eget, er der ikke mange der er så seksuelt aktive som din kæreste og dig.
Men efter som at jeg kom længere ned i teksten tænkte jeg at din kæreste simpelthen er for krævende!
Vi har jo allesammen forskellige seksuelle behov, men det der går sgu ud over rimelighedens grænser!
Og hvad jeg kan læse "mellem linierne", så er du godt i gang med at overskride dine egne grænser!
Jeg må medgive de andre debatører på dette indlæg i at din kæreste blot vil kræve mere for hver gang at du eftergiver ham!
Et forhold handler jo i høj grad om tillid, gensidig respekt, og om at mødes på midten.
Men din kæreste virker ikke til at være forhandlingsvillig, og det skaber uligevægt!
Han er ikke bare ved at tage magten, han HAR magten!!
Hvis han ikke oprigtigt kan sætte pris på det som du giver ham, så fortjener han dig simpelthen ikke!
Man kommer ingen vegne i et forhold styret som et diktatur!
Få talt sammen om de ting som du går og tumler med, også selv om at "bølgerne måske går højt".
Hvis det går helt i hårdknude, så gå evt. i parterapi.
Det er der absolut ikke noget galt i. Det hjælper mange gange at få vendt problemerne med en proff.
Har selv prøvet det sammen med min kone, og vil klart anbefale det til andre.
Hvis ikke det grundlæggende i forholdet er på plads, så lad være med at kaste jeg ud i at prøve at få børn sammen. Det "reder sgu ik verdenssituationen"!
Er dog glad for at høre at han ikke er voldlig overfor dig, men det foruroliger mig også at du skriver at han ikke kan klare tanken om at du har haft andre før ham.
Og den med at han er stolt over at andre mænd kigger efter dig, uden at han bliver jaloux, er selvfølgelig også fint, bare det ikke bunder i at han har en "besidertrang", og føler sig mere bekræftet i sit "enevælde" af den grund.
Men du skriver at han godt selv kan se at det er en lidt latterlig gammeldags holdning at han har. Det er da en start!
Men tænk på dig selv, og lad være med at give efter for noget som du ikke vil!
Pas på dig selv, det er du den eneste som kan i sidste ende.
Held og lykke.
Jeg var sammen med min ekskæreste i 2 år inden jeg kom væk..
og det gyser mig langt ned ad ryggen når jeg læser dit indlæg.
Jeg prøver slet ikke at dømme eller nedgøre din kæreste på nogen måde da jeg jo ikke kender ham, men jeg kan bare nikke genkendende til de ting han gør..For det gjorde min kæreste også i lang tid men en dag kulminerede det bare!
Han havde nogle seksuelle behov som jeg slet ikke kunne følge og han fortalte mig gang på gang hvordan hans tidligere damer havde opfyldt disse behov.
Han blev sygeligt jaloux når han tænkte på at jeg havde haft andre forhold før ham, og råbte og skreg op om det. Det første stykke tid var han stolt og viste mig med stor stolthed frem hvis andre fyre kiggede på mig men efter nogen tid begyndte han også at blive jaloux over det..Når jeg gang på gang nægtede at give efter for hans seksuelle lyster som blev mere og mere grænseoverskridende fik jeg kastet i hovedet at han da bare kunne finde en anden der ville tilfredstille ham og så havde han da heller ikke brug for mig. Det kunne jeg ikke bære for jeg ville jo gerne gøre ham glad og jeg bukkede under for ALT for meget fra hans side. Det endte også med at han en aften gik sur ud af døren fordi jeg ikke havde lyst til sex og da han kom tilbage dagen efter havde han fundet en der havde tilfredsstillet ham. Jeg var sønderknust men istedet for at gå fra ham gjorde jeg alt for at finde ud af hvad jeg gjorde forkert og hvad jeg kunne gøre for at han ville blive ved mig.
Det skal siges at han på dette tidspunkt havde fjernet alt selvtillid fra mig og jeg var blevet godt og grundigt manipuleret... For at gøre en meget lang historie kort endte det i vold og andre ubehagelige ting og jeg kom først væk den dag han forsøgte at slå mig ihjel...
Jeg siger ikke at dit forhold ender på samme måde, og som en anden skriver herinde tror jeg ikke altid at personen er klar over at han faktisk har et seriøst problem! Jeg vil bare bede dig om at passe på dig selv og hold øje med hvad han stiller af krav hen af vejen..For der vil hele tiden komme nye fra hans side..Jeg var til sidst kommet til det punkt hvor jeg ikke kunne se det og hvis jeg havde en dag hvor jeg endelig overvejede at gå fra ham fik jeg ligepluselig en masse nyt tøj og en fin middag af ham..så var jeg tilbage igen..
Du lytter ikke til mig, det ved jeg godt for jeg lyttede ikke til en eneste da jeg stod i situationen..Jeg håber bare du vil tænke over det!
Det kan også være at dette slet ikke sker for dit vedkommende og lad os krydse fingre for det for så er det jo dejligt!!
Men hold lige øje med hvad han lokker dig til som tiden går og held og lykke med det hele.
Du skriver, at han råber, skriger og skaber sig når han bliver jaloux, er det noget du synes er ok. Det er skræmmende, hvad han byder dig, og hvis du ikke snart begynder at kunne se klarere, så kan jeres forhold ende i noget, der er værre end det, du her kan fortælle.
Alle faresignalerne er lysende klare omkring jeres forhold, men du som lever i det kan desværre ikke se dem.
Jeg vil sige pas godt på dig selv.
Hilsen Sofie
tak for gode råd - og jeg er ked af at høre om nogle af de dårlige oplevelser nogen af jer har haft. Nogle af de ting som bliver beskrevet, kan jeg nikke lidt genkendende til, hvor andre ting passer selt ikke på mit forhold - vold er f.eks ikke en del af det problem jeg har.
Vi er begge klar over at der er et problem ang. min kærestes jalousi, og han har sagt ja til at tage til parterapi, for at få det under kontrol.
Det har taget hårdt på os begge når han flipper ud i jalousi, og han er godt klar over at det slet ikke er ok - det er vi begge. Og jeg syntes det er meget pinligt at jeg finder mig i, at han flipper ud overfor mig, jeg tænker at jeg ville råde en hvilken som helst anden til at forlade ham... Og et par af mine veninder har da også givet udtryk for deres mening. - ikke at de syntes jeg skal forlade ham, da alle kan se hvor glade vi er for hinanden og hvor sjovt vi har det sammen. Men de syntes naturligvis ikke det er ok.
Det er også grunden til at jeg skriver herinde, da jeg ikke vil fortælle dem om vores problemer, da de skal kunne lide ham og ikke dømme ham, da det ikke gør det nemmere for mig.
Det er heldigvis ikke sket særlig mange gange, men det er bare rigtigt voldsomt - så længe det står på, kan han ikke se at det er galt, men bagefter ved han godt at han er urimelig og at det ikke er fair at han har sådan et fjollet og gammeldags syn på tingene, han siger undskyld, hvilket jeg har sagt ikke er godt nok og derfor har han sagt ja til at vi får prof. hjælp. Vi er altså begge helt enige om at han er et dumt svin når han viser den side af sig selv og vi er begge indstillet på at tage hånd om det problem, sammen.
Der hvor uenigheden opstår, er ang. vores forskellige seksuelle behov - han mener jo at jeg skal komme ind i kampen og at jeg ikke ved hvordan leverpostegmaden smager før jeg har smagt den... Det har jeg så nu og jeg kan stadig ikke lide den. ;-)
Han har så sagt at det er ok - og så surmuler han - og fortæller f.eks. at "ja det er også nogle store sko jeg skal udfylde og det kan jeg ikke"
Det er der jeg står helt af..
Jeg mener det er jo en ærlig sag at være jaloux, så længe man selv kan se det og vil gøre noget aktivt for at ændre det.
Det er også ok at ville ønske noget seksuelt og opfordre sin partner til det, men ikke presse det ned overhovedet på sin partner - og det føler jeg han gør.
Men det er bare ikke ok at sige sådanne tavelige ting for at få sin vilje, det er taveligt og rigtigt barnligt.. Og ikke noget man siger til den man elsker.
Han mener at han også gør ting for mig - og sammenliger hans krav, med at han ikke mere går i et par sko som jeg syntes er grimme. Og at det er mig som har bestemt hvilke møbler vi har og det tøj han går i bære også præ af min smag... Det er alt sammen rigtigt - jeg har flere gange nedlagt veto ift. møbler og andre ting i samme katergori. Jeg syntes bare ikke det er det samme - mænd hvad siger i?? Er jeg også urimelig?
De fleste af de ting han beder mig om, tager jeg til mig - men der må være en grænse.