Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg er en der er ramt af panikangst længe siden. Jeg havde haft mit første anfald for 3 år siden og efter nogle samtaler med en psykolog forsvandt angsten i 3 år, Nu har jeg igen fået angstanfald flere gange dvs. at jeg får et anfald hverdag. Jeg har snakket med min læge om det og fik oxapax tabletter 1/2 tablet kun ved behov. Men synes ikke det hjælper og jeg må ikke tage oxapax hverdag fordi dem kan man blive afhængig af. Eftersom oxapax piller ikke har hjulpet meget fik jeg nogle antidepressive piller som jeg blev dårligere af. Jeg stoppede behandlingen efter at jeg havde snakket med min egen læge om det. Han har så valgt at give mig andre nye antidepresive tabletter (Venlafaxin) og jeg tør ikke at tage dem, for det første er der mange alvorlige bivirkninger ved antagelsen og for der andet tør ikke at tage dem fordi at jeg er meget bange for at få de samme bivirkninger som ved de første antidepressive piller. Jeg følte mig meget træt o kunne ikke koncentrere mig om noget som helst og antidepressive piller forværrede angsten. Hvad skal jeg gøre er der nogen der kan give mi en råd?
Prøv og lav åndedrætsøvelser hver dag - også når du har det godt. Sæt dig et sted for dig selv tænd stearinlys og lad der være helt ro om omkring dig - sid i en god stilling og træk så vejret helt ned i maven gennem næsen og ud gennem munden og forstil dig så når du puster luften ud gennem munden at alle de dårlige tanker du har forsvinder - tænk gode tanker om dig selv og alt det gode der er ved livet - jeg sidder sådan i ½ time og det giver rigtig rigtig meget - prøv også med en løbetur når du føler for det - det gi'r såååå meget. Nå men ville bare lige dele det her med Jer
Jeg vil først sige jeg er glad for der findes sådan et sted her...
Jeg lider også at angst/dødsangst. Det hele startede for ca 6år siden, hvor jeg havde det svært ved at falde i søvn havde en masse uro i kroppen.Derefter blev det værer fik trykken for brystet og var meget svimmel og set var også ved aften tiden... var rigtig bange for der var noget galt med mig at jeg skulle død, død fra min søn,kæreste og familie. tanken var udholdelig... det var meget svært for at tale om da jeg følte folk ikke ville kunne forstå mig og bare tænke, hun skaber sig bare.
var ved læger flere gang uden enlig at få noget ud af det, følte jeg var en belsatning for dem, har også haft fat i lægevagten rigtig mange gange, da det kommer hyppigst om aften/nat. men der kan de ikke hjælpe men har brug for at vide jeg ikke fejler noget.
med tiden blev det værer det var ikke kun og natten nu, lige pludselig ud af det blå kommer det bare med hundre km i timen og rammer mig. bliver rigtig bange og tænker det er en blodprop eller en hjerneblødning.
startede hos en psykolog men fik ikke rigtig noget resultat ud af det indtil en person tog fat i mig ved et tilfælde ved vi snakkede generalt om angst. sagde jeg troede jeg har angst, kom til psykolog igen og der efter var jeg angst fri i et halvandet år, inden der kom igen. gik til min nye læge og fik snakket om det hun var meget forstående og jeg følte mig tryk hos hende og forklarede hende at det var meget vigtig for mig at vide jeg var rask,så fik taget et sundhedstest og et hjerte diragram. der har ikke rigtig noget at komme efter kun at jeg manglede d-vitamin og havde lidt højt levertal,men det kommer af jeg har spist mange panodil som jeg har brugt til at falde læigt til ro med.
de symptomer jer har når anfaldet er der er mundtørhed, svimmelhed utilpas snorerende i arme og ben . føler jeg er i en klokke, sover meget kunne soven hele dagen væk hvis det var.
de sidste par år har det været sådan det kommer og går, nogen gange 5 dage om ugen det er hårdt, det taget alt min energi, og det fylder en masse i min hverdag. Jeg er overvægtig og er 29 år, ved godt der ikke er mange i den alde der falder om og dør. men tanken spøger heletiden.
For en måned siden fik jeg for højt kolsterol til 5,9 så for medicin 2 gange om dagen. og er blevet indstillet til en fedme opration, venter på svar fra sygehuset,håber det virkelig kan tage lidt af der her angst.
er lige startet i noget medicins behandling alopam 10mg som jeg skal tage efter behov. har også bruge psykoatisk skadestue til at ringe og få en snak, det har osse hjulpet en del.
hilsen sandie
Motion.
DEr var den og så simpel kan den være.
Den vil ikk fixe din angst for at falde om men den vil styrke dit forsvar mod tanken.
Kort.-
Jeg har extraslag der fæles som en knytnæve i brystet. ' Og angst. Så den er slem.
Og stadig efter utallige undersøgelser der vidste at mit hjerte er fint var jeg stadig meget bange for den var gal.
(og ville lyve hvis jeg sagde jeg slet ikk var det mere).
Men ja en dag besluttede jeg mig så for at stoppe med at ryge. (det hjælper skam også på angsten efter de første pr uger.)
Og fik så rævet fat i en kammerat der løb nogle gange om ugen og sagde jeg skulle med.
(kæft det var hårdt.)
Men ihvertfal efter nogle ugers løben 3 gange om ugen hvor jeg både trak vejret some en 80' årig gammel mand og ømme ben og et hjerte der pumpede af fuld skrue, var de tanker faktisk meget milde.
For et var at tanken om at hvis jeg kunne løbe (hvor langt det nu var) uden at falde om...... hvorfor skulle jeg så gøre det i hverdagen?
Og ja jeg er forresten 24, så det jo helt huld i hovedet.
Men desværre er angst ikk særlig logisk.
Og for det andet du lærer at slappe mere af hvis du er lidt udmattet efter en træning af en eller anden art.
Så se om der ikk er noget der du kan give dig til.
Løbe - cykle - hjemme gymnastik. det du nu synes kunne være nemest for dig.
Få fat en en aerobics video måske og bare fyr op for lyden.
Tag en quick tur på nettet først om begynder motion hvis du er lidt uøvet.
(drik rigeligt med vand og spist godt)
For bliver du svimmel fordi du ikk har drukket nok er den oplevelse jo ødelagt og du vil nok ikk gøre det igen.-
Men kan også være du laver motion og alt dette er unødvendigt.
Men hvis ikke.- Så prøv da.
Start småt og arb dig frem.
Ville næsten love dig at det ville hjælpe bare lidt hvis ikke meget.
Men ja det var vel det.
kroppen handler ud fra oplevelser,men jeg har lige lært af en super psykolog:lad kroppen leve sit eget liv,lad tankerne flyde forbi..uden at tage dem til dig når det handler om angsten..jeg siger fuck off skrid med dig, jeg gider ikke det der fis nu.
men alt ialt handler det om at finde en god god terapeut man stoler og er tryg ved, evt med piller i den tid man går der,jeg har endelig fundet en og jeg stoler fuldt ud på hun kan lære mig at ikke være så bange for min krop og hele tiden flygte fra den,men istedet finde trygheden igen..
Jeg har ikke nogen løsning, men en god læge er bare så vigtigt. Det havde jeg i starten, men nu har jeg en som nærmest griner ad mig når jeg kommer og som ikke tager det alvorligt. Man er jo virkelig syg når man har det sådan. Jeg er ikke selv særlig åben omkring det, og synes det er flovt at være på lykkepiller. Siger tit til mig selv, "så tag dig dog sammen" men det kan man jo ikke. Det hjælper lidt at læse at man ikke er alene om at have det sådan. Det kunne være rart hvis man kunne mødes med nogen som havde det lige sådan. Held og lykke til jer alle:-)
jeg har haft angst siden jeg var 15 år det har været hårdt at holde det privat men jeg mangler at fortælle det til nogen jeg kan ik så godt sove det vil ta mig 2 timer før jeg kan falle i søvn mens jeg har kvalme jeg har brug for hjælp så jeg må bede om i kan hjælpe mig
Du skriver ikke hvor længe det har stået på, men det er egentlig også fuldstændig ligegyldigt:
Du skal opsøge din læge.
Man skal ikke gå med tankerne alene, for det hjælper overhovedet ikke og får det ikke til at gå væk. Man er nødt til at få hjælp til det.
Din læge kan enten selv tale med dig om det eller give dig en henvisning til en psykolog. Du skal nemlig have samtaler der kan lære dig hvad årsagen er og hjælpe dig til at håndtere det så angsten kan dæmpes.
Jeg læste lige dit indlæg og så ville jeg da lige fortælle om, hvordan mit angst er og, hvad jeg har gjort for at dæmpe det.
Jeg fik angst da jeg var 17 år (er 20 i dag).
Mit angst startede en dag, da jeg var alene hjemme og jeg var ved at lave mad. Jeg fik det lige pludselig meget underligt i hele kroppen, som om det gav et sus i hele kroppen. Lige pludselig begyndte det at snurre i fingrene, fik hjertebanken, svedte, rystede og blev også meget svimmel og den værste følelse af alle - dødhedsfølelsen. Jeg har aldrig oplevet noget så ubehageligt før. Min mor kom straks hjem, da jeg ringede efter hende. Vi tog til vagtlægen, som så fortalte at det var nok panikangst jeg havde fået.
Dagen efter tog jeg til min egen læge og fik en henvisning til psykolog. Jeg fik allerede en tid, to dage efter. Jeg havde 12 samtaler med psykologen og det hjalp rigtig meget!!
Min psykolog lærte mig at det er vigtigt, at fortælle sin omgangskreds, hvordan man har det, så de kan forstå det. Jeg brugte altid dette eksempel: Forestil jer at i løber ude i en skov, og der er hele tiden en person e hælene på jer, som vil dræbe jer. Forestil jer, den følelse i vil have i kroppen. Den angst i føler, det er den angst jeg har 24 timer i døgnet.
Med dette eksempel, kunne mange af mine venner forstå, hvordan jeg havde det og jeg fortalte dem også, hvad de skulle gøre, hvis jeg fik et angstanfald, mens jeg var sammen med dem.
Psykologen lærte mig også, at det er vigtigt at man ikke ser angsten som ens fjende, men som ens ven. Det er din krop, som fortæller dig at der er noget galt, noget du skal have bearbejdet, derfor er det så vigtigt at du ikke går med det selv og ikke fortæller det til nogen. Jeg ved godt, at man føler sig anderledes og skør, men med tiden vænner man sig til angsten og man lære at arbejde sammen med den.
Når jeg får et angstanfald, tager jeg dybe vejrtrækninger og tænker på positive ting (en god ferie, en fest osv). Man har en tildens til at piske sig selv mere op.. Mit angst har været så slemt, at jeg ikke kunne spise i 3 måneder. Det eneste jeg levede af, var yoghurt og melon. Når spiste noget andet mad, spyttede jeg det hele ud igen, for følte jeg blev kvalt. Selv om jeg jo godt ved, at jeg ikke ville blive kvalt, men jeg piskede mig selv mere op ubevidst. Jeg kunne ikke være alene og kunne slet ikke forlade mit hjem. Havde angstanfald hver halve time..
Jeg får dog stadig angstanfald en gang imellem, men det er slet ikke på det niveau, som det har været førhen. Jeg har kontrollen over angsten nu og den har ikke kontrollen over mig.
Men mit gode råd til dig, er at du skal kontakte din egen læge og få en henvisning til psykolog. Pengene er helt klart det værd. Jeg fik en masse gode redskaber, til og kunne arbejde med mit angst. Det er en lang og hård proces, men der er lys forude.
Jeg blev rask kun med psykologhjælp. Jeg takkede nej til medicin. Jeg ved at man kan blive rask ved at arbejde med sig selv. Med medicin, forskyder du man bare angsten. Man skal hele tiden huske på, at der er en grund til man får angstanfald - og man dør jo ikke. Selv om det føles sådan og det har jeg haft rigtig svært ved at indse. Jeg troede hele tiden jeg skulle dø.
Men det er så vigtigt og få hjælp med det samme, så man hurtigt kan få bearbejdet problemerne, så det ikke bliver værre og værre.
Hilsen Line.