Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Her på årsdagen for mit sidste indlæg, hvor jeg blev belært af Stine om ikke at sammenblande atriflimmer med ekstrasystoler, vil jeg lige give en status på min situation. Ganske kort genfortalt fik jeg pludselig ekstraslag og hjerteflimmer i maj 2008, efter en masse skadelig medicin som heller ikke rigtig virkede fik jeg i aug. 2009 foretaget en ablation på Varde hjertecenter og har siden kun taget en sotalol (betablokker) morgen og aften siden og har været helt fri for mine meget irriterende flimren + ekstraslag.
Men hvis jeg vil kan jeg meget hurtigt fremprovokere det igen.
Dette fortalt til jer mange der leder med lys og lygte efter en / nogle fornuftige forklaringer på fænomenerne.
En stille rolig levevis er meget vigtig, med fornuftg forhold mellem søvn og hvile. Meget kolde drikke, mere end 1 glas rødvin eller rigelig stærk kaffe og stærkere alkohol giver med stor sikkerhed flimmer igen. Har prøvet det hele bevidst et par gange for at være sikker.
Men er I meget generet af flimmer/ekstraslag, lægerne har mange gange svært ved at skelne mellem disse, så forlang at få en ablation i over 85% af tilfældene får I fjernet ubehaget og får et nyt liv igen.
m.v.h. John
Hvad jeg har læst mig til (med alle forbehold for "dr. Internet"s sandshedsværdi) er at ekstraslag meget ofte kommer UDEFRA hjertet, fx via "upassende" påvirkninger fra vagusnerven, der igen kan forårsages af mad, alkohol, bevægelser, angst osv.
Mens hjerteflimmer/forkammerflimmer ER noget andet, nemlig kortere el. længere perioder hvor hjertet slår meget hurtigt. Dette er måske ikke farligt for en enkelt gang el. fem, men bestemt usundt i længden. Er der ikke noget med at blodet i visse tilfælde kan begynde at koagulere lidt i forkamrene hvis det står på længe? Og hjerteflimren skyldes vist oftere nogle "småfejl" i hjertets ledningssystem.
Derfor anbefaler lægerne ofte ablation her, hvilket for mange mennesker er vellykket, og jo også for dig! Godt at høre!
Hvis man er så heldig at "fange det" på EKG, er det vist meget let at kende forskel på "hjerteflimmer"/"atrieflimmer", eller hvad betegnelsen nu er, og så ekstraslag.
Og så har mange nok oplevet, som du også har testet på dig selv, at rødvin, meget kaffe, overspisning mm. kan være trigger, både af ekstraslag og hjerteflimmer.
God weekend
Martin
Jeg er 41 år og har nu haft de kære ekstrasystoler i et lille årstid. Symptomerne kender i jo kun alt for godt så jeg vil bare sige at mine hop er omkring 10 - 15 hop om dagen. Nogen dage flere andre dage mindre. Der er stor forskel på hvordan man føler ekstraslagene. I mit tilfælde mærker jeg det som et manglende slag. Sjovt når de fleste jo kalder det for ekstraslag !! Det er helt tydeligt, og når ekstraslagende kommer i "serier", altså 5 - 10 ekstraslag på et minutstid, så kan man rigtig mærke det når man har fingeren på halspulsåren. 1...2....3....4....X....6.....7...X...8 osv. (X=mangler)
Kort fortalt er historien som følger: Jeg gik, efter et par dage, til lægen for at få det tjekket. Hos lægen tog man et EKG som viste noget min kære unge læge ikke var helt tryk ved. Jeg blev i ambulance kørt på Kolding sygehus hjerteafdeling. Der konstateret man at mit EKG var fint. Det lægen havde reageret så kraftig på var at min hjerterytme ved indånding stiger og falder ved udånding !!. Det var bare et tegn på et godt hjerte fik jeg at vide. Dejligt. Men nu var det jo så ekstraslagene der var min store bekymring så jeg fik taget en masse blodprøver og blev selvfølgelig overvåget på monitor hele tiden. Efter 6 timer blev jeg sendt hjem igen med beskeden på at alt, lige fra blodprøver og hjerte var helt rask. Ekstraslagene var/er helt normale og helt uskadelige.
Hjemme igen og dagene gik med periodevis hjertebanken og en del ekstraslag. Og så begyndte mine bekymringer først at tage fart.
Hvorfor får jegludselig hjertebanken og en hvilepuls på 95 -100 slag. ?
Hvor blive de ved de forbandede ekstraslag ?
Var de nu også 100 % sikker på at jeg ikke fejlede noget.
Havde de overset noget ?
Osv osv osv........ Det fyldte pludeslig rigtig meget oppe i mit hovede.
Til sidst blev det for meget, og jeg kontaktede min sundhedsforsikring og de sendte mig direkte til Hjertecenter Varde for yderligere undersøgelse.
Jeg kom i hænderne på en hjertelæge med over 30 års erfaring og ikke mindst den følelse af at det var mig og kun mig det hele drejede sig om. Altså ikke 6 forskellige sygeplejersker og 3 forskellige læger som alle havde alt for travlt på Kolding sygehus.(alt respekt for dem under de arbejdsbetingelser de har!!).
Jeg fik en særdeles grundig samtale med overlægen og derefter et hjertekardiogram der viste at ALT hvar som det skulle være, og jeg intet havde at være nervøs for. Samtidig fik jeg en Holtermonitorering i 3 dage. Denne viste sig også at være helt normalt med gennemsnit ca. 100 ekstraslag på et døgn. Så fortalte han mig i øvrigt at en gennemsnitsmenneske har 200 ekstraslag i døgnet, de fleste mærker dem bare ikke !! Jeg havde jo kun 100 !!. Ligeledes fortalte han at man skal have ca 3000 - 4000 ekstraslag i døgnet for at blive varmebehandlet, fuldstændig som Jocri kunne fortælle!!.
Det var så min historie. Hvordan har jeg det så i dag. ? Jo....Trods det faktum at mit hjerte er blevet grundig undersøgt og jo ikke fejler det mindste så er denne "sygdom" en, som bestemt påvirker mig i min dagligdag. Jeg tror desværre at der vil gå rigtig lang tid før jeg vender mig til dem og ikke mindst bare aceptere at det nu engang er som det er.
MKen ingen tvivl om at den grundige undersøgelse hos Hjertecenter Varde hjælper til ikke at gå i panik eller blive angst, men den er og bliver en irreterende del af min hverdag.
Og lige til sidst det bedste råd overlægenlægen kunne give:
at leve et ganske almindeligt liv uden at stille specielle krav til hverken hjerterytmen eller til sig selv i øvrigt. Og at det en dag sandsynligvis går over stille og roligt.
Tak for jeres indput.
På den anden side: De mennesker der brokler med den lidelse, er jo ret berørte mens det står på. Jeg tror ikke det ville koste så meget at etablere noget information om hvad det handler om.
Jeg er selv blevet virkelig godt hjulpet ved at følge med i dette engelsksprogede forum:
http://palps.chemicalforums.com/cgi-bin ... rd=general
- hvor en pensioneret neurolog, i forum'et kaldt RLR, informerer om hvad godartede ekstraslag er.
Det er noget med at man må ind og forstå at disse ekstraslag kommer ude fra hjertet, via det autonome nervesystem gennem vagusnerven og ind i hjertet. Og at de aldrig, aldrig er det mindste farlige. Og den forståelse kan være svær at få "helt ind". For mig er det klart at en sådan forståelse kan reducere den mere el. bevidste "angst" som hjertebanken kan medføre, og dermed også reducere antallet og intensiteten af "anfaldene".
Der burde ligge sådan en klog, lille folder hos lægen, som han kunne stikke en patient der har fået konstateret af de "mærkelige fornemmelser" han/hun mærker omkring sit hjerte, er fuldstændig ufarlige.
Så vil jeg til gengæld gerne kritisere lægerne – eller i hvert fald den behandling - eller mangel på samme, som jeg fik i mange år.
Læger kan vel kun være interesserede i konstruktiv kritik. Det drejer sig om at hjælpe så mange som muligt, bedst muligt, og det sker blandt andet ved, at vi, der har nogle erfaringer, fortæller om dem ;o)
Jeg havde i mange år problemer med uroligt hjerte – og derudover svimmelhed, kramper i benene, åndenød, når jeg gik på trapper, træthed, øget tendens til at få depressioner, hårtab og diarré. Men jeg kunne ikke få nogen lægehjælp. Der var ganske vist en læge, som ordinerede antibiotika, fordi hun troede, at min åndenød skyldtes såkaldt ”kold lungebetændelse", og da det ikke hjalp, henviste hun mig til en hjertespecialist, som konkluderede, at mine hjerteproblemer var selvforskyldte. Hvad han mente med ”selvforskyldte” kunne jeg ikke få at vide.
Herefter blev jeg kun mødt med irritation og vrede, når jeg henvendte mig hos lægen med mine problemer. Tonen var hård og arrogant. F.eks. sagde lægen smilende: ”Jeg synes da, at du har meget hår på hovedet, og lidt senere: ”Træthed er ingen sygdom.”
På et tidspunkt, da hjerteproblemerne og kramperne i benene, blev meget voldsomme, begyndte jeg at tage magnesium. Det hjalp noget, men jeg var stadig meget syg. Jeg fik kontakt med en kostvejleder, der undrede sig meget over, at jeg aldrig var blevet undersøgt for jernmangel, for alle mine symptomer pegede i den retning.
Jeg fik efter noget besvær den praktiserende læge til at undersøge min blodprocent og BINGO! Her var forklaringen! Jeg havde en blodprocent på 5,3, og det var endda efter at jeg havde spist 900 g kalvelever i den ventetid, der gik, inden jeg kunne få undersøgt blodprocenten.
Jeg skriver hele denne historie for at fortælle, hvordan lægers reaktion på den slags helbredsproblemer kan være: Man bliver betragtet som en slags udskud, der bare er ude på at genere sundhedssystemet, og når man som jeg tilhører en generation, som er opdraget på en sådan måde, at man har svært ved at bede om hjælp, føler man sig meget alene og meget svigtet.
Hele forløbet, som stod på over flere årtier, men værst i de sidste par år af perioden, gjorde, at jeg lærte at ignorere symptomer fra hjertet. Jeg var virkeligt godt afrettet. Jeg skulle i hvert fald ikke mere udsættes for ubehageligheder og arrogante bemærkninger fra læger!
Så skete det en aften for halvandet år siden, at mit hjerte pludselig begyndte at slå anderledes. Jeg forsøgte at ignorere det, som jeg havde lært mig selv at gøre. Næste dag, som var en lørdag, havde jeg det underligt, og jeg besluttede, at jeg, når weekenden var forbi, hellere måtte kontakte min læge. Men søndag morgen, da jeg stod ud af sengen, faldt jeg. Og jeg var ikke i stand til at holde mig på benene. Med noget besvær fik jeg målt mit blodtryk på min blodtryksmåler. Blodtrykket var ret usædvanligt, men hvad værre var: pulsen var 140!
Jeg kom med ambulance på sygehuset. Det viste sig at være atrieflimmer. Det var ikke godt, at jeg havde gået med det for længe, helt fra fredag aften til søndag formiddag. Atrieflimmer er ikke farligt. Hjerterytmen skal bare normaliseres i en fart, for ellers er der fare for blodpropper. Hjertet pumper nemlig hurtigt, men overfladisk, således at der kan være noget stillestående blod, der kan dannes blodpropper i. Problemet blev løst under narkose med stød, og jeg blev mig selv igen. Lægerne var utrolig flinke og venlige, men undrede sig over, at jeg ikke var kommet noget før.
Sagen var jo, at alle mine tidligere læger via deres ubehagelige væremåde over for mig, havde fået mig til at tro, at jeg hjerteproblemer hos mig aldrig ville blive taget alvorligt.
Hvad jeg vil med denne historie?
Jeg vil fortælle, at der er stor forskel på hjertebanken/ uroligt hjerte/ekstrasystoler på den ene side og atrieflimmer på den anden. Men hvis læger reagerer med afvisning, irritation og vrede på folks hjerteproblemer, ender folk jo med at tro, at det bedste er at ignorere ethvert hjerteproblem, for man gider ikke udsætte sig selv for lægers irritation, arrogance og nedladenhed.
Jeg undrer mig over, at det var nødvendigt for lægerne at reagere med irritation over det, der skulle vise sig at være jernmangel-forårsaget hjerteuro. Og det er en meget anderledes og mærkelig fornemmelse, at jeg nu møder læger, der både er venlige og kompetente – omsider!
Mange hilsner
Kameliadamen