Livet efter operation for divertikulitis

Hannah57

Kære TP1967
Ja det er voldsomme ting man oplever med diverticulitis. Jeg har det selv. Men jeg er ikke opereret. Så andres erfaringer med det er meget velkomne. Du fortæller at du er meget træt. Det er jeg også. Det er normalt ved diverticulitis, men jeg ved ikke hvorfor ? Får du hjælp til diæt og andet ?

LK1952

Helt tilfældigt kommer jeg ind på dette forum, da jeg søger efter maveproblemer efter operation, og glad bliver jeg da jeg som det første møder millemor13, der har nøjagtig de samme symptomer som jeg, så jeg fandt ud af at jeg ikke er hypokonder eller "syg" i hovedet. Jeg er 2009 opereret for divertikler og arvæv/sammenvoksninger ved en åben operation og ja det er både smertefuldt og drøjt. Fik midlertidig Stomi og så længe jeg havde det gik det fint med hjælp da jeg var tilknyttet stomiklinikken på Aalborg sygehus. Men da jeg blev tilbage opereret, blev jeg sendt hjem med 10 smertestillende piller og så "Kontakt egen læge" som er lig med Klar dig selv. Det med lægen er så som så.Min mand måtte med og slå i bordet før han ville sende mig ud til den første undersøgelse der førte til min operation, for som han sagde (lægen) "Du kan ikke fejle noget der hvor du har ondt" eller " Dine symptomer passer ikke på noget" og "Du ved jo godt du har lidt af nervøs tyktarm i mange år" og nu hvis jeg bare nævner ordet mave lukker han fuldstændig af. Vi er desværre i den situation at vi ikke kan skifte læge da vi bor i et område hvor der er mangel på samme. Jeg bliver også "sær" i hovedet får hedeture, kvalme, meget træt, føler jeg har bitte små sten i arme og ben, ja hele kroppen også i hovedet. Tager så som millemor 2 magnesia når jeg går i seng. Midt nat er jeg så oppe og komme af med et tons afføring (sådan føles det) For ligesom at holde det i lave prøver jeg at tage en magnesia ved sengetid, hvilket så sommetider resulterer i en ordentlig omgang tynd mave, så må jeg tage Imodium for at stoppe det , og så kører møllen forfra igen. Synes ikke jeg fik noget som helst hjælp efter operationen. Ekstra glad blev jeg, da jeg så TP1967 har været på i år, så debatten stadig er åben. Jeg ved ikke om der er nogen der kan bruge mit indlæg til noget. Jeg er "glad" for at finde ud af at der er andre der har det lige så skidt som jeg.

millemor13

Beklager at jeg først nu har set at der er gang i tråden, og håber at jeg hermed kan give lidt håb til jer andre.
Jeg har endnu engang været møllen igennem med operation - denne gang fordi jeg pga. sammenvoksninger efter den første operation fik tarmslyng. Operationen var stor denne gang, det tog 10 timer, og jeg var flere måneder om at komme mig. Det er nu et år siden. Det er en anden historie, men den skal dog med, fordi jeg er af den bestemte mening, at det er al den antibiotika som vi nødvendigvis må have, som er "synderen" - i citationstegn, fordi ellers var vi nok ikke i live.

Jeg har det godt i dag. Mærker ikke noget til at jeg er opereret - går dog måske lidt oftere på toilettet, ikke underligt når man tager i betragtning at det halve af min tyktarm mangler. Mine ledsmerter er væk. Jeg er ikke mere træt end andre. Følelsen af at være syg eller "forgiftet" - for det var faktisk min oplevelse, er væk. Jeg er sjældent forkølet, jeg får aldrig influenza, jeg passer mit job på fuld tid.
Jeg vil anbefale jer at læse om "leaky gut" syndromet, evt. ved Carsten Vagn Hansen - Radiodoktoren. Teorien er, at laget af bakterier på indersiden af tarmene er forsvundet pga. antibiotika. Herved bliver tarmen gennemtrængelig, og ting som ellers burde blive i tarmen og ryge med ud den naturlige vej, går i kroppen. Det aktiverer immunforsvaret.

Aldrig i mit liv har jeg indtaget så mange mælkesyrebakterier af snart den ene, snart den anden slags. Mælkesyrebakterier er ikke bare mælkesyrebakterier, jeg har prøvet mig frem, købt de bedste (og dyreste) på markedet, og det er min oplevelse, at man ikke kan tage for mange, men man skal måske nok ikke lægge for hårdt ud. Hold jer opdateret med vitaminer og mineraler og spis sundt. Gå tur og hold gang i tarmene. Og hav tålmodighed. Det hjælper ikke med det samme.

Håber at jeg bragte lidt håb, og jeg holder øje med tråden nu.

Mari1109

Hej:-)
Jeg har i ca. Syv år lidt af tilbagevendende anfald af divertikulitis, nogle har været lettere andre noget mere belastende.
Jeg arbejder 35 t/ugen, min læge foreslog mig, at få en Paragraf 56 aftale, det betyder, at når jeg er syg, får min arbejdsgiver refunderet min løn fra kommunen, så der er penge til en vikar. Det fungerer for mig, da jeg så ikke behøver, at gå med en dårlig samvittighed og tænke på mine kollegaer, der skal løbe stærkt, fordi jeg er syg igen igen.
Kærlig hilsen til jer
Marianne

Trold1

Jeg har aldrig haft betændelse i divertikler, men forgiftningssymptomer har jeg haft i mange år.
P.g.a. en ryglidelse kæmpede jeg i mange år med det sociale system og blev tilkendt førtidspension i 2010. I mange år troede jeg, at mine diffuse symptomer var psykiske, p.g.a. kampen med kommunen, men da de fortsatte efter tilkendelse af pension måtte der jo ligge noget andet bag.
Jeg var overbevist om, at det måtte være et eller andet i min kost, der skabte problemer, så jeg prøvede, at udelade forskellige ting fra kosten.

I 2012 fik jeg zoneterapi p.g.a. problemer med en skulder, jeg fik 4 eller 5 behandlinger. Det havde ikke umiddelbart den store effekt på skulderen, men efter et par måneder fik jeg det som om jeg var født påny. Jeg boblede af energi, så det var en lyst.
I første omgang satte jeg det ikke i forbindelse med zoneterapien.

I årenes løb har jeg været hos min læge et par gange fordi jeg var totalt udmattet, der blev taget blodprøver, som ikke viste noget forkert, og så røg jeg ind i en god periode og glemte alt om lægen.

Indenfor det sidste års tid har jeg været hos min læge 3 gange p.g.a. forstoppelsesproblemer. Konklusionen er, at jeg selv skal finde ud af hvad jeg ikke kan tåle.

Min påstand er, at lægerne ikke ved nok om disse problemer, derfor er vi nødt til, at finde andre veje.

Jeg har f.eks. skelet til blodtypediæten og har prøvet mig frem, er pt nået frem til, at mælk og hvedemel stopper min mave.

Pt bliver jeg igen behandlet af en dygtig zoneterapeut og kan mærke fremskridt, men jeg håber, at "det store gennembrud" sker om 1-2 måneder.

Forgiftningssymptomerne kommer af (iflg. min zoneterapeut) at fødevarer, som vi ikke kan tåle, ophobes i divertiklerne, hvor det sidder og rådner. Lækkert, ik'

Jeg har gjort mig nogle erfaringer vedr. afføringsmidler.
Moxalole sætter gang i tarmene, så der kommer noget ud den anden vej, men det får ikke det hele med.

Masin ( http://www.holistica-medica.dk/site/masin ) renser ud i det hele.
Eftersom det er homøopatisk forventede jeg ikke det store resultat lige med det samme, så jeg fulgte den vejledning jeg havde fundet på nettet, 20 dråber 3 gange om dagen.
Jeg nåede at tage 20 dråber om morgenen og om eftermiddagen, dem om aftenen nåede jeg ikke, for ved 20-tiden jeg fik en omgang mavekneb i en grad, som ikke er for sarte sjæle, der blev seriøst renset ud i hele systemet.
Dette til trods for, at jeg havde taget Moxalole i flere måneder, spist masser af grove grøntsager, undgået hvede og mælk.

HUSK er også godt (hos mig dæmper det hedeturene i forb. med overgangsalderen ), men iflg. min zoneterapeut bør man ikke bruge det konstant, da tarmen husker det og bliver "immun" overfor det.

Men i bund og grund handler det om, at finde ud af hvilke ting vores system reagerer på (og det kan udmærket være ellers sunde fødevarer) og så udelade dem fra vores kost, eller ihvertfald ikke spise dem ret tit.
Det er et detektivarbejde uden lige, men man kan f.eks. skele til blodtypediæten.

Jeg er blodtype 0 og har f.eks. erfaret, at jeg ikke kan tåle svinekød flere dage i træk.