Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det gør mig ondt, du har det skidt i dag. Og kunne jeg dog bare hjælpe….det kan jeg nok ikke, men jeg har da tænkt et par tanker.
Det er i hvert fald vigtigt, at udelukke andre årsager til dine symptomer, før du slår dig til tåls med at skulle leve med generne.
Det må være aldeles rædselsfuldt at have det sådan. Ad, metalsmag….flagrende hjerte osv. Det lyder ikke sandsynligt, at få det sådan af at spise almindelig mad.
Det første jeg kom til at tænke på ved at læse dit indlæg i dag,, var om du har fået taget blodprøver for at kontrollere dine værdier for vitaminer og mineraler. Det er nærliggende at tænke, at der kan forekomme forstyrrelse på dette punkt, når så stor en del af din tyktarm er fjernet. Den har jo en vigtig funktion i fordøjelsessystemet. Også at kontrollere dine værdier for væskebalance, blodsukker, stofskifte, blodprocent, lever , nyrer osv.
Findes der råd nogen steder til patienter, der må leve uden et stort stykke af deres tyktarm? Der må være nogle kendte følger af at mangle meget af dette organ. Der er vist en forening for stomiopererede - måske er der hjælp at hente der?
En ileostomi er ganske rigtigt, når man fører tyndtarmen ud. Den begrundelse jeg har fået er, at divertiklerne sidder meget langt ned mod endetarmen og er bredt fordelt over resten af tyktarmen. Der har jo været mange betændelser og vævet er beskadiget af disse. Kirurgen kan ikke sy i dette væv, og ingen ved hvor meget tarmvæg, der er ødelagt, før der opereres.
Jeg bad også om at blive opereret, og det kunne jeg også sagtens blive. Jeg valgte at se tiden an på baggrund af udredningen og samtale med to læger, som begge frarådede operation endnu.
Jeg arbejder i aftenvagt i et 14 dages skift. To arbejdsdage, to fridage, fem arbejdsdage, fem fridage og så forfra igen. Det er aftentillæg og tillæg for at arbejde hver anden weekend, som gør, at jeg tjener næsten det samme som ved fuldtidsarbejde. Der er ikke tale om skåne- eller fleksjob - bare at jeg har valgt de skæve arbejdstider for at komme ned i tid.
Fra at have levet med 100 km i timen og så til nu, hvor jeg kan magte ca. 25 km er der en forskel……….
Jeg håber virkelig, du kan få det bedre :-))
Vh Misse
Jeg har aldrig blødt fra tarmen. Får du lægehjælp? Det da nødvendigt for dig………pas nu godt på dig. Du bør have hjælp til den tyktarm.
Jeg kender en kvinde, der har en meget sart tyktarm. Hun har haft god virkning af at spise kapsler med en blanding af mælkesyrer. De hedder Symbioplex og fås hos helsekostbutikker og Matas. Hun spiser ikke mælkeprodukter pga at tarmen reagerer kraftigt på disse.
Ang. min nedsatte arbejdstid beder jeg dig læse mit foregående indlæg.
Pas godt på dig……….Misse
Tak for omsorgen! Du har ret, jeg burde undersøges nærmere, og måske burde jeg tage mine egne gode råd til Grethe ad notam.
Jeg har fået taget blodprøver. De viste ikke andet end D-vitamin mangel. Som jeg nu har spist i månedsvis. Jeg spurgte også til, hvad manglen på ½ meter tyktarm betød for optagelse af div. næringsstoffer. Og svaret var: ingenting. Tyktarmen tilsætter væske, ikke andet. Jeg synes jeg har undersøgt og googlet alt for at finde lidelsesfæller, men kan intet finde. Derfor har jeg forsøgt mig her på siden, og jeg er i det mindste rigtig glad for at have mødt jer to, Grethe og Misse.
Mit blodsukker er ok. Mit blodtryk er højt - men det er vel ikke så mærkeligt, når jeg har det sådan her. Jeg vil ikke have blodtryksmedicin - jeg vil vide hvad jeg fejler. Blodprocent er ok. Jeg er i overgangsalderen, men vi ved jo fra lægerne, at det er ikke pga. overgangsalderen at vi får ledsmerter, bliver depressive, svimle, koleriske, og dårlige på alle mulige måder. Eller hvad? Det er nemlig sjovt nok lige nøjagtig hvad jeg nu oplever, - at det pludselig tilskrives overgangsalderen.
Efter så mange år i kontakt med sygehusverdenen hænger det mig langt ud af halsen. Jeg kan ikke holde flere blodprøver, og uinteresserede læger, modbydelige fysioterapeuter, travle sygeplejersker og arrogante læger ud. Jeg har gjort hvad jeg skal, og hvad der blev sagt, holdt mig i gang, startet arbejde efter den anbefalede tid, brugt min sommerferie på at komme til kræfter, spist D-vitamin, tænkt positivt, gået ture, passet kontroller. Intet hjælper. Det er nok derfor jeg ikke lige pt. er i stand til at tage vare på mig selv. Eller også er det lige det jeg gør, ved at tage skeen i den anden hånd og gå alternative veje - jeg forstår ved Gud godt, at der er bunkevis af kroner at hente for både seriøse og fupmagere i den branche, man bliver jo desperat. Oveni det hele er der et konstant krav fra samfundet om at vi skal fungere - 100% - intet mindre. Ellers er man arbejdssky. Og jeg skal betale bunker af kroner i skat til et system som ikke gider mig. Som du nok kan "høre" er jeg i rigtigt dårligt humør i dag, så jeg gør dette lidt kort.
Og så til din ileostomi. Mine divertikler sad også rigtig langt nede. Og var bredt fordelt. Også jeg fik at vide, at man ikke vidste hvor meget tarmvæv der var ødelagt, og at man ikke kunne sy. Jeg tror, at lægerne laver en "helgardering" - forstået på den måde, at eftersom det er en stor operation - min tog knap 4 timer, og der også er en ikke ubetydelig risiko ved den, så maler de hellere fanden på væggen, i stedet for at indtage den mere positive holdning. Egentlig forståeligt nok. Og jeg forstår godt at du har valgt at vente.
Jeg har selv tænkt tanker mht. at ændre på arbejdstiderne. Også jeg er i skiftende vagter, men ikke helt på samme måde som dig. Om et år kan jeg måske gå ned på 30 timer, så er økonomien måske til det. Kan man så lægge lidt om på samme måde som dig, så går det måske bedre. Der er lidt at arbejde med. Det er bare så svært at tænke klart, når energien er i bund. Jeg fortsætter mit "kostforsøg", det handler vel om ikke at blive fanatisk. Måske har jeg fået lidt mere energi, lidt mindre stikken i kroppen, lidt færre svimlende, stikkende, vanddryppende, feberagtige hedestigninger. Mine timer midt på dagen hvor jeg fryser og er ulideligt træt, har jeg ikke haft siden onsdag. I dag har jeg ikke metalsmag i munden. Tænk positivt, Gud hvor er det svært. Nå - dette blev vist ikke så kort alligevel... :-)
Jeg tænker på jer begge. God weekend.
Op med humøret - du er ikke alene:-)) Det er godt, det går lidt bedre. Når du skriver, du går alternative veje, hvad er det, du gør?
Jeg har også forhøjet blodtryk og har været i behandling siden oktober. Det har lettet på min hverdag. Jeg kunne slet ikke hænge sammen inden. Det kom jo snigende, så det var rart for mig at få den lindring. Ikke mere svimmelhed og mærkelig susende fornemmelse i knolden af at "miste grebet". Det er også blevet bedre med trætheden efterfølgende. Måske du skulle overveje behandling. Det ene udelukker ikke det andet. Jeg mener, du kan stadig arbejde på at finde ud af, hvad der mere er i vejen.
Jeg skal ud at spise i aften. Det er dejligt - og så er der det med luften i maven. Nå, det går nok, jeg tager Imogas med mig.
Sender dig varme helsebringende tanker. Misse ;-)
Håber at du havde en god aften i går, og at luften ikke var alt for generende? Jeg husker det klart - sådan havde jeg det også - og DET er helt væk. Jeg havde ikke eet par bukser med fast linning, det hele var elastik, for om aftenen, og især når jeg var ude, lignede jeg en i 10. måned. Jeg gik ofte hjem, fordi jeg ikke kunne holde ud at sidde blandt andre, og hjernen hele tiden kværnede om den luft og trykken og boblen. Når jeg så gik på toilettet, kunne jeg ikke komme af med luft, og idet jeg satte mig igen, ja så startede det forfra.
Når jeg siger at jeg går alternative veje, så er det såmænd bare indtagelse af vitaminer, mineraler og mælkesyrebakterier, og så kostomlægningen. Jeg har læst Carsten Vagn Hansens artikler - det lyder ret fornuftigt. Og så er han jo altså læge. Iflg. ham kan en tarm godt være utæt - altså ikke a la cykelslange, men han skriver bl.a. at ikke helt nedbrudte proteiner kan spille en rolle. Håber også, at omlægningen har indflydelse på blodtrykket, ellers må jeg jo tage de piller, men jeg har godt nok ikke lyst til det. Jeg må tilstå, at jeg har aldrig været livsstilsfreak - det er helt nyt for mig at skulle have så meget focus på hvad jeg putter i munden, og på mig selv i det hele taget. Det har bare været ned med en mad og videre i teksten.
Jeg har også lidt focus på stofskiftet, det er én af de ting jeg vil insistere på at få ordentligt undersøgt hvis dette ikke hjælper. Det dér feberagtige sveden og frysen føles ikke normalt. Når jeg fryser er temp. mellem 36.5 og 36.8 og når jeg sveder er den imellem 37.2 og 37.8. Og det står på i timer. Sær overgangsalder, hvis det er det det er...og min egen teori er, at det er lidt feber. Når feberen falder, begynder jeg at svede for at komme af med varmen, og når den så stiger igen begynder jeg at fryse.
Men der er ingen som hører hvad jeg siger....og prøverne viser ingenting.
Jeg overvejer også akupunktur. Har hentet lidt bøger på biblioteket, det er en helt anden vinkel på kroppens funktioner. Og det har jo eksisteret i tusinder af år. Hvor jeg bor, er der en dygtig kinesisk læge, måske skulle man give det et forsøg. Men igen - man kan jo let blive plyndret, og energi til at arbejde mere, er jo en by i Rusland.
Ligeså mange varme (!) helsebringende tanker herfra.
Mille
Spisningen i lørdags gik fint. Det var afslutning på et arrangement, der havde varet hele dagen. Der gik ikke så længe efter maden før, jeg var hjemme og kunne "lufte ud". Jeg, store fjols, havde glemt Imogas hjemme på køkkenbordet :-)
Hvordan er din uge gået? Hjælper din kostomlægning, og hvordan med kræfter til arbejdet og fritid?
Det er underligt med dine temperaturudsving, også at der ikke er nogen tarmopererede, der har responderet på dit indlæg. Har du prøvet på Face-book?
Jeg synes de sidste dage med solskin er rigtigt godt for humøret. Foråret er i gang :-))
Varm hilsen Misse
Har du prøvet at drikke ingefærthe? Jeg laver det bare selv, et par skiver i kogende vand, og også ned med et grønt thebrev. Det er rigtig godt, men start i det små, for det virker i maven. Tager også luft, synes jeg.
Min kostomlægning hjælper. Det er der ingen tvivl om. I weekenden har jeg ladet stå til, drukket rødvin og spist både oksekød og ost. Osten gik det fint med, men i går lavede jeg en grøntsagslasagne - helt klart med mest grønt. I dag er mine fingre hævede og det snurrer i benene. Det er da godt nok mystisk. Men så ka' jeg jo lære det ...:-)
Temperaturudsvingene er næsten væk, mine hedeture - eller hvad det nu var, er stærkt reducerede - jeg har 2-3 om dagen nu, hvor jeg før svedte hvert kvarter. Så alt i alt er jeg også lidt mere optimistisk, følelsen af at kunne styre det er ved at være der. På længere sigt smider jeg måske ligefrem et kg. eller to. Men det er dyrt i vitaminer, frugt og grønt.
Overskuddet - nej. Det er der altså ikke endnu. Jeg er stadig i stand til at sove 12 timer og være træt en time efter jeg er stået op.
Jeg tjekker lige Fb. Måske sku' jeg lave en gruppe?
Kan du bruge noget af min kostomlægning, Misse? Men lad være at tage for mange mælkesyrebakterier, jeg blev indlagt hver gang jeg havde prøvet med én af de piller...
Kærlig hilsen Millemor
jeg har lige hurtigt skimtet jeres indlæg igennem, da jeg leder efter nogen der har eller har oplevet bylder. Jeg har været så uheldig at få fjernet to cyster og fik så hul på tarmen som ikke blev opdaget, og nu har jeg kæmpet i 5 mdr med sår der ikke heler op og bylder nu. Jeg får noget stærkt antibiotika for det ligenu. Og så har jeg en stomi og så tænkte jeg at man da ikke kan leve med en tarm som bløder?! Har de ikke sagt noget om at en stomi vil kunne hjælpe dig?
Jeg skal have lagt stomien tilbage men lige nu er der ingen krafter til det, pga. af infektion i kroppen.
karina
Jeg har kun oplevet at have én byld. Man troede at der var gået hul på tarmen, og jeg var gjort operationsklar i hast, men man aflyste i sidste øjeblik, det helede op med antibiotika, og jeg blev så opereret i en rolig periode og undgik dermed stomi.
Det som er sket for dig, er vel, at du har fået masser af bakterier i bughulen, fordi der gik hul på en betændt tarm? Jeg fik fortalt at det kunne ske, og det var én af mine begrundelser til at vælge operation.
Jeg vil tro, at der skal masser af tid til, og at du skal være rigtig god ved dig selv - ikke stresse - spise sundt - få masser af vitaminer. Din krop kæmper jo en brav kamp.
Kan det trøste lidt, har det haft en utrolig virkning på mig, at jeg valgte at tage skeen (!) i den anden hånd. Jeg skrev jo til Carsten Vagn Hansen og fik nogle fantisk brugbare svar. Jeg er ved at være på toppen nu, havde aldrig troet det - men jeg spiser masser af C-vitamin, D-vitamin, kalk, og frem for alt pro-biotika. Derudover frugt, mandler, hytteost, grønt, kærnemælk, og jeg nægter at hoppe med på stress - vognen. Jeg arbejder 37 timer ugentligt, giver kun mig selv 100% når det er rigtig nødvendigt, og jeg føler at jeg magter det.
Jeg er overbevist om, at min krop var drænet for energi og ressourcer, af den stærke medicin og sygdommen, og at jeg dermed røg ind i en ond cirkel som jeg ikke kunne komme ud af. Jeg oplever stadig, at når jeg ikke tager mine vitaminer, ja så kommer den dårlige tilstand snigende igen med træthed og ledsmerter.
Vælger du at tage nogle af mine vaner til dig, vil jeg lige advare mod pro-biotikaen. Jeg har en mistanke om, at jeg ikke kunne tåle det, da jeg stadig var i besiddelse af min halve meter tyktarm - så prøver du det, skal du starte op med MEGET små doser - tal evt. med lægen. Det er jo mælkesyrebakterier.
Skriv endelig igen, hvis du har spørgsmål.
Tanker og kærlige hilsner.
Ved ikke om debatten stadigvæk lever, men her kommer lige mit lille indlæg. Jeg er glad for at høre at der er andre der har været i lignende situation som jeg, ikke fordi jeg ønsker andre mennesker noget ondt eller slet, men måske mere det at jeg ikke er alene om at ha' det som jeg har det, nemlig a pommern til og det siden 2001, hvor jeg røg ud og ind af sygehuset med en betændt divertikulitis, tredie gang fik jeg et spydligende nål presset ned gennem maven og selvom de sagde at det ikke gjorde ondt måtte der en mandlig sygeplejesker til med vold og magt at holde begge mine arme, det i sig selv var en meget traumatisk oplevelse, senere i forløbet, stadigvæk på sygehuset, oplevede jeg at jeg pludseligt ikke kunne få luft.....troede at jeg skulle dø....det mest uhyggelige jeg nogensinde har oplevet....puha, senere har jeg så fået at vide at jeg på det tidspunkt har haft en dødsangst, hvilket virker meget sandsynligt. Nu skulle man så tro at alt blev godt igen, (skal lige tilføje, at det med nålen virkede ikke, så til sidst fik jeg 20 cm fjernet af tarmen).....men det blev det ikke, fra den gang og frem til nu(2014) har jeg haft/døjet med akkurat de samme symptomer som beskrevet for oven. I dag går jeg sygemeldt, og har svært ved at slæbe mig igennem en hverdag, som består af kone og to børn, har overhovedet ingen energi, har smerter i kroppen osv. Og selv om det offentlige har være fair og venlige over for mig, kræver det alligevel en masse resourcer at kæmpe for ens rettigheder, og de resourcer er svære at finde når man ingen har.....
Hilsen tp