prøvet abort?

Cawian20

Hej igen Aja.

Jeg er rigtig ked af at høre at du var igennem abort, når det ikke var det du ønskede.
Men igen, det havde måske været noget rod, hvis du beholdte. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige... er kun ked af det på dine vegne. Jeg håber du har det godt nu, selvfølgelig ikke "godt", men hvis du forstår mig.

Jeg skrev i mit tidligere indlæg at aborten var gået fint, men det gjorde den bare IKKE!
Jeg puttede jo som sagt de stikpiller op om lørdagen, og troede at jeg havde blødt fosteret ud, men torsdagen efter, vågnede jeg ved at der lissom blev "stukket hul" på noget i mit underliv, og så fosede det bare ud med blod. jeg kunne slet ikke standse det, så jeg måtte ringe 112, og blev hurtigt kørt på sygehuset om undersøgt, og der viste det sig at jeg slet ikke havde aborteret, og at fosteret lå i min livmoder endnu, så jeg fik lagt 2 nye piller op af gynækologen, og hun sagde at hvis der intet var sket indenfor et døgn, så skulle jeg ringe og indlægges.

Og da der et døgn efter, den 1 maj, intet var sket, så ringede jeg derud, og fik af vide at jeg skulle komme derud, fastende.

Og det gjorde jeg, og blev så scannet igen, og der lå fosteret stadig i min livmoder, og så så jeg det på skærmen, og blev rigtig dårlig tilpas.. Men det var min egen beslutning, altså at se det.

Og da de 2 medicinske aborter ikke havde virket, så var der ingen anden udvej en kirurgisk.

Så jeg fik det fjernet, halvanden times tid senere. Jeg var MEGET nervøs og bange..
Men det hele gik fint, og jeg har det rigtig godt nu.

Men det var godt nok noget af en oplevelse da,.
det ønsker jeg slet ikke for nogen, jeg har aldrig oplevet noget værre..


Jeg ønsker også dig alt godt i livet. Pas på dig selv.
Knus Cathrine

Anonymous

Kæreste Aja (og andre i tråden her)

Jeg har lyst til at tage tråden op her - i et objektivt, etisk lys. De mange spørgsmål jeg stiller, er netop udtryk for at jeg er objektiv - og en opfordring til, at du (I) må være subjektive overfor dit (jeres) individuelle valg.

Kan det tænkes, at der er alle mulige grunde til at vælge abort, som andre mennesker ikke ser, ikke erkender, ikke synes om? Er det muligt for andre end én selv at vælge, hvad der er bedst for én lige nu og her? Er det nødvendigt at andre gør sig til dommer over andre menneskers valg?
Er det at være et menneske, som må træffe valg ikke et livsvilkår?
Og er det ikke ethvert menneskes livsopgave at lære af sine mange valg?
Kan andre gøre det for én? Er det andres ret at dømme andres valg? Sine egne valg? Er det endog ens eget valg om andre menneskers domme er værd at lytte til?

Rune Engelbreth Larsen, skriver denne interessante, objektive og ikke fordømmende bemærkning om abort:
Hendes (kvindens) etiske præferencer eller egen overbevisning er nemlig ikke mindre kvalificeret end Etisk Råds, uanset hvor akademisk veluddannede medlemmerne af Rådet er - for fosteret eller barnet er i hendes krop, og enhver beslutning griber ind i hendes liv, og dermed har spørgsmålet en ganske anden betydning for moderen (kvinden), end det har for skrivebords-etikeren.
Link:
http://www.humanisme.dk/logbog/log056.php

Lykke til dit (jeres) liv:-)