Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Så må der vel være nøjagtigt lige så mange kvinder, der bliver skilt, og derfor gerne vil kunne få barn med den nye mand???
At blive steriliseret bør være den enkeltes beslutning - aldrig noget, man gør for den andens skyld. For manden er det et simpelt og hurtigt indgreb i lokalbedøvelse - for kvinden er det et noget større indgreb, der kræver narkose.
Det er en definitiv beslutning, hvorfor man skal være mere end 100% sikker i sin sag, og det kan man kun være, hvis det er en selv, der har taget den - og er helt sikker på, at uanset hvad, så skal man ikke have flere børn. Man skal virkeligt have gennemtænkt det hele - hvad nu, hvis vi bliver skilt? Hvad nu, hvis vi mister vores barn?
Inden indgebet bliver man gjort opmærksom på, at muligheden for at få lavet det om og få fertiliteten tilbage er meget, meget lille - så lille at man skal gå ud fra, at det ikke vil kunne lade sig gøre. Derfor er det afsindigt vigtigt at være fuldstændigt afklaret med sig selv.
Din påstand, Spider, om at det ikke altid virker hos manden er ikke rigtig. Bevares, der er en usikkerhedsmargin, men den opklares nemt ved at manden ca. tre måneder efter indgrebet afleverer en sædprøve til en test.
Hvorfor mener du, at prævention og sterilisation kun kan være kvindens ansvar?
Man er da to om at lave et barn - derfor også to om at have et ansvar.
jeg har læst alle disse indlæg så vil jeg også give mit besyv
med jeg er blevet steriliseret for 2 år siden og har ingen problemer
hverken med sexlyst eller ømhed den er ligesom før
og (sæden) der kommer nu ligner og i samme mængder som før
og min kone kan ikke spise p piller eller tåle kondom så dermed er mit sexliv
blevet bedre
ps jeg har ikke læst nogen pjæce men kun hørt hvad min læge sagde
chann
Jeg er ekstremt skuffet over den rådgivning jeg dengang fik, udover at min egen læge spurgte mig en 4-5 gange om jeg nu var 100% sikker. Han uddybede ikke hvorfor han spurgte, men havde jeg fået oplyst bivirkningerne som for mit vedkommende har været, ømhed, manglende evne til rejsning, smerter i lysken, mindre udløsning med mindre væske, etc., ja så var jeg aldrig blevet steriliseret.
Jeg er ikke i tvivl om at det er lettere for en mand at blive steriliseret end for kvinden, men man skal i høj grad gøre sig klart at der er bivirkninger. Nogle er helt sikkert psykiske, men at få dem ryddet af vejen kan være vanskeligt.
Min kone og jeg har arbejdet med det, masser af gange uden at finde en endgyldig løsning, udover Cialis. Den hav´r jeg det ikke så godt med fordi der også er bivirkninger ved det, men vi vil hellere have et godt sex liv, og det har vi fået på den måde.
Jeg vil fortsat frarådet andre at få lavet dette "lille" indgreb, da jeg mener usikkerheden er for stor..
Jeg vil også dele min oplevelse med jer - og den er aldeles positiv.
Selve operationen gjorde meget ondt, også selv om jeg blev bedøvet. Måske var det mest psykisk?! Min operations T-shirt var helt våd af sved bagefter.
De havde opdaget det, så en SOSU stod og snakkede ørene af mig, mens lægen skar løs,-)
Min kæreste og jeg havde sex med udløsning, tre dage efter. Jeg havde ondt i kuglerne inden og min kæreste mente kun at der var en vej frem. Og, det gik super fint, men stod dog op til hævede kugler næste dag. Men hvad er det mod nydelse??
Jeg har ingen komplikationer haft og venter pt spændt på svar fra lægen......
I forhold til en operation tager man jo altid en risiko, mon ikke var bare generelt er blevet for forvente og ikke kan tåle udfordringer?
Til jer der har gået flere går med ondt osv, så vil jeg da opfordre jer til at gøre noget ved det tidligere. Ingen skal gå så længe med ondt!
Sterile hilsner herfra.
Efter at have læst denne tråd igennem, synes jeg også, at jeg vil give et besyv med.
Jeg blev steriliseret for godt 3 uger siden på Kirurgisk Klinik i Roskilde og jeg må sige, at lokalbedøvelse/indgreb gik fint uden komplikationer.
Den første uges tid var der selvfølgelig lidt ømhed i såret. Men også den venstre testikel var øm.
Efter 3 dage blev forbindingen fjernet og jeg var meget omhyggelig med at holde såret rent samt skifte plaster morgen og aften efter først at have vasket og tørret såret med sterilt gase. Så det er også forløbet fint.
Såret er faktisk lukket/forseglet nu og jeg kan varmt anbefale denne rutine de første 2 uger efter indgrebet.
Af bivirkninger kan nævnes, at min venstre testikel stadig er mere følsom end den højre. (Den højre føles, som den gjorde før indgrebet) Men den venstre er yderst følsom over for trykpåvirkninger. Det er dog aftaget lidt efterhånden som tiden er gået efter indgrebet. Så indtil videre venter jeg og ser tiden an.
For så vidt angår selve beslutningsprocessen er det jo lidt af en jungle at komme rundt i. Der er mange spørgsmål, der melder sig.
Personligt er det min opfattelse, at så længe man er (relativt) ung, skal man være endog MEGET for ikke at sige YDERST varsom med at træffe beslutninger som denne.
Det er muligt at man efter at have fået 2, 3 eller flere børn synes, at nok er nok. Tjah måske. Men som nogen herinde påpeger, KUNNE det jo være, man gerne ville have børn med en evt. fremtidig partner. Parforhold opløses jo en gang i mellem. Hvad enten det så er ved beslutning eller ved bortgang.
Min nuværende hustru og jeg er enige om, at vi ikke ønsker flere børn. Hun har to sønner fra sit tidligere ægteskab på hhv. 22 og 17, mens jeg har en datter på 18. Men grundlaget er efter min mening ikke det rigtige.
Personligt nåede jeg frem til, at det RIGTIGE spørgsmål må lyde: Ønsker JEG at blive forælder igen? Hvad enten det så er med min nuværende partner/ægtefælle eller en evt. fremtidig.
Jeg mener det er på DET grundlag en sådan beslutning skal træffes. Ikke på: Ønsker VI? Det kan godt være VI ikke ønsker flere, men at JEG kunne tænke mig flere, hvis forholdene ændrer sig.
For mig var beslutningen således nem nok. Og for så vidt også for min hustru. Jeg er 56 og hun er 47. Så i mit tilfælde havde jeg ingen betænkeligheder og det havde hun for så vidt heller ikke.
Så kan man selvfølgelig plædere for, at vi BEGGE skulle lade os sterilisere. Det ville imidlertid nok være at skyde gråspurve med kanoner mener jeg. Og det tror jeg nu også de fleste herinde vil holde med mig i.
Derfor; for de mænd som er ”unge” altså under 40 og måske endda mere vil jeg sige, at man stadig har noget fremtid foran sig hvad formering angår. Og ingen kan som bekendt spå med sikkerhed, hvad der vil ske i fremtiden.
For en gammel knark som jeg selv i ”bedstefaralderen”, synes jeg at fremtiden, hvad formering angår, ligger BAG mig. Så derfor kunne jeg med sikkerhed træffe min endelige beslutning. Men igen; det er jo selvfølgelig et personligt valg.
Anyway. Nu kan min kone og jeg ubekymret knokle på, efter en evt. test om små 2 en halv måned forhåbentlig viser, at indgrebet har været vellykket.
Efter indgrebet er hverken potensen eller mængden/kvaliteten af ”fløden” forringet. Så jeg venter kun på at følsomheden i den venstre testikel aftager til normalt niveau ligesom den højre.
Sker dette ikke, må den fjernes. Så enkelt er det.
De bedste hilsener samt held og lykke til alle.
Kim
Jeg vil også gerne give mine erfaringer med emnet videre og det er med en klar advarsel. I 2006 fik jeg udført indgrebet under store smerter, i årenen efter oplevede jeg store smerter ved udløsning, smerter så voldsomme at jeg havde svært ved fungere normalt et helt døgn efter, lysten og evnen fejlede ikke noget, men når udløsningen kom var det som om man blev sparket gentagende gange i skridtet. Dette betød man stille og roligt skar ned på sex for til sidst helt at stoppe, det er uholdbart i et ægteskab og jeg er derfor skilt i dag og kan umiddelbart ikke se hvordan jeg skulle få et forhold igen på de præmisser.
Jeg har allerede tidligt i forløbet været inde over egen læge, speciallæge og urologisk klinik(tror jeg nok det hed) men de forstår ikke at der skulle være noget problem og kunne ikke hjælpe.
Smertestillende er prøvet, men intet har hidtil kunne tage smerten fra et spark i skridtet.
Vh henrik 46 år
Ja, hvis der er mange mænd der bliver skilt, så er der også mange kvinder der bliver skilt!
Børn børn børn!!! Ja selvfølgelig kommer det an på om vi vil have flere børn, men der er en ting som ALLE glemmer, prostata skal vedligeholdes efter sterilisation af manden.
Hvilket der bestemt ikke står noget om i nogen pjece, så hvis I ikke har et velfungerende sundt sexliv, hvor I dyrker sex rigtig tit så er sterilisation af manden bestemt ikke løsningen.
Jeg mener bestemt ikke det kan blive et "gør det selv" ansvar når man som mand lader sig sterilisere!
Hvad angår bivirkninger har jeg siden min sterilisation, for omkring 5 år siden haft ondt i testiklerne - rigtig ondt, jeg mener RIGTIG MEGET ONDT! Til tider sovende fornemmelse i testiklerne mm.
Efter mange undersøgelser (latterliggørelser mm.) endte jeg ved, påstod han selv, førende læge på området.
Han er simpelthen så træt af at man kun bliver spurgt om, om man nu er sikker på om man er færdig med at få børn!?!
I stedet for at spørge om hvor tit man her sex, hvilket der ifølge ham er et langt mere vigtigt spørgsmål når vi har med sterilisation af manden at gøre. Igen er det ikke et "gør det selv" ansvar at vedligeholde prostata hvis en mand bliver steriliseret siger han!
Det er bydende nødvendigt at have udløsning ofte, efter en sterilisation af manden, husk at spørge ind til dette hvis I går i tanker om sterilisation. Ligesom i bør huske at spørge grundigt ind til alt andet end præventions delen, spørg og spørg så jeres læge bliver rigtig godt træt af jer!
Jeg har stadig ondt, min årsag til at blive steriliseret var fordi min kone ikke kan tåle p-piller og kondomer på grund af sygdom. Og så har man jo heller ikke sex så tit, når man er syg...
Her skulle lægen og ikke mindst operations lægens alarmklokker have lydt, og vejledt mig til noget helt andet, for der findes andre løsninger!!!
For tre år siden blev jeg steriliseret. Lad mig bare sige det sådan at mit liv har været et stort smerte helvede lige siden. Kroniske smerter der nede konstant.
Har lige siden operationen gået og håbet på at smerterne ville blive bedre med tiden, fordi jeg havde læst om nogen som havde gået med kroniske smerter i tre år efter operationen, og at personens smerter så pludselig gik væk. Det var det jeg håbede på også ville ske for mig.
Men nu holder jeg det ikke ud længere. Derfor overvejer jeg at få sædlederne syet sammen igen, da jeg har hørt at det kan formindske smerterne.
Er godt klar over at det måske ikke virker, men så har man da i det mindste gjort et forsøg - det kan umuligt blive værre end det allerede er nu.
Jeg vil sætte stor pris på hvis der er nogen her inde som ved hvor meget det koster, at få foretaget en "refertilisation".
Jeg har hørt at det er dyrt, men har ikke fået en konkret pris på hvor meget det koster.
Hvis nogen her inde har erfaring med "genetablering af sædlederne" så vil jeg meget gerne høre om hvordan det er gået siden operationen ?.
På forhånd tak.
Mvh "Èn der lider".
Nu har du haft store problemer i flere år efter dit indgreb, hvorfor jeg helt klart foreslår dig, at du går til din læge og beder om en vurdering af din situation - eller rettere beder om en henvisning til en specialist, der kan give dig helt konkrete svar, i stedet for alt det, du "har hørt".
Hvis du virkelig er så plaget, bør det også være et indgreb, der vil blive foretaget uden egenbetaling. Muligvis speciallægen har bedre forslag. Det værste du kan gøre, er da at gå og finde dig i at have det dårligt.
Helt klart - i stedet for at "have hørt", bør du søge konkret oplysning og faglig støtte om lige netop dit tilfælde.
Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig om disse eventuelle bivirkninger lidt grundiger, så havde jeg ALDRIG fået foretaget indgrebet og jeg vil gerne advarer alle mod at få det foretaget.