Sunde råd til JUL
Så!
Nu er juletiden ved at være over os, og i den forbindelse bringer vi lige nogle sunde råd til at komme igennem den søde juletid uden for meget usund kost. Læs de gode råd her:
http://premium.netdoktor.com/dk/portal/ ... =11&Y=2008
Har I selv nogle gode råd til en let og sund julekost?
Mange hilsener
Redaktionen
Netdoktor
Nu er juletiden ved at være over os, og i den forbindelse bringer vi lige nogle sunde råd til at komme igennem den søde juletid uden for meget usund kost. Læs de gode råd her:
http://premium.netdoktor.com/dk/portal/ ... =11&Y=2008
Har I selv nogle gode råd til en let og sund julekost?
Mange hilsener
Redaktionen
Netdoktor
Kommentarer
Mit sunde råd er nok bare at blive ved med at dyrke motion julen over, selvom der er mange arrangementer og jule-tamtam hele tiden. Mit fitness-center tilbyder f.eks. ekstra-timer i alle mulige hold i juleugen, og det har jeg helt klart tænkt mig at benytte mig af, nu hvor man alligevel har fri og skal have brugt noget af al den ekstra energi.
Så: brug fitness-centerets ekstratilbud så meget som muligt!!
Ja, jeg har et sundt råd – både til julen og til resten af året:
Få dig et godt grin over de mest mærkværdige sundhedsråd. Humor er godt for helbredet!
Følgende råd fra Morten Zacho i Netdoktors link er et af de mere morsomme:
Det drejer sig om, at man skal lave mikrobevægelser ved bl.a. ” … at implementere en vane, hvor man rejser sig og går rundt om sig selv en gang i timen på arbejdspladsen.” (!)
Rådet er morsomt, men egentlig også lidt tragisk. Problemet er for mig at se, at mennesket betragtes som en maskine, hvis problemer kan løses ved nogle mekaniske tiltag: Du skal bare gå rundt om dig selv, lidt ligesom en hamster i en trædemølle.
Men mennesket er ikke en maskine, og livet er alt for værdifuldt til at blive spildt ved, at man opfører sig som en maskine. Vi mennesker har den fordel frem for maskiner, at vi kan mærke vores behov, og hvad vi har det bedst med. Og jeg bliver altså ikke mere sulten, bare fordi det er jul! Og derfor har jeg ikke lyst til at spise mere, bare fordi det er jul. Så enkelt er det. Og jeg kunne ikke drømme om at rende rundt om mig selv en gang i timen, når der er så mange både rare og nyttige måder at bevæge sig på: danse, cykle, vandre i naturen, lave havearbejde, lege med børnene osv.
Problemet er, at der er nogle, der har mistet evnen til at mærke efter. De kan ikke mærke det, når de er blevet mætte, og de kan ikke mærke behovet for at bevæge sig. Men i den situation er det bedre at OPØVE evnen til at mærke efter, i stedet for bevidstløst at følge andres mekaniske øvelser. De andre kan jo ikke mærke, hvad netop du har brug for. Det kan du kun selv.
Derfor er mit råd:
• Lad os grine ad alle disse mærkværdige, maskinelle råd!
• Lad os øve os i at mærke os selv og i, hvad vi har det bedst med.
Mange hilsner
Kameliadamen
Ja, men nogle gange er det faktisk sådan, at de geniale råd er identisk med de allermest banale råd )
Jeg synes, at det er mærkeligt, at selvbestaltede eksperter mener, at de kan rådgive mennesker, hvis situation de slet ikke kender, som om der fandtes nogle standard-svar på alle spørgsmål.
Og jeg undrer mig over, at mennesker er så villige til at følge udefrakommende råd, i stedet for selv at mærke efter, hvad de har det bedst med.
Jeg fandt tilfældigt denne Internetside:
http://www.alun.dk/slank-metabolic-typi ... e-type.asp
Her kritiseres eksperterne for at give råd, der passer på en slags ”one size-type”. Men sådan en type findes slet ikke.
I stedet for skulle eksperterne i meget højere grad give en individuel vejledning, som lægger vægt på at træne folk til at blive bedre til at mærke efter, hvad de har det bedst med, sådan at kosten og den øvrige levevis kan blive tilpasset de individuelle behov.
Hvis man har et ensformigt arbejde ved et skrivebord, synes jeg da, at det er et udmærket råd at holde en pause en gang i timen, som eksperten foreslår. Men i stedet for bevidstløst at gå rundt om sin skrivebordsstol i pausen som en hamster i en trædemølle, synes jeg, at man skal bruge pausen til at mærke efter, hvordan kroppen har det og hvad den har brug for.
Måske har den brug for at strække sig godt og grundigt og gabe højt og inderligt?
Måske har den brug for at lave knibeøvelser?
Måske har den brug for et lille mellemmåltid, der kan give energi til at arbejde videre?
Der er mange muligheder, men én ting er jeg sikker på: At trave rundt om sin skrivebordsstol hjælper ikke på noget som helst!
Mange hilsner
Kameliadamen
Hvor er det morsomt at læse jeres sunde jule-råd. Jeg må mindst have tabt mig et par gram mens jeg læste dem ;-)
Julen handler jo rigtig meget om mad - og det kan være svært at holde sig fra alle lækkerierne. Men hvad med at prøve følgende?
1. Dyrk mere motion - det giver nemlig en større og endda sund appetit. Det kræver selvfølgelig tid at bevæge sig, men her om vinteren er der så mange skønne tilbud. Hvad med en tur på skøjter fx? Eller en snebold-kamp med ungerne? Når vejret er frostklart som i dag, så er det også fantastisk med en god gåtur. Faktisk giver en ordentlig julegave-indkøbsur også god motion (og sund appetit)
2. Gå efter kvalitet og ikke kvantitet, når det gælder julelækkerier. Forkæl dig selv med et par enkelte, udsøgte, håndlavede chokolader i stedet for at kværne en hel pose julemænd.
3. Frem med nøddeknækkeren. Det er både hyggeligt og sundt, og så tager det faktisk en del tid at skulle knække nødderne først, så man får ikke spist nær så mange, som hvis man spiser dem direkte fra posen.
Mon det er noget I kan bruge?
Venlig hilsen
B
Det er ikke det du tager på imellem jul og nytår, der betyder så meget, det er det du tager på mellem nytår og jul.
Venlig hilsen
B
Jeg har altid undret mig, når folk nævner dårlig samvittighed i forbindelse med mad. Nu ser jeg, at du også gør det, Abugge, men heldigvis ikke på den dér selvplageriske måde, som man ofte ser.
Hvem skulle man også have dårlig samvittighed over for, når man spiser dejlig mad med en god og sund appetit? Gud? De små sultende børn i Congo? Samfundet?
Hvis jeg beslutter mig til at spise mindre, hjælper det jo alligevel ikke på forholdene i Congo.
Nej, mad er til gavn for kroppen og til glæde for sjælen. Vi skader ikke andre mennesker ved at spise, så derfor er der ingen grund til at have dårlig samvittighed over at spise.
Vægtproblemer kommer efter min mening, fordi de pågældende har mistet evnen til at mærke deres egen krop. Og her hjælper det ikke at begynde på en hel masse selvplageri, selvdisciplin og udefrakommende leveregler. Vores organisme er beregnet til at regulere sin vægt automatisk, via appetit og mæthedsfornemmelse. Hvis denne automatik ikke virker mere, må den opøves igen. Man må begynde med spørgsmålet: ”Hvad mærker jeg lige nu?”
Det tager muligvis lang tid at opøve denne mekanisme, men det er efter min mening bedre at gøre det end at bruge et helt liv på selvplageri og tvang.
Mange hilsner
Kameliadamen
:-) hvor har du ret. Man bør ikke have dårlig samvittighed over at spise. Jeg har det også selv sjældent, men jeg kan nu godt få dårlig samvittighed (over for min krop) hvis jeg har fået spist for meget sukker. Så kan man jo mærke, at kroppen ikke har godt af det. Det er nok mest det jeg tænker på, når jeg forbinder dårlig samvittighed med mad. Men der er selvfølgelig mange forskellige måder at se det på.
Venlig hilsen
B
Julehyggen skal ingen tage fra mig med slankeråd og "fitnisse" cykler:)
Så jeg ønsker hyggelig og glad december til alle:)