Del jeres symtoner med mig

slettet15147

Jeg har lidt af panikangst og emotofobi i RIGTIG mange år...
Jeg har ALDRIG taget medicin, da jeg ikke er interesseret og da jeg kan kontrollere mine (nu relativt milde) angstanfald nogenlunde uden. Jeg har simpelthen ikke lyst til at fylde kemi i min krop hvis det ikke er nødvendigt (ikke at det overhovedet er en kritik af jer der har gavn af medicinering)

Mine symptomer er typisk: hjertebanken, flugthormon, uro, prikken i kroppen, uvirkligheds fornemmelde, osteklokke fornemmelse, synsforstyrrelser (problemer med at stille skarpt), koldsved, åndedrætsbesvær, svimmelhed, diarré mv.
Jeg er i øjeblikket inde i en af de lidt svære perioder - hvor angsten for angsten... eller den lette uro er til stede næsten hele tiden. Jeg prøver ikke at lade mig begrænse for meget af det, men det er generende
Jeg er mest træt af at bekymre mig for OM angsten kommer og for OM jeg kan stole på min krop...

Generelt er jeg et positivt og glad menneske. Er kunstner og ofte i offentlighedens øje og det kan til tider være lidt svært... Er mest bare træt af at være bange for at få angst.

Mvh
Cazy10
Har gået i samtaleterapi i mange år, som har hjulpet en hel del og har været til BSDS en enkelt gang (ved ikke lige om det er noget for mig endnu) og er skrevt op til een af angstforeningens grupper.

disney11

Angst og depression: Uro i kroppen, dobbelte hjerteslag(voldsomt), træthed, modløshed, iltert temperament, humørsvingninger, følelsen af ikke at få luft nok, summen i hovedet, overdreven svedtendens, diarre.
Jeg har ikke alle symptomer på en gang, men der skiftes lidt ud i det og nogle gange kommer der nye til. Jeg har fået Fondur i ca 5-6 uger og det hjælper lidt efterhånden. Desuden har jeg diazepam til at tage hvis mit angst løber løbsk. Har haft angst on-off i ca 13 år og skal for første gang i behandling i næste uge, og det glæder jeg mig til.
Vil lige tilføje at alkohol er noget l... at dulme angsten med. Jeg gjorde det i ca 7 år, og stoppede først med det da jeg blev gravid. Var så langt ude at jeg ikke selv kunne have kommet tilbage igen hvis ikke jeg havde ventet barn. Men ønsker jer alle held og lykke med at komme af med jeres angst ;o)

slettet15147

Disney11:
Det kunne være rart at høre hvordan det går - både med de nye piller OG med den kommende behandling.....???

slettet15286

Jeg blev fejlmedicineret med pillen LARIAM. Den gav mig svære psykiske bivirkninger i form af depression og ikke mindst angst. Jeg har stadig ikke sluppet af med min angst.

Mine bekymringer når jeg får angst er, om jeg fejler noget i mit hjerte. Jeg er hele tiden bange for at få et hjerteanfald og falde om. Især når jeg skal sove bliver jeg bange, for hvad hvis jeg ikke vågner op når der er noget galt, eller hvad hvis jeg ikke kan vække min mand op og jeg bare dør??? Jeg er MEGET bange for at dø og det fylder meget af min hverdag.

- Mine symptomer er prikken i arme ( medfører at jeg tror det er et
hjerteanfald)
- Koncentrations besvær
- aggressivitet
- hjertebanken/forhøjet puls

Jeg er mor til en dejlig datter på 1.5 år. Hun er med til at holde mig oppe hver dag. Jeg har besluttet at min angst ikke må styre mit liv. Derfor har jeg i samråd med min læge besluttet at lade mig undersøge for hjertekar sygdomme. Det kan forhåbentlig give mig en del ro at jeg er blevet undersøgt for det jeg mener jeg fejler.

Jeg spiser paroxetin 20 mg 1 gang om dagen. Det dæmper angsten, men fjerner den ikke.

katrine

slettet159

Hejsa.
Jeg lider også af angst.

Du er ikke afhængig af stoffer eller alkohol kan jeg forstå, men du kan nok alligevel få hjælp på hope.dk

Her er mange der lider af angst, og har været igennem det samme som du er i nu :-)

slettet15770

Fysiske symptomer inkluderer kraftig hjertebanken, rødmen, sveden, jeg får det meget varmt og ubehageligt. Det kilder og klør nærmest i benene og hovedbunden og mine hænder begynder at ryste. Psykisk begynder jeg at hektisk undersøge ethvert absurd aspekt af min opførsel, alt fra mine tydeligt rystende hænder, til at blinke som jeg pludselig opfatter som alt for ofte. Det fører selvfølgelig til at jeg er mest fokuseret på at undgå at lave fejltagelser fremfor rent faktisk at være mig selv, hvilket ville gøre det noget nemmere. Spiraler i spiraler, om du vil. Har tit også en passiv tankegang hvor jeg bliver tom indeni og sidder fraværende og lytter uden at kunne følge meget med i hvad der sker omkring mig. Som om jeg ikke er til stede og at det hele sker for en anden og at det ikke tilkommer mig. Havde også den forståelige, men dumme indstil at selvdiagnosticere mig selv med en daglig dosis af hash 5-7 gange om dagen, som jeg først er begyndt at kunne styre bedre 4 år efter sin begyndelse selvom det stadig er en kamp.

På den positive side, har dette medført et behov for at få bedre forståelse for min psyke og efter timelange samtaler med mig selv og mig, har jeg fået et langt større indblik i mit problem og generalle personlighed. En lille kompensation for problemerne det har bragt med sig men har fundet det ekstremt vigtigt at finde det positive i en situation som den de fleste af os er i. Konstant selvgranskning har velsignet mig med unaturlig filosofisk tankegang og evne til at formulere mig selv på en måde der gør min alder til skamme.

slettet28082

hej lider meget af angst har bare rigtig svært ved og skal tage medicin er rigtig bange for bivirkinger, husker dårligt har uro ind i kroppen hele dagen ondt ved hjertet går meget nemt i panik for tror hele tiden jeg dør, det eneste der virker er øl så har jeg det kanon men desvære kun til næste dag hvor det bliver fuldstændig vild, syndes også jeg ser dårligt er kun 30år, når jeg køre bil og køre 30 føles det nogen gange som om jeg køre 300, er begyndt ved psygolog men syndes ikke det hjælper

slettet28304

hey jeg har lidt af angst i 14 år nu

mine symptomer er : vejrtrækningsproblemer, uro i kroppem, hurtig puls, prikken i hænder, fødder, arme, bene og hovedet, diarré, følsesløshed i min lemmer, kvalme, meget luft i maven, synsbesvær, tørhed i munden, rystelser, koldsved og efterfølgende træthed,
Nogle gange føles det som en bølge som skyller hen over ens krop nogle gange uden advarsel. Og det kan komme alle steder for mig, i butikker, mens jeg kører med min kæreste, bussen, toget, i skolen, hjemme og når jeg får et anfald skal jeg væk fra det sted jeg er med det samme.

eddie0701

Jeg har fået generaliseret angst og en depression oveni er det normalt at man ligesom om har et bælte om maven lige ved navlen svedige håndflader Jeg får troxal og xertstar har taget dem i ca 10 dage men er stadig nervøs ville godt tale med nogen ang min angst men det koster og jeg har ikke råd er der noget gratis samtale må i godt skrive mvh eddie

Pusser111

Jeg har så lige været igennem en periode med panikanfald. Jeg anede bare ikke det var det jeg led af. For samtidig havde jeg Mega ondt i ryggen, hvor jeg endte ud i smerteanfald udløst fra ryggen. For smerterne fik jeg et hav af smertestillende medicin, der desværre ikke tog smerterne.
Samtidig var der nogen der begyndte at tale om, at jeg skulle lide af gigt i rygsøjlen..... Nøj jeg blev panisk og turde slet ikke røre mig.

Jeg havde fysisk ondt når jeg gik, stod, sad og lå...
Og værre blev det hvis jeg cyklede eller tog ud og svømme...

Men pga. Frygten for gigt i rygsøjlen, så holde jeg mig i ro hjemme i flere måneder....og jeg havde også dårlig samvittighed over, hvis mine kollegaer skulle se mig ude i byen....

Forrige fredag fik jeg beskeden, at jeg ikke har gigt i rygsøjlen, men at minen smerter skyldes stress, angst og depression kombineret med dårlig form.

Det går meget godt i tråd med at jeg igennem det sidste års tid har været super presset i mit arbejde på alle tænkelige måder.... SÅ når nu jeg ikke ville høre, så reagerer kroppen fysisk.

Jeg googlede gode råd mod angst og de råd jælper mig faktisk.

Motion og de daglige gøremål er vigtige at holde fast i. Faste daglige rutiner.
Jeg starter min dag med lysterapi. Går i motionscengter samt laver Mindfullnessøvelser hver dag. Dem finder jeg virkelige hjælpsomme:-)
Samtidig så byder jeg de ubehagelige følelser velkomne. Bliver det for slemt, så øver jeg vejrtrækning eller bruger det råd, som jeg læste, - at drikke et stort glas vand, for det at tisse kan tage/afhjælpe angsten. Det virker for mig.
Når min angst er værst, så tager jeg fx ud og cykler en tur. Er jeg ved at lave mad og angsten kommer, så sparker jeg den til sidde ved at sige " Det skal angsten ikke bestemme, og så sætter jeg noget godt musik på og danser (selvom jeg i nuet, egentlig ikke har lyst) Det kan jeg også anbefale☺
Og så skulle det gerne blive nemmere dag for dag og det synes jeg faktisk det gør.

Og så har jeg sætningen i hovedet, at den dag man har lært at acceptere og leve med angsten; Det er den dag man er kureret for angst.