Del jeres symtoner med mig

Mille1966

Jeres symtoner
Jeg kunne godt tænke mig at hører hvordan jeres angst tager sig ud ?
Altså de symtoner i har,i behøver ikke skrive årsagen til jeres angst,bare måden jeres krop reagere
Jeg kan godt lægge ud!
Min angst starter når jeg står op 6.30 og varer til ca middag, Mit hoved er ved at sprænges jeg er så svimmel at jeg må støtte mig til noget eller gå langsomt.
Jeg har lidt af angst de sidste 20 år og medicin og samtale har ikke hjulpet mig.
Desværre er et glas vin det eneste der hjælper mig
Til sidst kender i et sted hvor der er lidt mere gang i debatten om angst. Angstforningens hjemme side synes jeg ikke der er meget gang i ,og den virker heller ikke i de her dage

citroin7

Ja jeg kender alt til angst,har mange symtomer,svimmelhed,hjertebanken,hovedpine,prikken i fødder,og hænder,åndenød,kan ikke sove,kan ikke være sammen med andrer mennesker,ikke handle ind,vil helst være under dynen,ingen appetit,kan ikke tage sig sammen til noget,alt er uoverskueligt,mit startede med en depression,som jeg troede jeg selv kunne klarer,men jeg gik så længe,at det blev til meget svær angst,jeg har været hos min læge,hvor jeg måtte fortælle mine symtomer,jeg græd,lægen anbefalede Truxal 25 MG,3 GANGE DAGLIG,det hjalp i løbet af 2 dage,nu kan jeg da holde ud til at være her,men der kan godt ind imellem komme en lille snert op til overfladen,men jeg kan klarer de daglige gøremål,og har fået mod på livet igen,jeg døjede også meget med at huske,og koncentrationen var helt væk,min ven har fortalt mig,da jeg havde det værst,kunne han ikke forstå hvad jeg sagde,da jeg blandede mange ting sammen.SÅ mit råd til dig,gå til din læge,og fortæl hvordan du har det,jeg ved godt at det er meget svært, at tage sig sammen til det,men gør det,man skal ikke finde sig i at havde det så dårligt,jeg skal lige sige at jeg får en mirtacapin 20 mg om aftenen mod depression ved siden af,hej,citroin7.

191015

Jeg havde før i tiden disse sytomboler såsom : hovedpine,kvalme,kvælnings følelser,svimmel,mister kontrol og vejrtrækning ,indre uro,kan ikke komme ud osv,hjertebanken er sjældent...
Men nu har jeg det meget fint -men efter jeg havde det fint begyndte jeg at få uvirkeligheds følelser som er så ubehageligt - så læste jeg mig frem til at det hjælper godt hvis man spiser fiskeolie og B-vitamin.... aha ja det hjalp rigtig godt - jeg har det fint nu!! Men hvis jeg evt er stresset hjemme med børnene og sover for lidt kan jeg få det ret træls såsomt uro indvendigt...
Har du prøvet medicinen der hedder Paroxetin den er rigtig god til angst,sygdoms angst osv....

191015

glemte lige at tilføjet at jeg får paroxetin 30 mg.
Mille du siger at du har prøvet medicin,men spørgsmål er hvor længe har du spist medicinen?

Mille1966

Jeg har fået mange slags :-) sys bare ikke de hjælper mig.Andet jeg bliver afhæning af dem.
Jeg er startet på B 12 vitamin ,sys det hjælper lidt.
Hvilken fiskeolie tab.er det du spiser ! dem vil jeg har prøve så

191015

Mille - jeg køber fiskeolie i Rema det er billigt!! det der omega fiskeolie....
du siger du har prøvet mange lykkepiller -jeg tænker mere på om du spiser dem kort tid eller længere tid,da det betyder meget hvor længe man tager medicinen!! man anbefalder at man spiser medicin i halv år så er der mere effekt på medicinen,jeg tog paroxetin januar 2008 og det gav effekt da jeg spiste dem til maj det er trods alt jo 4 mdr.
Jeg tror du skal give medicinen en chance for at virke. Tag afsted til læge og få ham/hende til at ordinereret paroxetin da den ikk har så mange vilde bivirkning synes jeg ikke....
Så må du holde til og give medicinen chancen....
det synes jeg er en god ide...

Anonymous

Min angst og depression: svimmel, åndenød, prikken og følelsesløshed i fingrene, hjertebanken, følelsen af at have gele i knæene, mit hoved er ved at sprænges, årvågenhed (overdreven). Jeg har det meget svært i selskab med andre, jeg bliver hurtigt stresset af lys og lyde, jeg kan ikke sove men er træt, jeg kan ikke koncentrere mig i mere end 5-10 minutter ad gangen, jeg har en meget nedsat hukommelse.
Jeg har været indlagt 2 gange, med svære tvangstanker. Jeg får 150 mg Sertralin, jeg synes set hjælper mig, jeg har fået det i 9-10 uger nu. (Det begyndte først at virke efter 7. uge.) Symptomerne er ikke væk, men de er mindsket en del.

slettet7905

Hej, Jeg ved hvad du taler om. Jeg har prøvet hvad det vil sige at stå i kø i en forretning og pludselig få et anfald af voldsom panikangst. Jeg tænkte at jeg må bare væk. Jeg begynder at blive panisk hvis jeg har fastlagte aftaler for jeg vil hele tiden kunne frigøre mig. Det ender som regel med at jeg aflyser alt og til sidst bliver sur og ked af det fordi angsten har taget kontrollen. Jeg har prøvet al mulig medicin som desværre har givet mig så alvorlige bivirkninger at jeg stopppede. Jeg har også forsøgt at dæmpe min angst med alkohol. Det virker men det har desværre den side effekt at man bliver afhængig. Så nu har jeg lige taget 5 uger på vandvognen og er mindre angst men det kommer stadig som lyn fra en klar himmel. Ved ikke hvad jeg så skal gøre. Har erkendt overfor mig selv at jeg nok aldrig vinder helt over angsten men jeg kan da kæmpe imod sålænge jeg er her. Ingen kan give en fornuftig forklaring på hvor og hvad der forårsager angsten men jeg ved at hvis angst og frygt styrer ens liv er man hæmmet i alt. Jeg kan heller ikke mere fungere hvis ikke jeg har noget beroligende jeg kan tage. Sørgeligt men sandt. Jeg har valgt at leve med angsten og med det faktum at jeg skal have noget for at få mig i ro. Denne konstatering vil måske betyde at jeg i sidste ende forkorter dette i forvjen korte liv, men set i lyset af en konstant kamp hver eneste time, hver eneste dag, hver eneste uge , måned og år har jeg valgt at angsten ikke vinder over mig men er en del af mig. Jeg forsøger at få hverdagen til at fungere og det virker nu hvor jeg accepterer angsten og ved hvordan jeg holder den på afstand. Desværre bliver det ikke uden medicin, jeg har ikke givet op men erkendt. Jeg tror ikke mit svar til dig hjælper dig meget men det du måske kunne få ud af det er at erkendelse er første skridt. Hvordan man hver især takler sin angst er ens egen måde. Min er at jeg behøver hjælp i form af medicin som det har taget mig lang tid at erkende.Angsten æder sjælen. God kamp med din angst og husk at det er dig der bestemmer og ikke angsten. Lidt selvmodsigende i forhold til det jeg lige har skrevet men jeg orker ikke at kæmpe så jeg har indgået et kompromis.

Mille1966

Hvor er det dejligt at så mange vil dele deres ”angst/symtoner” med mig.
Og det er rart at vide at der er flere end mig der har disse skrækkelige symtoner .
Jeg har lige eller det vil sige at jeg er inde i periode hvor jeg har det så væmmeligt
Så svimmel og utilpas
Jeg har taget det råd med Fiskeolie og håber det vil hjælpe lidt.
Jeg er også begyndt at tage B 12 da jeg har hørt det også skulle hjælpe på angst
Og til dig Kenneth kan jeg give dig 100 % ret alkohol virker på angst
Men jeg tror måske at angsten kommer 400 igen næste dag

slettet14904

Jeg kan ikke se uhyggelige ting af nogen slags fx. gysere, klamme klip i film eller på tv, fordi jeg ved at i det øjeblik jeg bliver alene i et mørkt rum, fx. når jeg skal til at sove, ser jeg alle de uhyggelige ting for mig i mørket. Det er værst hvis jeg går i en mørk skov, jeg er hele tiden vildt bange hvad der sker, selv det mest umulige kan ske for mig i en mørk skov. Min angst gør at jeg ikke kan sove med lyset slukket med mindre jeg høre musik, også selvom jeg har lyset tændt bliver jeg stadig nødt til at åbne mine øjne af og til for at tjekke at der ikke er morder eller monster på vej til at overfalde mig i min seng. Det er blevet værre med min alder. Efterhånden kan jeg slet ikke klare at høre om gysere. Hvis jeg bliver tvunget ud i nogle situationer der fremkalder min angst fx. hvis jeg skal igennem en mørk skov, flipper jeg i værste tilfælde helt ud og begynder at græde. Men jeg kan tit afværve det ved at snakke om alt muligt positivt og hvis jeg er i midten af gruppen så jeg ikke er den der er tættest på skoven.
Jeg ved faktisk ikke specielt meget om min angst, jeg ved bare jeg skal sige fra når der er en gyser eller noget uhyggeligt på banen. Tit når jeg siger fra over for andre og fortæller dem hvorfor jeg gør det behandler de mig bare som om jeg er sindsyg, som om jeg overdriver helt vildt, men de skulle da bare prøve at være mig i sådanne situationer.
Jeg er kun 17, og jeg håber virklig at jeg vokser fra min angst, men hvis der nogen der ved noget om min slags angst eller noget i den stil ville jeg da gerne vide det, jeg ved bare det er svært for mig at leve sådan her.

Sofie

Helene2

Hej Sofie

Det kunne have været mig som 17 årig, der skrev det, du har skrevet. Jeg havde det på præcist samme måde.

Nu ved jeg jo ikke, hvad det er for film, du ikke kan tåle at se - der er jo en frygtelig masse 'syge' film i dag. Da jeg var 17 år, var udbuddet trods alt ikke så stort, som det er i dag. Jeg mener bestemt ikke, at det er naturligt, at man skal kunne tåle at se gysere, voldsfilm m.v.
At andre ikke forstår dig, skal du ikke tage så tungt. Som du skriver, kan de jo bare være glade for, at det ikke er dem selv. Det siger jo kun noget om dem, at de ikke bare accepterer, at sådan har du det altså. Der er ikke noget galt med dig.

Mit bedste råd til dig er, at du skal gå til din læge og fortælle om angsten. Det kan være svært men det er nødvendigt. Der gik alt, alt for mange år, inden jeg fik hjælp. Da jeg var 22 år, kom jeg til en psykiater, der med det samme forstod, hvad det handlede om. Hun gav mig nogle piller og de hjalp mig. Dem tog jeg i ca. 4 år. Det betød, at jeg fik mere realitetssans og blev i stand til at leve rimeligt normalt uden, at angsten styrede mit liv. Jeg blev meget bedre til at mærke mine grænser og vide, hvad jeg kunne tåle og ikke kunne tåle. Samt jeg reagerede ikke så voldsomt på det længere, når jeg var ude for noget, der tidligere gav angst. Jeg kunne stadigt ikke tåle at se eller høre noget 'ondt' og angsten for monstre m.m. forsvandt. Jeg begyndte også at kunne sove med slukket lys.
Angsten var ikke væk, men der var blevet lagt låg på den.

Du skriver, at du håber, at du vokser dig fra angsten. Der må jeg desværre skuffe dig. Det gør man ikke. Den kan bedres med tiden men ikke uden, at du selv gør noget for det.
For angst er ikke en sygdom - det er kun et symptom. D.v.s. at der er en årsag til angsten. Det, man kan gøre, er at få den dæmpet v.h.a. medicin og man kan tale med en psykolog/terapeut om det og arbejde med, hvad årsagerne kan være. Der er også nogle psykologer/terapeuter, der arbejder med visse typer af angst på den måde, at man gradvist vænnes til lidt mere og lidt mere af det, man er bange for.

Min egen angst er faktisk helt væk, så det kan lade sig gøre. Jeg kan stadigt ikke se gysere etc., men det har jeg bestemt heller ikke lyst til. Men jeg har ikke angstanfald mere og jeg er ikke begrænset af angst i min dagligdag. Men helbredelsen kom først, da jeg som 43 årig kom i terapi, hvor vi har arbejdet med årsagerne til angsten.
Jeg håber ikke, at du skal vente i så mange år på at få noget ordentlig hjælp. Det tror jeg heller ikke, at du gør, når du allerede nu skriver herind og taler åbent om det. Det er er rigtigt godt. Jo før du søger hjælp, desto hurtigere kan du få det bedre.


Mange hilsner Helene