Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Svimmelhed: krystaller i ørerne - Virus på balance-nerven

Hej
Er der nogen, der kender noget til det?
Jeg har været hos lægen, da jeg er meget svimmel og har måttet sygemelde mig. Lægen sagde først, at det sikkert var en virus på balance-nerven. Igår, en uge efter til endnu en undersøgelse, mente han, at det måske er "krystaller i ørerne". Jeg har idag været hos en øre, næse, halsspecialist, han mente, at det kunne være både et og to??? Jeg har været på nettet og læst om det og kan så ikke forstå, at denne specialist ikke kunne gøre noget ved det... han forsøgte, men det endte med, at jeg så har fået en ny tid til næste tirsdag, hvor han vil prøve igen.
Jeg tror ikke, at det kun er mig der har fået denne diagnose, så jeg vil meget gerne høre, hvis der er andre. Og hvad der så er blevet gjort i de tilfælde.
Mvh. Kaja/123Snowcat
«13

Kommentarer

  • Jeg har kun hørt det omtalt af en fysioterapeut. Hun fortalte, hun havde behandlet nogle med et godt resultat. Man skulle ligge på en bestemt måde og hovedet blev drejet lidt. Det kunne have en øjeblikkelig virkning. Desværre er det alt, hvad jeg kan fortælle.
  • Har nu i 4 uger gået med meget svimmelhed og var hos lægen første gang efter en uge, som også troede det var virus. Jeg var så igen igår da jeg stadig er meget svimmel og man nærmest føler man går rundt med en mega brannert. Når man vender sig i sengen kører det hele rundt og man må nærmest holde fast i både hoved og sengen ellers tror man at man falder. Det sammen hvis mand vender hovedet nedad.
    Nå men igår fortalte lægen så mig, at jeg havde "krystaller" eller som nogen kalder det "sandkorn" på min balancenerve og ørene. Han lavede en test på mig som beviste jeg havde det og han sagde at den i mange tilfælde kurerer det og hvis det så ikke gør skal jeg kontakte ørelægen.
    Jeg kan mærke en forbedring men må nok kontakte ørelægen mandag, for helt væk er det ikke.

    Jeg vil ikke skrive hvordan testen skal gøres, da man IKKE kan gøre det på egen hånd, den skal udføres af lægen eller ørelægen. Den er så ubehagelig for nerverne at man ikke har styr på sin krop.
  • Nu har jeg i 2,5 måned døjet med KONSTANT ondt bag ved højre øje, højre øre. Har kun ondt om dagen, ikke om natten. Har været til alle mulige læger (ørelæge, øjenlæger, naturopat, kiropraktor, osteopat), er blevet CT og MR scannet, de kan ikke finde noget (altså de kigger vel især efter svulster). Jeg har været sygemeldt i 5 uger, og det er ved at gøre mig vanvittig, da jeg normalt har et liv med bør, fuldtidsarbejde, mand og sport. Nu er det bare lægebesøg, sygemeldinger og gud hvor er det surt. Folk kan jo ike rigtit forstå at man er sg, ser vel normal ud, synes dog selv at jeg ser slatten ud.
    Sidste weekend begynte jeg også at få svimmelhedsanfald, nystagmus hedder det. Får så køresyge medicin, der enten virker nu eller også er svimmelheden forsvundet af sig selv, for jeg kan ikke fremprovokere et anfald mere selv.
    Ved sidste lægebesøg begyndte lægen at tale om virus på balancenerven. Er der nogen, der ved lidt mere end det man kan læse sig frem til på nettet? Hvor længe skal jeg forvente at være syg? Har det noget med min hovedpine at gøre? Vil enormt gerne høre fra jer, som ved noget derude:-)))
    Knuz
    Katrine
  • Hej jeg har set dit indlæg fra november mdr. og jeg håber at du er blevet rask. Jeg har skrevet et indlæg på siden idag den 20. juni, om alt det jeg kender til. Samt mine og andres tilfælde. Det er ikke det fedeste at få virus på balancenerven, det eneste gode er at idag kan vi skrive om det på nettet. Første gang jeg fik et anfald var der ikke meget at hente om det, lægen sagde heller ikke meget dengang. Jeg kan sige at hvis man får mere end et anfald i livet,--bliver de for det meste svagere og svagere--det har det gjort for mig selv,og dem jeg kender til. Men læs mit indlæg om det der har hjulpet mig.
  • svimmelhed - jeg fik Sct. Hansaften efter én øl da jeg lagde mig i sengen akut svimmelhedsanfald. Alt sejlede rundt, og efter ½ time fik jeg så meget kvalme at jeg stod op på rystende ben og med koldsved holdt mig fast i håndvasken eller toilettet og kastede op i et par timer indtil der ikke var mere at kaste op af. Svimmelheden fortsatte, men jeg fik sovet lidt. Henvendelse til vagtlægen der ordinerede stikpiller mod kvalmen. Dem fik jeg så dagen efter. men jeg var lige svimmel. Så kom min veninde som er zoneterapeut og har kendskab til homøopatisk medicin. Hun ordinerede en akutkur med de homøopatiske dråber Honasin - 15 dråber i et lille glas vand hvert kvarter i 6 timer eller indtil bedring indtræffer. Bedring indtraf efter 3 timer. Derefter dråberne hver time og dagen efter hver tredje time ca og dagen efter morgen og aften. Det gik væk, men jeg er ikke sikker på cykel når jeg skal dreje hovedet og se mig for (mod højre især). Indimellem er der stadig svimmelhedstendens, men kun svagt. Jeg tager Honasin-dråberne til stadighed morgen og aften. Har ikke været til lægen endnu. Skal af sted her i august til kontrol for for højt blodtryk som jeg havde i maj pludseligt konstateret i blodbanken da jeg skulle give blod. (Jeg er 60 år, og så bliver der taget blodtryk rutinemæssigt).
    Måske var det Honasin-dråberne der hjalp. (Jeg tager også vitasin, karsin og Nersin - en kombination som skulle stabilisere blodtrykket).
    Håber det kan hjælpe nogen.
  • Hej
    Jeg vil gerne dele min viden med jer. Jeg har fået stillet diagnosen positionssvimmelhed.

    Symptomer:
    Jeg er en pige på 27 år. Jeg har i mange år (i starten af 20'erne) oplevet mindre anfald af 1-2 ugers varighed. Lettere svimmelhed og gyngende fornemmelse. Ligesom når man har været ude at sejle i let bølgegang, og så kommer i land igen - "efter"-gyngende fornemmelse. Det har resulteret i kvalme, men aldrig opkast (men jeg kaster meget sjældent op). Jeg har altid tænkt virus på balancenerven.
    I sommeren 2009 oplevede jeg så pludselig en nat kraftige anfald. Jeg vågnede af et anfald. Hele rummet drejede rundt - sidelæns (nogle gange går bevægelsen opad og baglæns rundt). Selvom man ligger ned, har man følelsen af at være ved at vælte og miste balancen. Anfaldene fortsatte. Typisk hvis jeg skulle vende mig i sengen, stå op fra sengen, eller bare lå stille ned. Senere erfarede jeg, at de kunne komme pludseligt ved bestemte hovedstillinger. Jeg blev nervøs og besluttede at konsultere en læge. Jeg tænkte det værste som blodprop i hovedet eller en svulst. Jeg var meget betænkelig ved at køre bil og køre på cykel, da anfaldene kom så pludseligt og var så kraftige. Efter flere kraftige anfald fik jeg kvalme og mit syn blev sløret og jeg blev meget træt.

    Diagnose:
    Efter et besøg hos min egen læge, endte jeg hos en øre-næse-halslæge. Han udførte en test kaldet Dix-hallpikes prøve. Derefter kunne han stille diagnosen."Krystaller" i væsken i øret - eller positionssvimmelhed (BPPV).

    Behandling:
    Ørelægen har givet mig et stykke papir med to forskellige hoved-stillinger man holder i 3-5 min ad gangen. Mener det hedder Epley’s manøvre. Den kan sagtens læres, så man selv kan udføre den derhjemme. Min kæreste har været sød til at hjælpe mig, bl.a. med at tage tid og være hos mig, hvis jeg skulle få et anfald. Så det er trygt at have en anden person hos sig, men det behøver ikke være en læge.
    Det har hjulpet mig til at lære at leve med anfaldene. Ligeså snart jeg får et nyt anfald tester jeg til hvilken side problemet er (dix-hallpikes test, hvis man ikke allerede kender "problem"-siden) og så laver jeg øvelserne. Anfaldene opstår typisk efter aktivitet hvor hovedet har været positioner nedad eller hvid jeg er sengeliggende i længere tid.

    Jeg dyrker forskellige sportsaktiviter og har især haft problemer med yoga, da mange af stillingerne kræver hovedet i positioner, hvor man har hovedet nedad. Så efter at være gået til den samme ørelæge to gange inden for 2 måneder, bad jeg om et papir hvor Epley´s manøvren var beskrevet og illustreret.

    Her er to artikler der har hjulpet mig med at forstå svimmelhedssymptomerne bedre. De kan også give inspiration eller nye oplysninger og ord, man så kan søge videre på - eksempelvis Epley’s manøvre, hvis man vil læse mere om det.

    Generelt om sygdomme i øret der kan medføre svimmelhedssymptomer:
    http://www.rigshospitalet.dk/menu/OM+RI ... i+oret.htm

    Positionssvimmelhed (BPPV):
    http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/p ... 4_13_42654


    God bedring til alle og held og lykke med det.
  • En dygtig zoneterapeut vil kunne hjælpe de fleste med problemer som beskrevet i indlæggene.

    Med zoneterapien kan man påvirke balancenerven og nervesystemmet.
    Hvis det ikke hjælper, kan man også bruge Honasin som bekrevet.

    Mvh

    RAB Zoneterapeuten
  • Hejsa

    Jeg har nu i 2 uger været mega svimmel og nærmst på gyngende grund. Jeg er begyndt og få ondt i mine øre og nogen gange får jeg også hovedpine, er der nogen af jer der har prøvet det?
    Jeg har været hos min egen læge, hvor jeg har fået fortaget en del blodprøver jeg først får svar på, på fredag. Han mener at jeg hverken har svulst i hjernen eller at det er krystallerne i ørene som nogen af jer skriver. Men man kan da ikke lade være med at tænke at det er alt muligt farligt.

    Håber at høre fra jer ;o)
  • En særlig type svimmelhed, der opstår, når man skifter stilling, fx lægger sig eller vender sig i sengen, kan der være tale om en forskubning af de såkaldte øresten, en slags rester eller krystaller, der ligger i det indre øre og trykker mod forskellige celler, alt efter hvad stilling man indtager, fx liggende på den ene eller den anden side, stående op eller på hovedet.

    Er ørestenene blevet forskubbet, går der forkerte signaler til lillehjernen, der så reagerer med svimmelhedssignaler.

    Man kan få ørestenene på plads ved at gennemgå en række stillingsændringer.

    1: Først skal man sidde op, dernæst ligge på ryggen i to minutter med hovedet drejet til højre ud over kanten af sengen (højre øre nedefter).
    Denne stilling vil ofte fremprovokere svimmelheden.


    2:Derefter skal man dreje sig rundt på maven og ligge med hovedet drejet til modsat side og næsen i en 45 graders vinkel i forhold til gulvet i de næste to minutter (også højre øre nedefter).


    3:Så skal man sidde op og må ikke ligge ned i de næste 48 timer. Man må sidde op og sove, men stoleryggen må ikke lænes mere tilbage end 45 grader. Instruktionen skal følges nøje.

    Gør man ikke det, kan man risikere, at ørestenene flytter sig til andre steder i balanceorganet, så svimmelheden fortsætter, men nu ved andre stillingsændringer end før.


    Hvis symptomerne vender tilbage, kan man gentage proceduren.

    Men det er KUN ved svimmelhed ved stillingsændringer, at det hjælper.

    Man kan også behandle denne type svimmelhed med vibrationer, men det skal ske på en øre-næse-halsafdeling.


    Det indre øre indeholder balanceorganet, og forkalkning eller anden sygdom her kan også give svimmelhed.


    Hvis man sidder meget og ikke bruger sin balanceevne, bliver man lettere svimmel, når man skal gå eller lave noget andet.

    Derfor er gymnastik en god måde at træne balancen på og forebygge svimmelhed.


    Enhver form for motion er gavnlig i denne forbindelse, men dans er særlig godt, da man her kan støtte sig til en anden, der har god balance og derved forbedre sin egen balance.



    Kiropraktisk behandling kan ofte hjælpe mod svimmelhed, især hvis den skyldes problemer med blodtilførslen til hjernen gennem nakkepulsårerne.

    Forkrampede nakkemuskler kan også give svimmelhed.


    Stress, spekulationer, arbejdsmæssig overbelastning og anden psykisk belastning kan også medføre svimmelhed.


    Vandmangel kan iøvrigt ogsåføre til svimmelhed.
  • Hvad er sandsynligheden for at ørestenene falder tilbage, hvis man behandles ved epleys manøvre? Kan krystallerne ikke ligeså godt blive siddende på balancenerven? Findes der andre behandlingsformer end epleys manøvre, som er bedre?
Log in eller Registrér for at kommentere.