Grov teenagesøn på 17½
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - min søn der ikke bor hjemme men på værelse (han ville ikke bo hverken hos mig eller min mand efter en skilsmisse) er bare så utrolig kold og grov. Spekulerer på om han tar stoffer men det siger han nej til. Han er kort sagt rigtig ubehagelig - det kan man godt sige skønt man elsker sin søn - jeg kan ikke li hans måde at være på! Hán har samme abrupte måde at være på som hans far - et ex jeg ringer og ber om hans hjælp til at få min pc sat op efter en flytning - svar " nej har ikke tid. Så ringer han idag og ber mig stille hos borgerservice om 5 min for at få underskrift på pas - da jeg lige havde været i bad osv ku jeg max være der om 1 time - han taler hårdt til mig (hans far står ved siden af) og da han hører at jeg ikke bare kan kommme asap knalder han røret på? Så står man der ? Jeg har jo lige forklaret ham at jeg ku være der om 1 time ? Det er sådan en konstant mærkværdig og grov opførsel fra ham ..kold og egoistisk og ukærlig. Jeg ku komme indenfor en time osv men nej røret sku knaldes på ? Stille og roligt gik jeg ned og underskrev hans pas som lovet - men den måde han er på går mig på nerverne.
Jeg skrev så en "sms" (hvor fattigt) efter hvor "samtale" hvor jeg skrev at han da ikke behøvede at tage på vej på den måde og han da godt ku være lidt rar og at jeg ikke synes jeg fortjener den opførsel ...jeg fik selvfølgelig intet svar.
Han er ikke altid sådan (gudskelov) men han virker så hektisk og kold og irriteret ..og så er han ikke speciel kærlig...minder om sin far..
Fortvivlet og efterhånden træt mor
Jeg skrev så en "sms" (hvor fattigt) efter hvor "samtale" hvor jeg skrev at han da ikke behøvede at tage på vej på den måde og han da godt ku være lidt rar og at jeg ikke synes jeg fortjener den opførsel ...jeg fik selvfølgelig intet svar.
Han er ikke altid sådan (gudskelov) men han virker så hektisk og kold og irriteret ..og så er han ikke speciel kærlig...minder om sin far..
Fortvivlet og efterhånden træt mor
Kommentarer
Jeg er ikke selv mor!! Men jeg kan godt forstå du bliver fortvivlet og ked af din søns reaktion...
Med hensyn til faren, vil jeg ikke blande ind i det her - som jeg læser det, kan du ikke bruge ham til noget som helst andet end at du bekymrer dig over hans reaktioner - accepterer faren, som han er og hold fokus på dig selv og din søn... tænker jeg, men det er selvfølgelig KUN dig, der ved bedst!!
Jeg vil tage udgangspunkt i mig selv, da jeg var teenager...
Min mor forstod mig ikke og jo mere hun pressede ned over mig med hendes evige udredninger omkring, hvordan jeg skulle forstå hende jo mere trak jeg mig og blev også grov for jeg vidste at han elskede mig ubetinget og så lod jeg mine frustrationer komme ud på den grove måde, måske er det det samme med din
Jeg ved det er utrolig svært og det bliver ikke let, men mit råd til dig er at vende det hele om..
Tænk på, hvor svært det er for din søn - ja, han bander og er grov, men han er ved at finde sig selv og måske ved han du elsker ham ubetinget og så behandler han dig som det passer ham..
Måske kunne du sige, "Jeg kan godt forstå du gerne vil have jeg kommer og skriver under, men jeg kommer om en time...
Lad ham "Flippe" ud og derefter forstå ham - prøv og tænk på hans dillemma - teenager - hvem er jeg? krav fra skolen? krav fra samfundet, fra dig, fra far, fra venner osv. Jeg ved det er svært, men du må tage ansvaret for dine egne følelser.. og prøve at nå din søn med forståelse..
Og til sidst tænker jeg: Forstå ham, ja, men sæt grænser for ham på en god måde - sig til ham, Det er jeg virkelig ked af, men det kan jeg ikke lige nu, og sig så igen at "Jeg kan godt forstå du føler sådan...."
Det var lige nogle tanker til dig og jeg håber du vil tænke over det, og handle på det, hvis du selv føler det føles rigtigt..
Husk igen: "Du er den vigtigste i dit liv"
Mvh. Agnete
Tak for dit råd - jeg var også selv ret "grov" i den alder og jeg behandlede heller ikke min mor og far særlig godt. Så jeg vil, set i det lys tage dine råd til mig også mht faren...skønt det er SVÆRT for man blir så uendelig ked af det.
Jeg har to børn der opfører sig meget forskelligt - jeg elsker dem begge - men den ene "er" mere elskelig end den anden. Den "anden" der konstant prøver grænser. Ja jeg må huske hvordan jeg selv ku være og hvad jeg havde brug for!
En mor
Hvis jeg i mine oprørsår som teenager var blevet mødt med en åh så forstående mor eller far, der hver gang jeg råbte op og var grov, hvis jeg havde farvet håret grønt eller sat en sikkerhedsnål i kinden var blevet mødt med: ”Jeg kan godt forstå dig”, ja, så var jeg da nok gået helt amok.
Nej, det er ikke nemt at være teenager – det er vel nok den mest rædselsfulde periode i ens liv, så langt er jeg enig, men det berettiger ikke til at uforskammet opførsel, bliver belønnet med ”Jeg kan godt forstå dig!” Uforskammet opførsel skal aldrig accepteres.
I de gode perioder som Mambo – og vel de fleste har med deres teenager børn en gang i mellem, bør man tale om, at det bestemt ikke er tilladt at jokke på andre mennesker, heller ikke forældre, og der kan man tale om, hvor svært det kan være at være ung – og her kan en forståelse for de mange problemer, som den unge tumler med være en god støtte.
Det siges lidt spøgefuldt at unge mennesker bør have et skilt fra de er ca. 13 år til de er omkring 20 år, hvor der står ”Ude af drift”. Og ja, det er sikkert rigtigt nok, for det er en periode med voldsomme indre konflikter, men det berettiger stadig ikke til, at man kan gøre hvad som helst. De unge mennesker ved udmærket hvor uforskammede, de er, de prøver ganske enkelt grænser af, og hvis de får at vide, at det er i orden, ja så må de længere ud for at finde grænserne, og jeg vil påstå, at man gør dem en bjørnetjenste ved bare at være åh så forstående, og lade dem trampe på sig. Så vil de da først miste respekten.
Det kommer faktisk ind under omsorgssvigt - ikke at sætte grænser for sin teenagesøn.
Det dårligste du kan gøre er, at tolerere hans opførsel.
Hvem er den voksne her?
De fleste børn/unge lærer hvordan man skal opføre sig af forældrene.
Hvis forældrene ikke magter at sætte de grænser der er nødvendige, så kan det gå rigtigt galt.
Det mener jeg, at vi i dag ser talrige eksempler på.
Nogen gange går det også ud over andre helt uskyldige mennesker.
Ja balancen er hårfin mellem hvornår det er kvalmende overforståelse og hvornår det er reel opdragelse.
Mit problem er jo at jeg ønsker nærhed og varme med ham og af ham..og det virker som om jeg gør noget forkert..konstant.
Mit indlæg begyndte med at han ville have jeg stillede på 10 min for at underskrive pas..og han så afbrød forbindelsen da jeg sagde jeg ku være der om en time - senest!
En utålelig og abrupt opførsel fra hans side og en opførsel jeg hverken vil finde mig i eller orker! Da han ska på ferie med sit gym gik jeg imidlertid stille og roligt ned og skrev under før de lukkede.
2 dage efter fik jeg en "sms" med undskyld min opførsel og må jeg låne dit digital kamera og jeg skal vogte det med mit liv ...fra ham.
Jeg blev meget glad for hans undskylding og fyldes med kærlighed til ham ..og gav ham lov til at låne mit digital kamera. Det er et kamera jeg ALDRIG låner ud for jeg har fået det i gave af ham og hans bror og det betyder således meget for mig. Men jeg lånte ham det fordi jeg ønsker et nært og kærligt forhold ...! Så gik jeg igang med at fremskaffe oplader til 500 kr som er blevet væk - de penge ville jeg gerne bruge for at han sku blive glad.
Så i dag fik jeg endnu en sms "hej mor vil du køre mig til lufthavnen x dag..Glad skrev jeg tilbage at det ville jeg da gerne jeg sku bare have et kram og så følge ham ind osv.. (det var humoristisk og kærlig ment ..men det var åbenbart for meget..og skønt jeg ikke går ind for følelsesmæssig blackmail så er det åbenbart hvad det her mindede om ???) Han skrev ihvertfald : NEJ det ku der ikke være tale om jeg sku bare sætte ham af ...Det er en køretur på 70 km så jeg syns da godt jeg kan gå med ind og vinke eller bare aflevere ham og give ham et kram? Men det kan opleves usejt javel. Han ville nu ikke køre med mig..jeg sagde at så ku hans far da køre ham (han bor i samme by) men nej han havde ingen bil. Det har hende han bor med så ku han låne den ? nej det gik ikke og han ville tage toget. Forlængst havde jeg fortrudt mit krav om et kram..!Jeg spurgte så om han ville komme til middag idag eller imorgen så ku han også hente kameraet? Svar : Nej ville han ikke og det var ligegyldigt han ville ikke låne det mere...
Jeg skrev så til ham at "når du vælger adfærden vælger du også konsekvensen..jeg ville jo godt køre dig og du måtte godt låne mit kamera.
Svar : I lige måde..
Er det mig der bare sku have sagt ja til at køre ham og så ikke stillet et fjollet (jeg syntes da jeg sagde det at det var da harmløst og naturligt og sagt både kærlig og i let spøg) "krav" om et kram?
Jep ved snart ikke hvad er er op eller ned ..for det virker som om jeg konstant laver fejl..uanset hvad jeg gør. Det virker som om han ville foretrække en kold og ligeglad mor der var ligeglad med ham hold ham med cigaretter og tolerede alt muligt. Sådan er jeg ikke og derfor blir jeg straffet.
Klovnen
Hvis det havde været min søn havde jeg bare sagt OK, det er der så ikke noget at køre ved, så kører jeg uden kram.
Han vil vel ikke kramme sin mor, medens andre kigger på, det skal han være ældre for at gøre. Jeg fik da heller ikke kram af min 17-årige søn. Det får jeg nu, men mine sønner er også blevet ældre.
(det ville han nu nok have givet men ude i bilen og ikke foran de andre.)
Så jeg skal alt så ikke køre ham han ville selv tage toget for jeg sku bare sætte ham af - det blev jeg altså sur over. Syns det er en mærkværdig kold måde at være på.
Min anden søn sagde jeg bare sku have kørt ham uden det her...
Åh for f...hvor er det svært ..den ene tåler ikke det ene den anden ikke det andet. Og nu blev han sur.
Ja, man bliver ked af det, men jeg tror du tager ham forkert. Og da det er os mødre, der lider mest under det, så må du prøve at tage ham på hans måde. Selv om han naturligvis skal tale pænt til dig.
Du har jo samme problematik på to sider; her under Opdragelse og så under Teeanagere, og jeg har været på begge sider.
Jeg kan forstå, at du har valgt ikke at følge mit råd, hvilket jeg da heller ikke forlanger af dig. Han skal bare lige sige undskyld, hvilket måske kunne skyldes, at han ville opnå at låne et kamera, som han ved, du er meget øm over, og du? Ja, du hopper og springer igen – farer ud og prøver at skaffe 500 kr, som du måske ikke lige har, for så bliver han glad.
Som du beskriver situationen, forstår jeg, at I ikke talte sammen, men udelukkende korresponderede vis sms?
På en sms kan man jo ikke se, at noget er kærligt ment – eller et krav. Humor og kærlighed kan da meget let forsvinde i den der mærkelige telegramstil, som sms foregår i. Han kan ret beset have fået opfattelsen, at du udelukkende ville køre ham, hvis han ellers ville stå foran alle vennerne og kysse mor. Ja, jeg er så gammel, at jeg ikke helt har fattet den med at al samtale skal gå vis sms – indrømmet! Men – puhhh, hvor kan mange misforståelser opstå, fordi man ikke TALER sammen.
Og selvfølgelig skal du efter hans opførsel i øvrigt ikke bare springe ud og køre ham, men det havde måske været bare en lille smule smart, at du havde taget mobilen til øret og ringet til ham, da han åbnede en lille smule for panseret, så havde denne situation muligvis slet været der. I øvrigt synes jeg, det er både sundt og godt, at han tager toget sammen med givet vis andre af sine kammerater.
Du skriver i en sms at når han vælger adfæren, må han også tage konsekvensen, han siger i lige måde.
Der er da bestemt basis for, at I får TALT sammen på et eller andet tidspunkt, men måske skal du lige finde ud af, hvad du vil først, for hvis han bare skal sige et eneste venligt ord til dig – så er du oppe på fuld service, så behøver han jo kun at sige det ene venlige ord – så kan han svine dig til igen indtil målet er nået og du knækker sammen, så er det tid til et venligt ord igen, og......
Ja, karrusellen kører.....
Og - jeg skynder mig at undskylde, hvis jeg har misforstået situationen. :-)
Jo jeg vil gerne følge dit råd - skriver jeg et brev nu vil det blive hurtig læst og så krøllet sammen og jeg vil ikke få noget svar - han skal på ferie og der står sikkert et eller andet i mit brev der entne er latterligt eller forkert. Men jeg vil gerne skrive et brev til ham - jeg kan bare ikke lige nu. "Han skal bare lige sige undskyld, hvilket måske kunne skyldes, at han ville opnå at låne et kamera, som han ved, du er meget øm over, og du? Ja, du hopper og springer igen – farer ud og prøver at skaffe 500 kr, som du måske ikke lige har, for så bliver han glad". Ja præcis sådan er det og jeg ved det! Alligevel vælger jeg at lulle og lalle mig ind i "så viser jeg min kærlighed på den måde og så ..vil det på et eller andet tidspunkt lykkes mig at komme i balance og go kontakt med min søn. Så vi får et kærligt trygt rart og varmt forhold.
I stedet for det her abrupte "kommer du til middag ? kan du i dag? Eller i morgen ? Og så at sku sms' vigtige ting. Jeg skal da klart droppe det her sms og tage røret! Det må være første skridt.
"På en sms kan man jo ikke se, at noget er kærligt ment – eller et krav. Humor og kærlighed kan da meget let forsvinde i den der mærkelige telegramstil, som sms foregår i" Hmm ja så sandt så sandt.
"Og selvfølgelig skal du efter hans opførsel i øvrigt ikke bare springe ud og køre ham, men det havde måske været bare en lille smule smart (hmm ha ha...og ja) , at du havde taget mobilen til øret og ringet til ham, da han åbnede en lille smule for panseret, så havde denne situation muligvis slet været der".
Der er da bestemt basis for, at I får TALT sammen på et eller andet tidspunkt, men måske skal du lige finde ud af, hvad du vil først, for hvis han bare skal sige et eneste venligt ord til dig – så er du oppe på fuld service, så behøver han jo kun at sige det ene venlige ord – så kan han svine dig til igen indtil målet er nået og du knækker sammen, så er det tid til et venligt ord igen, og......
Ja, karrusellen kører.....
Ja til ovenstående men det jeg ønsker er "bare" et normalt og godt forhold..men jeg føler han er "pansret lever i en anden verden og laver ´noget jeg ikke bryder mig om" Jeg spekulerer også meget over hans personlighed der virker som om ...(måske narko). Vi taler om narko og min søn prøver at óverbevise mig om at escasy ikke " er farligt" VI HAR LANGE DISKUSSIONER OM DET HER FOR DET ER FARLIGT". Jeg nægter at tror at hans personlighed er sådan her ...men tror den er blevet påvirket af et eller andet. Så der skal stå meget i mit brev. Men hovedpointen er at jeg bare ikke kan forstå den person han er blevet - jeg kan ikke holde til at blive behandlet på denne her måde.
En mor.