Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Du skal heller ikke begynde at forklare hvorfor du gør som du gør, du skal heller ikke være sådan du ved, 'mor bestemt' og tro du ejer det hele, for det tænder ham fuldstændig af.
- hvis så han bliver en sød dreng igen engang, så er det jo fint.
men der er jo også dem som bare er trætte af det hele og helt afslår familien.
Men tror du ikke det er ham faderen som siger alt muligt pis omme bag din ryg?
i think so..
Det er også rigtig at han får den irritation over hvad jeg siger og gør (min søn) og alligevel er han glad for mig ...for han skrev i et brev at skønt han ikke viser det ja så elsker han mig....sådan et brev har han ikke sendt til sin far! Øv nu kom jeg til at græde igen.
Men jeg forstår godt hvad du siger ...!
Jeg bager boller - kommer med smørrebrød - vaskepulver - bøger - men aldrig cigaretter. Så lad være at tro at det på den måde - jeg drikker heller ikke med min søn (ner) (ja jeg drikker slet ikke men nyder et glas vin eller en øl engang imellem).
Så det er ikke på den måde...klaveret spiller!
Der er flere der har skrevet til dig, på hver sin måde, om vigtigheden af, at du lader det her projekt være din søns helt alene. Han alene skal opleve stoltheden og værdigheden ved at lykkes, og det modsatte ved ikke at lykkes, og uden at mor hele tiden sørger for det ene og så for det andet.
Det er hverken din eller din ex der har forårsaget din søns afhængighed af det stof der er hans foretrukne. Du har formentlig ikke givet ham det, vel?
Havde han spurgt dig direkte om penge til det, havde du sikkert sagt nej.
Hvis din ex ikke af sig selv vil besøge sin søn, så lad være med at blande dig i det. Din søn skal jo også opleve ham, som han er, og ikke som du gerne vil ønske han var, nemlig en far der besøger sin søn, sammen med dig.
Det var måske bedre om han så sin far alene, hvem ved.
Jeg forstår så udmærket dit ønske om, at vise din søn at du er der, og du gerne vil hjælpe ham, men lige i denne situation, kan du meget, meget nemt støde ham fra dig.
Fængsler har sine egne regler, både fra personalets side og fra de andre indsattes side. Det er en verden for sig selv, som ikke ligner den verden der er udenfor.
Narkomaner er ilde set, også blandt de indsatte. Bankrøvere har stor respekt derinde. Personalet kan være meget forskelligt, alt efter hvilket fængsel man er i. Der er de meget barske og iskolde fængselsbetjente, og der er de mere humane.
Ecstasy var vistnok ikke så almindeligt den gang jeg havde med sådan noget at gøre, det var heroin og kokain. Mange var begyndt med at ryge lidt hash.
Men ulykken der rammer de pårørende, er stort set den samme.
Jeg har oplevet mange forskellige pårørende, men noget der gik igen,specielt for mødrene, var den omklamrende omsorg, skammen over deres døtres prostitution, angsten for sønnernes hårde og skræmmende adfærd, (sådan kan kvindelige narkomaner også være), angsten for en overdosis, vreden over den "manglende hjælp", vreden over de følte deres børn blev ydmyget og nedgjort i hjælpesystemet.
Når jeg kigger tilbage på den tid, så forsøgte man jo bare at sætte grænser for de unge mennesker, som en del af behandlingen.
Det er lige netop på dette punkt, du har en vigtig lektie at lære og forstå.
Du beskriver dig selv "som for svag, til at sige fra", hvis din ex gør det, så er der noget galt ved ham. Nej det er der ikke, det er det der skal til, men samtidig skal din søn vide, at i er der, men på sidelinjen.
Det bliver svært for dig, det ved jeg. Det strider stærkt imod dit billede af kærlighed og omsorg.
Få hjælp, jeg ved også, at mange fik hjælp hos narkonon, og de pårørende hos dem Anonym nævnte. Jeg ved så ikke hvad det koster, spørg Anonym.
Du har brug for på nuværende, at få hjælp til dig selv. Den hjælp findes, hvis du søger efter det.
Jeg ved også, at her i området har man inddraget et helt sygehus, og omdannet det til misbrugsbehandling. Man skal opholde sig på behandlingsstedet mindst et halvt år. Bagefter følger de op med samtaler.
Jeg kender i øjeblikket en anæstesisygeplejerske der har været igennem det. Nu er hun kommet fri af det, og er begyndt at arbejde igen. Så det kan godt lykkes, hvis misbrugeren selv virkelig, virkelig gerne vil det.
Hilsen Linette.
Tak for at du så pointen med mit indlæg.
For lige at ridse op, så koster nar-anon ikke noget. Det er en del af vores fællesskab I NA, kan man sige. Det skal siges at det er en organisation for sig selv, men baseret på de tolv traditioner. Her finder du den bedste og mest kyndige hjælp. - Det eneste krav er at "du vil" have hjælp, og at man ellers fletter næbet om de ting der bliver sagt på møderne.
Jeg tror pinky har ret, udover at det ikke er sikkert at han fanger budskabet.
Jeg aner ikke hvor du bor, men hvis du har brug for hjælp til at finde et nar-anon sted, så kan du få mit nummer, så vil jeg godt hjælpe dig.
Jeg ved heller ikke hvad din søn har lavet, men hvis han kan blive flyttet til Jyderup statsfængsel, så har de den bedste behandling for indsatte der.
Jeg skal og vil trække mig tilbage...(forstået på den måde: ikke være så omklamrende men mere vågne op og forholde mig til virkeligheden der er at han er kriminel og har valgt nogen kriminelle som venner...javel! (og nej det havde jeg aldrig valgt til ham) og bolden ligger nu på hans banehalvdel...enig (især i begrundelsen du giver) omvendt så står jeg på den anden bane halvdel og er klar og parat ..til når han er klar og parat. Det her er valg han selv har truffet og nu må han tage handsken op.
Da han skubber mig væk er det rimeligt svært at være omklamrende ...og jeg ved skam godt at han kan være en strid banan.