glaslegeme sammenfald
Jeg fik i går konstateret "glaslegemesammenfald" i venstre øje da jeg igennem 1 md. havde haft problemer. Der vil gå 6 mdr. før det er i orden igen men hvad kommer det af?
Øjenlægen kunne ikke give et præcist svar. Jeg har haft stærk hovedpine og ondt i venstre øje derfor blev jeg noget forskrækket samtidig syntes jeg at venstre øje var "lidt flydende" uklart og derfor søgte jeg læge. Man tænker selvfølgelig over sådan en besked da ens øjne er det vigtigste man har.
Jeg vil være glad for lidt hjælp og mere orientering om hvad det er det handler om.
Kan jeg få præciseret hvad der er skyld i fænomenet vil jeg også blive glad for lidt hjælp og et svar.
Jeg fik samtidig at vide, at problemet kunne også komme i højre øje.
Mvh
Helle Nielsen
Øjenlægen kunne ikke give et præcist svar. Jeg har haft stærk hovedpine og ondt i venstre øje derfor blev jeg noget forskrækket samtidig syntes jeg at venstre øje var "lidt flydende" uklart og derfor søgte jeg læge. Man tænker selvfølgelig over sådan en besked da ens øjne er det vigtigste man har.
Jeg vil være glad for lidt hjælp og mere orientering om hvad det er det handler om.
Kan jeg få præciseret hvad der er skyld i fænomenet vil jeg også blive glad for lidt hjælp og et svar.
Jeg fik samtidig at vide, at problemet kunne også komme i højre øje.
Mvh
Helle Nielsen
Kommentarer
Det er sikkert derfor han har sagt 6 måneder, fordi du så har vænnet dig til det.
Man skal være opmærksom på, man ikke pludselig får en blind plet for noget af øjet. Der kan være en lille risiko for at nethinden bliver revet løs. Så skal man med det samme til øjenlæge, fordi man kan miste synet. Man henvender sig til lægevagten uden for normal åbningstid.
Der er lidt større risiko for nethindeløsning, når glaslegemet er faldet sammen.
Hvis det lyner for øjet kan det være tegn på at glaslegemet falder lidt sammen. Det gør man ikke noget ved. Men det kan også ske meget hurtigt. Det gjorde det for mig, på det ene øje. Jeg kunne slet ikke se med det. I løbet af nogle få timer kunne jeg igen se, Men jeg blev meget bange, da det skete.
Hvis du kan tænke på en lille kugle fyldt med en væske, pludselig synker det lidt sammen. Så bliver der et lille rum foroven uden væske. Derfor ser man noget ligesom flimmer eller tåge. Det kommer og går hele tiden. Faktisk syntes jeg det er noget generende. Men man kan vænne sig til meget, sagde ålen, da den lå på panden.
Det kan jo synke mere eller mindre sammen. Det der kan være farligt er , hvis det hiver nethinden løs.
1000 tak for dit fyldestgørende svar. Det var rart at få en begrundelse man kan forstå.
mvh
Helle Nielsen
Det er lige som den ortopædkirurg, der ikke oplyste mig om en disse, så jeg nu må søge oplysninger andre steder. Måske er der intet at gøre, men det var jo rart at vide.
Er nogle læger ikke lidt for hurtige til at sende folk ud af døren og har skabt mere usikkerhed end da man kom.
Det er, når glaslegemet falder sammen at det kan trække nethinden med og det skal behandles med det samme.
Men du siger noget. For man bør vist spørge om rejseforsikringen dækker, hvis den slags skulle ske. Er man meget nærsynet, som jeg er, så er risikoen større.
Det var faktisk mig, der skrev svaret i 2008 og jeg har måttet oprette mig igen. Jeg husker det så tydeligt, som skrev jeg svaret i går og så er det flere år siden. Tiden er dog noget underligt noget.
Jeg skrev kun igen, fordi jeg var så irriteret på ortopædkirurgen.
Jeg ser betydelig dårligere med det øje idag, er ret spændt på om det er mit nye liv eller det bliver bedre
Det er noget, der sker med alderen. Det er kun, hvis nethinden samtidig bliver løsnet, der skal gøres noget.
Jeg ser lidt flimmer og prikker, men jeg har vænnet mig til det, så det generer ikke mere. Eller det generer meget lidt.
Jeg ser ikke så godt, som jeg har gjort. Men vi bliver jo desværre ikke ved med at være unge.
Men det er jo lige sket for dig, at glaslegemet er faldet sammen, og jeg må tilstå den første tid var ikke god. Jeg var noget fortvivlet, for jeg kunne jo mærke synet var "anderledes". Det er flere år siden og jeg har vænnet mig til det for længst. Jeg mener at huske efter et halvt års tid tænkte jeg ikke på det mere. Eller gik der et år, jeg husker det ikke.
Jeg har haft lidt sammenfald nogle gange siden, men meget lidt. Nu er det længe siden det har "lynet" for øjnene og jeg har set "stjerner". Et tegn på glaslegemet falder sammen.
Det eneste jeg frygter er nethindeløsning. Og det kan ske, når glaslegemet falder sammen, at nethinden løsner sig samtidig. Og det viser sig som en blind plet. Men det er jo ikke sket for dig, så du kan være rolig.
Det er noget der kan ske for alle. Min mormor blev helt blind, men i dag kan der gøres noget, hvis man behandles inden for kort tid. Eller for det meste kan der gøres noget.
Da jeg er nærsynet er risikoen større, hvorfor ved jeg ikke. Jeg håber og beder til, jeg må bevare mit syn resten af mine dage. Men altså, glaslegeme sammenfald er noget der sker, når man bliver ældre.
Nethindeløsning sker heldigvis meget sjældnere, men kan ske. Min øjenlæge har sagt, hvis der pludselig er en blind plet for øjet skal jeg komme med det samme. Hvis han har lukket skal jeg henvende mig til lægevagten, som skal sende mig videre til en øjenlæge på sygehuset.
Så jeg håber, hvis det skulle ske, der ikke er ferie eller andre helligdage. Her i Danmark skal man vist være taknemmelig for, hvis der er nogen på vagt, som vil og kan gøre noget, når det er uden for den "almindelige" arbejdstid.
Politikerne siger jo bare: Det er ikke godt nok, der må nedsættes et udvalg. Og så sker der ikke mere. Det har de gjort i mange år. De er ikke deres løn værd, men det er en anden historie.
Den første gang glaslegemet faldt sammen var forfærdelig. Jeg kørte med bussen og pludselig kunne jeg ikke se med det ene øje. Kun noget "grønt". Da jeg kom ind til byen skyndte jeg mig op til øjenlægen. Jeg var mere end heldig. Han stod der alene, har sikkert været ved at lukke. Jeg sagde fortvivlet til ham, jeg var blind på det ene øje.
Så må jeg hellere kigge på det, siger han. Der får jeg forklaringen om glaslegemet og om hvad jeg skulle passe på.
Ganske vist kan jeg se lidt prikker og flimmer og til tider en "hinde", som at se gennem vand. Men jeg tænker ikke på det mere. Jeg er glad for, jeg kan se. Altså efterhånden generer det ikke, man tænker ikke på det. Husk på det.
Da det skete for det andet øje var det knapt så dramatisk. Det lynede i et lille stykke tid. Denne gang vidste jeg hvad det drejede sig om, så det tog jeg roligt.
Men jeg må ofte til optiker og have andre glas. Om der er et sammenhæng ved jeg ikke. Men, hvis det var mig ville jeg få øjnene kontrolleret hos en optiker, som jeg føler, jeg kan stole på. Det bør være en, som kender til glaslegeme sammenfald. For det er, som om man ser "lidt langsommere" på tavlen. Sådan er det for mig, måske er det alderen.
Jeg fik også pludselig "bygningsfejl" på øjnene. Det fandt min optiker heldigvis ud af. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med glaslegemet, men nu har jeg fortalt dig, hvad du eventuelt skal tænke på.
Og så er der jo lige det du fik mig til at tænke på. Dækker rejeforsikringen den slags. Risikoen er jo meget lille for nethindeløsning, men når man er ældre og nærsynet, hm....
Efterskrift.
"Den første gang glaslegemet faldt sammen var forfærdelig. Jeg kørte med bussen og pludselig kunne jeg ikke se med det ene øje. Kun noget "grønt"."
Øjenlægen forklarede synet ville komme igen, det gjorde det kort efter.
Mvh