HJÆLP - gode råd og vejledning søges mht sygelig jalousi
Jeg er en pige på 22, som bor sammen med min forlovede. Jeg lider af sygelig jalousi og venter på at komme i behandling for det.
Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år og det er først her det sidste halve år at min jalousi er gået over og fylder alt i mig.
Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, men snakker han med en anden pige så er mit hoved overbevist om at han vil eller har have/haft sex med hende. Det er blevet så voldsomt at jeg er gået til lægen af egen vilje for at få en henvisning til en psykolog, men der er op til et års ventetid, så hvad kan jeg gøre for at dæmpe det i mens jeg venter?
Mine "anfald" er blevet så voldsomme så jeg begynder at ryste over hele kroppen, mit hjerte sidder oppe i halsen, jeg græder og desværre er jeg nået til det punkt hvor jeg har skåret i mig selv.
Jeg ved ærlig talt ikke hvad der sker oppe i mit hoved når disse "anfald" kommer, og jeg har absolut intet at have det i, da min kæreste viser mig sine beskeder på mobilen, giver referat af en telefonsamtale og præsenterer og fortæller disse piger hvem jeg er, når han kan se at jeg er ved at få et "anfald. Han kommer altid direkte hjem fra arbejde, byen og sørger for at skrive jævnligt hvad han laver, han har aldrig sovet ude hos nogle hvis ikke jeg har været med.
Så er der nogle der vil være søde at hjælpe mig med nogle råd og noget vejledning, som jeg kan tage i brug indtil at der er plads hos psykologen? Det vil jeg blive lykkelig over, for jeg elsker ham virkelig overalt på jorden og vil ikke miste ham for noget i verdenen.
MV
Gizmo87
Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år og det er først her det sidste halve år at min jalousi er gået over og fylder alt i mig.
Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, men snakker han med en anden pige så er mit hoved overbevist om at han vil eller har have/haft sex med hende. Det er blevet så voldsomt at jeg er gået til lægen af egen vilje for at få en henvisning til en psykolog, men der er op til et års ventetid, så hvad kan jeg gøre for at dæmpe det i mens jeg venter?
Mine "anfald" er blevet så voldsomme så jeg begynder at ryste over hele kroppen, mit hjerte sidder oppe i halsen, jeg græder og desværre er jeg nået til det punkt hvor jeg har skåret i mig selv.
Jeg ved ærlig talt ikke hvad der sker oppe i mit hoved når disse "anfald" kommer, og jeg har absolut intet at have det i, da min kæreste viser mig sine beskeder på mobilen, giver referat af en telefonsamtale og præsenterer og fortæller disse piger hvem jeg er, når han kan se at jeg er ved at få et "anfald. Han kommer altid direkte hjem fra arbejde, byen og sørger for at skrive jævnligt hvad han laver, han har aldrig sovet ude hos nogle hvis ikke jeg har været med.
Så er der nogle der vil være søde at hjælpe mig med nogle råd og noget vejledning, som jeg kan tage i brug indtil at der er plads hos psykologen? Det vil jeg blive lykkelig over, for jeg elsker ham virkelig overalt på jorden og vil ikke miste ham for noget i verdenen.
MV
Gizmo87
Kommentarer
Men - det er længe at vente på hjælp, så hvordan holder du "den gående" i så lang tid? Det kan jeg godt forstå bekymrer dig.
Jeg kan forstå, du er åben over for din kæreste omkring dit problem, og det er bestemt altafgørende, og så synes jeg, du skal øve dig i at "tælle til 10", hver gang jalousien kommer op i dig. Du skal lige stoppe op, inden du begynder at forhøre din kæreste eller skælde ud. Du skal øve dig grundigt i, at lige stoppe op og lige tænke dig om, inden du ryger i flint. Du skal øve dig i nogle dybe, rolige indåndinger, når disse rystelser kommer op i dig og gråden er på vej - disse indåndinger kan muligvis i sig selv berolige dig.
Der er ikke noget i vejen for, at du naturligvis lige fortæller din kæreste, at nu har du det altså lige dårligt, og har svært ved at takle en eller anden situation; så kan det være han vil give dig et knus og noget varme. Du kan på den anden side ikke forlange, at han skal forstå dig hele tiden, så derfor er det meget vigtigt, du øver dig i ikke at komme til at ødelægge forholdet, for det er sikkert mindst lige så belastende for ham som det er for dig, men hvis han også er glad for dig, så tror han vil hjælpe dig så meget som muligt, især, hvis han ved, at du netop går og venter på hjælp.
Prøv selv at søge rundt omkring, om der måske skulle være noget hjælp at hente lidt hurtigere end at skulle vente et helt år. Måske du skulle prøve at tale med lægen igen, og finde ud af, om der skulle være mulighed for noget akuthjælp til dig, for det der med at skære i sig selv? Har du talt med lægen om det også?
De bedste tanker