Indstillinger
Hvem er ansvarlig for selvmord ved Benzonedtrapning?
Skrev et indlæg med den overskrift igår, men kan ikke se indlæget nogen steder i dag.
Er meget påvirkt over det nu er den tredje jeg har kendskab til der har valgt selvmord på grund af for hurtig nedtrapning af benzodiazepiner. I dag skriver jeg meget kort, for kommer det skrevne ikke med er der ingen ide i at skrive.
Vil bare spørge hvad i mener om det. Mener i det har nogen hensigt at ville fjerne det middel fra mennesker der har fået det af egen læge i 20 - 30 - 40 og 50 år?
Den sidste i rækken der nu valgte livet fra var i 70'erne, en beskeden og stille mand der altid har været velfungerende.
M.v.h. Chindi
Er meget påvirkt over det nu er den tredje jeg har kendskab til der har valgt selvmord på grund af for hurtig nedtrapning af benzodiazepiner. I dag skriver jeg meget kort, for kommer det skrevne ikke med er der ingen ide i at skrive.
Vil bare spørge hvad i mener om det. Mener i det har nogen hensigt at ville fjerne det middel fra mennesker der har fået det af egen læge i 20 - 30 - 40 og 50 år?
Den sidste i rækken der nu valgte livet fra var i 70'erne, en beskeden og stille mand der altid har været velfungerende.
M.v.h. Chindi
Kommentarer
Mener ikke datidens læger udskrev midlernerne i de store doser af ondskab. Tværtimod! Datidens viden var simpelhen at vidundermidlet var fundet og så mange som muligt skulle have glæde af det. Af samme grund blev det også udnævnt som bivirkningsfri.
Det ved alle incl yngre læger i dag det ikke er, men den store gruppe af mennesker der dengang blev gjort afhængige, er der for mig at se ingen der tar sig af. De kan ganske vist få omtrent hvad de vil af andre midler og her kan jeg nævne stoffet med handelsnavnet Prozil.
Det var ganske forfærdentlig at se og høre den ældre mand tale snøvlende af det middel og jeg er ikke sikker på andet end han blev mobbet med det.
Under alle omstændigheder blev det hele for meget og for ydmygende for ham, siden han tog sit liv. Det gør ingen for at gøre sig interessant og da slet ikke ham.
Tror ikke læger i dag ville vælge midlerne som problemløser i dag, men gad vide om de midler der anvendes istedet, er bedre.
M.v.h. Chindi
Dit indlæg står der stadigvæk – under ”Vitaminer og mineraler”.
viewtopic.php?f=14&t=19151
Du har ret. Det er en frygtelig situation, som mange er kommet i. Der er ingen tvivl om, at benzodiazepiner er meget skadelige, men de skal selvfølgelig nedtrappes på en forsvarlig måde. Jeg har også læst beretninger, der tyder på, at lægerne ikke har forstand på at hjælpe patienterne ud af det på forsvarlig vis. Der er jo ingen grund til, at nedtrapningen skal gå så stærkt, hvis de pågældende har taget det i årtier.
Det er rigtigt, at neuroleptika som Prozil har meget alvorlige bivirkninger. Det er jo den slags, som man normalt bruger mod skizofreni. Det lyder underligt, at man bruger det til folk, der trapper ud af benzodiazepiner.
Jeg synes, at det er et godt initiativ, at du gør opmærksom på problemet.
Mange hilsner
Kameliadamen
Når der drejer sig om yngre menneske, der har fået stoffet i en kortere årrække, har jeg set udtrapning med stor held.
Mange patienter, vores medborgere er i klemme og problemerne løser ikke sig selv. Din iagttagelse er helt rigtig, når du hæfter dig ved lægers manglende viden på området.
Truxal, lykkepiller, Prozil, ja stor set alt muligt andet kan fåes som erstatning og tillæg under nedtrapning.
Ingen tør åbent drøfte problemerne med deres læge, da de i omgangskredsen har set, hvor katastrofalt det er gået andre, der valgte den vej.
I det hele taget tør ingen tale eller skrive åbent om problemet, for hvem synes om at blive regnet for et tredje-rangsmenneske. Et menneske, der nu pludselig bliver betragtet som kriminel.
Kender ikke en enste der med lægens hjælp er blevet fri at disse midler og jeg kender trods alt mange med det problem.
Tværtimod kender jeg til flere der for at slippe for ydmygelse og nedgørelse har valgt det sorte marked.
Dette med svære økonomiske og familiemæssige problemer til følge.
Endvidere kender jeg til problemet meget tæt på, hvor alt ender i kaos og menneskelige tragedier.
Personligt ser jeg overhovedet ingen hensigt i at nedtrappe mennesker, der helt legalt og lægeordieneret har fået midlerne i 40 - 60 år og tilmed har været velfungerende med det.
Ganske vist ser visse læger ikke en gruppe af de lægeordinerede misbrugere i praksis længere, men hvem kerer sig om, hvor de blev af.
Håber flere har mod og lyst til at være med i drøftelsen her.
M.v.h. Chindi
Han kan være blevet dement, er blevet urolig og bange, måske ligefrem haft psykotiske oplevelser.
Du kan godt have ret, men det mest sandsynlige er, at den 70-årige er blevet dårlig på grund af en for hurtig nedtrapning. Man kan sagtens få symptomer, der ligner demens eller psykose af nedtrapning. Det kan du se her:
http://www.benzoinfo.dk/nedtrapning/faq-dk.htm#p09
I den situation tror jeg ikke, at det er en god ide at give psykosemedicin. Organismen er jo i forvejen overbelastet af nedtrapningen. Det er bedre at nedtrappe langsommere, sådan at der ikke kommer symptomer på psykose eller demens.
Der er gode vejledninger om benzodiazepiner på
http://www.benzoinfo.dk/
Mange hilsner
Kameliadamen
MEN - der udvikles tolenrens og ikke mindst symptomer på abstinens hos patienter der f.eks. har fået diazepam 5mg*3 hvor i 10-20 år. Eneste måde at behandle disse abstinenssymptomer er ved at øge dosis - ganske enkelt.
Inden man som patient lader sig kaste håndklædet i ringen og fuldstændig opgive nogle former for at trappe ud af benzo´er, mener jeg, at flere forsøg helt klar er værd at prøve af. Folk der har fået SÅ lang tids behandling med stoffet, har også flere år til trappe ud på. Med eksemplet på diazepam 5mg*3 pr. døgn, så kan man fjerne f.eks. 1mg pr måned - altså virkelig bruge al den tid man har.
Oftest så får mange patienter det utrolig godt, såfremt en udtrapning lykkes. Folk kommer ud af osteklokken, som de er havnet. Den beroligende og muskelafslappende effekt er fuldstændig væk efter blot et par års brug. Derfor bør man også som patient være åben og positiv for at forsøge at trappe ud med al den tid i bagagen, som det nu kræves. Desværre så er der mange som også af princip holder fast i medicinen - og det er meget forkert.
Når det er sagt, så bør der være en grænse. Såfremt flere nedtrapninsforsøg er mislykkes af den ene eller anden grund, så bør lægen / psykiateren skærer igennem, således at patienten kan fortsætte en vedligeholdelsesbehandling med et stof med lang halveringstid - udelukkende diazepam. Herfra bør alt pres og utallige opfordring forstumme og patienten skal ha ro!!!
Venligst
Mr JFK.
Ps. Jeg får 15mg diazepam pr døgn imod kramper - noget der har stået på i 4 år - først 10mg(5mg*2) og senere 15mg(5mg*3). Jeg har ligget på 15mg diazepam fast i ca. 3 år. Nu har jeg selv trappet ned, så jeg i dag ligger på 7,5mg diazepam/døgn - 2,5mg morgen og 5mg aften. Dosis halveringen er sket på 5 mdr uden sen-abstinenser og uden støtte medicin. De 2,5mg om morgenen bliver fjernet indenfor 1 mdr. Så har jeg det også skidt i ca. 3-4, da jeg ingen støttemedicin får - andet end en kørepille om aftenen mod mgl. søvn.
Glem dog ikke at antipsykotiske midler bruges i stor stil ved og under TVUNGEN lægelig nedtrapning.
Kosvekvensen af brugen af disse stoffer, kender jeg indgående og min klare holdning er, at den gruppe medicin er langt farligere end Benzodiazepiner. Nu er det langt fra alle der udvikler tolerens, hvilket osgå må med, når vi drøfter benzobehandling.
Tillader mig løseligt at citere Rene Hnsen, der, som jeg ser det har stor viden på området og har skrevet anden steds under dette emne: " M.h.t. farligheden af Benzodiazepiner, er der ingen som helst toksisk virkning.....umuligt at blive forgiftet. I blodet er der ingen forandringer, ligesom der heller ikke kan registreres bivirkninger i knogler, mave - tarm systemet osv ....
Sammenholdt med diverse gigtmidler, det være sig Vioox, Celebre, Ibuprofen og de utallige midler der findes i den gruppe. Her er virkelig tale om mediciner der påviseligt kader, idet blodet ændres, mave-tarm systemet ødelægges og meget mere. - Citat slut
Ikke præcis citeret og jeg håber det er ok med Rene Hansen, men her hører jeg en mand, der ved hvad han taler om.
Mener stadig ikke det er rimeligt at de mennesker der legalt har fået stoffet i utallige år, skal TVINGES ud af stoffet og dermed have ødelagt den sidste rest af deres levetid.
Nu startede jeg emnet fejlagtig under VITAMINER, hvor jeg fortæller om mit kendskab til 3 der har valgt livet fra p.g.a. tvungen nedtrapning af benzoer.
Aldrig vil jeg glemme den kvinde, der vel havde fået midlet i omtrent 30 år, som jeg lærer at kende på et kursus. Der opstod et tillidsforhold mellem os og på et tidspunkt viser hun mig lægens nedrapningsplan. Hun berettede om sine to næsten voksne piger, som hun var alene med, der stadig boede i hjemmet.
Via datteren får jeg omtrent et halvt år senere at vide hvilken tragedie der havde ramt dem. Hun fortæller at moderen slet ikke kunne klare nedtrapningen, havde kontaktet sin læge, men blev afvist. Det resulterede i at den ældste datter fik tid og fulgte sin mor til lægen. Datteren berettede om, hvordan hendes Mor på det tidspunkt bare sag stiv og apatisk hos lægen, hvor datteren førte ordet. Uanset hvor ødelagt og syg moderen var, så syg at hun var ukendelig for børnene i alle sammenhæng. Sit betroede arbejde havde hun mistet eller måske selv sagt fra. Husker det ikke. Ved at datteren tryglede lægen om at give moderen sine benzodiazepiner igen, men NEJ.
En eller til to dage efter tager moderen sit liv på så grusom en måde, at jeg ikke vil skrive om det her.
Valget af - hvordan et selvmord gnnemføres, kan altid måles i smerten og forpintheden.
Der står så tilbage to unge piger, uden klippen i deres liv, deres Mor. - En Mor, der MED sit stof fungerede utrolig godt i alle sammenhæng.
Så er der den store gruppe som jeg også har nævnt, der pynter på lægernes statestikker, eftersom de tilsyneladende ikke anvender stoffet mere. I mange tilfælde kender jeg sagen fra den anden side, hvor de p.g.a. ydmygelserne og den nedgørelse de bliver mødt med hos lægen, får deres stof på det sorte marked til ublu priser. Den model ødelægger både økonomien og sender familielivet til tælling. Har abejdet med de problematikker i mange år og har også ploblemet inde på livet i egen familie også med store familiemæssige tragedier til følge.
Ikke at jeg kan påvirke de politiske beslutninger, for havde jeg mandat til det så blev det gjort. Måske tør flere stå frem her i åben og ærlighed, så de ansvarlige på den måde kan påvirkes.
Har lyst til at fortælle om en personlig oplevelse. Blev for et par år siden indlagt akut, hvor jeg naturligvis blev spurgt om medicinindtagelse. Svarer at jeg nu i en periode får 15 mg Alopam pr døgn. Det skulle jeg aldrig have sagt, da der blev set på mig med bestyrtelse, som om jeg den hårest ramte narkoman de havde stået overfor. Blev med skarp tone gjort opmærksom på, at den slags medicin havde de ikke i afdelingen. Heldigvis blev opholdet ultra kort, men fra jeg kom til jeg gik, blev der set på mig som om jeg var kriminel og mig var der ingen grund til at tage alvorligt. Valgte senere et privat hospital til at få ordnet den bagatel, jeg egentlig kom for. Som sagt håber jeg - at alle jer derude der med lægens billigelse har fået benzodiazepiner i mange år og ikke kan klare nedtrapningsplanen, vil være med her. - Hjælp, støtte og sammenhold, gør stærk og lad os håbe, vi dermed kan påvirke de ansvarlige.
M.v.h. Chindi.
Det er utrolig bevægende indlæg, som du skriver, og jeg kan til fulde følge dig. Som jeg skrev i tråden tidligere, så bør der være en grænse. En person som har fået benzo i 30 år kan umuligt komme ud af stoffet. Der sidder stoffet i enhver celle og molekyle i hele kroppen og det bør være forbudt at starte - eller overhovedet overveje - at nedtrappe folk i disse situationer.
Desværre så har hver læge - hver en psykiater - deres holdning til benzo´er og ender man i armene på den "forkerte", så kan det være farligt. Nogle af disse har det som princip, at man overhovedet ikke behandles med benzo´er og som det første går i kødet på en person der er i behandling med stoffet. Om det så er gennem 1, 5, 10, 20 eller 30 år. Eller også er de bange for, at pga deres ordinationer vil blive kigget over skulderen af Sundhedsstyrelsen eller i værste fald Embedslægen. Noget der er total forrykt, når man snakker om medicinsk behandling af mennesker!!!
Jeg håber min mening står lysende klart - at ved mange mange års brug af benzo, så har en nedtrapning af benzo konsekvenser, som er uoverskuelige og der sker en del selvmord som følge af nedtrapningen, hvorfor man OVERHOVEDET IKKE skal påvirke eller presse en nedtrapning ned over hovedet på en person, som har været i behandling med benzo i mange år
Kort vil jeg fortælle min egen lille historie om benzo-behandling. Jeg fik 60-70 mg Risolid gennem et lille år pga opiod-nedtrapning. Min læge foreslog omlægning til Alopam, men jeg ønskede at komme ud af det. Nedtrapning varede 8 mdr. og det var en skrækkelig periode, som også endte med jeg mistede mit job. Jeg blev hudløs og ædt indefra af Abstinenser - men selvom trangen til at gå tilbage på udgangspunktet og be om omlægning til Alopam, så bevarede jeg håber og jeg var lykkelig, da mareridtet var overstået.
Med min egen erfaring omkring nedtrapning af benzo (Risolid svarer ca. til samme dosis Alopam) vil jeg blot fortælle, at man også skal se lidt nuanceret på tingene. Men jeg var også meget meget angst for abstinenserne, da jeg gik igang. Jeg frygtede det værste pga alle historierne omkring nedtrapningen, så hver gang jeg fjernede en pille fik jeg nærmest "abstinenser" fordi jeg i min bevidsthed var klar over "Nu blev kroppen en pille fattigere og nu melder abstinenserne sig". Faktum var blot, at jeg først fik rigtige abstinenser den sidste halvdel af nedtrapningsperioden.
Chindi... Nu skriver vi alle under Nick-name og er anonyme. Vil du ikke beskrive din egen situation?? Er du selv benzo-bruger i mange år(Alopam 15mg)?? Er du pårørende til én i behandling??
God weekend til dig og jeg andre.
JFK
Min historie, ja den får du / I gerne.
Jeg har arbejdet med stofmisbrugerer en stor del af mit liv i det etablerede system, hvor jeg med skam må melde at jeg aldig har set en misbruger blive fri af sit foretrukne stof.
Måtte erkende at jeg ikke kunne være vidne til den behandlingsform hvor vi primær fastholder de stakkels mennesker i misbruget og tilmed blev der udskrevet diverse antipsykotiske midler oveni.
Når så patienten gik en tur til byen, ja så var der igen friske forsyningen af det foretrukne stof igen. På den delvise lukkede psykiatriske afdeling, hvor jeg arbejdede var det lægernes ansvar og jeg / vi skulle bare følge op på "behandlingen".
At der så heller ikke var tid til omsorg og støtte af nogen art, som enhver misbruger har brug for, ja så lallede det bare afsted, efter min mening.
I min nærmeste familie, er der en narkoman, der efterhånden er halv-gammel, d.v.s. næsten 30 år. Sådan betragtes misbrugere i den alder. Uden tvivl fordi forløbet starter tidligere og tidligere. Helt ned til 10 - 12 års alderen. M.h.t. behandlingstilbud der nytter noget, satses der i de unge, da samfundet ikke har råd til andet. Eller snarere, vælger de at lukke øjnene.
ALT har jeg set af ødelæggelse og elendighed i misbrugerfamilier. Naturligvis er det ikke "kun" datteren eller sønnen der rammes, nej hele familien bliver syge og opløses ofte.
Jeg valgte på et tidspunkt at starte en gruppe for pårørende til narkomaner / misbrugere, men det endte med at blive for meget for mig. Forældre, søskende, bedsteforældre strømmede til og jeg havde virkelig brugbare redskaber og kunne vise vejen, både for deres kære pårørende (misbrugeren), dersom de ønskede det og den fornødne støtte og omsorg til de pårørende, som lige nævnt.
Jeg måtte desværre helt stoppe gruppen, da jeg manglede ildsjæle, der var villige til at yde en indsats og også havde den konkrete viden om hvad de forskellige stoffer gør ved kroppen osv osv ...
Det endte med, at jeg selv i en ultra kort periode fik udstedt 15 mg Alopam pr døgn, for at få ro på min krop igen. At slutte behandlingen efter den korte tid, voldte mig ikke problemer. At jeg så tilfældigvis får brug for hospitalshjælp i de dage, kan jeg nu se jeg havde godt af. Nu oplevede jeg nemlig at blive set på som det rene udskud og følte mig rent ud sagt som en forbryder, som jeg skrev. En god øjenåbner for mig, for hvad så med de mange der virkelig er misbrugere og deres familier.
Behandlingen af dem kalder jeg under al kritik. Ikke engang en hund ville blive behandlet på den måde.
På nuværende tidspunkt arbejder jeg stadig med misbrugere og pårørende, men på et helt andet plan, så jeg selv kan klare det. Ønskeligt flere ville være med, for behovet er enormt. Langt værre end de fleste forestiller sig. Sundhedsstyrrelsen og embedslægen...enten ved de ikke hvilke tragedier det fører med sig, at udtrappe misbrugere efter en lang årerække som misbruger eller også vender de øre og øjne væk fra den virkelighed der er. Kender f.eks en kvinde på 81 år, der nu SKAL står hos egen læge hver 20. dag og der er ingen pardon. Nedtrappes skal hun. Der ses ikke på, at denne kvinde har flere aldersrelaterede helbredsproblemer, der vanskeliggør det for hende at komme til lægen og heller ingen forståelse for at kvinden ikke kan klare det og nu har fået sit stille og gode liv forvandlet til angst og elendighed. Tilmed er hendes blodtryk nu steget alarmerende p.g.a. nedtrapningen, hvilket er et kendt fænomen. Vi to er ikke uenige, kan jeg forstå JFK og det glæder mig at du trods alt slap med 4 år i behandlingen med benzodiazepiner. Håber du har nogen at tale med som virkelig forstår dig og vil være der for dig når du har behov. Et behov der ikke kun kan være tilstede i kontortiden, men i døgndrift.
Vil afslutte mit indlæg, hvor jeg IGEN skriver meget sent. Måtte lige se herind, efter hjemkomst fra familiebesøg.
M.v.h. Chindi.