Hej Lotte ja det er nok der skoen trykker ,den dårlige samvittighed ,over alle de år og da jeg har en masse familie og han ingen ,er jeg selvfølgelig bekymret over hvad der skal blive af ham ,jeg hader ham jo ikke ,men vil bare ha noget kærlighed i liver ,og mine fødelser er altså væk og kan ikke tændes igen ,jeg er jo ikke en kontakt som kan slukkes og tændes :-)
Jamen trunte hvorfor bliver I så ikke enige om, at leve hvert jeres liv og som mulighed i samme bolig med hvert sit soveværelse.
Det kunne være en mulighed, hvis du ikke ønsker at forlade din mand helt, du skriver at så ville han blive ensom.
Men jeg kan ikke helt følge dig, uanset om I har været gift i 30 år, og at han vil blive ensom, hvis du forlader ham, så synes jeg, at det er et stort offer, du bringer, du skal vel også være lykkelig.
Jeg fornemmer heller ikke den store velvilje fra din mands side, hvad gør han for at bevare venskabet til dig. Selv et venskab skal passes og plejes.
Men du skriver også, at du går i seng med ham kun af pligt, og her kan jeg ikke følge dig, du har vist gået i flinkeskolen og aldrig sat spørgsmål ved egne værdier. Sex er vel ikke bare en udløsning, for så ville jeg mene – gør det selv mand -
først vi har hver vores soveværelse ,og ja jeg er opvokset på et hjem hvor man ikke siger imod ,og hvor der heller ikke vises fødelser ,man bliver hård . jeg har selvfølgelig lært noget gennem alle årene ,igennem den familie jeg har ,men det har min mand ikke ,:-) kender du andre som er blevet skilt efter så mange år ,for jeg gør nemlig ikke .
Ja, det er bestemt set før, at folk lige skal have sølvbrylluppet - og senere bryllupsdage med.
At du ikke kender andre, der er stoppet efter så lang tid -er jo ikke ensbetydende med, at det så ikke kan lade sig gøre.
Jeg synes helt klart, du skal sige til din mand, at I jo ikke gør hinanden glade og lykkelige - så hvorfor spilde resten af jeres liv med at have det skidt?
Prøv at få en snak med ham - at han måske bliver ensom, hverken kan eller bør være din begrundelse for at blive. Tror du seriøst, han får det bedre af at vide, at du har det dårligt og kun er der, fordi du synes, det er synd for ham?
Og hvis han skulle mene, det er helt rimeligt, så har du da i den grad fået den fulde forklaring på, hvorfor du bør gå.
Mange - rigtigt mange - ligger under for, hvad "folk" måske vil tro. Er det da ikke så uendelig ligegyldigt? I øvrigt tror jeg de fleste "folk" i bund og grund vil mene, at selvfølgelig er det rigtigt at gå, når man - efter virkelig at have prøvet at få tingene til at fungere, må kaste håndklædet i ringen og opgive.
Eller - ligger du også under for at en rådden, men fin facade er vigtigere end de virkelige værdier i livet? Det gjorde jeg på et tidspunkt i mit liv - og blev alt, alt for længe i noget, der ikke fungerede. Den lettelse, jeg følte, da jeg endelig brød ud, var fuldstændig ubeskrivelig. Jeg fandt ud af, at jeg havde brugt uanede mængder af kræfter på det at bare holde ud. Der er også et godt liv til dig på den anden side - og også for din mand, hvis han vil have det - og gøre en indsats, men om han gør det eller ej, kan og bør ikke være dit problem eller ansvar.
Selv Maude i Matador, der på et tidspunkt siger "Vores ansigt ud ad til - det er jo så vigtigt" - indser, at det er blålys.
Som lotte skriver, den lettelse hun følte. Det kan jeg tale med om. Da endelig jeg fik mig taget sammen til at gå efter et ægteskab, som også havde varet i mange år følte jeg det, som om nogle lænker faldt af mig.
Ok, jeg havde ikke mere bil, hus o.s.v., men frihed, frihed, åh, det var skønt.
At din mand måske føler sig ensom. Det forstår ikke, du siger han ikke er interesseret i at have noget sammen med dig.
Jeg tror mere det er din angst og den forstår jeg godt. Jeg havde den selv. Den skal overvindes. Og det blev den.
Men jeg spekulerer alligevel lidt, hvad mon det er for en ven, der gerne vil rejse med dig. Hm, det kommer naturligvis ikke mig ved.
mange tak for dit råd ,du har helt ret ,jeg må tage det alvordigt op til overvejelse ,for det kan ikke blive ved sådan ,vi er jo ikke uvenner på ingen måde ,skændes ikke ,snakker bare ikke sammen om det som er vigtigts ,kan ikke .Pernille 1. ang ven ,det er bare en rigtig god ven som er alene ,da hans kæreste skred for flere år siden ,så hvis du tror det har noget med sex at gøre ,så er det forkert ,vi snakker bare godt sammen, vi er der hver især for hinanden hvis den ene har brug for en snak .
Sørg for at få slettet din email-adresse i dit indlæg så hurtigt som muligt, det kan du gøre ved at trygge på Rediger Indlæg når du er logget ind som bruger.
Du risikerer at din mail bliver hacket, måske endda din computer med hvis du er rigtig uheldig -ud over at du kan få tilsendt en masse spam.
Kommentarer
Det kunne være en mulighed, hvis du ikke ønsker at forlade din mand helt, du skriver at så ville han blive ensom.
Men jeg kan ikke helt følge dig, uanset om I har været gift i 30 år, og at han vil blive ensom, hvis du forlader ham, så synes jeg, at det er et stort offer, du bringer, du skal vel også være lykkelig.
Jeg fornemmer heller ikke den store velvilje fra din mands side, hvad gør han for at bevare venskabet til dig. Selv et venskab skal passes og plejes.
Men du skriver også, at du går i seng med ham kun af pligt, og her kan jeg ikke følge dig, du har vist gået i flinkeskolen og aldrig sat spørgsmål ved egne værdier. Sex er vel ikke bare en udløsning, for så ville jeg mene – gør det selv mand -
Hilsen Sofie
At du ikke kender andre, der er stoppet efter så lang tid -er jo ikke ensbetydende med, at det så ikke kan lade sig gøre.
Jeg synes helt klart, du skal sige til din mand, at I jo ikke gør hinanden glade og lykkelige - så hvorfor spilde resten af jeres liv med at have det skidt?
Prøv at få en snak med ham - at han måske bliver ensom, hverken kan eller bør være din begrundelse for at blive. Tror du seriøst, han får det bedre af at vide, at du har det dårligt og kun er der, fordi du synes, det er synd for ham?
Og hvis han skulle mene, det er helt rimeligt, så har du da i den grad fået den fulde forklaring på, hvorfor du bør gå.
Mange - rigtigt mange - ligger under for, hvad "folk" måske vil tro. Er det da ikke så uendelig ligegyldigt? I øvrigt tror jeg de fleste "folk" i bund og grund vil mene, at selvfølgelig er det rigtigt at gå, når man - efter virkelig at have prøvet at få tingene til at fungere, må kaste håndklædet i ringen og opgive.
Eller - ligger du også under for at en rådden, men fin facade er vigtigere end de virkelige værdier i livet? Det gjorde jeg på et tidspunkt i mit liv - og blev alt, alt for længe i noget, der ikke fungerede. Den lettelse, jeg følte, da jeg endelig brød ud, var fuldstændig ubeskrivelig. Jeg fandt ud af, at jeg havde brugt uanede mængder af kræfter på det at bare holde ud. Der er også et godt liv til dig på den anden side - og også for din mand, hvis han vil have det - og gøre en indsats, men om han gør det eller ej, kan og bør ikke være dit problem eller ansvar.
Selv Maude i Matador, der på et tidspunkt siger "Vores ansigt ud ad til - det er jo så vigtigt" - indser, at det er blålys.
Ok, jeg havde ikke mere bil, hus o.s.v., men frihed, frihed, åh, det var skønt.
At din mand måske føler sig ensom. Det forstår ikke, du siger han ikke er interesseret i at have noget sammen med dig.
Jeg tror mere det er din angst og den forstår jeg godt. Jeg havde den selv. Den skal overvindes. Og det blev den.
Men jeg spekulerer alligevel lidt, hvad mon det er for en ven, der gerne vil rejse med dig. Hm, det kommer naturligvis ikke mig ved.
Sørg for at få slettet din email-adresse i dit indlæg så hurtigt som muligt, det kan du gøre ved at trygge på Rediger Indlæg når du er logget ind som bruger.
Du risikerer at din mail bliver hacket, måske endda din computer med hvis du er rigtig uheldig -ud over at du kan få tilsendt en masse spam.