Hvordan takler andre ældre det her?

persille1

Det er bestemt ikke rart. Jeg ved, hvor voldsomt, brændende det kan føles i brystet.
Af den grund troede de jo også det var mavesyren hos mig, men det var det ikke, det var blodtryksmedicinen. Men det er heldigvis nogle år siden og det går fint i dag.

Jeg vil ønske for dig du kommer igennem det og virkelig bliver hjulpet. Jeg forstår ikke det skal tage flere år før læger finder ud af, hvad der er galt. Det er systemet, den er gal med.

Rosa50

Mine problemer med stemmen begyndte lige med det samme, da jeg fik astmamedicin. Derfor er jeg ikke i tvivl.
Diagnosen astma, er aldrig undersøgt hos en specialist i lungesygdomme. Man tog det for givet, at de "anfald" jeg fik, var astma.
Der er en væsentlig forskel.Ved astma kan man ikke få luften ud, men jeg kan ikke få luften ind. Det skyldes at reflekserne der beskytter lungerne fungerer som de skal. Men det er ubehageligt.
Det skyldes refluks. Det blev mere og mere tydeligt og jeg var ikke i tvivl.
Der er aldrig hørt noget på mine lunger.
Nogen, heriblandt mig, får svamp på stemmebåndene af astmamedicin. Man kan ikke skylle med vand dernede.
Men - lungerne tager skade af mavesyren, ligesom alt muligt andet mavesyren kommer i kontakt med.
Så jeg er tilfreds med, at halslægerne tog sagen i egen hånd og henviste mig til hospitalets egne mavespecialister. Men så mange år.
Jeg er ved at læse nogle bøger. De er ret interessante, men handler både og, om de her ting vi erfarer med bl a de unge læger. Det gør sig gældende på mange områder. Måske er det kun os ældre der lægger mærke til de forandringer der sker i samfundet.
Det startede med en udsendelse i TV en morgen. En professor i psykologi, Svend Brinkmann, skriver om dette.
Meget interessant.
Jeg har i flere år ment at alt går over i discount. Det er allevegne.
Denne tendens fortæller han og flere andre forfattere om. Så helt tossede er vi da ikke. Alt har nået bunden, skriver de om. Fortiden er afskaffet, universitetet kalder de et "underversitet". Så hårdt beretter de, om deres egen arbejdsplads. Men som en af dem skrev, bøger er ikke mere skrevet for at de skal læses, derfor betød det intet, at han udgav denne bog.
Det er længe siden jeg har læst bøger, men de her fanger min interesse. De skriver lige ud af landevejen, hvad det er vi oplever, men som ingen tager særlig seriøst.
Jeg følte mig i den grad bekræftet, og hvad så?

Rosa50

Jeg har store problemer med mavesyre. De skulle undersøge forskellige ting bl.a. spiserøret og så fik jeg lagt en slange ned , og et tilkoblet et måleinstrument. Det skulle jeg gå med et døgn.
Har endnu ikke fået resultatet.
Langt om længe er jeg nået frem til rygspecialisterne på Universitetshospiatlet.
De ville gerne have et røntgenbillede af min ryg.
Er du så færdig en forskrækkelse jeg fik.
Jeg fik taget billedet på det lokale sygehus. Jeg skulle vente lidt efter, så de var sikre på, at billedet var OK.
De kom med en seng, den skulle jeg ligge på. Jeg spurgte hvorfor? Din ryg har det ikke så godt, var svaret, så jeg blev kørt over på skadestuen. Der lå jeg i fem timer.
Hver gang jeg rejste mig op, kom en læge og sagde, jeg skulle ligge ned. De ville scanne min ryg.
Jeg protesterede, jeg havde jo en ny scanning.
Jeg spurgte dem om, hvad de havde set på det billede, siden jeg skulle ligge der.
De havde mistanke om, at jeg havde et brud på ryggen.
Hold op hvor var jeg ked af det.
Der kom så to læger og forklarede mig, at de er sådan nogle arbejdsbier, og de skulle nok lære, at lytte lidt til patienten.
De havde set på gamle billeder og sammenlignet med de nye. Så når jeg ikke var faldet eller kommet til skade på anden måde, så fik jeg lov til at gå.
Jeg skulle heller ikke høre efter, at en læge på røntgenafdelingen havde ment, at jeg havde brud på ryggen, men udelukkende holde mig til de nye læger jeg møder på universitetshospitalet.
Næste problem var så, at jeg var blevet kørt ret langt i sengen, og jeg har svært ved at gå. Jeg blev kørt i kørestol tilbage til indgangen hvor min bil holdt.
Så nu venter jeg bare på, det bliver 10. okt.

Rosa50

Jeg kan se, jeg ikke har svaret dig. Det medicin jeg ikke måtte tage var for mavesyre.
Jeg er ikke færdig endnu, med alle de undersøgelser.
Jeg skulle have været til en i januar, men deres udstyr var der problemer med, så det venter jeg på.
Derimod er der nyt med med min ryg. Jeg skal på Rigshospitalet i næste uge. Det der evt. kan gøres, kan man ikke lave, der hvor jeg tidligere har gået.
Min ryg er meget slem, jeg kan stort set ingenting. Har lige fået lægens stempel til et handicapskilt til min bil. Så nu skal det sendes afsted.
Undervejs har jeg set, at jeg har noget medfødt karanomali sv. t. aortabuen. Noget der skal undersøges nærmere, hvis de vil operere for reflukssygdom.
Jeg spurgte min læge om hvad det var, for jeg har ikke fået noget at vide om det, andet end hvad der står i udskriftet fra Sundhed.dk.
Min læge svarede mig:
Nu har du levet med det i 73 år, er det så ikke lige meget?
Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg har det med det svar.
Jeg bliver faktisk utryg, ved at hun ikke vil fortælle mig det.
Der står i udskriftet at: Dersom man overvejer kirurgisk behandling pga reflukssygdom, anbefales videre udredning med CT skanning for at vurdere karforholdene svt. aortabuen.
Ja jeg spørger mig selv, uden at få et svar, for jeg kender ikke svaret.
Kunne dette være en årsag til, at man mente jeg havde astma? At jeg skulle træne? (Jeg er født med en svag ryg) At jeg aldrig har kunnet få min kondition i vejret, jeg kunne aldrig få pulsen i vejret.
Jeg synes, set i bakspejlet, ville det være rart med viden om, hvad det er.