Hvordan takler andre ældre det her?
Rosa50
✭
Jeg ved, at jeg ikke er alene, men jeg har brug for en snak med andre om hvordan/hvad man kan gøre ved det.
Jeg er 73 år og har brug for sygehus og andet ekspertise. Så langt så godt. Men der er et men.
De unge læger er sikkert meget fagligt dygtige, men bestemt ikke dygtige rent menneskeligt, set med mine øjne, eller mine erfaringer.
Den sidste oplevelse jeg har, er kun to dage gammel.
Jeg har en rigtig dårlig ryg, som har voldt mig problemer i mange år, også problemer jeg ikke selv var klar over. Det resulterede i en akuttid hos en ung læge i min læges praksis. Min egen læge har ferie.
Han var da dygtig og fandt frem til at jeg akut skulle på sygehuset, men ellers havde han ikke tid til at besvare mine spørgsmål. Jeg kom til sygehuset, blev indlagt på akutafdelingen. Her var det det samme. En dygtig læge, men hun sad og skrev på computeren og så derfor mere på computeren, når hun stillede spørgsmål. Da jeg ikke kan høre med det ene øre, var det en uheldig kombination, da hun sad på min "døve" side. Jeg sagde det til hende. Det blev respekteret. Ved undersøgelsen går det så hurtigt, og uden forklaring om, hvad det er jeg skulle svare på. I det her tilfælde en vibrationstest. Jeg kunne da godt mærke hun trykkede, men jeg blev først senere klar over, at det var ikke det, jeg skulle mærke efter, men vibrationer, som jeg mærkede da hun flyttede sit udstyr. Jeg sagde det til hende, og jeg kunne ikke mærke vibrationer på nogle områder. Det betyder så, at hvis man ikke selv ved, hvad undersøgelsen går ud på, bliver resultatet forkert.
På et tidspunkt spurgte hun om jeg havde brug for smertestillende. Det havde jeg ikke, jeg har ingen smerter, når jeg forholder mig i ro.
Men det har ikke været det hun mente.
Jeg er nu hjemme, og tænkte, at det kunne måske være en god ide med noget smertestillende. Ringede til min egen læge, som så igen var den unge praktikant. Du har fået udskrevet 20 piller, sagde han. , jeg har ikke tid til at besvare dine spørgsmål. Jeg nåede at opfatte, at den unge læge fra sygehuset, havde udskrevet de her 20 piller.
Jeg har ikke villet have det medicin, af hensyn til mit kørekort.
Før det her, men i samme "sag", var jeg blevet henvist til specialisterne for rygsygdomme. Jeg havde ikke fået indkaldelse, men den unge praktikant kunne oplyse mig om, hvornår jeg skulle til den indledende undersøgelse. Jeg fik først indkaldelsen dagen efter i min e-boks.
Jeg føler man bliver stillet i en situation, hvor man bliver utroværdig. "Systemet" har oplysninger, som patienten burde være vidende om.
Resultatet for mit vedkommende vil fremover være, at jeg beder om udskriften selv.
Den unge læge på sygehuset, var forøvrigt træt, jeg tog hende i at halvsove og gabe. Hun var alene på vagten på akutafdelingen.
Men ellers var der ikke noget at klage over. Hun gjorde hvad hun skulle, men irriterende, at jeg ikke selv fik ordentlig besked.
Jeg skal til scanning af ryggen allerede på mandag, så de gør jo hvad de kan.
Men kommunikationen er ikke ok.
De spørger selvfølgelig om smerter, men jeg har ingen smerter når jeg er i ro. Så har jeg egentlig svært ved at huske mine smerter og beskrive dem.
Er jeg alene om, at glemme mine smerter, når de ikke er der?
Jeg er 73 år og har brug for sygehus og andet ekspertise. Så langt så godt. Men der er et men.
De unge læger er sikkert meget fagligt dygtige, men bestemt ikke dygtige rent menneskeligt, set med mine øjne, eller mine erfaringer.
Den sidste oplevelse jeg har, er kun to dage gammel.
Jeg har en rigtig dårlig ryg, som har voldt mig problemer i mange år, også problemer jeg ikke selv var klar over. Det resulterede i en akuttid hos en ung læge i min læges praksis. Min egen læge har ferie.
Han var da dygtig og fandt frem til at jeg akut skulle på sygehuset, men ellers havde han ikke tid til at besvare mine spørgsmål. Jeg kom til sygehuset, blev indlagt på akutafdelingen. Her var det det samme. En dygtig læge, men hun sad og skrev på computeren og så derfor mere på computeren, når hun stillede spørgsmål. Da jeg ikke kan høre med det ene øre, var det en uheldig kombination, da hun sad på min "døve" side. Jeg sagde det til hende. Det blev respekteret. Ved undersøgelsen går det så hurtigt, og uden forklaring om, hvad det er jeg skulle svare på. I det her tilfælde en vibrationstest. Jeg kunne da godt mærke hun trykkede, men jeg blev først senere klar over, at det var ikke det, jeg skulle mærke efter, men vibrationer, som jeg mærkede da hun flyttede sit udstyr. Jeg sagde det til hende, og jeg kunne ikke mærke vibrationer på nogle områder. Det betyder så, at hvis man ikke selv ved, hvad undersøgelsen går ud på, bliver resultatet forkert.
På et tidspunkt spurgte hun om jeg havde brug for smertestillende. Det havde jeg ikke, jeg har ingen smerter, når jeg forholder mig i ro.
Men det har ikke været det hun mente.
Jeg er nu hjemme, og tænkte, at det kunne måske være en god ide med noget smertestillende. Ringede til min egen læge, som så igen var den unge praktikant. Du har fået udskrevet 20 piller, sagde han. , jeg har ikke tid til at besvare dine spørgsmål. Jeg nåede at opfatte, at den unge læge fra sygehuset, havde udskrevet de her 20 piller.
Jeg har ikke villet have det medicin, af hensyn til mit kørekort.
Før det her, men i samme "sag", var jeg blevet henvist til specialisterne for rygsygdomme. Jeg havde ikke fået indkaldelse, men den unge praktikant kunne oplyse mig om, hvornår jeg skulle til den indledende undersøgelse. Jeg fik først indkaldelsen dagen efter i min e-boks.
Jeg føler man bliver stillet i en situation, hvor man bliver utroværdig. "Systemet" har oplysninger, som patienten burde være vidende om.
Resultatet for mit vedkommende vil fremover være, at jeg beder om udskriften selv.
Den unge læge på sygehuset, var forøvrigt træt, jeg tog hende i at halvsove og gabe. Hun var alene på vagten på akutafdelingen.
Men ellers var der ikke noget at klage over. Hun gjorde hvad hun skulle, men irriterende, at jeg ikke selv fik ordentlig besked.
Jeg skal til scanning af ryggen allerede på mandag, så de gør jo hvad de kan.
Men kommunikationen er ikke ok.
De spørger selvfølgelig om smerter, men jeg har ingen smerter når jeg er i ro. Så har jeg egentlig svært ved at huske mine smerter og beskrive dem.
Er jeg alene om, at glemme mine smerter, når de ikke er der?
Kommentarer
Jeg glemmer dem også til næste gang, hvor jeg så kommer i tanke om, det ikke var så sjovt.
Lægerne klager jo selv over manglende tid til at tale med patienterne. Det er sørgeligt politikere sparer overalt, hvor det er befolkningen det går ud over. Blot ikke over deres egen "løn".
Jeg er enig med dig i det ikke altid er så nemt. At der burde være mere tid. Jeg forstår faktisk lægerne, for de møder utroligt mange forskellige mennesker og alle er vi individuelle og kræver forskellig behandling. Nogle har lettere ved at forstå hvad lægen mener, andre har sværere ved det. Og det kommer naturligvis også an på lægens personlighed.
Mon ikke, hvis det var os, vi ville køre trætte og undersøge patienten bedst muligt uden den store kommunikation. Jeg er bange for det, for der er jo ikke tid. Ikke at det er godt for visse oplysninger kan jo gå tabt, men lægerne er pressede. Det er politikerne, det er galt med efter min mening. De er gode til at ødelægge tingenes tilstand. Og hvad koster det ikke, når det langt om længe går op for dem.
Det kræver virkelig " sin mand" at bruge kræfter på de forskellige personligheder, det husker jeg fra min egen tid på arbejdsmarkedet. Man bliver totalt udmattet og det er ikke så heldigt, når man har ansvar. Derfor tænker jeg, sparer lægerne på energien til det.
Der kunne jo være patienter som ikke vidste noget om det. og for dem ville testen blive forkert.
Jeg synes der er sket en forandring i forholdet læge / patient efterhånden jeg er blevet ældre.
Jeg sidder her med en udskrift af en journal fra juni måned.
Der står under objektivt: Velbevaret, sundt, naturligt, alderssvarende udseende.
Det er fra en hals-øre-næse afdeling.
Når jeg så kommer til de indledende undersøgelser for ryggen, de vurderer åbenbart folk udfra andre kriterier. Her beskrives objektivt: Patienten fremtræder klar og relevant. Så har de lavet en fejl, hvor de ville sende mig til kardiologer. Hun kunne ikke mærke puls i mine ben. Så undersøgelser for ryggen blev indstillet indtil videre.
Nu kom så det andet i vejen, hvor jeg akut måtte en tur på sygehuset for ryggen. To læger har følt og mærket puls i mine ben. Det er den unge praktikant hos min egen læge, og lægen på akutafdelingen.
Så lige på tiden er der mange forskellige ting i gang. Meget svært at holde styr på synes jeg.
Så hvad skal jeg nu, når tiden kommer for undersøgelse hos kardiologerne? Jeg ved jo på forhånd, at det er en unødvendig tid og undersøgelse.
Kan man ikke få behandling for alvorlige rygproblemer, hvis man ikke har puls i sine ben?
Rigtig heldigt for mig, at det blev opdaget.
Måske havde han ikke tid, måske mangler vi en brugsanvisning for lægen. Måske bliver samtalerne optaget og drøftet i lægegruppen, hvad ved jeg. Tiderne har jo forandret sig noget. Men ny medicin, som ikke er ført ind på medicinskemaet, skal man jo henvende sig til sin læge for at få.
Jeg ved, at inaktivitet er gift for kroppen, og jeg bliver mere og mere ked af det. Det hele startede før jul, og først nu, er det sendt videre.
Jeg har gjort hvad jeg kunne. Det er ikke nyt, at min ryg har det slemt. Er opereret to gange for spinalstenose, og nu er der svær spinalstenose igen, samt en diskusprolaps og nogle protrusioner, samt modicforandringer.
Jeg var i første omgang henvist til rygcenteret på sygehuset. Der gik lang tid, før jeg fik en tid. Det var en specialfysioterapeut, som mente mine problemer kom fra dårligt kredsløb i benene. Så hun sendte mig til karkirurg. Mine blodkar er meget fine. Men tiden går, for derfra skulle det sendes tilbage til specialfysioterapeuten., som jeg ikke har hørt fra endnu.
Det var godt den unge praktiklæge, sendte mig til akutafdelingen. Det er derfra jeg er blevet scannet og nu skulle det så være sendt til rygkirurgerne.
I mellemtiden har jeg det sådan, at næsten enhver form for aktivitet er udelukket.
Det er noget rigtig skidt.
Forøvrigt oplevede jeg igen en læge, hurtig og effektiv. undersøgelsen var, som at være på en operationsstue. Det er lidt underligt, at man skal svare på nogle spørgsmål, inden man kommer. Han skulle slet ikke bruge noget af det, de havde sendt til mig. Men jeg fik undersøgt blodkar både i ben og i maven. Alt var fint.
Udover alt det her, så fik jeg sendt sådan noget til screening for tarmkræft. Der var blod i afføringen. Så det skal jeg have undersøgt på mandag.
Mon de også er sådan? Hurtige og effektive og ud af døren igen. Jeg synes det er blevet lidt for effektivt.
Den gjorde ondt, meget ondt.
De havde lagt drop i min hånd, men de gav mig ikke noget for smerter. De sagde, at det virkede på korttidshukommelsen.
Da jeg kom hjem, snakkede jeg med en nabo om den grimme oplevelse.
Hun havde været ude for det samme, men nægtede at være med til det.
Hun har en søn, der er overlæge på et af hovedstadens sygehuse, han er specialist i mave-tarm sygdomme.
Hun ringede til ham, og han foreslog at hun tog ind på hans sygehus. Der bedøver de folk til denne undersøgelse.
Det medførte, at man fra vores sygehus, ringede til hendes søn, og hun fik undersøgelsen gennemført helt uden smerter og andet ubehag.
Jeg spurgte undervejs, om de dog ikke kunne bedøve mig. Nej, det kunne de ikke.
Sådan noget forbandet svineri, at man skal have så stort ubehag, når de kan gøre det uden.
Der var forøvrigt ikke noget galt med mine tarme, så det er da rart at vide.
Jeg håber ikke, at jeg nogensinde skal udsættes for koloskopi igen. Skulle det ske, vil jeg bede om, at få det gjort helt smertefrit.
Jeg giver dig fuldkommen ret i, hvorfor skal mennesker tortureres ved undersøgelser. Jeg er selv skrækslagen for at få en slange ned i halsen. Så bange at jeg sagde nej til undersøgelsen.
Og man får udleveret medicin, men ingen forklaring om hvad man skal gøre, hvis man ikke tåler den. Jeg kom fra asken og i ilden. Jeg er slet ikke tryg ved vores sundhedssystem.
Jeg svarede også skriftligt på spørgsmål. som ikke skulle bruges. Jeg tror vores politikere ødelægger meget. For hvem ellers får så skøre ideer. Hvad koster det ikke med alle de unødvendige ting.
Som jeg skrev, er jeg inde i en periode, hvor jeg er til undersøgelser. Koloskopien var den, de sender ud, som et tilbud til alle ældre.
Jeg har en ryg, der ikke vil så meget mere. Men i stedet for at høre efter hvad jeg siger, så er det som, at de tror de ved bedre. Så det resulterede i henvisning til karkirurgerne. Blodkar blev scannet og er meget fine. Det er dyrt og forlænger den tid, jeg skal vente.
Samtidig er vi mere eller mindre afhængige af en diagnose, hvis vi skal have en eller anden form for hjælp.
Jeg har mine tvivl om der kan gøres mere for min ryg. Hvis ikke, er jeg nødsaget til, at tage mine boligforhold op til overvejelse. Her kan det blive nødvendigt at få en handicapvenlig bolig.
Et andet og langvarigt problem, er min mave. Jeg har fået lavet en gastroskopi. Den viste hvad der var forventet.
Jeg har klaget min nød i lang tid. Men det er altså hals-øre-næselægerne på sygehuset der forstod mit problem og sendte mig til deres egne mavespecialister.
Det skyldes mavesyre, at jeg har stemmeproblemer og brystsmerter. Jeg kan love dig for det gør ondt.
Jeg blev sat op til dobbelt dosis af syrehæmmere.
Jeg skal ned til flere undersøgelser på onsdag. I vejledningen står, at jeg ikke må tage de tabletter i en hel uge før. Er du så færdig.
Jeg stoppede, som jeg skulle i torsdags. I aftes begynde det for alvor med mavesyre og smerter. Jeg kaster op af det. I dag har været og er stadigvæk meget smertefuldt. Det gør ondt i maven og hele vejen op i spiserøret, halsen og til et sted bagpå tungen.Brystsmerter er der også. Maven ter sig med smerter.
Håndkøbsmidler hjælper ikke.
Min ryg og min mave har sendt mig rundt til alle mulige undersøgelser, som ikke er relevante. Det positive er, at jeg ved, at mit hjerte, blodtryk og alle øvrige ting, der hører til kardiologerne er i tip top orden.
Men det sinker jo, for det som er mit problem.
Så jeg venter stadigvæk, og det har jeg gjort siden før jul.
Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal udholde de her smerter til onsdag, ja det må blive torsdag. Fra onsdag til torsdag skal jeg gå med et eller andet måleudstyr på.
Jeg fik jo astmamedicin, som du måske har læst jeg har skrevet om. Jeg kom fra asken og i ilden. Jeg kan slet ikke tåle medicinen, jeg måtte stoppe. Og hvad så så. Jeg hiver efter luft og hoster. Jeg må jo vente til det bliver min tur.
Jeg tænker på dem, der har det værre. Man kan jo dø af et astmaanfald. Heldigvis har jeg det ikke så slemt. Medicinen var meget værre.
Jeg tror ikke på jeg får hjælp, men nu må jeg se. Jeg vil ikke en gang til afprøve og afprøve medicin, som gør det hele værre. Jeg havde sagt, jeg ikke så godt tålte medicin, men jeg fik ingen besked om, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg blev syg.
Jeg læste om bivirkninger, hvis halsen hævede op skulle man stoppe og det gjorde jeg så. Og hvad så. Jeg venter og venter.
Jeg forstår dig så inderlig godt. Jeg har jo prøvet at være syg af blodtryksmedicin i flere år. Det eneste lægerne gjorde var at give mig ny medicin og ny medicin hver anden måned. Til sidst sagde jeg stop. For igen var jeg kommet fra asken og i ilden. Jeg både besvimede og havde det forfærdeligt.
Og så taler vi ikke om de penge det kostede og turen til sygehuset. Det er en belastning.
Er man ikke psykisk stærk, så bukker man under i dette system. Jeg har fået afløb for min vrede ved at skrive her. Jeg fik støtte af bl.a. kameliadamen. Det er så rart, når nogen bare lytter og siger et par venlige ord.
Jeg fik jo også hjælpen her af en, der havde forstand på medicin.
Det var et hjælpestof i medicinen, jeg ikke kunne tåle.
Da jeg fandt ud af hvilken medicin jeg skulle holde mig fra har der ingen problemer været.
Hvad hjælper det så at blive ved og ved med ny medicin. Hvis lægerne havde tænkt sig lidt om og undersøgt lidt om medicin, så havde jeg ikke skulle lide i 10 år. Ja, så lang tid gik der. Det blev værre og værre og til sidst blødte jeg ud af munden om natten.
Man føler sig frygtelig alene.
Smerterne i brystet lignede dine, tror jeg. Det brændte og sved. Men det var ikke mavesyre, men blodtryksmedicinen jeg ikke kunne tåle. Men selvfølgelig skulle jeg også have medicin mod for meget mavesyre, det blev det kun værre af.
Jeg undrer mig. Taler lægerne ikke sammen. Nej, det tror jeg faktisk ikke de gør. Der bliver skrevet noget ned og hvem siger det er rigtigt, det der skrives.
Nyt IT system, som ikke virker korrekt. Det bliver taget i brug uden der bliver lyttet til hvad teknikerne siger.
Politikerne har så travlt med at indføre nye systemer alle vegne uden de aner om det hele virker som det skal. Det koster milliarder og så skal der spares yderligere på personalet og det hele bliver endnu værre.
For nogle år siden talte jeg med en, som boede her i landet. Hendes mor var syg og familien samlede penge sammen og tog til Berlin. Hun blev undersøgt, ikke noget med at vente og vente på den næste undersøgelse. I Berlin fandt lægerne hurtigt ud af, hvad der var galt.
Her venter og venter man.
Jeg tror ikke det er nemt at være læge i det system. Sure patienter, man bukker jo ikke mere og tror det er Gud selv man taler med. Og lægen, ja han/hun foretager den undersøgelse , som er bestilt og så venter man igen på det næste skridt.
Jeg kender en sygeplejerske , som ikke mere ville arbejde på sygehuset. Det var ikke til at udholde, fortalte hun.
Da en bekendt var indlagt bad jeg en sygeplejerske om en ting. Det lovede hun, men glemte alt om det. Jeg er bange for det arbejdsklima, de bliver budt.
Jeg stoppede med den astmamedicin. Og hvad så, når jeg kommer til kontrol. Så kan de ikke vurdere noget går jeg ud fra.
Hvad er det du skal undersøges for siden du ikke må tage den medicin, som hjælper dig. Jeg ved det kan brænde forfærdeligt i brystet, hvad pokker har de tænkt på. Ingenting, sikkert. For vi eksisterer ikke, når vi er ude af døren.
Den følelse har jeg fået.
Da jeg igen skulle opereres for 9. gang på stemmebåndene, holdt jeg op med astmamedicin. Halslægerne er dem der ved, hvad det her handler om.
Det samme gør de der mavelæger. Og læg nu mærke til, jeg er så heldig, at det er ældre læger, undtagen hende der lavede gastroskopien.
Jeg skal have undersøgt tryk i spiserør, og ph måling i 24 timer. Jeg har et spiserørsbrok og svag lukkemuskel til mavesækken. Derfor kan mavesyre rende hvorhen det vil.
Halslægerne havde den rigtige diagnose tilbage i 1997 .
Mavesyre ætser og generer når det er udenfor mavesækken. Symptomerne forveksles med astma, undtagen af halslægerne.