Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Min kæreste får alt for sjældent udløsning / orgasme

Redigeret 9 november, 2015, 14:58 i Mandlige sexproblemer
Jeg skriver, da jeg i lang tid har været frustreret over, min kæreste ikke får udløsning / orgasme, når vi er sammen.

Vi startede med at være kærester i 5 måneder, hvor det gik ok med hans orgasmer, når vi elskede. Han tændte meget på sex, hvor han rørte en del ved sig selv, og han skulle helst stimuleres mere end andre kærester, jeg har haft. Han ville meget gerne se mig onanere og nød at bruge sexlegetøj, ligesom han havde en fodfetich.

Af årsager, der ikke havde at gøre med det seksuelle, stoppede vores forhold. To år efter blev vi kærester igen. Det er nu 2,5 år siden. Der skal næsten ingenting til, førend han får lyst og rejsning, men det sker SÅ sjældent han får udløsning. Da vi havde været sammen et lille halvt år i "denne omgang", bragte jeg emnet på banen, hvilket fik han til at snakke om præstationsangst. Han mente, jeg skulle give ham tid.

Da vi jo har haft de 5 måneder tidligere, hvor han ofte fik udløsning, har jeg prøvet at slå den mulighed ud af mit hoved, at han ikke tænder på mig. Og som sagt får han rejsning lige så ofte som tidligere. Sagen er bare at nu er der gået flere år, uden at noget har ændret sig. Selv ikke når han stimuleres af oralsex, forskellige stillinger, legetøj, fødder mm., kommer han kun sjældent (max. en gang ud af 20 eller noget i det omfang).

Han har et arbejde, hvor han er væk 2 ud af 5 uger, hvilket han har haft i adskillige år. Han er "sprængfarlig" når han kommer hjem, men det bevirker ikke, han kommer. Vi elsker hinanden og er virkelig gode til at snakke sammen, ikke mindst om sex, og vi deler en fælles interesse, så vi bruger meget tid i hinandens selskab.

For få måneder siden spurgte jeg, om han måske ville snakke med en terapeut angående vores sexliv, hvilket han afviste. Jeg har spurgt ind til, hvad jeg kan gøre for ham, når vi elsker, men han siger, jeg gør alting rigtigt. Det er vigtigt at påpege, jeg kun enkelte gange har snakket med ham om hans manglende udløsning, fordi det piner ham.

Han onanerer meget på sit arbejde, hvorfor jeg for godt et halvt år siden spurgte, om han ville prøve at lade være. Min tanke var, at han måske havde vænnet sig til at kunne få udløsning selv ved brug af porno, og at jeg derfor ikke ophidsede ham nok til, han kunne komme. Det ændrede ikke noget.

Min lyst til sex er efterhånden desværre mindsket, fordi jeg ikke føler, jeg kan tilfredsstille ham, og det er lidt en ond cirkel, for min kæreste er godt klar over dette. Nogle gange sætter han sig og onanerer ved at se på mine fødder, hvilket jeg synes er fint, for så kan jeg i det mindste give ham den oplevelse, men det er bestemt heller ikke altid, han kan komme på den måde.

Han har ikke mulighed for at have en elskerinde på sit job, og vi er så meget sammen, når han er hjemme, at han heller ikke kan have en elskerinde her. Han vil helst være så meget sammen med mig som muligt (vi bor ikke sammen).

Hvad Søren kan jeg gøre? -Og hvad tænker I foregår i ham?
«1

Kommentarer

  • Indenfor østerlandske traditioner (tantrasex og tao) søger manden at undgå at miste sæden ved samleje da han derved mister meget af sin energi. Dette energitab mærker man mest når man bliver ældre. Tilgengæld optræner man at få indre orgasmer. Orgasme og udløsning behøver nemlig ikke at høre sammen


    Der er mange som ville give sin højre arm for samme evne som din kæreste. Det vigtigste er om han selv synes det er et problem ikke at få udløsning.
  • Tak for dit svar : )

    Min opfattelse er desværre, at min kæreste ligeledes er frustreret. Han vil jo gerne have udløsning / orgasme. Jeg tænker, det er en årsag til, han nogle gange sætter sig og onanerer, mens han kigger på mine fødder.
  • Hej Persille1

    Endelig nogen der kigger seriøst på det med manglende/sen udløsning/orgasme.
    Hidtil har jeg kun set om de som kommer for tidligt..
  • Hveps..

    Jeg håber i kan finde tid sammen... en tid hvor i har nogle uger, hvor i kan dyrke hinanden.
    En ting han IKKE må i den periode er at onanere...
    Til gengæld skal i så være sammen ofte.. måske flere gange end DU bryder dig om...
    Prøv med morgensex... evt allerede INDEN der lades vand første gang...
    Ud over at være udhvilede, så er der heller ikke en hel dags tanker.
    Og den fyldte blære trykker også lidt på prostata
  • Kære MandAarg61

    Du er altid så venlig og det takker jeg dig for. Man bliver glad.
  • Tak for jeres svar. Vi aftalte på et tidspunkt, at min kæreste ikke skulle onanere, hvilket jeg er ret sikker på, han ikke gjorde. Det blev nemlig sådan, han nogle gange fik sædafgang i bukserne, bare vi kyssede inderligt.

    Det med at være sammen seksuelt mere end jeg har lyst til er et "broget" område... Som regel er vi sammen seksuelt i lang tid, hvor jeg efter et stykke tid (lang tid) enten får orgasme eller bliver tør og mister lysten. Bagefter har jeg ofte alligevel fortsat samlejet mm, for at give min kæreste mere tid, og jeg ligger ikke bare som en "død sild" : )

    Som regel giver det ikke pote. Pikken bliver slap, men efter få minutter er min kæreste klar igen, og det er jeg altså ikke... Vi har prøvet at fortsætte, selvom jeg ikke er så tændt længere, men det med at have en længere "seksualakt" for derefter at stoppe og begynde igen flere gange, bliver desværre "opslidende".

    Det jeg undrer mig over er, at da vi var sammen første gang, skulle der godt nok mere tid seksuelt, end jeg har prøvet før, inden min kæreste kom, men efter vi blev kærester igen, er det ændret til, han næsten aldrig kommer i mit selskab. Jeg har nogle gange følt, jeg har skullet opføre mig som en "pornostjerne", hvis min kæreste skal have mulighed for at komme, og det gør mig lidt ked af det : (
  • For meget fokus på orgasme, går den ikke. Hvis man har mange tanker under sex kan man ikke få orgasme det er noget psykisk, især når det betyder meget for dig at han skal have udløsning, så bliver han presset og kan ikke få udløsning. Prøv at lade vær med at tænke for meget på udløsning og bar nyde hinanden, skal det nok komme. Jeg er sikker på at han er irreteret på sig selv og påvirker ham meget derfor kan han ikke få udløsning og pikken bliver slap hurtig igen, fordi han har negative tanker. Hvis du vil du støtte ham skal du undgå at nævne orgasme og bar nyde det, selv når han ikke kommer skal du støtte og sige at "det var skønt" og lad vær med at nævne orgasme hver eneste gang eller du bliver irreteret på ham for du gør det værre for ham, han har det hårdt nok i forvejen, og tro mig det skal nok komme stille og rolig.
  • Hveps
    Du misforstod vist det jeg skrev med oftere...
    ikke flere timer ad gangen.. men oftere....

    Og hvis han ikke kommer, den ene gang, så må han ikke gøre det færdig selv, nej han skal vente til næste gang.. og derfor er det vigtigt at aftale hvornår næste gang er..
  • Nada, jeg nævner, som skrevet i mit øverste indlæg, kun meget sjældent det med min kærestes manglende udløsning. Jeg kan også godt følge dig, når du skriver, jeg skal give det tid, men jeg synes 2,5 år er ret meget tid. Måske har jeg formuleret mig upræcist, men min kæreste mister ikke sin rejsning hurtigt. Det sker efter lang tid, og som regel er han klar igen efter få minutter. Han kommer bare sjældent alligevel.

    Vi prøvede på et tidspunkt at bruge en uge på kun at kæle med hinanden (hvor der ikke blev rørt ved kønsdele), dernæst en uge hvor vi måtte kæle med hinanden overalt, og derefter en uge hvor vi måtte have samleje men ingen udløsning. Ovenstående har jeg hørt er en god måde at deale med præstationsangst. Herefter tog min kæreste på arbejde i to uger, så han var temmelig frustreret, og præstationsangsten blev kun holdt fra døren i de tre uger.

    Min kæreste får ondt, når han ikke får udløsning efter at have været ophidset mange gange, og det bliver han altså meget nemt : ) Så er det han ofte hjælper sig selv ved at kigge på mig.

    Fordi jeg synes, 2,5 år er lang tid, tænker jeg på, om der er noget fysisk, som kan spille en rolle? Mener at have hørt noget om, at en forstørret prostata kan have en negativ indvirkning på en mands udløsning. Ved I noget om det? Jeg har ikke lyst til at spørge, om min kæreste vil få undersøgt sin prostata, netop fordi det helt sikkert vil medføre mere præstationsangst og et klart "nej" fra hans side.

    De sidste måneder har jeg sagt til min kæreste, jeg synes, vi skal stoppe med at elske, inden nogen af os kommer, for at fjerne præstationsangsten. Har tænkt at "ballonen vil sprænge" af sig selv på et tidspunkt, men det er ikke sket.

    Jeg tænker på, om det kan være tilfældet, at min kæreste har set så meget porno, han kun kan komme, når vores elskov indeholder "hjælpemidler"? Han tænder meget på at se mig "fyldt ud" og det skal helst være virkelig "frækt" og lidt hårdt, hvis han skal have en mulighed for at komme. Jeg vil gerne være der for ham, men på denne måde kommer det bare ofte til at gøre ondt på mig, og så taber jeg lysten.

    Han vil gerne gøre sådan, at jeg sprøjter, fordi jeg bagefter bliver ekstra "stram", men jeg er ikke vild med det, og jeg har ikke født børn, hvilket jeg har hørt kan gøre en kvindes skede mindre stram.

    Langt indlæg, men jeg er virkelig frustreret og ked af det.
Log in eller Registrér for at kommentere.