Fuldkornsbrød - angående fytin-problemet!

Redigeret 21 februar, 2018, 01:12 i Vitaminer og mineraler
Jeg har nu studeret emnet fytin, og her er, hvad jeg har fået ud af det:

Fytin eller fytinsyre findes i korn, især i skaldelene, og i tørrede frø af bælgplanter og i visse nødder.

I korn er fytinsyren bundet til mineraler som calcium, magnesium og zink. Disse mineraler er en del af kornets ”madpakke”, dvs. den næring, som kornet skal bruge, når det er sået og skal begynde at spire og gro i jorden.

For at mineralerne kan frigives og udnyttes, findes der i kornet et enzym, der hedder fytase. Det er fytasen, der gør, at fytinen nedbrydes, så kornet kan udnytte sin medbragte madpakke af mineraler og ligeledes de næringsstoffer, som fytin består af.

Men hvad så, når vi mennesker vil spise kornet, i form af brød, grød eller f.eks. rå havregryn med mælk?

Ja, hvis vi spiser brød, der er bagt af hvidt mel, er stort set alle vigtige næringsstoffer sorteret fra, sådan at der ikke er meget andet tilbage end stivelse og protein. Og den slags brød smager jo også kun af pap og luft. For at kompensere for tabet af vigtige næringsstoffer, er hvidt mel dog vistnok tilsat B-vitaminer og visse mineraler (se herom senere). Men det smager stadigvæk kun af pap og luft.

Derfor ønsker mange at spise fuldkornsbrød. Og lige for en ordens skyld: Fuldkornsbrød defineres som brød, hvor mindst halvdelen af melet er fuldkornsmel, dvs. mel hvor alle dele af kornet er bevaret, også skaldele og kim.

Ordet fuldkorn skal nemlig forstås sådan, at melet indeholder ALLE kornets bestanddele. Ordet har ikke noget at gøre med den eventuelle tilstedeværelse af hele korn, som mange bagere ynder at klistre uden på brødet, så vi knækker tænderne i dem! Fuldkornsmel kan sagtens være fintmalet, sådan at det færdigbagte brød kan tygges uden problemer.

Men de vigtige mineraler i fuldkornsmel er jo desværre bundet til fytin, og forbindelsen af fytin og mineraler er stort set uopløselig og vil derfor passere lige gennem fordøjelseskanalen uden at de vigtige mineraler bliver optaget og udnyttet. Heldigvis indeholder melet også det allerede omtalte enzym fytase, der kan frigøre mineralerne, men kun under særlige betingelser.

Jeg synes ikke, at det er helt let at finde ud af, hvad de særlige betingelser er. Det står dog fast, at det er bedst at bruge surdej til brødbagning, fordi fytasen kræver et surt miljø (dvs. lav pH-værdi) for at kunne spalte de komplekse og mineralholdige fytin-forbindelser.

Nogle kilder hævder, at langtidshævning, og hermed menes 24 timer i et lunt miljø, kan sikre denne spaltning. Desuden nævnes iblødsætning af melet i 24 timer.

Måske skal man også nævne, at de fleste eksperter hævder, at det er uden betydning, at mineralerne fra korn – på grund af dette fytin – ikke bliver udnyttet. De mener, at en almindelig, sund og varieret dansk kost vil give tilstrækkeligt med mineraler under alle omstændigheder.

Måske skal man også nævne, at det er tvivlsomt, hvor meget af enzymet fytase, der findes i almindelige kornprodukter.

Havregryn bliver stærkt opvarmet ved forarbejdningen til gryn, hvilket slår fytasen helt ihjel. Men ifølge eksperterne er rå havregryn og havregrød alligevel sundt bl.a. fordi havregryn er tilsat kalk som erstatning af den kalk, som passerer uudnyttet gennem tarmkanalen, fordi det er bundet til fytin.

Fuldkornshvedemel kan købes i et væld af kvaliteter. Noget af det er frygteligt dyrt. For mig lyder det logisk, at den bedste kvalitet må være den, der er kværnet på en stenkværn. Her sker der ikke en voldsom opvarmning, og det må alt andet lige være det bedste, for at man kan bevare de sarte, sunde fedtstoffer og den lige så sarte fytase.

Men hvis man køber dette meget dyre fuldkornshvedemel, så er det jo dumt, hvis man ikke giver fytasen de bedste betingelser ved brødbagning.

(fortsættes)
«1

Kommentarer

  • (fortsat fra ovenstående indlæg)

    Jeg har i massevis af år bagt fuldkornshvedebrød. Jeg køber for det meste mel af den bedste kvalitet, men dejen står til hævning 12-17 timer i køleskabet og derefter 3-5 timer på køkkenbordet ved stuetemperatur.

    Denne hæveproces er tilsyneladende ikke optimal. Så den må jeg lave om. Jeg må begynde at bruge surdej, så jeg kan udnytte kornets vigtige mineralindhold.

    For resten skal jeg nok lige nævne de mineraler, der er tale om. Der nævnes som regel calcium, magnesium, zink og jern, som altså er de vigtige mineraler, som går tabt.

    Det skal også nævnes, at en del meltyper og andre kornprodukter tilsættes B- vitaminer og mineraler. Dette gælder dog ikke økologisk kvalitetsmel, som udelukkende indeholder de næringsstoffer, der er naturligt til stede.

    Jeg synes, at det er meget svært at skaffe sig et overblik over alle disse tilsatte stoffer, da de tilsatte stoffer tilsyneladende ikke fremgår af varedeklarationen på poserne. Men jeg har fundet følgende:

    ”Mel købt i dagligvarehandlen er normalt tilsat B-vitaminer, jern, kalk, samt ascorbinsyre (for at fremme bageevnen). Ligeledes tilsættes der ofte kaliumbromat, der tilsættes for at forøge melets bageevne.”

    http://uldummolle.dk/melet/

    Min interesse for denne sag udsprang egentlig af mit ønske om at finde ud af, hvorfor jeg i årevis har mistet kalium. Det viste sig nemlig, at jeg under et flere uger langt ophold et andet sted, hvor der var anderledes spisevaner (ingen fuldkornsbrød, kun hvidt brød) pludselig fik et stigende kalium-niveau.

    Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet klogere på kalium-problemet. Muligvis er det mel, som er blevet brugt til at bage det hvide brød, som jeg spiste i disse uger, tilsat kaliumbromat, så jeg på den måde har fået kalium. Det kan jeg ikke vide. Ændringen i mine kaliumværdier kan også skyldes helt andre ting. F.eks. kan jeg jo læse, at der også kan være en fytin-problematik i forbindelse med f.eks. mandler, som jeg før i tiden spiste mange af. Skallen på mandler indeholder fytin, så selv om der er et pænt indhold af kalium i mandler, så kan det være at hele mandler (altså mandler med skal) påvirker kaliumværdien i negativ retning.

    Summa summarum: Jeg har ikke fundet ud af årsagen til min kalium-problematik, men jeg har lært en hel masse om fytin, som jeg vil prøve at bruge til at blive bedre til at bage velsmagende og sundt brød ;-)

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Du har lavet et rigtig flot research. :)

    Jeg citerer fra dine indlæg og kommenterer.

    "Men de vigtige mineraler i fuldkornsmel er jo desværre bundet til fytin, og forbindelsen af fytin og mineraler er stort set uopløselig og vil derfor passere lige gennem fordøjelseskanalen uden at de vigtige mineraler bliver optaget og udnyttet. "

    Udover dette læser jeg flere steder, at fytin hæmmer fordøjelsen.

    "Desuden nævnes iblødsætning af melet i 24 timer."

    De fleste steder jeg har læst står der 8-12 timer, et enkelt sted 4-8 timer.

    "Måske skal man også nævne, at de fleste eksperter hævder, at det er uden betydning, at mineralerne fra korn – på grund af dette fytin – ikke bliver udnyttet. De mener, at en almindelig, sund og varieret dansk kost vil give tilstrækkeligt med mineraler under alle omstændigheder."

    Jeg har læst påstande om, at kornet indeholder så mange mineraler, at det ikke er et problem, at fytin'en binder noget af det.

    "Måske skal man også nævne, at det er tvivlsomt, hvor meget af enzymet fytase, der findes i almindelige kornprodukter."

    Ud fra det jeg har læst, så er der meget i rug, men ikke ret meget i spelt.

    "Havregryn bliver stærkt opvarmet ved forarbejdningen til gryn, hvilket slår fytasen helt ihjel. Men ifølge eksperterne er rå havregryn og havregrød alligevel sundt bl.a. fordi havregryn er tilsat kalk som erstatning af den kalk, som passerer uudnyttet gennem tarmkanalen, fordi det er bundet til fytin."

    Jeg har læst, at der i grovvalset havregryn stadig er fytase tilbage, da det ikke bliver behandlet på samme måde som de fint valsede.
    Men det kræver iblødlægning, at få fytasen til at nedbryde fytinen.

    "Men hvis man køber dette meget dyre fuldkornshvedemel, så er det jo dumt, hvis man ikke giver fytasen de bedste betingelser ved brødbagning."

    Jeg har ofte købt fuldkornshvede ved en lokal mølle, her gav jeg 20 kr. for 2 kg. :)

    "dejen står til hævning 12-17 timer i køleskabet og derefter 3-5 timer på køkkenbordet ved stuetemperatur.

    Denne hæveproces er tilsyneladende ikke optimal."

    Nu er det lidt tid siden jeg har læst om det, men så vidt jeg h7usker skulle din hæveproces være fin nok.


    Ofte kan man læse, at det er godt, at komme surmælksprodukt i sit hjemmebagte brød,så vidt jeg kan se nu, så hænger det også sammen med, at man på den måde laver et surt miljø.

    Jeg har for nylig købt en bog, af Henrik Dilling, der hedder "Klar besked omvitaminer og mineraler".
    Den er fra 1996, så der kan være tilkommet ny viden, men han skriver:
    "Kalkoptagelsen hæmmes af fytin, der stammer fra korn.Ensymet fytase, som også findes i korn (undtagen i havre), spalter fytin ved langtidshævning af brød og iblødsætning af korn i vand (otte til tolv timer).
    Tilskud af klid forringer optagelsen af kalk og magnesium på grund af fytinindholdet i klid."

    Jeg kan i det hele taget se, at der er noget uenighed om nogle af disse ting, bl.a. om indholdet af fytase i havre.

    Jeg kommer lige med et par citater fra alun.dk, http://www.alun.dk/sund-kost/korn.html :
    "Fytinsyre kan desuden neutralisere vore egne fordøjelsesenzymer, hvilket skaber de fordøjelsesproblemer, som mange mennesker, der spiser uspiret korn, oplever; Der er desuden mange videnskabelige undersøgelser, der tyder på en direkte sammenhæng mellem indtag af korn og flere former for gigt "

    "Før fremkomsten af det industrielle landbrug blev kornet delvist spiret inden det blev indtaget. Det skyldtes, at det blev bundtet i neg og stakke på markerne, og fik lov at stå således i flere uger, før det blev tærsket.

    I mellemtiden blev kornets frø udsat for den regn og fugt, der trængte ind i negene. Hvert frø kunne opsamle fugten og sammen med solens varme var forholdene ideelle til så småt at begynde at spire og danne enzymer (3).

    Spiringsprocessen danner ikke blot C-vitamin, den ændrer også kornets komposition i mange henseender, der gør det langt mere velegnet til fødevare. For eksempel øger spiringen indholdet af vitaminer som B, B2, B5 og B6. Caroten, der omdannes til A-vitamin, øges dramatisk, i nogle tilfælde 8-dobles indholdet.

    Endnu vigtigere i nutidens epidemi af fordøjelsesbesvær, er det, at fytinsyre, der er kendt for sine mineralblokkerende egenskaber, nedbrydes i spiringsprocessen."

    Det er på baggrund af det sidste citat, jeg mener, at langtidshævning bør være nok, og ikke nødvendigt at bruge surdej.


    For mit eget vedkommende var jeg jo nået frem til, at hvedemel og mælkeprodukter ikke var godt for min fordøjelse, derfor var jeg begyndt at spise rug-knækbrød til morgenmad og mellemmåltider. Rugbrød til middag.

    Men da jeg havde læst om fytin købte jeg rug-knækbrød bagt med surdej, og efter at jeg i en uges tid ikke havde spist andet brød end dette knækbrød og rugbrød skete der positive ting med min fordøjelse.

    Fortsætter.....
  • Fortsat.

    For nylig stod jeg i Netto og så på nogle spot-varer, der var nogle havregryn "nu med flere fibre".
    Jeg undrede mig over hvordan der kan proppes flere fibre i havregrynene og læste på varedeklarationen, der stod, at der var blandet klid i.


    Jeg er nået frem til, at jeg tror ikke der sker så meget ved, at man spiser et enkelt fytinholdigt måltid om dagen, men hvis man, som jeg selv gjorde i flere år,spiser flere af den slags måltider om dagen, og måske også lige spiser et fuldkornsflute til aftensmaden, så går det galt.
  • Jeg kiggede lige lidt på dit link til Uldum mølle.

    Her står bl.a.: "Ved mere end 20% rugmel bør man anvende surdej."

    Dette kan meget vel hænge sammen med fytin-indholdet.

    Efter at jeg har læst om fytin er der ting, som jeg tidligere har rystet lidt på hovedet af, som begynder at give mening.

    F.eks. har jeg tit læst og fået at vide, at det er godt, at komme surmælksprodukt i hjemmebagt brød.

    Og, at det er godt at lade dejen langtids-hæve.

    Og, at Kvickly sidste år i en tilbudsavis skrev, at de bagte med "skoldet mel".

    Jeg har også før hørt, at det skulle være så sundt, at spise spiret korn.

    Men hvorfor f..... er der ikke nogen, der har fortalt os om konsekvenserne ved, at lade være med disse ting?

    Jeg har tænkt på, om det er os (mig), der ikke har været god nok til, at stille spørgsmål.

    Men nej, når jeg f.eks. har spurgt hvorfor langtidshævning eller surmælksprodukt i dejen er godt, så har forklaringerne altid været noget med, at "brødet bliver mere saftigt", "brødet holder sig længere frisk", "det giver en bedre smag" o.l.

    Set i bakspejlet har jeg af og til mødt ordet "fytin", men det har nærmest været som et "bi-ord", hvor jeg ikke har tænkt på det som noget, der har en stor betydning.
  • Hej Trold

    Tak for kommentarerne.

    Jeg synes, at fytin-problematikken er vigtig, men desværre synes jeg, at det er svært at få noget viden, man kan have 100 % tillid til. Der er masser af information at finde, men de mange informationer er ofte modstridende.

    Efter at have læst dine kommentarer, synes jeg, at der stadig hersker usikkerhed om følgende ting:

    1. Binder fytin udelukkende mineraler fra det korn, det stammer fra, eller kan fytinet også f.eks. binde kalken fra en skive ost på et stykke fuldkornsbrød? (Det har jeg faktisk læst et eller andet sted, at det kan).

    2. I hvor høj grad har ”eksperterne” ret, når de mener, at fytin ikke er noget problem? Og når de mener, at fytin ikke er noget problem, er det så, fordi kornprodukter er tilsat B-vitamin og mineraler?

    3. Hvorfor fremgår det ikke af varedeklarationen på kornprodukter, at de er tilsat B-vitamin og mineraler, hvis det altså passer, at de er det?

    4. Den rette hæveproces ved brødbagning. Når jeg skriver, at jeg vil begynde at bruge surdej, så er det, fordi jeg synes, at de forskellige informationer om hævemetoder er modstridende. Derimod står fast, at fytase kræver et surt miljø for at kunne aktiveres.

    5. Spørgsmålet om, hvorvidt der nu også er funktionsdygtigt fytase i kornprodukter. Når jeg skriver, at det er tvivlsomt, så står det for min egen regning. Men jeg mener, at det står fast, at fytasen i havregryn er væk. Det skyldes, at temperaturen ved valsningen af havren er meget høj. Om havregrynene er fine eller grove, har sikkert ingen betydning. Men ved korn, som bliver malet i konventionelle møllerier, bliver temperaturen jo også høj. Det er jo derfor, at det er bedst at købe mel, der er kværnet på en stenkværn, hvor temperaturen ikke stiger så meget, at de fine fedtstoffer og fytasen kan blive ødelagt.

    Ud over det, er der spørgsmålet om, hvorvidt fytin kan skade fordøjelsen. Det har jeg jo slet ikke interesseret mig for. Men jeg kan godt forstå, at det optager dig, når du har problemer med fordøjelsen.

    Desuden er der prisen på dette kvalitets-fuldkornsmel. Jeg køber de gode mærker, når de er på tilbud. Da kan man få 1 kg stenkværnet hvedefuldkornsmel for ca. 19 kroner.

    Endelig skal man huske, at den slags mel har begrænset holdbarhed, eftersom de sarte fedtstoffer fra hvedekimen er med. Fedtstofferne kan blive harske, så man skal helst ikke vente for længe med at bruge melet.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg er rigtig glad for denne debat, man får nemt dannet sig et indtryk af hvordan tingene hænger sammen, og så er det dejligt, at andre skriver noget, som får én til, at sætte spørgsmålstegn ved disse indtryk.

    Jeg gør som jeg plejer, citerer og kommenterer.

    "1. Binder fytin udelukkende mineraler fra det korn, det stammer fra, eller kan fytinet også f.eks. binde kalken fra en skive ost på et stykke fuldkornsbrød? (Det har jeg faktisk læst et eller andet sted, at det kan)."

    Jeg kan meget nemt have misforstået noget,men det er sådan jeg har forstået det. Jeg har et eller andet sted læst, at fytin virker som en magnet på mineralerne, eller ihvertfald flere af dem. Så jeg har dannet mig et billede af, at de mineraler der kommer i nærheden af fytinen, de bliver "fanget" af fytinen, og glider lige igennem.

    "2. I hvor høj grad har ”eksperterne” ret, når de mener, at fytin ikke er noget problem? Og når de mener, at fytin ikke er noget problem, er det så, fordi kornprodukter er tilsat B-vitamin og mineraler?"

    Ud fra mine egne erfaringer vil jeg ihvertfald påstå, at eksperterne ikke har ret, medmindre man kun spiser f.eks. et enkelt fytin-holdigt måltid dagligt.

    Jeg har tidligere set på varedeklarationer hos både Kohberg og Schulstad, det er dejligt, at man kan se dem allesammen på nettet. ;)
    Her er f.eks. en fra Kohberg: http://kohberg.dk/produkter/nyt-nordisk ... kartofler/
    Når de skriver, at der er tilsat salt med jod, så kan jeg ikke lade være med at tænke, om de så ikke ville have skrevet det hvis der også var tilsat vitaminer og mineraler. Hmmm....

    Det samme med Schulstad: http://www.schulstad.dk/Produkter/Class ... 11-skiver/

    Man burde vel skrive til dem og spørge helt eksakt, om de tilsætter vitaminer og/eller mineraler.

    "4. Den rette hæveproces ved brødbagning. Når jeg skriver, at jeg vil begynde at bruge surdej, så er det, fordi jeg synes, at de forskellige informationer om hævemetoder er modstridende. Derimod står fast, at fytase kræver et surt miljø for at kunne aktiveres."

    De steder jeg har læst står der surdej eller iblødsætning.

    Jeg tænker, at iblødsætningen har samme effekt som når kornet spirer (beskrevet hos Alun.dk , i forb. med at det høstede korn før i tiden stod så længe på marken, at det begyndte at spirer).

    Har du læst om "skoldet mel"?
    http://bakahemma.blogspot.dk/2010/02/de ... kalla.html

    "Men ved korn, som bliver malet i konventionelle møllerier, bliver temperaturen jo også høj. Det er jo derfor, at det er bedst at købe mel, der er kværnet på en stenkværn, hvor temperaturen ikke stiger så meget, at de fine fedtstoffer og fytasen kan blive ødelagt."

    Uuups, det havde jeg slet ikke tænkt på. At fytasen i kornet kan være nedbrudt under forarbejdningen, som det skulle være tilfældet med havregryn.

    Men fakta er, for mit vedkommende, at jeg tydeligt har kunnet mærke min fordøjelse arbejde helt anderledes (behageligt) end sædvanligt, når jeg har spist rug-knækbrød med surdej (WASA).

    Men jeg har faktisk haft den tanke, at jeg ikke oplever helt det samme når jeg har spist rugbrød.
    Så jeg havde overvejet, at prøve noget andet rugbrød. Måske skulle jeg se, om man kan købe rugbrød bagt med stenkværnet mel.

    Jeg orker bare ikke, at skulle bage med surdej.
    Jeg forsøgte sidste år, de første brød jeg bagte blev overraskende gode, hævede fint og smagte super godt.
    De næste forsøg var mildest talt skuffende.

    "Desuden er der prisen på dette kvalitets-fuldkornsmel. Jeg køber de gode mærker, når de er på tilbud. Da kan man få 1 kg stenkværnet hvedefuldkornsmel for ca. 19 kroner."

    Jeg har ikke tidligere tænkt på det med stenkværn, ofte har jeg købt fuldkornsmel i Netto når de har haft fra Søris, ellers har jeg købt det ved den lokale gamle mølle, som er med stenkværn, og her har prisen været 20 kr. for 2 kg. De har både rug-, hvede-og grahamsmel.
  • M.h.t.min lokale gamle mølle. Du kan se mit postnummer under min profil. ;)

    Jeg har lige været inde på både Schulstads og Kohbergs hjemmesider. Begge steder søgte jeg på "stenkværn", det gav ingen resultater. så det er ihvertfald ikke hos dem jeg skal lede efter rugbrød bagt med mel fra stenkværn.

    Hos WASA er der ingen søgefunktion, men ved det knækbrød jeg bruger nu står der intet om stenkværn.
    http://www.wasa.dk/produkte/knaekbrod/surdeg-rag/
  • Det er dejligt at kunne spise almindeligt brød igen :), når bare jeg holder mig til brød der er bagt med surdej, så fungerer min fordøjelse fint.
    Oftest er det groft hvedebrød fra Lidl, eller også valnødde- eller gulerodsbrød fra Kvickly.

    I forb. med det spirende forår spiste vi for noget tid siden salat til aftensmaden 3 dage i træk, og dertil spiste vi grove miniflutes fra Lidl. Efter den 3. dag med salat og miniflutes kunne jeg mærke, at min fordøjelse blev sløv.
    Det tog en uges tid at rette det op igen.
    Men ok, 3 dage i træk var nok heller ikke så smart.

    Kort efter lavede jeg noget aftensmad i ovnen, og ungerne efterlyste hvidløgs-flutes med fuldkorn, så det fik vi, og jeg tænkte, at et enkelt stykke vel ikke kunne skade.
    Men jo, det kunne det. :(

    Så jeg må jo bare konstatere, at fuldkorn, som ikke er behandlet, så fytinen er nedbrudt, ikke er godt for min fordøjelse.

    Så jeg er begyndt, at købe baguetter fra Kvickly, 10 kr. for et langt et. :)

    De seneste dage har jeg gået og spekuleret på hvorfor min fordøjelse pt bliver mere og mere sløv.
    I dag gik det op for mig hvad problemet kunne være.
    Mine børn var blevet trætte af Lidl's grove hvedebrød, men jeg synes det er lige dyrt nok, at købe det gode brød fra Kvickly, det smager jo så godt, at der nemt ryger et brød på én dag, så jeg har nogle gange købt et verdensmesterbrød fra Lidl, der er bl.a. solsikkerkerner i, og sesamfrø udenpå.
    Og jo, min mistanke var rigtig, der er fytin i sesamfrø: http://rebeccapersson.com/2013/08/freda ... e-31-2013/

    Så igen kan jeg konstatere, at fytin har indflydelse på fordøjelsen.
  • Henover sommeren har jeg undret mig over, at jeg, igen, havde hovedpine og forstoppelse det meste af tiden. Det har til tider været rigtig ØV.

    Men nu er jeg nået endnu et skridt videre, vistnok et meget stort skridt.

    Når hovedpinen og forstoppelsen er dukket op, så har jeg jo set tilbage på de foregående dage og tænkt over hvad jeg har spist, men ofte har jeg ikke kunnet komme i tanker om noget "forkert", "meeen jeg spiste jo lidt chips i aftes", men hver gang har jeg slet det med chipsene hen, for jeg mente ikke, at der kunne være noget "forkert" deri.

    For 11 dage siden tog jeg mig så sammen til at se varedeklarationen på de chips jeg plejer at spise, når jeg spiser chips (ca. et par gange om ugen), jeg var mest spændt på, om der var mel, mælkeprodukter eller sukker i, for det er de ting jeg har mistænkt for, at drille min fordøjelse.
    Men det var noget helt andet der fangede min opmærksomhed, nemlig "det 3. krydderi", som kan have mange navne.

    Her har jeg googlet "det tredie krydderi": https://www.google.com/search?q=det+tre ... 8&oe=utf-8

    Især dette fangede min opmærksomhed:
    "Hvorfor er det tredje krydderi så farligt?

    Mononatriumglutamat er en excitotoksin, hvilket betyder, at det overstimulerer dine celler, så de ødelægges eller dør, med hjerneskade til følge i varierende grad – og kan potentielt trigge eller forværre indlæringsvanskeligheder, Alzheimer, Parkinson, amytrofisk sklerose m.m.

    Ved regelmæssig indtagelse af det tredje krydderi ses:

    • Overvægt
    • Øjenskader
    • Hovedpine
    • Træthed og forvirring
    • Depression
    • Følelsesløshed
    • Varmefornemmelser
    • Prikken
    • Pressen eller stramhed i ansigtet
    • Brystsmerter eller åndedrætsbesvær
    • Kvalme
    • Hurtig hjerterytme
    • Døsighed
    • Svaghed"
    http://www.alun.dk/sund-kost/msg.html

    Tjaaa, det måtte jo komme an på et forsøg, så jeg har undgået fødevarer der indeholder det tredie krydderi, lige indtil i går.
    Jeg fik det bedre og bedre. Hovedpinen lettede, jeg fik bedre bevægelighed i lænden og jeg havde ikke brug for afføringsmidler. Jeg kunne droppe div. cellesalte (mineraler i homøopatisk form), fortsatte dog med, at tage bitterstoffer, men skar ned på dem.

    I går havde jeg så lovet min datter, at lave lasagne (hun er for nylig flyttet på kollegie og har ikke en ovn;)), og når jeg laver lasagne plejer jeg at komme bouillonterninger i, men de indeholder jo det tredie krydderi.
    Jeg havde et par marvben i fryseren (beregnet til vovse), dem tog jeg op og fik marven ud, kom det i kødsovsen i håb om, at det ville gøre noget for smagen. Det gjorde det ikke.

    Nå, men så tog jeg en helt anden beslutning, jeg kom bouillonterninger i, så kunne jeg jo få testet, om det nu også var udelukkelsen af det tredie krydderi, der havde gjort en forskel.

    Vi satte os til bordet ca. kl. 18, vi sad længe og snakkede ved bordet, ingen hovedpine, jeg skyllede tallerkener af og luftede hund, stadig ingen hovedpine. Jeg blev enig med mig selv om, at det så alligevel nok ikke var det tredie krydderi der havde skylden, eller også er det bare ikke nok at få det en enkelt gang, for at få problemerne. Men det ville jo være helt fint, hvis jeg kunne tåle det bare engang imellem.

    Men, senere på aftenen, så kom hovedpinen, præcis som jeg kender den, massive spændinger fra nakken og hele vejen op af baghovedet, op til det øverste punkt på hovedet.

    jeg kiggede på uret, klokken var 21 da de første symptomer viste sig.

    I håb om ikke, at få natten helt spoleret af spændingerne supplerede jeg den vanlige Dolol med en pamol, og det havde faktisk en god effekt.

    Så nu er jagten gået ind på bouillon uden det tredie krydderi. ;)
  • Hej Trold

    Jeg er ikke overrasket!

    I alle de år, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg fejlede, rørte jeg ikke den slags industriforarbejdede varer. Jeg lavede altid mad fra grunden af, af friske råvarer.

    Mit første anfald af atrieflagren (hurtig hjerterytme, uden ordentlig pumpekraft) fik jeg efter en julefrokost, hvor maden var blevet bestilt udefra. Efterfølgende mistænkte jeg især det tredje krydderi, som sikkert bruges af nogle af den slags catering-firmaer. Jeg havde dog også fået alkohol, men kun 2-3 genstande i alt.

    Jeg synes altså ikke, at det har været svært at undgå ”industrimad”. Jeg plejer at lave noget fond, som jeg gemmer i fryseren. Og jeg bager selv. Hvis man har lidt sundt snack, f.eks. i form af mandler og mørk chokolade, er der ingen brug for chips.

    Efter at det blev opdaget, at jeg lider af søvnapnø, er jeg ikke længere helt så nøjeregnende med, hvad jeg spiser. Det sker, at jeg bruger en suppeterning, og det sker, at jeg spiser en købekage eller et stykke købebrød. Men jeg har lagt mærke til, at min søvn bliver dårligere, hvis jeg laver malerarbejde, så hvorfor skulle søvnen ikke også blive påvirket af uheldig kemi i madvarer? Så derfor bruger jeg stadig friske råvarer til madlavning − ikke industriforarbejdede varer.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.