Må jeg have lov at spørge, på hvilken måde jeg selv lyder til at have en decideret personlighedsforstyrrelse, bare fordi jeg ikke kan finde ud af at gå fra ham af forskellige grunde?
Prøv en gang at læse dine egne indlæg grundigt - og prøv at gøre det med en udenforståendes øjne.
Ville du - hånden på hjertet - ud fra det der tydeligt står, og ikke en gang pakket ind, men med klare ord - råde en anden kvinde til at kaste sig ud i ægteskab med en sådan person?
Jeg vil ikke gentage, hvad du selv har skrevet - det må du selv læse en gang til, men du HAR jo bemærket at ALLE alarmklokker ringer meget højt, så derfor vil jeg faktisk også mene, at hvis du virkelig selv tror, at det nok bare er pjat, og at I vil få et lykkeligt og harmonisk samliv med det, han allerede har vist dig, ja så har du faktisk nogle alvorlige psykiske problemer, som du bør have hjælp til at komme ud af.
Og det tror jeg faktisk, du har, for han HAR allerede fået dig spundet ind i et net, hvor du ikke kan se, at der er noget - ikke bare galt - men helt ude i skoven galt. Bare det, at han griner højt, når du fortæller ham, at du er tvivl om dine følelser for ham; HAN har besluttet at du elsker ham; for det falder ham øjensynligt slet ikke ind, at du faktisk har RET til at have din egen mening.
Jeg vil blot gentage: Søg en professionel psykolog, fortæl hvad du har skrevet her - og bed der om hjælp til at tage den rette beslutning.
Som du beskriver ham, så er han allerede i fuld gang - og desværre med pænt held - med at undergrave din psyke, for kan du ikke se, det her er helt galt, så ER det allerede gået galt for dig, og du har brug for hjælp.
Som det er beskrevet her, så er jeg faktisk ret overbevist om, at han også vil tæve dig gul og blå, når I først er blevet gift, og du er blevet hans ejendom, så ud over den psykiske vold, han allerede nu udfører over for dig, vil han ganske givet også overgå til fysisk vold.
Og nej, det KAN da være, det ikke kommer til at gå helt så galt, men tør du virkelig tage chancen?
Søg professionel hjælp, og gør det nu. Muligvis du kan få nogle gratis samtaler på et krisecenter, men det ved jeg ikke; det er dog værd at undersøge. Dog vil pengene til en psykolog, som nævnt, være de bedste penge, du kommer til at give ud.
Jeg har læst indlæggene igen, og kan godt fornemme mere nu, hvor alvorligt det her er, det jeg har gang i. Alarmklokkerne er tydelige. Jeg skal helt klart ud af det her edderkoppespind. Folk aner ikke hvor meget det betyder for mig det her, at I virkelig prøver at åbne mine øjne op. Fordi det er virkelig ikke let det her. Det er bare som om, at jeg drømmer en drøm, hvor jeg er bevidst vågen under drømmen, hvis I forstår hvad jeg mener??
Du har så meget ret, Lotte, i alt hvad du skriver. At han virkelig har formået at lokke mig i sit spil, som kun tjener noget godt, til hans formål. eg er allerede blevet psykisk udmattet nu. Og det er kun en sølle "lang-distance-forhold" det her. Så hvad med bagefter? Ej!!!
Jeg bliver bare ked af, at blive stemplet som decideret en person, der lider til at have en personlighedsforstyrrelse, blot på baggrund af, at jeg ikke kan slippe af med ham og ligner en der NYDER det her. Det allersidste jeg vil finde mig i lige nu er, at jeg bliver stemplet som en der "nyder" det her mareridt. Det her smukke mareridt. Denne smukke løgn. Jeg nyder INTET! INTET! Tværtimod!
Jeg er følelsesforvirret og komplet chokeret!
Grunden til, at jeg virker SÅ ekstremt forvirret og ligner en der nyder alt det her drama, er fordi jeg hele tiden fanger mig selv i, at jeg måske bedømmer personen for hårdt. Altså kunne han måske være noget godt i virkeligheden? Det er jo normalt, naturligt menneskefølelse at have, hvis blot man besidder den der medlidenhedsfølelse, som jeg måske har for meget af.
Men sandeligt nej. Når jeg gennemlæser mine beskeder og ser på jeres svar, så kan jeg godt se, at jeg er galt på den. Fuldstændigt.
Jeg skal væk fra ham. Af med ham. Og det kan KUN gå for langsomt! Den profesionelle hjælp, du snakker om Lotte, tror jeg virkelig, at jeg skal have fat i. Tror det er et spørgsmål om hvordan jeg skal slippe af med ham, på en god, retfærdig måde, samtidig med, at jeg ikke formår at ødelægge mig selv endnu mere efter jeg har gået fra ham.
Tak - er så glad for jeres tid. Er bare ked af, at jeg "sejler" og nærmest "overser" jeres råd. Men tro mig. De er gået ind i mit hoved.
Kommentarer
Ville du - hånden på hjertet - ud fra det der tydeligt står, og ikke en gang pakket ind, men med klare ord - råde en anden kvinde til at kaste sig ud i ægteskab med en sådan person?
Jeg vil ikke gentage, hvad du selv har skrevet - det må du selv læse en gang til, men du HAR jo bemærket at ALLE alarmklokker ringer meget højt, så derfor vil jeg faktisk også mene, at hvis du virkelig selv tror, at det nok bare er pjat, og at I vil få et lykkeligt og harmonisk samliv med det, han allerede har vist dig, ja så har du faktisk nogle alvorlige psykiske problemer, som du bør have hjælp til at komme ud af.
Og det tror jeg faktisk, du har, for han HAR allerede fået dig spundet ind i et net, hvor du ikke kan se, at der er noget - ikke bare galt - men helt ude i skoven galt. Bare det, at han griner højt, når du fortæller ham, at du er tvivl om dine følelser for ham; HAN har besluttet at du elsker ham; for det falder ham øjensynligt slet ikke ind, at du faktisk har RET til at have din egen mening.
Jeg vil blot gentage: Søg en professionel psykolog, fortæl hvad du har skrevet her - og bed der om hjælp til at tage den rette beslutning.
Som du beskriver ham, så er han allerede i fuld gang - og desværre med pænt held - med at undergrave din psyke, for kan du ikke se, det her er helt galt, så ER det allerede gået galt for dig, og du har brug for hjælp.
Som det er beskrevet her, så er jeg faktisk ret overbevist om, at han også vil tæve dig gul og blå, når I først er blevet gift, og du er blevet hans ejendom, så ud over den psykiske vold, han allerede nu udfører over for dig, vil han ganske givet også overgå til fysisk vold.
Og nej, det KAN da være, det ikke kommer til at gå helt så galt, men tør du virkelig tage chancen?
Søg professionel hjælp, og gør det nu. Muligvis du kan få nogle gratis samtaler på et krisecenter, men det ved jeg ikke; det er dog værd at undersøge. Dog vil pengene til en psykolog, som nævnt, være de bedste penge, du kommer til at give ud.
Jeg har læst indlæggene igen, og kan godt fornemme mere nu, hvor alvorligt det her er, det jeg har gang i. Alarmklokkerne er tydelige. Jeg skal helt klart ud af det her edderkoppespind. Folk aner ikke hvor meget det betyder for mig det her, at I virkelig prøver at åbne mine øjne op. Fordi det er virkelig ikke let det her. Det er bare som om, at jeg drømmer en drøm, hvor jeg er bevidst vågen under drømmen, hvis I forstår hvad jeg mener??
Du har så meget ret, Lotte, i alt hvad du skriver. At han virkelig har formået at lokke mig i sit spil, som kun tjener noget godt, til hans formål. eg er allerede blevet psykisk udmattet nu. Og det er kun en sølle "lang-distance-forhold" det her. Så hvad med bagefter? Ej!!!
Jeg bliver bare ked af, at blive stemplet som decideret en person, der lider til at have en personlighedsforstyrrelse, blot på baggrund af, at jeg ikke kan slippe af med ham og ligner en der NYDER det her. Det allersidste jeg vil finde mig i lige nu er, at jeg bliver stemplet som en der "nyder" det her mareridt. Det her smukke mareridt. Denne smukke løgn. Jeg nyder INTET! INTET! Tværtimod!
Jeg er følelsesforvirret og komplet chokeret!
Grunden til, at jeg virker SÅ ekstremt forvirret og ligner en der nyder alt det her drama, er fordi jeg hele tiden fanger mig selv i, at jeg måske bedømmer personen for hårdt. Altså kunne han måske være noget godt i virkeligheden? Det er jo normalt, naturligt menneskefølelse at have, hvis blot man besidder den der medlidenhedsfølelse, som jeg måske har for meget af.
Men sandeligt nej. Når jeg gennemlæser mine beskeder og ser på jeres svar, så kan jeg godt se, at jeg er galt på den. Fuldstændigt.
Jeg skal væk fra ham. Af med ham. Og det kan KUN gå for langsomt! Den profesionelle hjælp, du snakker om Lotte, tror jeg virkelig, at jeg skal have fat i. Tror det er et spørgsmål om hvordan jeg skal slippe af med ham, på en god, retfærdig måde, samtidig med, at jeg ikke formår at ødelægge mig selv endnu mere efter jeg har gået fra ham.
Tak - er så glad for jeres tid. Er bare ked af, at jeg "sejler" og nærmest "overser" jeres råd. Men tro mig. De er gået ind i mit hoved.